Down Memory Lane. Mit liv i stilarter, eller mangel på samme.

Jeg bliver simpelthen fyrre. I dag! Hvilket har fået mig til at tænke lidt over de forgangne år.
Jeg må sige, at jeg føler mig privilegeret over, at vokse op i et par årtier, hvor man dels kunne spise kagedej uden at nogen med bekymring forventede at man drattede død om af salmonellaforgiftning, og dels kunne samle krudtrester op nytårsdag uden at nogen som udgangspunkt gik ud fra, at det måtte være en udetoneret krysantemumbombe.

Dog var 80’erne ikke noget let årti at vokse op i. Altså sådan rent udseendesmæssigt.
Knapt havde dønningerne fra halvfjerdsernes brune fløjl, lilla velour, legomandsfrisurer og trompetbukser lagt sig, før 80’ernes rædsler satte ind. Jeg tænker vi er en del, som har et enkelt traume eller to med i bagagen på det plan? Vi husker det koboltblå indmarch i skøn forening med neonfarverne; vi husker skulderpuderne, krephåret, plastikøreringene, gamachebukserne (samt dem med strop under foden), og Trine Dyrholm, der sang om at danse i måneskin. Dempsey og Makepeace i fjerneren.  Jeg var VILD med dem (særligt ham, selvfølgelig), og havde en relativt stor nedtur, da jeg for et par år siden ved en fejl genså et afsnit. Quelle dommage!

(Afstikker: Jeg var i øvrigt grebet af mange af de sparsomt udvalgte serier, der på det tidspunkt var tilgængelige. I forlængelse af Dempsey og Makepeace havde jeg et mindre crush på ham fra ‘Night Hawk’. Fatter pt. ikke helt hvorfor. Men derudover havde nogle af os meget glæde af ’Night Rider’; ham i opklappeligt batmobillignende køretøj. Eller ham på en hest i fuld galop med kappe. Nej, ikke Zorro, men Dick Turpin. Alt sammen INTET i sammenligning med de sydamerikanske soaps (og det er mig, der har travlt med at mine poder ser for meget dårligt fjernsyn! Bevar mig vel!): Jeg ved, at mange fulgte meget med i den brasilianske serie ’Kærlighed og magt’, mens jeg var fan af ’Slavepigen Isaura’. Har dog aldrig mødt nogen, som har set denne serie. Har du monstro? Jeg mindes at den kom lige omkring spisetid, og at min far havde et vældig, vældig anstrengt forhold til denne serie).

Nå, tilbage på sporet igen:
80’erne blev ikke overraskende afløst af 90’erne, som jeg kickstartede med et vanvittigt smart (synes jeg selv) outfit til blå mandag, som tilsvarende har efterladt mig med en del traumer. Det var noget med en lilla Ball-trøje i skøn forening med nogle bukser i blomsterprint suppleret med cowboystøvler. Hmmm…..?

Dog var den største bommert nok den, at jeg blev klippet ligesom Limahl. Ja, du læste rigtigt. Ham med ‘Never ending STO-åh-ryyyyy’.

limahl

Var RET vild med ham. Men meget svær frisure at ha’ med krøllet hår. Den korte version af historien er, at det ikke var kønt. Han var faktisk også forlængst passé på det tidspunkt hvor jeg tog springet, så der var lissom ik’ rigtig nogen, der synes det var fedt på noget plan. Heldigvis kunne miseren kamufleres som en dårlig grydeklipning.

Direkte foranlediget af den fatale frisure fulgte en større ‘jeg behøver ikke andre’-krise iblandet noget flowerpower slash Greenpeace-periode, som varede nogle år (jeg husker at min far ofte (henvendt til min mor) spurgte: ”SKAL hun se sådan ud?..”. Og det havde ikke noget med min frisure at gøre).

Fantastiske år i gymnasiet efterfulgtes af sabatår, lidt rejsen out and about, og fejlslagne studier, alt sammen i bestræbelserne på at finde vejen frem til min hylde. Hylden, min plads i solen, min sande identitet og manden i mit liv. Selve MÅLET og MENINGEN med mit liv, var det, som jeg var på jagt efter i 90’erne. Og jeg havde travlt med at det skulle indfinde sig relativt hurtigt. Min søgen var et blandingsprodukt af en ’intet-kan-ramme-mig’-opførsel og en små-depressiv ’jeg-klarer-det-aldrig’-tankegang.

Men noget klarede jeg alligevel. Jeg fik en uddannelse. Jeg fandt Mand. Jeg fik børn. Jeg fik et job.
Jeg er dog ikke helt sikker på, at jeg er landet helt endnu? Og hvem siger man overhovedet skal lande? Upcoming 40-årskrise?

Der kommer et tidspunkt i ethvert menneskes liv, hvor man må tage sig sammen, og jeg tror det tidspunkt er kommet til mig nu. Hurra?

Dagens kloge ord

”Figaro”:
”Hvorfor mon kvinden holder af at skjule sin alder? Ser hun ældre ud, måtte det jo være i hendes interesse at protestere lydeligt, og ser hun yngre ud, burde hun jo råbe endnu højere derom”

Lis Byrdal:
”En kvinde må have en vis modenhed for at virke ung! Det er nemlig ikke nok at være det – langtfra nok!”

Min favorit af Jacob Paludan:
”Det kan fornemmes som en stille charme ved hende, der ikke længere er purung: at hun har været kvinde længe”

Jeg har bortset fra det haft en rigtig skøn dag! Søde poder, sød Mand; dejlige hilsner og gode, fine gaver. Og så har jeg tilmed fået karameller fra mit pengeinstitut, som åbenbart er glade for at have mig som kunde. Mand er meget fortørnet over selv at være blevet forbigået i den henseende. Derudover har vejret været godt, hvilket er helt usædvanligt. Sidste år havde vi skybrud for eksempel. Det er noget jeg arbejder med.

img_1425

51 tanker om "Down Memory Lane. Mit liv i stilarter, eller mangel på samme."

    1. Mor-monsteret Forfatter

      Tak! ❤️ Ja, og hvis jeg er en ost, så er jeg en god én af slagsen! Én der sparker lidt røv. Gorgonzola, for eksempel….🧀

      Svar
  1. Miri

    Tillykke med fødselsdagen 🙂 Du bærer din alder med charme – ha ha – virtuelle knus og kærlige tanker fra mig, der er 51. 51 år ! Ja, jeg er 51 år gammel og fatter det ikke 🙂 – venter stadig på at blive sådan rigtig voksen 🙂

    Svar
  2. Mette

    Hip hip hooray it’s today yeah!!! Tiløk og tak for dejlig vejr:) 80-erne ja, gulerodsbukser og lilla Balltrøje:) Jep been there done that. Havde ikke Limahl hår men blev klippet som Kirsten Siggaard. Remember Melodi Gran Prix Stjerne med noget halv langt hår i en side…. Why did no one stop me??? Ha’en fortsat go’ fø’sdagen. Og se det gjorde slet ikke ondt blive 40 vel:)

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Åh ja, jeg husker med al tydelighed Kirsten og Søren (og noget med en swimmingpool…). Jeg kunne godt forestille mig, at en klipning a la Kirsten kunne være lige så fatal som en Limahl-klipning. Har frisører ikke et etisk ansvar?

      Svar
  3. MieC

    Tillykke med fødselsdagen!
    Kan huske alle de tv-serier du skriver om, også Slavepigen Isaura, det var godt nok ringe …
    Jeg fylder rundt næste år, bliver 50!!! Indeni er jeg ikke mere end 32, tænker også på, hvornår jeg mon bliver voksen.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      MieC, du er simpelthen den første EVER, der forstår hvad jeg taler om, når jeg nævner ‘Slavepigen Isaura’! ❤️ Og du har ganske ret, absolut horribel var den serie!
      Mentalt er jeg sådan cirka otteogtyve, det er spøjst at alder og følelse tilsyneladende ikke følges helt ad….
      Tusind tak for din hilsen 😘

      Svar
  4. Cille

    TILLYKKE!! Keg havde også Ball-trøjer – og mest glad var jeg for den der grå, med de store kulørte bogstaver BALL (:-///).
    Dejlig dag – tak for den. Og dig og dine skiblerier.

    Svar
  5. Sandra

    Hiphip hurra og kæmpe tillykke med fødselsdagen Idag. Jeg tænker manden og poderne har forkælet dig maks 🙂

    Jeg havde den grønne Ball trøje med de kæmpe b a l l bogstaver hen over maven. Og batik bukser til. What a match…. Havde os permanentet hår – oh ve!?! Ved heller ik helt hvad det skete for mig lige der…

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Tak, Sandra! 😘
      80’erne var bare ikke kønne, og kronisk dårlig hårdag var åbenbart en del af det!…

      Svar
  6. Lene

    Hjertelig tillykke med fødselsdagen, tak for det meget smukke vejr 🙂 og du kan godt glemme det med at være voksen, når man bliver 60 😉 Det bliver jeg næste år og jeg synes stadig at jeg mangler lidt voksenhed 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Taaaaak, Lene! ❤️
      Nu er der alligevel mange som siger det med, at følelsen af at være boksen udebliver – og det er da godt nok tankevækkende!!…

      Svar
  7. Dorte

    Ahh – kæmpe tillykke med de 40, som by the way slet ikke er slemt. Når jeg nogle gange falder over et billede af mig selv i 80’er perioden tænker jeg virkelig Whaaaaaatttt – Frisure, tøj, briller, makeup (som jeg ikke på nogen måde havde talent for i øvrigt) – det er en spacy tid. Heldigvis varede den ikke ved og fra 89 og fremad var det den mere sorte periode der prægede mit gymnasielook – og så kom der nok noget andet derefter. Dejligt, at du har haft en god dag. Kram D

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Tak! 😘
      Jeg har haft en fantastisk dag, jeg kunne faktisk godt dyrke fyrreårsfødselsdag sådan på helårsbasis har jeg konkluderet!
      Og ja, 80’erne var meget korrekt betegnet en mega-spacy tid!…

      Svar
  8. Rikke

    Du får lige et stort tillykke med på bagkant.
    Og jeg har desværre ikke set den serie du spørger til, men til gengæld Miami vice.

    hilsen Rikke // rikkes-planet

    Svar
  9. Fruen i Midten

    Ups altså 🙁 Men så hjertelig forsinket tillykke med fødselsdagen. Tak for fint vejr. Nogen kan åbenbart sørge for, at det er godt i mange dage 🙂 Ja, jeg er også sådan en med torden og skybrud på min f.dag – hmm. Det der krøllede Limahl-hår har jeg en anelse svært ved at forestille mig. Har du ikke et fantastisk billede fra dengang, som du kan smække op. (Det er alligevel så moderne at smække gamle uhyrlige billeder op på facebook).

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Tusind tak, søde Frue! Ja, jeg kan åbenbart noget med højtryk.
      Billeder siger du?! Neeeej, det vil jeg ikke udsætte nogen for; Søs sendte mig netop i går morges tre billeder som var taget ti centimeter efter miseren. Det var stadig ikke kønt! ✂️

      Svar
  10. Ellen

    Stort tillykke til dig!
    Du er præcis tre måneder ældre end min datter, og jeg kan derfor genkende mange af dine ord. Hvis C virkelig skal komme med en sønderlemmende kritik, så siger hun, at det er 80’er-agtigt 🙂 Hun synes det var det grimmeste tiår EVER rent modemæssigt.
    På nogle måder blev jeg voksen som 23-årig (fik C), på lidt flere måder som 24-årig (blev alene med C), hvorefter der ikke skete så voldsomt meget på voksenplanet – i hvert fald skete det laaangsomt. Jeg må nok sige, at efterhånden er jeg i det store og hele blevet voksen, men jeg tror det er vigtigt, at der altid er en del af en, der aldrig bliver det, så nej, helt voksen bliver man forhåbentlig aldrig.
    Hvad er det egentlig, der definerer det at være voksen?

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Tak, kære Ellen! Jamen det var virkelig et forfærdelig grimt årti!…
      Hvornår er man voksen? Det er altså spøjst; ingen vil tilsyneladende kendes ved at de er sådan rigtigt voksne. Måske er det noget man synes andre er, uden at de egentlig er det?… Man spejler sig i et eller andet som i virkeligheden er et bedrag? Det er flere indlæg værdigt, det her emne. Hvad mon sådan én som Barack Obama, mon han føler sig voksen? Hvad med paven?…

      Svar
      1. LS ☆

        Min svigerinde har – for nyligt – forklaret mig at man er voksen når der er 3 ting der er opfyldt:
        1) man kan glæde sig til en god kop kaffe
        2) man kan glæde sig til at skulle i seng
        3) man kan sætte andres behov før egne

        Min konklusion: jeg bliver nok aldrig helt voksen, da jeg ikke kan fordrage kaffe – men de 2 andre punkter synes jeg nu ellers at jeg mestrer. Oh ve. Mit lod i livet 😀

        Svar
  11. gravidgrahvad

    STORT tillykke med at holde dig i live i 40 år! Ikke dårligt!

    Jeg er lige lidt yngre + havde nogle MEGET stramme regler omkring fjernsynskigning (tænk sig, mine forældre var virkelig på forkant der med skærmregler, mens den eneste der skærm der fandtes den gang, var et lille sort/hvid fjernsyn, som kun kunne tage Danmarks Radio), så jeg kender desværre ingen af de serier, du nævner 🙁
    Men efter mine forældres skilsmisse flyttede min far og jeg i et boligbyggeri med antenneforening! Og det viste sig at det mest var min mor, der havde strenge tv-regler. Så der så jeg uanede mængder af dårlige serier. Jeg kan huske at jeg skulle skynde mig hjem fra skole, så jeg kunne nå at se “Neighbours” og “Glamour”. Det var virkelig katastrofalt, hvis jeg missede et afsnit… åh, så ung og dum, jeg var.

    Men det der med at blive voksen, ikk’… jeg har ventet på det/frygtet det, siden jeg fyldte 12 og skulle betale voksentakst i HT-busserne – og jeg føler ligesom ikke at jeg er der endnu, og med de øvrige kommentarer på dit indlæg in mente, så tror jeg ikke helt at det sker.
    Derfor tænker jeg, at nu hvor det faktisk ER os, der er de voksne, så må vi også HELT SELV bestemme, hvad “voksen” betyder. For mig er voksen noget med at leve op til det ansvar, man er blevet betroet – familie, job, whatever – så godt man kan, og samtidig holde fast i sin indre rebel/sin indre 5-årige, så man også ind i mellem skider højt og flot på det ansvar, man er blevet betroet og gør noget, bare fordi det er sjovt.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Ja, det er lidt af et mirakel at jeg er blevet så gammel 😂…
      Tak for alle dine betragtninger om det med alder. Jeg tror du har ret i dine overvejelser! Og hvor er det dog et mærkeligt fænomen det med hvordan alder og tid føles.
      Apropos det med skærmtid back in the good old days; jeg kom lidt til at smile med lyd på, for reelt var der jo kun ‘legestue’i sølle tyve minutter, så var der TV-avis og måske lidt ‘Gæt og grimasser’… Og en masse pauseskærme, pausefisk og hyletoner….
      Ha’ en dejlig weekend! 😘

      Svar
  12. Birgitte B

    Tillykke 🙂 som 41-årig kan jeg sige, at 40’erne er et dejligt årti. Jeg har lagt mange traumer bag mig (flest af dem du beskriver fra 80’erne og 90’erne) 😉 jeg så nemlig Glamour i tv. Det er også som om, at min bror og jeg bliver mega-gamle når vi er de eneste, der har set Dick Turpin i et selskab, hahaha… Kh. Birgitte

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Taaaaak!❤️
      Ja, den der følelse af at være gammel (Hov: Se her var der jo pludselig noget med at føle sig gammel!): På mit arbejde havde vi på et tidspunkt en studentermedhjælp, som nægtede at tro på, at en LP havde en A og en B-side, og at man skulle VENDE pladen!…. 😂

      Svar
  13. LS ☆

    Okay. Flot Liv! Sådan gik du glip af at lykønske skøreliv.dk med de 40 år. Det er nu heller ikke rigtig noget at fejre. Så skal man være voksen og så’n. Det er ski svært nok. Fx har jeg ikke læst indlægget endnu. Gør jeg om lidt. Skal bare af med min dårlige samvittighed først. Den med at jeg har glemt din fødselsdag. Sorry. Håber du havde en fantastisk dag – og en endnu federe fejring – i weekenden?! Kram, Liv

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Ej, NU må du stoppe! Absolut ingen skade sket; jeg tager aldrig sådan noget personligt! Promise! Din fødselsdagshilsen gælder stadig, så tusind tak for den ❤️

      Svar
  14. LS ☆

    Apropos 80’erne: har I set at de der plastic-kurve-tasker (som klikkes sammen i siderne) er på hylderne i H&M? Jeg er rædselsslagen for at det betyder at cobolt-blå og BALL er på vej tilbage – og oh ve, gamacherne med elastik under foden.
    Nej, kender ikke Slavepigen Isabel … eller hvad det nu var. Så heller ikke Glamour. Gad vide om jeg overhovedet så TV?! Husker det ikke. Hmm … det må jeg lige grave lidt i.
    Ha’ en fantastisk god weekend, skøreliv.dk

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Tak, søde du! 😘
      Mht. de dersens plastiktasker: GYS!, siger jeg bare – men jeg er bange for at der ikke er nogen vej uden om: stropbukserne ER tilbage. Herre jemini….

      Svar
  15. Malin

    Først af alt, et kæmpe tillykke med de 40 år! Hip hip hurra!! Hvor var det sjovt at læse din ‘livshistorie’ 🙂 Jeg er selv opvokset i Sverige men under samme tid. Jeg kan huske det hele du nævner og specielt det med koboltblå, neon, plastic øreringe, Skipants (bukserne med strop under foden), vaffel-håret og skulderpuderne. Jeg kan også godt huske NightRider, men endnu bedre Lance fra Falcon Crest – uuhh, han var bare SÅ lækker. Den gang. God weekend!

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Taaak, Malin! Danmark eller Sverige, jeg er sikker på det har set lige frygteligt ud!!
      God weekend i lige måde! ☀️

      Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Ja, det er svært, ik?… Det fungerede som sagt heller aldrig i praksis. Tror simpelthen ikke gelé-fabrikanterne kunne komme op med noget, der var effektivt nok!
      Tak, Emilie! 😘

      Svar
  16. Henny Stewart

    Forsinket tillykke med fødselsdagen. Jeg er godt 20 år ældre end dig, og jeg kan godt betro dig, at 40 er ingen alder! Selv bliver jeg aldrig mere end sidst i trediverne, sådan på den indvendige side af hovedet. At det så stemmer ringere og ringere overens med ydersiden er de andres problem, har jeg bestemt.

    Jeg husker udmærket Isaura. Jeg blev ved og ved med at se serien i forventning om, at alle disse intriger dog måtte løses. Konceptet evighedsserie var ikke rigtig gået op for mig, men efterhånden fattede jeg det, med Isaura. Affandt mig med, at det nok ikke endte, hverken godt eller skidt, og så holdt jeg op med at se det.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Tak, Henny!
      Jeg bliver mere og mere fascineret af denne her følelse eller mangel på samme i forhold til alder! Jeg vil med glæde gå de næste årtier i møde (hvis jeg er så heldig!) med følelsen af at være i sluttredieverne!
      Åh, jeg er glad for at du også kan huske Isaura! Og ja, de der evighedsserier, det er da noget underligt noget…
      God søndag til dig, og tak for din kommentar! ❤️

      Svar
  17. Helle

    Stort tillykke med fødselsdagen og hjertelig velkommen i de voksnes rækker 🙂 Frygt ej 40’erne! 40’erne er friske, fede, festlige, fyrige og ganske fredelige. Hverken fremmede, faretruende eller frygtindgydende.
    Jeg kan bedre lide mig selv i 40’erne end i 30’erne, det er faktisk rigtigt, har vist også skrevet et blodindlæg om det engang …

    Og ja, det er et stort åg at bære, at have været barn og ung i 80’erne … man kan faktisk ikke rigtig vise sine børn billeder af sig selv som barn – jeg havde verdens mest kixede store plasticbriller… Eneste gode ved dem er at de på billederne af mig fra den tid, fjerner fokus fra min hjemmeklippede strit-hårsfrisure med tot i nakken. Du godeste!

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Totten i nakken! Hvordan kunne jeg glemme den! Jo længere, jo bedre, så vidt jeg husker og med eller uden fletning… Hvad fanden skete der lige der?
      Jeg befinder mig så glimrende i fyrrene ind til videre (på trods af indledende krise i dagene op til), så jeg tænker, at det nok skal blive nogle dejlige år ❤️

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.