At være eller ikke at være (…gammel? I en computer?)

I dagene op til min fyrreårs fødselsdag var jeg lidt i panik, og der findes mennesker, som kan bevidne det. Stor var min overraskelse derfor, da jeg vågnede op på min fødselsdag med en rar fornemmelse i maven, og tænkte “det er da egentlig ikke så slemt, det her….”. Men selvom jeg fandt ud af, at fyrrene slet ikke er så farlige, og slet ikke bider (sådan umiddelbart, i hvert fald), så går jeg måske alligevel og vakler lidt med det ene ben parkeret i en fyrreårskrise.
Hvis der virkelig er tale om en fyrreårskrise, så ankom den stort set på dato. Sammen med en markant synsnedsættelse, har jeg mistanke om. Det er lidt som de der produkter, hvor udløbsdatoen er sat til to uger efter garantifristens udløb. Færdig putte.

Det kan selvfølgelig også være, at det er en anden form for krise. Men det er en eksistentiel én af slagsen, det er sikkert og vist, for det handler om tilværelsen som helhed, og meningen med den.

Jep, intet mindre.

Det handler om, at jeg synes verden, virkeligheden, dagligdagen – what ever – er blevet en farce. Eller måske er farce ikke helt det rigtige ord, men jeg er ude i noget surrealistisk sort teater af en slags. Tag nu for eksempel mit arbejde. Jeg sidder i en administrativ stilling, og når mine børn spørger, hvad jeg laver, svarer jeg altid, at jeg skriver på computer, og går til møder.
Reelt er alt hvad jeg foretager mig på arbejdet koblet op på systemer. Der er navne, tal og oplysninger som jeg ryster sammen, og på et tidspunkt opstår der en mening. Men i virkeligheden er det hele jo inde i computeren. Jeg ser aldrig menneskene bag navnene, som jeg støder på, men hvordan jeg håndterer dem inde i computeren, har virkelig stor betydning. Skørt? Det synes jeg.

Ud af alle mine ugentlige 37 timers anstrengelser kommer der noget løn. Det betyder, at der hver måned ryger tusind kroner ind på min konto (i følge Mellemste Pode, men i virkeligheden en lille smule mere). Det får jeg besked om via en meddelelse, som jeg modtager i min e-boks, igen inde i computeren (eller smartphonen, eller hvad man nu benytter sig af). Den fortæller mig, at beløbet er suset over på min NemKonto. Beløbet fremgår derfor nu også i bankens computere. Men alt sammen bare et tal, som findes i et system. Det eksakte tal i systemet adskiller mig i høj grad både fra den stenrige investor, og fra den mand, der sælger ‘Hus forbi’ ude foran Føtex. Igen: Det er skørt. Det famøse tal taler endda sammen med et lille bitte stykke plastik på præcis 5,4 gange 8,5 centimeter påsat en chip, som jeg bruger til at købe mad og andre gode ting med. Tallet og plastikkortet ved, hvor meget jeg kan rutte for, og hvornår grænsen er nået; de ved at jeg nogle gange trækker på kassekreditten, og at jeg andre gange ikke gør det. Uanset, er det igen bare et tal, som findes i et system. Jeg ikke behøver at ha’ så meget som en krone i lommen, for det hele – sandheden om min velstand eller mangel på samme – udgøres af et enkelt tal i en computer, på en smartphone eller et plastikkort.

Men det er jo ikke bare økonomien, der er ’derinde’; det er samtlige oplysninger om din og min sundhed, vores bopæl, ungernes karakterer i skolen, og deres efterfølgende mulighed for uddannelse, for bare at nævne et par stykker.

What’s the big deal – vi lever i den digitale tidsalder, siger du måske, og ja helt ærligt – det virker jo! – men for helvede! Nogle gange, så virker tingene bare ikke sådan heeeeelt ægte? Forstår du hvad jeg mener? Tænk, hvis nogen på et tidspunkt kom til at trykke på ’delete all’? Delete me? (Are you SURE you want to delete this person?)…

Jeg savner at ha’ fingrene i noget, som giver mening og som ikke er betinget af en skærm, på den ene eller den anden måde. Bare det at føle et eller andet; vinden i håret, jord under neglene, etwas!!

Jeg savner lidt mere af de ’rigtige’ ting, alt det, som ikke kan være i computeren.
Kærligheden, duftene, lydene iblandet lidt saltvand og en stjernehimmel.

Sådan på daglig basis har jeg absolut ingen ide om, hvad det i givet fald skulle være. Der er utvivlsomt ikke gået en god anlægsgartner tabt i mig, og cykelsmed er måske heller ikke lige sagen. Jeg tænker nogle gange på, at når min sidste time på et tidspunkt kommer, så vil jeg godt nok være ked af, at der var chancer, jeg havde forspildt. Tænk, hvis man lå der, og det så småt dæmrede for én, af man skulle have været koncertpianist eller jord-og-betonarbejder?
Eller tænk, hvis man lavede en Winston Churchill, der som det sidste sagde: ”I’m so bored with it all!”. Det ville skisme være skidt.
Så hellere en Dirch Passer: “Kan vi få noget lys på scenen, her er helt mørkt!”.

udklip-soeren-brun

Dagens kommentar

Mindste Pode:
”Jeg har levet i 5 år! Du har levet i 40!!! DÉT er mange! Du’ ME-GA-gammel!!”

Apropos tid: Jeg stempler lige midlertidigt ud af Blogland i halvanden uge, eller noget deromkring – men jeg vender frygtløs tilbage igen; forhåbentlig uden fyrreårskrise.
Keep cool in the meanwhile!

25 tanker om "At være eller ikke at være (…gammel? I en computer?)"

  1. LS ☆

    Øv! Øv til krise, øv til at vi bare er et nummer i puteren, øv til at et dankort er nøjagtig 5,4 x 8,5 cm (du har garanteret målt efter), øv til at gå glip af at være jord- og betonarbejder, øv til at væe mega gammel og øv til at du stempler ud for en kort periode. Jeg glæder mig til du kigger forbi Blogville igen.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære LS!
      Ja, SELVFØLGELIG har jeg målt efter 😝. Jeg håber ikke det hele er så øv. Er bare lidt udfordret på det eksistentielle plan…. Ses om en 7-10 dage!
      Kram 😘

      Svar
  2. Mette

    Træls du sådan har krise men fedt du skriver om det:) Verden er et mærkeligt sted men også et dejligt sted. Manden min og jeg er meeeget nemme at gøre glade og lige pt er der 4 ting der skal ses sammen på Netflix og vi glæder os helt vildt. Måske du kan finde noget der kar drive dig ud af der, hvor du er lige nu. Vi har, eller manden, lige købt en deep fat fryer. Den spreder meget glæde herhjemme. Måske du kan købe en? Pomfritterne er så meget bedre i sådan en:o)
    Håber virkelig du vender tilbage og er ude på den anden side. Jeg vil savne dig så længe for du har altid en dejlig kommentar:) forøvrigt ret sejt du lige ved, hvor stort dankortet er:)

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Mette!
      Det lyder fantastisk med den deep fat fryer, og ser klart din mands pointe. Er dog ikke sikker på at den ville være udslagsgivende herhjemme i forhold til fyrreårskrisen. Jeg tager muligvis fejl, dog…
      Jeg vender tilbage, ingen tvivl om det. Der er bare lige noget jeg skal..

      Svar
  3. Malin

    Jamen, så er det jo min tur at skrive til dit indlæg; at det er min situation du beskriver om igen. Det er, eller måske var, lige nøjagtig sådan jeg havde det med mit arbejde. Var ved at brække mig ved at sidde så mange timer foran computeren og ville lige som du have fingrene i rigtige mennesker (ikke sådan helt bogstavligt talt… 😉 ) Selv om jeg ved/vidste at mit job var/er til gavn på en eller anden måde, så føltes det så meningsløst. Har sedan halvandet år tilbage arbejdet frivilligt indenfor Røde Kors med flygtninge og disse timer, giver mening på en helt anden måde, men er nu ikke sikker på, at det er det jeg drømmer om fuldtid… Som du ved, er der LIGE nu ro på angående jobsituationen, men jeg er ikke sikker på, at krisen er over endnu. Tænker det popper op igen, men må tage en dag ad gangen. Ved ikke om du har mod på det/lyst til det eller tid, men måske kunne det være en idé at prøve noget frivillig arbejde? Det behøver jo ikke være indenfor området med flygtninge og det behøver heller ikke at være mange timer om måneden, men det kunne måske være en måde at prøve noget HELT andet! Bare en tanke. Håber du snart finder hoved og hale i din forvirring. Ser frem til at du vender tilbage om 7-10 dage 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Malin!
      Principielt ville jeg super-gerne gøre en forskel med flygtninge, men jeg har simpelthen ikke tid. Ved godt, at det lyder som en dårlig undskyldning, men minutterne er i undertal i mit liv, og det er faktisk ikke bare et spørgsmål om prioritering, desværre. Derfor er jeg typen, der ræser ind på Hovedbanegården med tøjsække, kiks og juice til dem, der er på ‘hold’ der, for det lægger en dæmper på min dårlige samvittighed, men det tager så meget kortere tid.
      Jeg tror jeg skal ha’ noget frisk luft. Har lyst til at grave kartofler… Og sådan. Ved sgu’ ikke rigtigt – men sådan lidt back to basics.
      Er grundforvirret.
      Tak for din kommentar!

      Svar
      1. Malin

        Ha ha, det der med at ‘grave kartofler’-følelsen kender jeg godt. Selv kastede jeg mig ud i at køre postbil – tror at princippet er det samme 😉

        Svar
  4. Dorte

    Du kunne entrere med en 4’er og evt også en 5er – så er der ikke så meget computertid ;). Nej, håber du er ok og at du vender retur snarest med fornyet energi. Kram

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Dorte!
      Øhhh, nej! Bare nej. Hvis du sad ved siden af mig ville du kunne se dødsangsten lyse ud af øjnene på mig….
      God weekend til dig 😘

      Svar
  5. Lene

    Jeg glæder mig til at du kommer tilbage igen. Jeg er ikke helt sikker på om jeg tolker eller overfortolker dit indlæg, men jeg ønsker det allerbedste for dig og at du finde vej ud af den eksistentielle krise.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Lene!
      Vender stærkt tilbage igen, some how. Pause har ikke noget med krise at gøre! Og bare rolig – alt er under kontrol (lidt endnu…) 😘

      Svar
  6. Ellen

    Jeg kan, som Lene, heller ikke helt finde ud af, hvordan dit (i øvrigt gode – som sædvanlig) indlæg skal tolkes, men er du kriseramt, så håber jeg du finder vej ud igen, men skal du noget spændende de næste dage, så ønsker jeg dig rigtig god fornøjelse og glæder mig til at se dig igen 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Ellen!
      I må ikke bekymre jer; jeg skal bare holde en lillebitte pause. Også fra min krise. Er planen.
      Men tak for din omsorg, Ellen! 😘

      Svar
  7. Miri

    Krise.. Ikke for at forklejne din eventuelle krise, men så har jeg været i krise fra før de 40 og efter de 50 🙂
    Synes du har fat i noget , for det er sørme en sær verden vi har fået skabt os, ALT går via den computer, alt skal gennem den ..
    Jeg ønsker dig en god ferie fra bloggen 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Miri!
      Tak, jeg ser frem til en lille pause. Og altså…tror du ikke man kunne proppe de dér kriser ind i en computer, og så slukke for den?…

      Svar
  8. Birgitte B

    God pause-fisk fra Bloggen. Håber du får tid til at tænke lidt over tingene. Jeg har ikke for nylig haft sådan en krise, mon den kommer når jeg bliver 42? Eller er jeg bare helt tilfreds med at være computer-nørd/kontor-mus? Who knows? Kh Birgitte

    Svar
  9. Sandra

    Ha en skønno pause. Håber du skal noget godt. Jeg blir 40 om godt et halvt år – og ønsker mig inderligt at krisen over at fylde rundt udebliver. Øver mig i at tænke positivt. Godt gift, tre dejlige børn, dejligt arbejde. Apropos arbejde. Måske kunne du prøve mit. Blanding af computer skriveri osv men jeg kommer os ud og blir luftet af og til. Og møder rigtige mennesker med et rigtigt liv 😉 kaffen hos os er bare ik god -så er du advaret. Hvis du vil med på mit job en dag 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Sandra!
      Ingen tvivl om at man kommer langt med positiv tænkning!
      Det lyder fantastisk med dit arbejdsliv 👍
      Tak for din kommentar! 😘

      Svar
  10. Helle

    Kære du,
    Jeg tror det er rigtig sund sådan indimellem at tage sit liv og sine værdier op af eksistens-posen og kigge dem lidt efter i sømmene… Og bare det at kigge og gøre sig det ene eller det andet bevidst, kan føles godt – det er ikke nødvendigvis fordi der skal kæmpe store forandringer til …

    Ha’ det godt – glæder mig til du er tilbage.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Helle!
      Tak! Du har ret, og du kan tro, at jeg kigger!… Vender snart tilbage igen 😘

      Svar
  11. gravidgrahvad

    Jeg synes det lyder som plottet til en superspændende bog/film, sådan lidt a la “The Truman Show” eller “Se dagens lys”. Og “Are you sure you want to delete this person?” er en fed titel.

    Livet og hverdagen ER dybt absurd, og man skal ikke zoome særlig meget ud før man får øje på absurditeterne, men kan man ikke godt leve med og i det absurde? Bruge det som udgangspunkt for undren og nysgerrighed, og ind i mellem sarkastisk afstandstagen.

    Jeg arbejder med mennesker – lidt mere direkte end du gør – og nogle gange ville jeg ønske, at de bare var tal på en computerskærm, som jeg kunne flytte lidt rundt på efter mit forgodtbefindende. De rigtige af slagsen snakker så hulens meget og er helt fyldt op af følelser og sig selv, og de er ikke sådan at flytte fra A til B, selvom jeg TYDELIGT kan se, at det i det lange løb ville være godt for dem.

    Nå, nok snak herfra. Nyd din pause, hvad end den bringer dig. 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Gravidgrahvad!
      Tak for din lange og inspirerende kommentar ❤️ – ja, det kunne være jeg skulle arbejde lidt videre med det i bogform, spændende hvad det i så fald ville ende med!
      Ind til videre har jeg gjort følgende: Jeg har købt en Budha 🙏. Jeg er lidt skabsbudhist, skal jeg sige dig. Den Budha skal hjælpe mig med at tænke på, at der ikke nødvendigvis behøver at være en mening med ALT (heller ikke selvom ‘Alt for damerne’ siger det). Jeg har tænkt en del på min gamle matematiklærer, som jeg gav væsentligt flere grå hår i hovedet end han nødvendigvis havde behov for. Fordi jeg ville forstå alting. Mange gange råbte han ud i klasselokalet: “Du skal ikke FORSTÅ det, det ER bare sådan!”. Måske er det dét, jeg skal tage med videre…
      Vender tilbage på mandag 😘

      Svar
  12. Nana

    Kriser kan man ikke undgå, og de gør vist også godt for noget … men jeg er altså blevet lidt gladere efter jeg anlagde en køkkenhave. Nu har du været ovre på min blog, så du har nok også set mine begejstrede kartoffelbilleder, så det er måske overflødigt at fortælle det her, men den-dér meget konkrete jordforbindelse man får når man dyrker sin egen mad, den tror jeg er sund. Det er den i hvert fald for mig 🙂 Og til lykke med de 40!
    Mange hilsner fra Nana

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Nana!
      Tak 😀 – jeg er slet ikke i tvivl om hvor vigtigt det er, at have kontakt til naturen i din dagligdag! Jeg ville ønske, at jeg havde mulighed for at få daglige naturoplevelser. Sådan noget med at få ting til at gro udenfor, det går imidlertid ikke såååå godt, jeg er klart bedre til det indendøre. Men der går det også rigtig godt, faktisk! Pt. går det rekativt godt med at ‘være i verden’ – jeg vender tilbage med en update på krisen på et senere tidspunkt 😝

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *