Om takt og tone på grønsværen

Mindste Pode er startet til fodbold. Og har tilsyneladende et attitudeproblem.

Vores ellers i alle andre sammenhænge så høflige dreng, folder sig i dén grad ud på fodboldbanen (hvis du har læst sommerferiens flashback #3, og har den i nogenlunde frisk erindring, så ved du hvad jeg taler om).

Derfor kommer Mindste Pode hjem fra første træning og skal ha’ klappet en ting eller to af med sin far, og de formaninger, der udstedes på hjemmefronten, er følgende:

  • Man må IKKE slå ud med armene og ta’ sig til hovedet eller tilsvarende, når tingene ikke går helt som planlagt. Afdæmpet gestikuleren er i alle henseender at foretrække.
    (Det ku’ være jeg selv kunne lære noget af det.)
  • Man må HELLER ikke skælde ud på de andre!
    (Tjooo… det….*host*)
  • Man behøver HELLER ikke nødvendigvis skilte med, at man selv synes, man er Guds gave til fodboldspillet. (Drengen mildt sagt svært begejstret over egen indsats, og det kan være en lille smule svært at håndtere som forælder, det skal ikke være nogen hemmelighed).
    OMG! I HAVE CREATED A MONSTER!
  • Man må HELLER ikke diskutere med hverken trænere og medspillere om hvorvidt der er hjørnespark. Der findes faktisk slet ikke hjørnespark i børnefodbold, meddeler Mand.
    (Da Mindste Pode erfarer dette, er det lige før han har lyst til at stoppe til fodbold. Han synes på det tidspunkt at alting er noget hø, og kvitterer med at brokke sig over, at der heller ikke blev dømt frispark på noget tidspunkt. Og så er der jo næsten ikke noget formål med at gå til fodbold, hvis det skal være på den måde!).
  • Slutteligt må man HELLER ikke HELE TIDEN råbe hvad stillingen er, særligt ikke når det er én selv der fører, og man råber det ud i verden, som havde man vundet Champions League.

Mindste Podes konklusion ved puttetid: Latterlig, latterlig fodboldklub vi har meldt ham ind i!

Samtidig skal det nævnes, at den første fodboldlektion endte med at poden fik en bold – smask! – direkte i ansigtet. Meget lyd kom der ud af den episode, og en lang trøsteproces var påkrævet. Pode har nu gigantisk sæbeøje, og har meget svært ved at tale om hændelsen uden at bryde sammen i krampegråd. Det har medført, at når nogen spørger (det være sig store som små), stiger tårerne op i øjnene, hagen begynder at bævre, og poden siger med en lillebitte stemme: ”Det er IK’ så godt, vi taler om det…”

Tror du pædagogerne i børnehaven synes det er særlig mistænkeligt?… Jeg tænker der er en indberetning på vej til børneværnet.

Og så forudser jeg i øvrigt også mange spændende år på sidelinjen som Mindste Podes soccer mum.

Dagens citat

Emma Gad:
”Man skal aldrig undervurdere, hvad Andre gør, eller overdrive, når det gælder Ens egne Handlinger”

Snapshots fra en forlænget weekend i sommerhus
(- og ja; det var den dag, hvor det var godt vejr):

img_2178

img_2179

img_2184

img_2198

Næste gang jeg drømmer om et nedlagt landbrug, så mind mig lige om hvor ikke-fan jeg er af regnvejrsdage i sommerhus…

31 tanker om "Om takt og tone på grønsværen"

  1. Ellen

    Haha, jeg kan godt høre, at der er lang vej endnu, til den unge mand har fundet ud af, hvad der regnes med til den gode sportsånd 😀
    Mon ikke det lykkes jer i fællesskab at få driblet ind i ungersvendens hoved, hvordan man gebærder sig på livets fodboldbaner?
    Det er åbenbart lidt det samme som sker, når nogle ellers meget søde mennesker forvandles til uigenkendelige monstre, så snart de sidder bag et rat 😀

    Svar
  2. Mette

    Ha ha ha ha åh, den skønne dreng:o) Vores mindstemand er meget dramatisk anlagt som fodboldspiller. Et fald er ikke bare et fald…. Næ, nej det skal se ordentligt ud! Forøvrigt mente de andre på hans hold på nær træneren, at det var fedt når han lavede baglænssalto og flikflak. Mindstemanden går nu bare til springgymnastik her i vinter. Ville gerne tage en pause fra fodbolden. Held og lykke som soccermor, jeg glæder mig til at læse meget mere om det:)

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Mette!
      Tak; jeg vil tro der kommer en opfølgning på et tidspunkt… Lige nu arbejder vi på at skære jubelscenerne ned fra fem til én. Baglæns salto og flikflak, siger du?! Mindste Pode ville omgående gå i træningslejr hvis han vidste man kunne lave den slags! Sejt!! ❤️

      Svar
  3. Dorte

    Og hvorfor er der så ikke hjørnespark i børnefodbold? Det siger jo noget om spilfordelingen kan jeg af en eller anden grund huske Tommy Troelsen har udtalt (eller var det en af de andre???). Han lyder yderst og meget herligt engageret. Kram D

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Dorte!
      Det er fordi man i den alder spiller på podebaner (det hedder det faktisk), dvs. tremandsbaner, og så er der åbenbart andre regler… Man kører med målspark i stedet.
      Der er for eksempel heller ikke indkast, men indspark; der er heller ikke off-side, og målmanden må heller ikke tage bolden med hænderne.
      Don’t ask me why, jeg fatter helt klart ikke reglerne uanset 😝

      Svar
  4. Birgitte B

    Jamen, jeg er helt med drengen. Det er da også for galt. Hvorfor må man ikke råbe og tage sig til hoved? Det gør jeg da tit – også på job! 🙂 … men måske er det derfor mine kollegaer nogle gange kigger lidt underligt på mig, hahaha… Kh. Birgitte

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Birgitte!
      Et helt klassisk eksempel på ‘monkey see, monkey do’… Jeg gør det jo også hele tiden, så det er jo ikke fordi jeg ikke ved, hvor det kommer fra…. 😳

      Svar
  5. Donald

    Hvor morsomt at læse! Poden har nok fat i noget rigtigt – med iscenesættelsen! Det tror jeg er en stor del af publikums fornøjelse til de store klubbers kampe. Min søn lærte at juble før han kunne score. Men iøvrigt var de sjoveste timer dem, hvor vi spillede børnebold eller gårdbold på legepladsen ved parkeringspladsen før han blev “rigtig” stor, åh jeg savner det. 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Donald!
      Ja, jeg kunne godt forestille mig, at man kommer til at savne det en dag!…
      Det med at juble er åbenbart uhyre vigtigt, monstro de ser for meget fjernsyn? 📺

      Svar
  6. Fruen i Midten

    Ja, jeg holder også med MP 🙂 Når nu (stort set) alle de store stjerner både diskuterer med dommeren og skælder ud på både med- og modspillere, hvorfor i al verden må MP så ikke?? Tænker ikke, det er et attitude-problem, men bare verden omkring MP, der ikke helt har fattet, at de har med en kommende stjerne at gøre.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Frue!
      Ja, i følge Mindste Pode er det jo helt klart hele verden, der er galt afmarcheret!… Han har nu tilføjet et ‘naldo’ til sit fornavn, kan jeg afsløre. Nogen har stjernedrømme herhjemme!… ⭐️

      Svar
  7. Abildjyden

    Fodbold i børnehøjde, 7 mands fodbold med håndbold mål, kan ikke lige huske længde og bredde på banen, det er trods alt en del år siden jeg var soccer mum, han er i dag 31 så 😉 – Det var dejlige år, og med stempelkort til skadestuen og krykker 😉

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Abildjyden!
      Uhhh, DET tør jeg slet ikke tænke på; jeg er helt sikker på, at Nemesis kommer på banen når jeg siger, at vi faktisk næsten aldrig har været på skadestuen til trods for den virkelig megen sport, der er blevet dyrket på diverse boldbaner i de forløbne mange, mange år… Vi har haft en enkelt brækket arm som resultat af en soloulykke i et telt (ja, meget skal man prøve), som slet ikke havde noget med boldspil at gøre, men som krævede et par døgns indlæggelse på svensk hospital. Those were the days.. Hmm…

      Svar
  8. Sandra

    Hahaha – han gør vel bare som han har set på TV (ligesom pigerne herhjemme agerer superstjerne med danse-moves und alles af og til – og de mindre flatterende rullende øjne…) – Er der også regler for passende forældre opførsel ved siden af banen? Har hørt forskellige “soccer-mums” fortællinger om forældre der faktisk gør som lille pode…
    Jeg glæder mig til flere historier fra fodboldbanerne 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Sandra!
      Hvor lidt jeg end kan sige mig fri fra et tilsvarende attitudeproblem på vores hjemlige banehalvdel, så er det ikke noget jeg praktiserer på sidelinjen, kan jeg godt love dig for… Der bliver gravet huller helt ned til Kina. Det kan godt være, at mine børn ofte synes jeg er mega-pinlig, og ikke vil kendes ved mig; men når Mindste Pode er på banen er det næsten omvendt… 😳

      Svar
  9. Øglemor

    Haha, hvor er han sød! Og jeg stemmer til hver en tid for, at det er (børne)fodboldspillerne, der ter sig sådan, frem for forældrene. Som var min oplevelse i de to minutter, Varanen gik til fodbold. I guder, der kunne være behov for at trække en kommunikativ grænse dér – magen til sprogbrug over for 4-årige skal man lede længe efter. Næh – så hellere stillings-tilkendegivelser og tagen sig til hovedet. Fra børnene! 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Øglemor!
      I see your point! Vi har heldigvis en meget rolig og hyggelig fodboldklub og ditto forældre, men fra de kampe jeg har været til med de store, så har jeg set grelle eksempler på det, du taler om. Stakkels børn! Vores trænere gør heldigvis meget ud af ros og skælder ikke ret meget ud (det tror jeg faktisk ikke jeg har hørt, nu jeg tænker mig om). Forældrene går mest op i hvor der er varm kaffe og hvornår det er Tristans mor har termin. Så har du niveauet. Det er nok ikke her de nye Ronaldoer klækkes, men de hygger sig 😀

      Svar
      1. Øglemor

        Det lyder knageme hyggeligt. Kan være, Varanen havde holdt ud lidt længere, hvis stemningen havde været sådan på hans hold. Men der var desværre væsentlig overvægt af fædre, der klart så deres afkom som den næste Messi eller Ronaldo, og tonen var derfor derefter. Også fra trænerne, der hovedsageligt bestod af … fædre til spillerne. Go figure!

        Svar
  10. Karen

    Hvor det morsomt!!! Kan levende forstille mig det.
    Vores den ældste går ikke længere til fodbold, men husker tydelig hans skuffelse da han fandt ud af, at vi havde meldt han til fodbold i den lokale klub og ikke i FCBarcelona.

    Svar
  11. Anette

    Jamen han har da bare lært af alle de kendte.. som af uransaglige årsager gerne må opføre sig tosset….
    Håber han finder sportsånden, så det sjovt for alle… og så skal det da være ok at juble … men også at sukke over dommer (bare ikke alt for store suk som de kan høre og se)
    spænende hvordan det sæbeøje historie udvikler sig

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Anette!
      Ja, det er vigtigt der er plads til alle, det er netop derfor at der skal tones lidt ned for dramaet…..😳
      Han lærer vel at sætte pris på sine krigsskader med tiden, satser jeg på 😝

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.