Come rain or come shine…

Dejlig weekend, som helt alene-mor til kun én pode (Mellemste Pode).
Dog vil jeg følge op med en advarsel til alle kommende soccer mums: Vær beredt….
Regn kommer ud af det blå; her kan du se hvor meget regn der faldt mens Mellemste Pode spillede fodbold i går på Svanemølleanlæg:

IMG_Regn

Det var tørvejr da vi cyklede hjemmefra, helt som lovet i vejrudsigten, så jeg havde ikke pakket regntøj… Der må være en særlig plads til mig i mor-helvede for denne forseelse: Mega-våd Mellemste Pode og stivfrossent Mor-monster (som lukrerede på andre bedreforberedte forældres paraplydække).
Jeg takker så inderligt!
Langt varmt bad til poden, og masser af tomme kalorier efterfølgende som plaster på såret.

Nå, det jeg egentlig ville sige var dette:

På de hjemlige breddegrader gør vi klar til noget forestående ferie. Det bliver skønt (specielt efter den megen regn i weekenden!); vi håber på solskin, vi glæder os, og har gjort det længe! Men inden alt det skønne forhåbentligt begynder, er der sjovt nok en del praktikaliteter, der skal på plads, foruden mange, lange lister, der skal ha’ flueben hvis man skal gøre sig forhåbninger om, at turen bliver en succes bare indledningsvist på det rent lavpraktiske plan. Jeg ved ikke hvordan det er med feriepakning hjemme hos dig, men hos mig, er det sådan, at jeg pakker til mig selv og poderne, mens min mand pakker til sig selv. Men han har selvfølgelig efterfølgende bebrejdelsesrettighederne, når noget mangler… Hmmm…. Det er sådan set min egen skyld, for jeg har ikke givet ansvaret fra mig.

Men faktum pt. er, at jeg selvsagt har lidt mere på listen jeg skal huske, end det er tilfældet for min mand. Og pakning kan faktisk godt stresse mig en del (SURPRISE!!), og det er på sådanne tidspunkter, hvor jeg stresser allermest, at min mand beslutter sig for at slappe af.

Derfor er scenariet i sådanne tilfælde dette: Imens jeg hjemsøger hele lejligheden og jagter alt lige fra sovedyr til hovedpinepiller og dykkerbriller, tager min mand sig stik imod al (læs: min) fornuft sig en morfar på sofaen.  Og intet gør mig mere rasende end netop det. Det værste er, at når han endelig er vågnet op til dåd igen efter en spids bemærkning, er jeg både perfid og smålig i min omgang med såvel ham som resten af familien. Tal om kollektiv afstraffelse. Mor-monsteret for fuld udblæsning.

Altså. Jeg kunne selvfølgelig også bare lægge mig på langs. Har jeg overvejet. Min udfordring er så bare, at så ville der sgu’ næppe blive pakket. Det ku’ være jeg skulle tage at eksperimentere lidt med det på et andet tidspunkt…

IMG_summerbird

Fotograf: Paparazzi Laila

Omvendt, så kan det være, at når jeg har ladet den frådende djævel i mig få plads, får jeg lidt afløb for tingene, hvilket måske i virkeligheden bliver min redning.

Dagens kloge ord

Thomas Fuller:
”En snublen kan forhindre et fald”

 Søren Kierkegaard:
Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt i Verden”

Jeg øver mig i at give slip på tingene. Lige om lidt… Først skal vi lige ha’ overstået diskussionen om hvornår vi skal køre i lufthavnen.

Noget, som gjorde mig glad i dag:
Det ældre ægtepar, som kom gående glade hånd i hånd foran børnehaven med deres barnebarn i klapvogn. Ren livsnydelse. Det vil jeg tage med mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *