Månedsarkiv: august 2016

Sommerferie-flashbacks #1

Så er vi i gang igen! Med livet og hverdagen. Vasketøj, tidlige morgener og madpakker.
Det er bare lidt som om, at min krop, min sjæl og min hjerne ikke er helt i omdrejninger endnu. Vi taler mascara i øjet. Password til computeren, som var ganske og aldeles glemt. Syre i benene af at gå på trapper igen. Langsom i opfattelse.
Kort sagt; det har været en skøn, skøn ferie!

I punktform kan nævnes:

  • Der er blevet grillet og spist is, og der har været gæster fra nær og ikke-så-fjern.
  • Der er blevet fløjet med drager i regnvejr, og sat villatelt op i stormvejr. Sand ægteskabelig gyser!
  • Der er blevet spist ristede skumfiduser i stride strømme, bagt snobrød over bål, og drukket Asti på stranden i solnedgang (kun de voksne…).
  • Der er blevet cyklet rundt på Orø i et for nogen mere passende tempo end for andre.
  • Der er blevet badet så meget, at mine fodsåler efterhånden kan bruges som sandpapir, og nu hænger fast i gulvtæpper og frottélagner som velcro. Jeg bør overveje at gøre noget.
  • Jeg har valfartet til diverse markeder, og den danske nationaløkonomi bør nu være helt og holdent genoprettet. Utroligt, hvad man kan komme hjem med. For eksempel var Mand næsten bristefærdig af lykke, da jeg præsenterede ham for dette billede:
    IMG_1902
    Ej, okay måske ikke helt. Ved nærmere eftertanke var det en af de stunder, hvor angstens sved med al tydelighed sprang fra hans pande indtil jeg bedyrede, at min plan var at fjerne billedet og få sat et spejl i.
    Det bliver da fedt!!
  • Jeg har fået selvforskyldt hold i nakken på grund af masser dejlig søvn, og af at læse gode bøger. Satser på, at hverdagen udretter mirakler på den front. Og nu jeg er i gang med at prøve at hive lidt medlidenhed ud af dig, så kan jeg fortælle, at jeg også har været i nærkontakt med alt for store mængder sekundlim. Helt uforudset og gigantisk overtryk i tube. Samtlige fingre og flader indhyllet på et nanosekund. Følte mig et øjeblik som Ross fra ‘Venner’, da han havde sin shampoo-krise (“Major shampoo explosion!!”):
    IMG_1911
    Med Ross’ egne ord (jeg kunne ikke have udtrykt det bedre selv):
    ”Why? Why do bad things happen to GOOD PEOPLE?!”
  • Ungerne (de to store), røg på pokemon-bølgen til stor glæde og nogen fortvivlelse.
    De er dog i skrivende stund heldigvis hverken blevet påkørt, beskudt eller varetægtsfængslet. Jeg krydser fortsat fingre. Altså for at det IKKE sker.
  • Mindste Pode Har været udfordret på sin hørelse. I bogstaveligste forstand. Det betyder, at han ret konsekvent har råbt “HVAD??” til alle henvendelser. For eksempel: 

    Mindste Pode: ”Er de her kiks usunde?” (Just for the record; den slags spørgsmål stiller han sædvanligvis ALDRIG, så jeg ved ikke helt hvor det kom fra).
    Mig: “Ja”.
    “HVAD?” brøler poden.
    “JA!!” brøler jeg tilbage.
    Da de blafrende hårlokker har lagt sig oven på al råberiet, kommer det fra poden: “Jeg kan bare ikke høre hvad du siger, når du taler med den dér lille stemme.”

    Eller:

    Mindste Pode: ”Hvornår får vi is?”
    Mand: “Vi skal lige ned og ha’ en dukkert i vandet først”
    Mindste Pode skynder sig at hælde et stort glas vand op, og siger henvendt til mig i et fortroligt, lavt stemmeleje: “Mor, når jeg har drukket vandet, så får jeg en is!”

Det er alt for vanedannende, det dersens ferie-noget; jeg vil ha’ mere!

Dagens tillægsspørgsmål:

Har Mindste Pode mon spillet for meget iPad i ferien, når en ’Dagmartærte’ bliver til en ’Diamond-tærte’?