Morgener…

Mine morgener starter som regel i en slags paniktilstand kl. 05:20, og hvis jeg ellers var i stand til at tænke, ville jeg tænke noget i retning af: ”Ækel lyd, ÆKEL LYD, fjern den lyd, FJERN DEN!!! Pis. Det er vækkeuret. Dobbelt pis: Det er hverdag!!”

Jeg slingrer ud på badeværelset og ind i badet, hvor brusehovedet konstant glider ned i mit hoved, fordi holderen er gået i stykker. Alt imens jeg efterfølgende prøver at ligne noget, som ikke er en del af nogens mareridt, myldrer det ind og ud af badeværelset med tissetrængende poder.

Min søde mand ordner heldigvis madpakkerne, mens jeg skaber almindelig forvirring på andre områder, for eksempel ved at hælde afkalker til vaskemaskinen i opvaskemaskinen. Altid noget at det ikke kom på ungernes havregryn. Ældste Pode er præ-teenager, og matcher derfor på mange områder mig, mens han tåger lidt stenet rundt uden hjerne. Calling all air heads! Mellemste Pode derimod, er skarp helt fra dagens tidligste timer, og starter typisk morgenen med komplekse samtaleemner; det kunne være om hvordan det kinesiske sprog ser ud og er opbygget, eller han stiller spørgsmål a la ”Mor, hvor mange lande er der egentlig i HELE Europa??” eller ”Mor, hvad er 237 gange 14?”. Og på det tidspunkt, der kan, kan, KAN jeg bare ikke deltage i samtalen på det niveau der kræves (ikke at jeg senere på dagen heller er i stand til at lægge to og to sammen).
Jeg tænker nogle gange på én af mine filosofi-undervisere, der hævdede, at alle mennesker er født som filosoffer, men at det (for de flestes vedkommende) spoleres af de voksne i en relativt tidlig alder.

Jeg tænker, at det er dét jeg gør, når jeg ikke kan rumme Mellemste Podes tankerækker.
Tager livet af en spirende filosof.

Mindste Pode er mindre kompliceret i sine tankerækker om morgenen, han kommer blot med de sædvanlige udtryk om at ninja’er er stærkere end riddere, og sådan. Men selv dét, kan også afstedkomme lidt slingrekurs fra morgenstunden. For eksempel i morges, hvor poden med forfærdet stemme udbrød: “Åh, NEJ!! Den røde ninja har tabt sit HÅR!!”. Med ’den røde ninja’ menes der verdens mindste LEGO-mand, som tilsyneladende har tabt sin aftagelige plastikfritte på vores mareridt af et gulv. Er du godt klar over hvor svært det kan være at finde sådan en lille bitte ting, selv på relativt få kvadratmeter? Og ikke mindst hvor vigtigt det er, at man får fundet den tingest, som er blevet væk, for at undgå at podens verden synker i grus?

Morgenerne hos os er som regel tilforladelige, i forhold til, hvad jeg nogle gange ellers hører rundt omkring. Og de ender heldigvis ofte med mange krammere med indtørrede ellevetaller på arbejdshabitten til følge. Absolut klassiker. Eller endnu bedre: En krammer med havregrynsklumper, som på forunderligvis får sneget sig med de mest ufremkommelige steder.

Funny life.
Have a nice day!
PS: Husk ikke at ta’ livet af dine filosoffer derhjemme!

IMG_Rønnebær

Dagens kloge ord

Rumi:
”The breeze at dawn has secrets to tell you.
Don’t go back to sleep.
You must ask for what you really want.
Don’t go back to sleep”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.