En stjernestund

For at lægge en dæmper på den kronisk dårlige samvittighed over konstant at hente børnene for sent i institution (sådan føles det i hvert fald), hentede jeg i dag Mindste Pode lidt tidligere. Da jeg henter ham, har de gang i noget rytmik af en art, og mit afkom rokker ekstatisk omkring med en tamburin i hver hånd, som han lyksaligt og hovedrystende klasker sammen helt udenfor den fælles rytme i øvrigt. Når man kaster et blik på ham som han er der, minder han mest om Yoko Ono på euforiserende stoffer. Men jeg nyder øjeblikket på trods af den infernalske larm, og elsker den lille spasmager!
Er det ikke det, livet handler om?

IMG_solnedgang

Fotograf: Paparazzi Laila

Rare ting jeg gjorde for mig selv i dag, ud over at nyde øjeblikket med Mindste Pode:
Tog et varmt fodbad, hvilket jeg vitterligt ikke tror jeg har gjort siden 2004.

Og til noget helt andet her afslutningsvist: En hyldest til hyben, som er så smukke i farverne netop nu:

IMG_Hyben 1

IMG_Hyben 2

Jeg elsker dem, og havde fuldstændig glemt, hvor himmelsk de dufter. Kan du huske duften af hyben?

En tanke om "En stjernestund"

  1. Maibritt

    Og er det ikke i virkeligheden det livet handler om? At slippe al kontrol og flippe rundt som Yoko Ono på et-eller-andet-udefinerbart?
    Tror vi alle kunne have godt af at gøre som mindste-pode – bare en gang imellem.
    Børn kan altså bare det der med ultimativt nærvær og give-fanden i hvordan det i øvrigt tager sig ud 🙂

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.