Viva España

Hov! Vi kom lige til at ta’ til Spanien…. Eller kom til og kom til… Det var faktisk slet ikke spor spontant. Jeg er med statsgaranti det mest ikke-spontane menneske, der findes i hele verden, nemlig. Overrasket? Af samme grund er jeg også typen som har svært ved at glæde mig til en ferie før den er overstået fordi praktikaliteterne på forhånd fylder så utrolig meget i mit lillebitte hoved. Pakning og afrejse, primært. Og kun få ting kan stresse mig mere end udsigten til en flyafgang og et lufthavnsophold: Det myldrer med mennesker, der er ting der bipper, og der er noget, der skal nås (som i et fly). Needless to say: Jeg skal altid minimum to gange gennem security’en, og gerne flere. Ud over at man i forvejen (som nævnt) er mildt sagt småstresset, så gør det virkelig ikke sagen bedre at man føler sig som hovedmistænkt i en forestående terrorsag. Samtidig skal man undervejs i hele processen selvsagt sørge for at ha’ styr på poderne, så de ikke drøner forvildede og ulykkelige rundt i den forkerte ende af lufthavnen. Man må ikke miste en pode, det er regel nummer ét, men samtidig er man også ved at få en lille smule pip af dem, fordi de i flæng stiller en milliardos spørgsmål iblandet opklarende information, og alt sammen gerne på samme tid: “Hvad står der dér?”, spørger de, “hvad betyder det?”, “jeg er sulten”, “jeg er tørstig”, “jeg skal tisse” og “hvor er far?”…. Ja, hvor er egentlig far? Det er the story of my life at Mand laver sturt-sturt forsvindingsnummer under boardingsceansen. Hvilket freaker mig pænt meget ud EVERY time!

Så hermed en lille bøn til Mand, som lejlighedsvist læser med her på domænet:

  • Vær sød at gå på toilettet i GOD tid
  • Vær sød at købe røde pølser, kaffe og “GOAL” i GOD tid, og sidst men ikke mindst:
  • Vær sød never-never-EVER at forlade min side what ever the reason når folk går om bord på flyet til trods for at du mener vi har immer så god tid.

Por favor.
Gracias. (*)
Nå, afstikker.

Da vi først kom frem var det virkelig skønt. Som i pragtfuldt. Og vidunderligt. Eller mucho bueno, som man ville sige på spansk.

Vi havde lige et behov for lidt sensommer-vibes inden efteråret sætter ind for alvor. Altså, jeg ved godt, at det gjorde det for flere dage siden, jeg er bare stadig i benægtelsesfasen, selvom jeg i virkeligheden rigtig godt kan lide efterår.

Mellemste Pode er uden tvivl i sit rette element under de sydligere himmelstrøg; knapt var vi stået op den første morgen før han – un, dos, tres – var hoppet i poolen. Helt business as usual.

Jeg spår ham en fremtid som fisk i spansk farvand, og det gør lidt ondt hver gang vi tvinger ham hjem til et koldt Danmark. Vi har vænnet os til varmegrader, cikadesang, solmodne tomater og solbrændte børn.
La vida dulce.

Nå, men jeg beklager radiotavshed i de mellemliggende dage; håber Blogland stadig står! Jeg har i hvert fald konstateret, at min dagligdag ligner sig selv til forveksling, når man ser bort fra det ekstraordinære granatnedslag i indbakken.

Men med lidt spansk siestastemning med hjem i bagagen, vil jeg prøve at huske, at selvom kontoret og hverdagen kalder igen, så skal man ikke lade sig slå ud af kendsgerningerne!

Snapshots og highlights fra ferien

Et ‘barn på vej i poolen-spor’:

img_2120

I forsøg på at afvikle fyrreårskrisen har jeg taget en ‘Hvilken ninja er du?-test’…
Jeg blev Cole.
Spørgsmålet er: Hvilken ninja er du?

img_2119

***

img_2124

Ooookay, så…. Tror bare jeg LISTER mig ind og tisser….

Lidt idyl:

img_2103

img_2106

img_2113

img_2137

img_2121

Hørt på ferien

Mellemste Pode: “Mor, du har faktisk rigtig store lår!!”….
Hmmm…okay, så… Lidt færre m&m’s til den dame!

***

“I kommer i hver fald ikke på McDonalds!”, bedyrede Mand.
Så det gjorde vi så.
Efter halvanden times trasken gaderne tynde (hvor særligt de to mindste poder samt undertegnede blev gradvist mere gnavne og pernittengrynede på grund af lavt blodsukker), kastede Mand den sidste rest af værdighed overbord, lænede sig op ad skranken, og dikterede: “Dos happy meals por favor”.

Så meget for principper.
Man har som bekendt er standpunkt til man tager et nyt. (**)

Mand har følgende rettelser til ovenstående:

(*) Mand forsvinder aldrig bare sporløst helt uden grund. Mand understreger på det kraftigste, at i det aktuelle tilfælde, var der tale om fravær for at få stillet akut opstået sult hos to ud af tre poder.

(**) Mand understreger, at det var mig, der var for sippet til at indtage aftensmad på småkummerlige snack-restauranter, der kun serverede kaffe, croissanter og Prinzen Rollen.

Taget til referat.

Dagens kloge ord

Anonym:
”Det tidspunkt, da man glæder sig over en rejse, er omkring tre uger efter, at man har pakket ud efter den”.

20 tanker om "Viva España"

  1. Søs

    Ad (*): Føj müsli- og/eller energibarer til pakkelisten og sørg for at have en håndfuld i håndbagagen, evt sammen med en plade mørk chokolade. Meget bedre end røde pølser og kaffe (og GOAL? Hvad f….. er GOAL?). Så har han ikke dén undskyldning mere.

    Ad (**): Føj müsli- og/eller energibarer til pakkelisten og sørg for at have en håndfuld i håndtasken, evt sammen med en plade mørk chokolade. Meget bedre end happy meals, croissanter og prinzen rollen.

    Selv tak 😀

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Søs!
      Jeg takker inderligt! Det er faktisk i virkeligheden et stort mysterium hvorfor sådan én som mig ikke per default altid har et mindre lager af chokolade i tasken. Der er tonsvis herhjemme, og en del på mit arbejde. Men i tasken? Næ….
      GOAL er et fodboldmagasin som ungerne craver når der skal flyves.
      Gider du lave en snack-beholdning til mig (altså ungerne) næste gang vi skal afsted?…..

      Svar
  2. Mette

    Ha ha ha ha brilliant:o) Og velkommen hjem og du har været savnet. MEGET:o) Lyder som en dejlig dejlig ferie:) Og tak for din underholdende beskrivelse af den. Og jeg har lige taget testen og jeg er COLE. At tage testen krævede jeg forstørrede billedet læste spørgsmålene grundigt og minskede billedet, fandt tilbage til din blog og har nu fået skrevet kommentar færdig. Cole I am. Er han en sej Ninja??
    Velkommen hjem igen:)

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Mette!
      Du er Cole?! Herre-sej ninja hvis man spørger Mindste Pode, og det er lissom hans stærke side, det der med Ninja’er! Eftersom jeg også selv blev Cole mener jeg naturligvis, at han er den ALLER-sejeste! 💪
      Tusind tak for din søde kommentar (og for anstrengelserne ud i ninja-testen!) – jeg har virkelig også savnet Blogland! 😘

      Svar
  3. Fruen i Midten

    Hahaha, godt at have dig tilbage, du har været savnet 🙂 Og hvis Spanien var det, du “lige skulle ordne”, så er jeg pludselig meget roligere 🙂

    PS : Godt, du ikke var med gennem check in og security, da vi var i Litauen. Det var lidt for spændende …

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Frue!
      Jeps, det var Spanien der lige skulle ordnes 😝…
      Ej, men altså jeres ferier er helt klart ALTID en tand for spændende til mig. Jeg vil fortsat godt med som bagage, men de dersens halsbrækkende manøvrer I nogle gange bevæger jer ud i når der skal nås ting… Jeg havde fået et slagtilfælde for længst! 😘

      Svar
  4. LS ☆

    *suk* og *dybt suk* – det lyder bare alt for skønt med en før-efterårsferie-ferie. Og så endda til sydens sol, swimmingpool, Prinzen Rollen og meget skumle toiletfaciliteter. What’s not to like?
    Tak for den maleriske genfortælling af turen – hjælper lidt på det der lille faktum, at jeg faktisk ikke var med i virkeligheden. Vil ellers gerne forsikre dig om at jeg ikke ville efterlade dig alene med 3 poder ved boarding – og da slet ikke bruge penge på GOAL?!
    Velkommen hjem 😉

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære LS!
      Nej se, jeg VIDSTE jeg ku’ regne med dig! Det’ SÅ godt; du kommer med i kufferten næste gang, evt. sammen med en pakke Prinzen Rollen… 😘

      Svar
  5. Sandra

    Manner det lyder som en dejlig ferie – tak for at dele – det føles næsten som at være flue på væggen! Sjovt med de forsvindingsnumre (og forskelligartet opfattelse af dem)… Det kunne manden min også ha fundet på med samme opfattelse af forsvingingsnumret som din mand 🙂

    Dejligt du er tilbage – og pyt med eksploderet indbakke. Måske efter-ferie-autosvar er på sin plads?! Hej, tak for din mail – jeger netop kommet hjem fra ferie – og er ved at rydde op i mailene. Du får svar når jeg er kommet igennem bunken. 🙂 Solbrune hilsener, XX

    Velkommen hjem og dejlig du er tilbage i blogland! Kh. S.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Sandra!
      Tak skal du ha’, det er SKØNT at være tilbage i Blogland, også selv om det var en SKØN ferie!
      Indbakken er under relativ kontrol igen….😘

      Svar
  6. Miri

    Velkommen hjem til EFTERÅR 🙂 Efterår skrevet med vildt store bogstaver, for hernede er det virkelig EFTERÅR af den slags der er vådt, mørkt og blæsende.
    Så håber I alle fik tanket op med lys og energi 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Miri!
      Du kan TRO vi fik tanket op, lige rettidigt, for her har efteråret også fået rigtig godt fat! 🍂

      Svar
  7. Ellen

    Nårhh, det var det, du skulle – så kan jeg godt se, at min bekymring for dig var helt uden grund.
    Tak for et herligt indlæg … jeg elsker at flyve, men jeg hader lufthavne. Ville sådan ønske, at det var lige så nemt som at tage bybussen, men sådan bliver det nok aldrig. Har dog efterhånden lært at klæde mig således, at jeg ikke skal have bælter af og aldrig bipper, når jeg går igennem perleporten. Og folk, der først skal stå og drikke ½ liter vand, finde alle cremerne frem, tømme lommer osv. helt henne ved båndet til håndbagagen, kan drive mig til galopperende vanvid!
    Nå, men det var godt, at I havde en dejlig ferie i det spanske – velkommen hjem igen 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Ellen!
      Tusind tak – nej, absolut ingen grund til bekymring! Den dag det bliver lige så let at flyve som at tage bybussen, må vi lade champagnepropperne springe! 🍾

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *