Udfordringer på sukkerfronten

Jeg ved ikke hvad der er blevet af Ældste Podes søde tand, han har alle dage været meget mådeholden. Jeg kan for min part skrive under på, det ikke skortede på hverken vingummi eller risifrutti mens han udlevede sin tilværelse som foster, så hans tilbageholdenhed kan umuligt være min fortjeneste. Med mindre man kan tale om, at mit indtag har haft den modsatte effekt efterfølgende?
Det er i hvert fald virkelig minimalt, hvad den dreng indtager af sukker og kunstige sødemidler. Der bliver ofte sagt nej tak, ligesom slikposer fra diverse børnefødselsdage pligtskyldigt hjembringes for blot at visne og dø på værelset uberørt af menneskehænder.

Af samme grund er poden heller ikke den helt store entusiastiske påskeægsjæger (ved godt, at vi er liiidt off season pt. hvad det angår, men bær lige over med mig). Og den der gemmer til natten, gemmer som bekendt til katten. Det tog ikke Mellemste Pode lang tid at lure, at brormand ikke fortærede påskeægshøsten i samme hastighed som ham selv, men derimod blot opbevarede den. Derfor fandt Mellemste Pode på et relativt tidligt stade i livet ud af at spise sin storebrors påskeæg i ly af mørket. Tidlige morgenstunder har vi derfor fundet Mellemste Pode indsmurt i chokolade, og med hele værelset overplastret af små stykker multifarvet sølvpapir. En konfettikanon kunne ikke have gjort det bedre.

Mellemste Pode har selvfølgelig med tiden lært, at dét må man ikke, men på en eller anden måde har det efterfølgende sat Ældste Pode lidt i et dilemma omkring hvordan han så skal bortskaffe de tiltagende mængder af billig tysk chokolade, der hober sig op i kølvandet på diverse højtider. De sidste par år er han derfor begyndt at lægge gækkebreve til mig i postkassen, og når jeg så har gættet rigtigt, har han med slet skjult tilfredshed overrakt mig sidste års chokoladegevinst. Lucky me!… Helt grå og flosset i kanterne. Chokoladen, altså. Selvom jeg muligvis også er lidt grå og flosset i min helhed. But of course.

Det er selvfølgelig rigtig godt at Ældste Pode ikke (som visse andre i familien) har behov for et konstant højt og kunstigt sukkerindtag for at kunne opretholde en vis balance i dagligdagen. Men nogle gange er det altså også en lille smule … besværligt.
For eksempel når vi har bagt.
Se, forleden hvor vi var alene hjemme, præsterede vi at lave disse klamme, ulækre (og lidt udsplattede) heksefingre:

img_1083

img_1084

Men hvor jeg til forskel fra poden uden problemer straks kunne have spist mindst halvdelen, kæmpede han sig lige op på tre styks. TRE! Og så er det altså ret svært, som noget, der skulle forestille sig at være en slags forbillede, bare at gå bananas.
Lidt bananas gik jeg dog. Bare sådan lidt i smug. Troede jeg. Indstil nogen spurgte, om der var flere heksefingre tilbage, og en anden én kvitterede med følgende bemærkning:
”Nej, dem har mor spist!….”

Damn!

26 tanker om "Udfordringer på sukkerfronten"

  1. LS ☆

    Adwr, de ligner alt for godt til at jeg tør spise dem. Ret virkelighedstro. Klammos 😀
    Her det også Ældstebarnet der er knapt så ‘sukkersød’ som os andre. Det kompenserer Yngstebarnet dog for – i rigelig grad.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære LS
      Mega-klammos! 😝 Synes det er spøjst, at din ældste heller ikke har så stor sukkertrang – aner vi mon et første-barns-mønster?

      Svar
  2. Randi

    Godt for ældstesønnen, at han ikke har svært ved at holde sig fra sukkerstads – det er der nok der har 🙂 Det må da faktisk være ret skønt for ham ikke at have hang til kager og chokolade – og lur mig, om ikke han med tiden tillægger sig en last eller to 😉

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Randi
      Ja, helt fri for laster går han nok næppe!…. Jeg kan godt nævne en enkelt, eller to…

      Svar
  3. Mette

    Ha ha ha må dog bakke Liv op her, at de der fingre spiser jeg helst ikke. Mindstemanden her i huset er ikke så sukkerglad men faren og storesøsteren kompenserer nemt for det. Jo jo, jeg hjælper også til, i hvert fald på chokolade/slik kontoen:)

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Mette
      De smager ellers virkelig godt 😝… Nå, det var godt, at du kunne aflive min spirende teori om sammenhængen mellem søskendenummer og sukkertrang!
      God søndag 😘

      Svar
  4. Dorte

    Mine er heldigvis også ret tilbageholdne på det meste slik. De elsker idéen om det, men udførelsen er ret sølle og indebærer ofte, at de bare sidder og fedter med det indtil nogen (ok, deres mor) ikke kan holde det ud længere og fjerner det ud af rækkevidde. Men chokolade har sønnike en forkærlighed (tænker det må være mit enorme indtag af Nutella som gravid der har sat sit præg) og så ellers popcorn. Måske gammelt chokolade på et tidspunkt bliver en antikvitet i øvrigt – I kunne jo prøve at få gamle fund vurderet af en vurderingsekspert 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Dorte
      Ja, hvem ved, måske det bliver penge værd en dag, den gamle chokolade?! Jeg siger det straks til ungen!…
      Popcorn hitter også over hele fronten herhjemme, og det er faktisk ofte popcorn der serveres til Disney Sjov om fredagen. Eller is, som også hitter hele vejen rundt 🍦

      Svar
  5. Ellen

    Jeg tilslutter mig førstebarns-teorien. Anna har ikke en sød tand, mens Aubrey til gengæld har for dem begge to. C er jo både først og sidst, så jeg ved ikke lige med hende, men hendes tand er kun meget lidt sød. Jeg selv (ældst af tre) spiser aldrig slik, men ELSKER chokolade, som jeg dog fortrinsvis spiser ved juletid – mere af hensyn til taljen end af manglende lyst resten af året. Hvor er man så placeret på skalaen?
    De der fingre … de er ALT for livagtige! Jeg ville føle, jeg spiste af et lig! Men de er dæleme godt lavet 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Ellen
      Spændende, at du lige får pustet liv i førstebarnsteorien igen! Det kan være, vi kan lave vores helt egen empiriske undersøgelse herinde i Blogland?
      På trods af udsplattetheden, så var poden og jeg faktisk også ganske godt tilfredse med resultatet af de klamme heksefingre 😛 – de kan sagtens spises!…..

      Svar
  6. Birgitte B

    Både jeg og mine unger er ret kræsne med søde sager. Ældste kan ikke lide kage (slet ikke chokolade) og yngste spiser ikke ret meget slik (her taler vi slikposer fra fødselsdage, der bare ligger og bliver for gamle – og når de må blande for 20 kr. så blander han for 14 og siger ‘det er nok til mig’). Nå, men jeg tror det ændrer sig med alderen. Ellers bliver din pode bare ligesom min far. Som intet spiser. Ud over mørk chokolade og marcipanbrød! Kh. Birgitte

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Birgitte
      Vi skal vist bare være rigtig glade for, at de sandsynligvis ikke får så let huller i tænderne… Og hey: mørk chokolade og marcipanbrød, det er da fantastisk ❤️

      Svar
  7. Emilie

    Jeg vil også være med på den der teori. Jeg har altid tænkt, at Pigen var lidt af en sær snegl, fordi hun ikke har den samme søde tand som os andre. Og så er det måske bare fordi hun er ældst.

    Ej, det passer faktisk ikke helt, at hun ikke interesserer sig for kage og slik, for hun taler virkelig meget om det, og glæder sig altid til kage. Hun spiser bare aldrig op. Det er mig virkelig en gåde, hvordan hun kan tage to bider af sin yndlingskage og så lade resten stå. Så er jeg mere på bølgelængde med Drengen, der ikke er færdig, før fadet er tomt.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Emilie
      Det er faktisk rigtigt, for Ældste Pode vil også virkelig gerne bage, han står bare af, når bagværket skal fortæres…
      Det er noget værre noget med os andre, der slet ikke har nogen stopfunktion indbygget! 😝

      Svar
  8. Fruen i Midten

    Adwr nogle klamme fingre!! Donnaen kan godt lide både slik, is og kager. Hun spiser det bare sjældent, hvilket alene skyldes jernvilje. Og så er der så os andre med rygge som regnorm. Suk.

    Altså, et eller andet sted er det jo bare sundt, at ÆP ikke gider slik og kager, så jeg ville nok tage det ret roligt og bare æde hans andel, mens han kunne få en gulerod 😉

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære frue
      Ja, jeg fortærer jo som det fremgår også hans andel – uden blusel, i øvrigt. Næsten….
      Jeg ved da heller ikke hvad den er af, med de regnormsrygradder…🐛

      Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Rikke
      Ældste barns-teorien holder ikke?! Ach so….
      Så I gør kål på rub og stub i fællesskab; det er godt at høre 😝

      Svar
  9. Marina

    Fantastisk, elsker at du vinder det gamle chokolade… Måske du skulle kviterere med at give ham det tilbage fra PÅskeharen. Meget besparende når han nu alligevel ikke spiser det. I øvrigt giver jeg altid mine unger en blanding af slik og andre smågaver fra påskeharen. Ellers bliver det simpelthen for meget dårligt slik. Det kunne du jo overveje.

    Min datter har også sådan en veninde der ikke spiser slik men som stadig bliver trist hvis der ikke er noget til hende når de andre får. Det er faktisk altid lidt en udfordring at huske hvad det nu er for noget hun spiser så der kan laves en særlig pose til hende. Man skal jo altså ikke snydes fordi man er sund.

    De der heksefingre er sjove, dem har vi også lavet masser af gange. Lige i år er vi dog bagud fordi vi lige er kommet hjem fra USA så det bliver knap så ambitiøst i år.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Marina
      Det lyder skønt med USA, gid det var mig…. *suk*…
      Ja, der skal tages mange hensyn; vi prøver så godt vi kan.
      Det ku’ være jeg skulle begynde at smugle ‘mine’ chokoladegevinster tilbage på podens værelse. Han ville sandsynlig ikke opdage det sådan som han roder!…
      Tak for din kommentar 😘

      Svar
  10. Karin

    Jeg kan identificere mig med ældste poden, trods det er 40 – 50 år siden jeg stod der med den berømte slikpose til juletræsfest, fastelavnsfest (der var ingen halloweenfest dengang), eller fra fødselsdagsfesterne fra kagekonen (det var dengang piger og drenge ikke holdt fest sammen). Min far nød godt af det jeg levnede, altså slikket, kagen etc.
    Da jeg selv begyndte at have lommepenge kom flødebollen ind i mit slik univers, og først som voksen kom lakridsen ind, helst den salte, og sidst kom coca colaen, der så blev til light, nu zero (desværre ikke særlig godt, det er vanedannende pas på) – og ja, jeg har så fået type 2 diabetes, mon ikke det skyldes mit forbrug af zero, hm….. For sukker og fedt er ikke det der har fyldt. Skidt pyt. Det jeg ville sige, ældste poden kan få lysten engang ud i fremtiden, derfor vil jeg sige, at det er med at nyde det, og finde på alternativer.
    Min yngstedatter/svigersøn ønsker også deres børn skal være sukkerfri så længe som muligt, altså den raffinerede, at den kommer fra frugt gør dem ingenting. Otto er 23 mdr. og Frida er 6 mdr. Så det bliver spændende hvor længe det holder.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Karin
      Flødeboller er guddommelige; vi er utvivlsomt på flødebolleholdet herhjemme også! Spændende hvor længe det holder med sukkerfri børnebørn, mit bud er, at den lille får sukker før den store… Sådan gik det i hvertfald herhjemme! 😂
      Pøj-pøj til dine børn og og svigerbørn med projektet 👍

      Svar
  11. Lene

    Må punktere din teori, jeg er den ældste, jeg ELSKER slik, men dine fine uhyggelige fingre måtte jeg nok smage med lukkede øjne først 😉 Hvad er de lavet af? Begge mine børn har alle dage spist slik med fryd, nu er datteren mere standhaftig end hendes mor (suk) og nyder slik i afmålte mængder. Og det der med et enkelt stykke chokolade, helt ærligt, det holder jo ikke, og så skal det i øvrigt også være lys chokolade efter min smag.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Lene
      Du punkterede simpelthen min teori 😂….
      Fingrene er lavet af helt almindelig småkagedej, altså smør, mel, sukker og æg, så vidt jeg husker. Skal jeg sende dig opskriften?
      Og nej, et enkelt stykke chokolade, dét holder i hvertfald ikke!! Hjemme hos os kan man ikke tale om chokolade, hvis ikke man taler i mængder på flere hundrede gram 😂

      Svar
  12. Henriette

    Er HELT VILD med de der udsplattede heksefingre! Kan man få en bageforme til sådan nogle, eller er man rent faktisk nødt til at hakke fingrene af en gammel heks??
    (Er sikkert håbløst bagefter på kagebagefronten her)

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *