Om veninder, fester og tømmermænd

Da jeg var yngre festede jeg torsdag-fredag-lørdag til den lyse morgen. Hver uge. Næsten, i hvert fald. Og når jeg siger yngre, så taler vi start-tyverne. Det er som bekendt læææænge siden, og ikke mindst så længe siden, at der i hvert fald ikke fandtes en fremdriftsreform der forhindrede, at den slags lod sig gøre.

Siden er der gået børn, job og dagligdag i den, og det der med fester er sådan overordnet set en saga blot. Jeg er derfor med andre ord pænt meget ude af træning i forhold til alkoholindtag og uaftoriseret dansen på bordene.

Alt dette er jeg pinligt bevidst om indtil en lørdag for et par uger siden, hvor jeg er inviteret til fødselsdagsfest. Med cocktails involveret. Mange.

Fødselsdagen blev holdt af en veninde, som jeg har kendt i snart tyve år, hvilket jo er et helt liv. Hun har været en stor del af de tidligere nævnte festligheder, og vi har gennem tidens løb delt både toilet, små som store begivenheder, vi har løbet et utal af kilometer sammen, været på slankekure sammen og vendt verdenssituationen over utallige glas vin. Sammen.

Med alle disse tanker present føler jeg mig forud for festen very much fourty; jeg tænker det er helt crazy at jeg har kendt min veninde i så lang tid og at min yngste søn allerede har rundet de fem år, og som det sidste inden jeg går ud af døren, ytrer, at han synes, Real Madrids mål er smukke.

Følelsen af at være fyrre(plus) aftager dog ret hurtigt efter at have smækket døren i bag mig. Mens jeg cykler afsted på vej til festen føler jeg mig tværtimod hurtigt som en 26-årig. Efter et par lyskryds som én på 19 3/4, og da jeg når frem, har jeg nået et punkt hvor jeg føler mig tilnærmelsesvist udødelig på Nik og Jay-måden, og det i en grad, så jeg kommer til at tage to gange af velkomstdrinken. Og så var stilen lissom lagt.

Det der med gamle bekendtskaber er så fantastisk, fordi man med tiden har fået så mange fælles referencerammer, og kender til hinandens veninder og deres problemstillinger. Det var brandhyggeligt at catche op med nogle af de liv. Faktisk var det så hyggeligt, at jeg blev helt til stedet lukkede og slukkede. Og på det tidspunkt havde jeg sat VIRKELIG mange cocktails og VIRKELIG meget vin til livs. Og kørt i virkelig lang tid med min skærebrænderstemme, der fungerer som en slags alkometer. Og smadret glas. Ikke forsætligt, skal jeg lige skynde mig at sige.

Den efterfølgende morgen følte jeg mig hverken udødelig eller som én på 19 3/4. Langt fra. Samtidig stod den på barnedåb. Jeg kunne muligvis godt ha’ foretrukket at de to begivenheder ikke havde ligget klods op og ned ad hinanden, for jeg var vældig-vældig udfordret på et meget lavpraktisk plan til stor morskab for visse familiemedlemmer.

Jeg har nu (hvor oplevelsen trods alt har nogle dage på bagen) konkluderet, at tømmermænd ikke alene er en umenneskelig og ydmygende tilstand. Men når man har passeret en vis alder bliver tilstanden decideret uhåndterbar, og man må simpelthen konstatere, at det ikke blot er dagen derpå, man er ramt, men at det faktisk tager adskillige dage at komme til hægterne igen.

Nu er jeg igen pinlig bevidst om min egen dødelighed og mangel på selvkontrol. Bevidst om min aftagende evne til at indtage alkohol (mere end ét glas), og feste (næsten) til den lyse morgen. Min manglende evne til at stoppe mens legen er god, og hive mig selv op i kraven dagen derpå.

Ergo går der nok lidt tid inden jeg gør det igen. Men med min manglende evne til også at tage ved lære, så har tømmermændene nok ikke ramt mig for allersidste gang…

img_2157

Tømmermandscravings…
Så bliver det ikke mere pap’et.

28 tanker om "Om veninder, fester og tømmermænd"

  1. LS ☆

    Hahahahahahaha. Sådan gir man den gas! Godt gået (eller drukket) skøreliv.dk
    Og nej, du skal ikke regne med indlæring på dét punkt. Jeg priser mig lykkelig for, at der trods alt er så længe imellem slige begivenheder, at jeg lykkeligt har glemt de ulidelige-over-40-års-tømmermænd siden sidste ‘ungdomsfest’.
    Fatter ikke helt hvordan du kom igennem barnedåben – eller de næste par dage for den sags skyld. Du er for cool, er du.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære LS!
      Tak! Jeg er faktisk – set i bakspejlet – svært stolt over at jeg overlevede!! 😝

      Svar
  2. Birgitte B

    Åh jeg er holdt op med at lave to aftaler i rap, når der er fest på programmet. Jeg kan simpelthen ikke mere… Ikke fordi jeg drikker mig dårlig, men alene det med den manglende søvn er nok til at slå mig ud. Sidst jeg var på cocktail-vognen kom jeg hjem kl. 3 om natten og var stadig helt smadret mandag morgen. Suk. Det er ikke sådan at blive ældre (over 25 that is) 😉
    Kram Birgitte

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Birgitte!
      Jeg prøver også at lave lidt luft mellem aftalerne i kalenderen, men altså… Venindens fødselsdag havde været varslet længe, og barnedåben var min nieces, såååå….det var lidt svært at skabe luft i kalenderen den weekend… 😳

      Svar
  3. Lene

    Lige her fik jeg lyst til at danse, alkoholen behøves ikke at være til stede, jeg rammes på samme måde som dig. Heldigvis har jeg alle dage været godt til at give den gas uanset om jeg har fået alkohol eller ej, men det er bare alt for længe siden, at jeg har danset. Er gift med en mand, der ikke danser, suk.
    Du må godt klappe dig på skulderne, en barnedåb kombineret med fest til tidlig morgen ville aldrig gå for mig, heller ikke uden alkohol 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Lene!
      Du kan tro, jeg klapper løs!
      Hjemme hos os danser Mand heller ikke, kun under store trusler og megen tvang… 😝

      Svar
  4. Monica

    nej. det er altså ikke alderen. benægt benægt benægt!!
    det er fordi vi er ude af træning!! så moralen er, der skal og bør festes oftere og vildere så til sidst er indtil kl 0400 og cosmopolitans ad libitum no problemos.
    I teorien.

    Svar
  5. Ellen

    Godt gået. Virkelig. Som i: Jeg har dyb respekt for, at du klarede den barnedåb. Var der slet ingen der opdagede, at du var helt grøn i hovedet? 😀
    Jeg kan så udmærket huske, hvordan det gik mere og mere tilbage, når man mistede for meget nattesøvn, kombineret med indtagelse af for meget alkohol. Den kombination bliver værre og værre med årene.
    Nu er jeg langt om længe ved at have lært det …

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Ellen!
      Så er der muligvis håb forude i forhold til mit eget fremtidige alkoholindtag; satser på at tage ved lære, lige som dig! 👍
      Nej, ingen opdagede noget før Mand lissom følte et behov for at medinddrage omgivelserne… 😳 – fair, nej?

      Svar
  6. Helle

    Åh, hvor jeg (som er langt op i 40’ne) kender det … Sidst jeg drak for meget om kom sent i seng en lørdag aften, var vi helt fremme ved tirsdag aften, før jeg følte at jeg var blevet mig selv igen :-/

    Kh Helle (44)

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Helle!
      Ahrmen, verden er da af lave, hvad ER det for noget?… 😳
      Stakkels dig!
      I øvrigt, 44 er da INGEN alder ❤️

      Svar
  7. Malin

    Åh fy, hvilken cocktail! Bytur og barnedåb! Det havde jeg nok klaret for 20 år siden, meeeeen… Jeg skal også bruge flere dage at komme ovenpå og jeg frygter den 50 års fødselsdag vi skal til i morgen. Jeg frygter ikke i morgen, men i overmorgen og i overovermorgen. Jeg er heller ikke ret god til at holde tilbage når jeg er i det, og glemmer alt om morgendagen. Sjovt for stunden, men mega øv de følgende dage. Det sker dog ikke så ofte længere, heldigvis.
    Det lyder i hvert fald som om du haft en virkelig (!) god aften og at det var det hele værd. Sådan en aften, kan man leve på længe.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Malin!
      Ja, tømmermændene til trods, så ville jeg ikke undvære den aften – sådan én kan man leve højt på længe! Håber du overlever 50-årsfødselsdagsfesten! Carpe diem, som de siger! 👍😝

      Svar
  8. Abildjyden

    Træning eller rettere genoptræning er ikke den rette løsning (hihihi) – Jeg har lært at “spytte” i glasset, og ikke være den sidste der går hjem, det er overhovedet ikke kedeligt, for jeg kan godt danse på bordene og være den iderige til sjove indslag, og samtidig være klar til et besøg af børnebørnene dagen efter.
    Det er noget jeg har lært, da jeg husker en episode fra da jeg ramte 40+, en aften med god mad og rødvin, efterfulgt af en koncert med tequila som shots, og det var langt fra 1, noget med en hvem der kunne nå flest muligt på kortest tid og det ikke bare 1 gang (hihihi) Jeg vandt hvergang og slap for at betale. Så da havde jeg tømmermænd i 4 – 5 dage efter. Det var der jeg blev bevidst om jeg ikke var 19 3/4.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Abildjyden!
      Det lyder godt nok som noget af en omgang, jeg kan (alt for) levende forestille mig den omgang tømmermænd! GYS!!
      Men super-godt gået, at du kan håndtere både festligheder den ene aften og børnebørn den næste dag. Det lyder for mig som en voldsom cocktail, men det kan være jeg også på et tidspunkt kan klare det!
      Tak for din kommentar 😘

      Svar
  9. Mette

    Åh, her er jeg lidt glad for sclerosen er i mit liv. Jeg hverken drikker eller danser men jeg går til fest og har det sjovt alligevel. Har det bare bedre dagen efter….. Er dog smadret men nok ikke helt som dig. Hvordan gjorde vi det back in the days? Sådan feste torsdag, fredag, lørdag og jeg gik på arbejde også og spillede håndbold. Kan ikke helt huske tømmermændene mon de fandtes den gang? Jeg er meget imponeret over din evne til at komme op dagen efter og til barnedåb:o)

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Mette!
      Du har en fantastisk vinkel på alting, men det har du helt sikkert hørt før!
      Jeg ved vitterligt ikke hvordan vi klarede den som yngre, men jeg har dog ind til flere gevaldige hang overs i erindringen fra min spæde ungdom, så de fandtes helt klart også den gang! 😝
      Ha’ en skøn søndag, Mette 😘

      Svar
  10. A+K/VenterPaaVinBlog

    Puh ja – mine år fra jeg var 15 til 21 i Jomfru Ane Gade, var klart der jeg var mest hardcore. De senere år, noooot so much. Altså I de gode gamle dage skyllede jeg også bare panodilerne ned med øl, for at reparere tømmermænd efter en pizza og en lang lur – så var det på den igen. Se dét kan jeg sgu ikke længere – skal ikke igang 2 dage i træk! Hmm, og jeg er kun lige nået de 26 – mon jeg snart får grå hår?

    – A

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære A-!
      Hmmm… Ja, den alderdom sætter ind tidligere og tidligere! 😝 Ej, spøg til side, du er bare gevaldigt ude af træning!
      Det lyder som vilde dage i Jomfru Ane Gade!…

      Svar
  11. Rikke

    Åh det kunne lyde som mig, i det sekund jeg smækker posen med flasker i cykelkurven, og kører klirrende afsted, så er jeg teenager igen.
    hilsen Rikke

    Svar
  12. Anne R

    Hej Maude.
    Jeg har brugt det meste af min nattevagt på at læse din blog fra start til slut.
    Det er virkelig god underholdning, både morsomt, genkendeligt og tankevækkende.
    Jeg har kun to drenge på 6 og ti år, men jeg oplever da ofte den samme følelse af rod, uoverskuelighed og mangel på overskud, som du beskriver. Jeg er også sådan en, der kan være rigtig sur (kun på min mand, bare fordi han er der, tror jeg), og det kan give mig så umanerligt dårlig samvittighed.
    Og så sker det igen. Og igen. Suk.

    Jeg glæder mig til at læse mere fra dig!

    Venligst, Anne.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Anne!
      Af hjertet tak! ❤️
      Det er så rart at vide, at det man skriver vækker genklang hos andre – jeg er glad for at du føler dig hjemme her – du er SÅ velkommen 😘

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.