Hverdags(cykel)styrt

Mindre arsenal af håndvåben fundet under rengøring af herreklam sofa. Mon der ligger en deling LEGO-mænd på lur et sted??

IMG_LEGO-mænd

Hvis der gør, så er det velfortjent. Jeg har været en sur, sur mor det meste af ugen (også en sur, sur hustru for den sags skyld), og fortjener i dén grad, at nogen (LEGO-mænd?) uskadeliggør mig hurtigst muligt. Undskyld, søde poder, og undskyld, søde mand! Sandsynligvis bunder min surhed i for mange store projekter og ting, jeg ikke selv er herre over. For eksempel vores vinduer, som er ved at blive udskiftet. Der har været en sand trængsel af håndværkere i vores lille hjem de forløbne dage, og alt for meget støv, snavs og murbrokker har gjort dem følge. Nogle gange ser det jo mildest talt ud som om, at nogen har gået op og ned ad væggene. Nå. Midt i denne undtagelsestilstand, og mens min mand var til begravelse (og den slags er man jo slet ikke herre over!!) lavede Mellemste Pode et meget dramatisk og Tour de France-værdigt cykelstyrt. Vi taler flænset tøj (Real Madrid bluse nu helt kaput), blod über alles og utrolig høj lyd.

Nogle dage går tingene bare mere op i en spids end andre dage. Og man ved det næsten på forhånd. Er det mon netop derfor; altså fordi man har det på fornemmelsen, at tingene skrider? Kunne det tænkes, at det er en slags naturlov? Helt på niveau med for eksempel:

  • Når jeg tager ting ud af fryseren, er det som om fryserens resterende indhold vokser eksplosivt mens jeg ser passivt på. Jeg kan i hvertfald sjældent få tingene til at være der efterfølgende, og ergo har jeg altid problemer med at lukke fryseren, hvilket jo er lidt grotesk når jeg jo netop har fjernet noget… Naturlov?
  • Hvorfor er det for eksempel, at det er vigtigere for en tissetrængende 4-årig at finde forældrene frem for toilettet? (”Moar? MOAR?! MO-AR!!! Jeg ska’ tisse, jeg ska’ tisse, jeg ska’ tisse!!!”). Er det naturlov? Man kunne også gætte på, at poden tænker hans mor ligner et lokum. “Er jeg måske et toilet?” spørger jeg poden, “for du løber den forkerte vej!”.

Jeg ved det virkelig ikke. Men jeg trænger i høj grad til weekend, og har i virkeligheden gjort det siden mandag morgen….

Som Blake Carrington ville have sagt i ‘Dollars’ tilbage i de gode gamle 80’ere: “Damn it, Alexis!! I want that pipeline!!”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.