Det var det, med den dér midtvejskrise….

Jeg tror, jeg har styr på den.

Som udgangspunkt gjorde ferien til Spanien godt, og undervejs fandt jeg min ja-hat. Sidenhen er jeg efterfølgende gået all in på god karma og hygge, særligt på min arbejdsplads. Jeg tror på, at det gør en forskel. Der bliver hørt hyggelig musik, tændt stearinlys, og jeg har slæbt en relativt stor grøn plante med ind på kontoret. Det hjælper alt sammen. Og så har jeg konkluderet, at nogle ting bør man måske bare ikke tænke for meget over. Det der med MENINGEN. Den forkromede og altoverskyggende mening.
Måske findes den bare ikke (heller ikke selv om de siger det i Alt for damerne), og måske er det i virkeligheden meget godt? Måske er det meningen, at der ikke er en mening?….

Som jeg skrev i kommentarfeltet til indlægget om min krise, så kom jeg til at tænke på min matematiklærer, Poul-Erik, der aldrig fik lært mig at lave en andengradsligning. Fordi jeg ikke kunne forstå det. Og min matematiklærer endte på et tidspunkt med at miste besindelsen, og brøle ud over hele klassen, at jeg netop ikke skulle FORSTÅ det; ”det ER bare sådan!”.
Jeg har utvivlsomt været en sand smertensbyld i røven på den lærer.

Måske er tilværelsen den andengradsligning, jeg aldrig har lært at knække, og måske er den det ikke. Under alle omstændigheder har jeg taget min matematiklærers (måske ikke så velovervejede, men derimod desperate) ord med mig.

I direkte forlængelse af al den zen, så købte jeg på ferien en Budha. Den skal minde mig om, at man nogle gange graver huller i jorden, blot for at fylde dem op igen. Zen? Samtidig prøver jeg at overbevise mig selv om, at jeg ikke har nedkaldt dårlig karma i rigelige mængder fordi jeg kom til at brække Budhaens hænder på vej hjem i flyveren. De blev totalskadede af en ladning hjemmeimport af spanske avocadoer i kufferten, og det tog mig efterfølgende mere end fireogtyve timer at finde spidsen af den højre tommelfinger.
Tsk-tsk.

budha

Budhaen – nu med sekundlim.
(Beklager billedkvaliteten; jeg arbejder på det!…)

Undervejs på ferien begyndte jeg også at læse Julia Lahmes ’ManiFest’, og den kan anbefales. Noget af det, jeg tog med mig videre, var det med forventningspresset. Og jeg ved det jo egentlig godt. Du ved det også godt. Det forventes at vi er en succes, og gør alting bedre end alle andre, og særligt vores forældre, fordi de gjorde det bedre end deres egne forældre. Og det er bare SÅ svært! Og i lyset af det, er det ENDNU sværere ikke at opfatte sig selv som en fiasko. Så det har været en af de kameler, jeg har slugt. Fiaskofølelsen.
Mine forældre kunne – og gjorde – mere end hvad jeg selv formår, og har formået ind til videre.
Men det er okay.

Og nu hvor jeg er godt i gang med at læne mig tilbage og slippe alle tænkelige former for ansvar, så var der i samme ombæring en kollega, som sendte denne miniforelæsning om hvorfor vi er lykkelige, eller rettere om hvornår vi er mest lykkelige:
https://www.ted.com/talks/dan_gilbert_asks_why_are_we_happy?language=en

Konklusionen er (sådan sat på spidsen): Når vi ingen valg har.
Nu er jeg på ingen måde ude på at afskaffe demokratiet eller deslige, men min konklusion er, at jeg skal lade være med at opstille scenarier. Tænkelige valg, som i virkeligheden ikke findes. Fordi nogen ting bare ER. Tak, Poul-Erik. Got it now; tiøren er faldet. Bedre sent end aldrig, som de siger.

Hvis du skal forestille dig noget baggrundsmusik til dette indlæg, så kan jeg fortælle, at jeg har udviklet et alvorligt crush på Joni Mitchell: https://www.youtube.com/watch?v=aCnf46boC3I

By the way: Jeg tror, at rigtig meget her i tilværelsen handler om, hvilken musik du spiller til det, du gør.
Og om der spilles musik overhovedet?
Måske handler det hele bare om at finde det rigtige nummer til DIT soundtrack? ….

Dagens konklusion:

Kom ikke og sig, at man ikke lærer noget i folkeskolerne!…

img_2240

31 tanker om "Det var det, med den dér midtvejskrise…."

  1. Birgitte B

    Jeg har læst masser i folkeskolen, noget kunne jeg også bruge senere hen, hahahaha… nå men ja, ManiFest, hold op en bog. Overvejer seriøst at læse den igen til foråret, når jeg (helt sikkert) trænger til et nyt spark i r*ven.
    Nå ja, soundtrack – jeg holder pt. meget af Phil Collins, når han både synger og trommer på nummeret ‘in the air tonight’, helst live-versionen.
    Kram herfra

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Birgitte!
      Fantastisk, når skolen pludselig giver mening med tilbagevirkende kraft! Helt i overensstemmelse med dit Phil Collins-nummer, Birgitte – godt valgt! 👍

      Svar
  2. Ellen

    Det er altså meget interessant at læse dine tanker om det at være til.
    Hul i andengradsligninger – dem har du sikkert ikke brug for at vide noget om i dag.
    Jeg tror til gengæld, at der ligger en stor forskel i at ville gøre det bedre end sine forældre … jeg ville bare gøre en hel del ting anderledes, og det har jeg så gjort 🙂
    Du er IKKE en fiasko. Du har tre velfungerende børn – hvordan kan du overhovedet få tanken, at du skulle være en fiasko?
    Og så kan jeg i øvrigt sagtens følge den med ikke at have nogen valg. Hvis ikke man har det, er livet da enkelt. Måske ikke nødvendigvis godt, men … enkelt.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Ellen!
      Og tak! 😀 – nej, livet er ret meget mere komplekst end bare at frasortere valgene, jeg ved det godt! Intet er enkelt…
      Indlægget er strøtanker, som jeg tror der måske også kan være en lille my sandhed i for andre, hvis man stiller det lidt mindre firkantet op end jeg gør i min tekst. Jeg ved også godt, at det er et lidt langhåret indlæg (*GAB*), men jeg havde bare lyst til at poste det (IKKE for at kalde på medlidenhed, det er vigtigt for mig at understrege).
      Tak for din lange kommentar, Ellen 😘

      Svar
  3. Sandra

    Jeg sys Joni Michell er skøn 🙂 har hørt hende siden jeg så Love Actually. Hun kan noget med musik og melankoni.

    For mig handler det meget om accept – at acceptere og slutte fred med tingenes tilstand som de er – som jeg – enten ikke kan gøre noget ved – eller beslutter mig for ikke at gøre noget ved (af forskellige årsager). Jeg synes jeg finder rigtig meget fred i accepten og at være ok. Det er ok, at have xx følelse. Rummelighed overfor mig selv. Ikke at være så hård. Droppe burde. Og den slags. Det er noget af det største jeg har lært af det her mindfulness jeg dyrker en del.
    Kh. S.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Sandra!
      Jeg tror accept er det helt rigtige ord! Det er der, jeg er lige nu; jeg accepterer visse ting eller forhold, velvidende at jeg muligvis undrer mig over dem igen om fjorten dage.
      Det er noget af det underfundige ved tilværelsen; når man tror man har knækket koden, så viser det sig ofte, at det har man slet ikke alligevel. Eller sådan har jeg det, i hvertfald.
      Lige nu slapper jeg af på mit ståsted.
      Ha’ en skøn aften 😘

      Svar
  4. Emilie

    Min fransklærer i gymnasiet blev også lidt træt af over mit konstante behov for at forstå grammatikken. Hun var dog mere pædagogisk end din lærer og fortalte mig til sidst, at man bliver nødt til at acceptere, før man kan forstå. Hold k… hvor var det bare klogt sagt. Det har jeg taget med mig lige siden, og det gør virkelig mange ting nemmere. Jeg er simpelthen så taknemmelig for, at hun lærte mig det dengang. (og overrasket over, at andre som fx Sandra ovenfor er lige så indsigtsfulde – hvis ikke vi bare har haft samme lærer)

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Emilie!
      Det var en klog fransklærer, du havde! Den vil jeg også tage med mig videre 😀 (vi får virkelig noget for skattekronerne nu!).
      Jeg blev aldrig særlig god til fransk (det var ikke kun i matematik jeg var udfordret, tilsyneladende). Måske det havde gjort underværker, hvis jeg vitterligt havde ACCEPTERET før jeg prøvede at FORSTÅ?
      Tak for din kommentar 😘

      Svar
  5. Flesthverdage / Susanne

    En gammel, gammel livsklog dame sagde for mange år siden til mig, at finder man meningen med livet, så er livet trist!
    Det tænker jeg ofte på, når jeg synes, der er for mange tanker i livet-:)
    Og så er det vel noget med – som flere nævner – at acceptere tingene, når man alligevel ikke kan ændre dem selv-:)

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Flesthverdage / Susanne!
      Ja, du har ret – det er ligesom bønnen om sindsro, som jeg ikke kan huske på stående fod.
      Jeg mener, det var Kierkegaard, som engang skrev, at meningen med livet er det, som giver mening for dig. Anskuet fra den vinkel tror jeg måske godt, at man kan finde en mening i meningsløsheden uden at det bliver kedeligt? Måske?
      God weekend til dig 😘

      Svar
  6. Gravidgrahvad

    Jeg vil ikke sige så meget om midtlivskrisen – jeg fik vist delt mine 2 cents i min kommentar til det første krise-indlæg, men dejligt med en opfølgning og at du er lidt mere i ro nu, end du var før.

    Men ang soundtrack så er der en hel del eftermiddage her på matriklen, hvor jeg har “Who let the dogs out” kørende som meget passende underlægning i mit hoved.
    Ellers tror jeg at en småtosset, men ørehængende sang som Patrick & Eugenes “The birds and the bees” ville passe godt meget af tiden, men kunne jeg selv vælge mit livs soundtrack-komponist skulle det klart være Yann Tiersen, som bla. har lavet musikken til Amelie fra Montmartre. Det er smukt, poetisk, skævt og cirkus-agtigt. Mit liv er vist mest det sidste… 😉

    Svar
  7. Mette

    Jeg er vild med de første 2 linjer i Susannes kommentar. Accept er helt sikkert også rigtig vigtigt. Jeg bad ikke om at få sclerose med nu den er her, lad os få det bedste ud af det. Lad glasset være halv fuldt. Det er dejligt du ude på den anden side:o) Nogen gange vælger livet retning for os andre gange tager vil valgene. Tanker og kram herfra.

    Nu vil jeg på hovedet i seng. Vi har været til Halloween party i Jesses klasse hertil aften. Vi havde onkel, tante og babykusinen med så han var stolt:o)

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Mette!
      Jeg er bare så imponeret over din tilgang til tilværelsen – gang på gang! Den er vi mange, der kunne lære noget af!
      Håber du er blevet udhvilet oven på halloween-udskejelserne; det lyder festligt (men jeg er glad for, at det ikke var mig!… 😝)
      Rigtig god weekend! 😘

      Svar
      1. Mette

        ha ha ha ha altså jeg er sååå træt i dag og ungerne var pænt svære at få op:o/ Plus var, at der var rigtig mange der havde valgt den lette løsning til buffeten så der var rigtig mang take away pizzaer:o) Det holder til et klassearrangement:)
        Jeg har også en tung rigtig tyk Buddha herhjemme. Svigerfar gav mig den da han boede i Indien:)
        Og tak søde dig:)

        Svar
  8. LS ☆

    Åh åh med de der Buddha-hænder, skøreliv.dk
    Tror nok du skal træde varsomt i en rum tid – dog tror jeg at det hjælper lidt på det, at du faktisk fandt den der tommeltot. Zen lyder rart. Rigtig rart. Jeg er der selv – indimellem 😉 når der ikke er så meget andet at vælge imellem.
    Kærlig hilsen og god weekend til dig og dine.

    Svar
  9. Karin

    Det korrekte/rigtige soundtrack i en given situation, er meget vigtig for mig, kunne mærke at radioen måtte lukkes ned og noget Zen Reika musik blev fundet frem, før jeg kunne finde en rolig morgenstund. Andre kan finde roen på anden vis.
    Accepten af der er noget der ikke behøver at blive tolket, kan også beskrives med humlebien, for den kan altså ikke flyve i teorien, men hvad er det den gør 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Karin!
      Ja, det er sandt – jeg tænker faktisk tit på humlebien, der ikke vidste, at den ikke kunne flyve, så derfor gjorde den det alligevel 🐝
      Rigtig god weekend til dig ❤️

      Svar
  10. Rikke

    Det er rart at sidde i behagelige omgivelser og arbejde, så det er bare med at gøre hvad man na.
    Held og lykke med de små lykke stunder og god weekend.
    Hilsen Rikke

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Åhr, du er sød, Miri! ❤️
      Tusind tak skal du ha’; jeg er SÅ glad for at du læser med!
      Håber du får en vidunderlig weekend! 😘

      Svar
  11. Lene

    Hvis Miri er gammel ,så er jeg ældgammel 🙂 Og jeg nyder at læse med her og er glad for at have fundet dig.
    Da jeg var 42, startede jeg igen som sygeplejerske efter at have været medarbejdende ægtefælle i 11 år. Det er det bedste, jeg har gjort for mig selv, min søn var ikke udelt begejstret, 13 år gammel med udsigt til forringet serviceniveau 😉 Og da hans far spurgte, om ikke han gerne ville have en glad mor, svarede sønnen, hvad er der ved det, hvis hun får sure børn!
    Accept er et rigtig godt ord og jeg tænkte som du på den gamle senerity prayer:
    Gud give mig sindsro til at acceptere det, jeg ikke kan forandre,
    mod til at forandre det, jeg faktisk kan forandre,
    og visdom til at se forskellen.

    Jeg har bare lidt svært ved indimellem at skelne, men pyt, jeg er sikker på at du og jeg gør det så godt vi kan.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Lene!
      TAK for de meget fine ord, du kan tro, at de varmer ❤️
      Også tak fordi du lige gravede sindsrobønnen frem – jeg har også utroligt svært ved at skelne imellem hvad der er hvad, og mange gange vælger jeg ikke mine kampe, men kæmper dem alle sammen på stribe. Så er det, man bliver lidt træt.
      Jeg kan så levende forestille mig, at det ikke faldt i god jord hos sønnike sådan pludselig at få en udearbejdende mor! Men jeg kan ikke tro, at han blev det sure barn, han stillede dig i udsigte?
      Rigtig god weekend til dig 😘
      I øvrigt: Gammel? Hvad er det for noget I to har gang i? Altså…. 😂

      Svar
  12. Malin

    SÅ kom det indlæg fra dig som jeg har glædet mig til i løbet af ugen – jeg vidste jo, det var på vej! 🙂 Og det var værd at vente på, du fik mange gode ting med og jeg tænker faktisk, at jeg kan bruge lidt af det. Jeg kæmper nu stadig lidt med din gamle læreres teori, men jeg er ikke i tvivl om at han har ret og at teorien kan bruges mange steder. Den vil jeg i hvert fald have i tankerne en gang imellem når jeg har svært at acceptere situationen (som f.eks. hvorfor man skal bruge så mange timer om ugen på sin arbejdsplads 😉 ). Jeg tager også den med mig om at gøre det bedste af situationen i form at gøre lidt hyggeligt på kontoret. Det er jo alligevel mange timer man bruger der. Bogen vil jeg også huske til når jeg en gang er færdig med nogen af alle de bøger jeg har gang i og Joni Mitchell har spillet på Spotify her i aften. Der kan du bare se, indlægget var værd at vente på! 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Malin!
      Åhh, jeg er glad for at du kunne bruge noget af det!! ❤️
      Ha’ en skøn uge derude, når hverdagen griber fat i os i morgen tidlig….

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.