Pip i låget. Uddrag af en samtale på badeværelset.

Kender du det med, at ha’ en sang på hjernen, som bare er helt umulig at få ud? Det kender du godt, det ved jeg. Nå, men den sang, som jeg har haft kørende på repeat hele dagen i dag, er den der ’Jeg er en lille undulat’.
Så ved du, hvad du er oppe imod.

undulat

Jeg tror det er udtryk for noget spirende vanvid. Faktisk tror jeg, at mine ører har brug for noget aflastning. Kender du et sted man kan få aflastet sine ører? Eftersom jeg kun kan høre på det ene, tænker jeg, at jeg går efter at opnå lidt rabat.

Det er lidt skidt, hvis jeg mister forstanden lige i dag, for Mand er bortrejst, og det sætter ungerne i en ret uheldig position hvis deres mor kvitterer på tilværelsens udfordringer med at kaste den sidste rest af fornuft overbord.

Dagen har helt fra morgenstunden været ret skør og hektisk. Og for at give dig en idé om hvorfor jeg er ved at opgive mit ævred, vil jeg lige prøve at se, om jeg kan gengive cirka et minutter og syvogtredive sekunder af dagens indledende lidelser, undskyld hændelser og ordvekslinger, når nu jeg er i gang med at plædere for en skvis medfølelse.

Du skal forestille dig, at jeg befinder mig på et relativt lille badeværelse sammen med alle tre poder. Du skal samtidig forestille dig, at nogen har proppet en 25-øre i automaten, så Mindste Pode har snakket uafbrudt siden han slog øjnene op (PLING!), og i forlængelse af det, er mine lyttelapper allerede tidligt på dagen sådan nogle småbrankede bøffer, der sidder på siden af mit hoved. Du skal som det sidste forestille dig, at de to store børster tænder, fikser hår og prøver at skubbe hinanden væk fra pladsen foran spejlet, mens Mindste Pode sidder på tønden og skal tørres.
Når denne scene er sat, sker der følgende:

Jeg tørrer bagdel på Mindste Pode, der spørger: ”Mo-ar, ved du hvad jeg lige sagde til Ældste Pode, mens du ikke ku’ høre det?”
Mig: ”Slå lige brættet ned, og træk ud. HUSK at vaske fingre!!”
Mindste Pode: ”Nej, det var ik’ DET jeg sagde!! Jeg sagde: Jeg ved godt, hvordan man siger grøn på engelsk!: Green!”…. oplyser Mindste Pode, og fortsætter ufortrødent: ”Jeg ved os’ godt hvordan man siger brun!…”
Mellemste Pode: ”Hvordan?”
Mindste Pode: ”Jeg kan bare ikke huske det….”
”Brown”, informerer Mellemste Pode, hvortil Mindste Pode lidt arrigt og hvæsende kvitterer med et: ”Jeg sagde BRUNT!”, men fortsætter herefter ufortrødent: ”Jeg ved os’ godt hvordan man siger gul! Yellow!”.

Mindste Pode, som nu er blevet færdig med at remse engelske farvenavne op (og som i øvrigt blander sig lidt i håndgemænget ved håndvasken), prøver nu fortsat at få min opmærksomhed: “Moar? MO-AR?? Mor, ved du hvor meget sne, der var, dengang der var sne i børnehaven? Der var HUNDREDE sne!!”….
Ældste Pode stiller en skeptisk grimasse an, og spørger: ”Hvor meget er så hundrede sne?”
Jeg sender ham et formanende blik, som han besvarer med et skuldertræk og et ”jeg spørger bare for at være interessant!”. ”InteresseRET”, korrekser jeg.
Mindste Pode svarer glad: ”Bare hundrede sne!! Og Mor?…”
Jeg prøver med noget fortrængning af en art (denial-denial-denial), og taler videre med Ældste Pode, mens jeg samtidig erfarer, at en betragtelig del af gårsdagens chokoladekage befinder sig i håndklæderne. Jeg er ikke typen, der smiler og ryster overbærende på hovedet når jeg gør mig den slags opdagelser. Jeg siger ikke (med en indforstået stemme), at det er godt, at jeg kan stole på Vanish. Faktisk siger jeg slet ingenting (og det er vel altid noget), men jeg tænker altid noget i retning af “For helvede, altså! De var jo helt rene!”.

Og mens jeg tænker disse tanker, kommer Mellemste Pode på banen (han har vundet pladsen ved håndvasken): ”Mo-ar? Det’ bare fordi, i dag, i kristendom eller historie eller hvad det nu hedder, der skal vi fremlægge sådan et rollespil, som vi har forberedt, og jeg skal være HJORT! Og så var det, at jeg skal ha’ sådan en hjortebluse med!”
Mindste Pode: ”Mor?”
Mig (stadig i benægtelsesfasen over Mindste Podes tilstedeværelse, og dermed henvendt til Mellemste Pode): ”?? Altså, nu vi har jo ikke liiiige nogen hjortebluse liggende….?” (tænke-tænke)….
Mindste Pode: ”MOR!!”
Mellemste Pode (med rædsel i stemmen): ”Har vi IK’?!”
Mindste Pode (nu også med rædsel i stemmen): “MOR-MOR-MOR!!!”
Mig, henvendt til Mindste Pode: “Nej, nu må du sør’me vente, kan du ikke se jeg taler med din bror?!”.
Idet jeg sender et par formanende øjne (læs: dræberblik) i retning af poden for at understrege sagens alvor, ser jeg, at blodet vælter ud af næsen på ham.

Mens jeg får anbragt ungen i vandret position på badeværelsesgulvet, har Mellemste Pode midlertidigt glemt hjortebluseforespørgslen, og kommer med en opfordring: “Mor, prøv lige at la’ være med at lave de der rynker i panden!” ….
Da jeg ikke reagerer på anmodningen, og der for en gangs skyld et splitsekunds pause i talestrømmen på badeværelset, konkluderer han overrasket: “Nåeh…de er der HELE tiden?!”
Hvilket får mig til at true med, at den næste der mæler et ord, bliver sendt ud i skoven ligesom Hans og Grethe. ”Hvem er det?”, spørger Mindste Pode, nu med toiletpapirspropper i næsen. ”Mindste Pode, har du en pauseknap man kan trykke på?” bliver der spurgt, jeg har glemt af hvem.
”Nej!!” siger poden med al tænkelig bestemthed i stemmen.

Jeg har altså brug for sådan en knap…
For helvede.

Dagens citat

Linie 3:
”Det er hårdt at være dronning!”

dronning

Dagens kloge ord

Churchill:
”Det er lettere at regere en nation end at opdrage tre børn.”

48 tanker om "Pip i låget. Uddrag af en samtale på badeværelset."

  1. Pendler-Mor

    Åh gud…. Har bogstaveligt talt mavekramper af grin…….

    For det første burde der jo være love imod at være alene hjemme med tre børn mere end max. et døgn, for det andet så går jeg totalt ind for en pausechip, knap eller bare et eller andet elektronisk dimseværk, der skydes ind under huden på intetanende poder ved fødslen og som forældrene har eneret på at styre.
    Hvem opfinder det??!!??

    Da ældstebarnet var 2 1/2 havde han pænt meget mund-diarre i perioder (ikke at det er stoppet, nu jeg tænker over det). En aften, hvor han slet ikke kunne tie stille under tandbørstningen spurgte jeg ham (ikke helt for sjov) “Hvor er din mute-knap, skat? “Hvorefter han rakte mig hætten til tandpastaen og stolt proklamerede: “Her er den!”…….

    Knus fra Pendler-mor

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Jamen hallo! Som man råber i skoven går man svar! Han er sgu’ da genial, knægten, han får min stemme hvis han en dag stiller op som statsminister! 😝
      Du er simpelthen sprængfyldt med gode ideer, jeg synes vi skal kontakte den første den bedste Georg Gearløs-type og sætte nogen i gang med den dersens chip/knap/whatever!….

      Svar
  2. Anne

    Åh, hvor jeg bare griner og griner her på din side ved dine beskrivelser – særligt dem der indeholder kommunikation med poderne – du må aldrig holde op med at skrive blog, nu jeg er så heldig at have fundet den og dig, og har så meget morskab 🙂
    Jeg er blevet en meget trofast følger, selv om vi vist umiddelbart lever ret forskelligt. Det er skønt det kan lade sig gøre – vi ville nok aldrig mødes IRL, på grund af forskelligheder, men her føler jeg mig meget på bølgelængde med dig… Hvis man kan sige det sådan..?
    Det er rart. Skønt at læse her. Morsomt. Det giver.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Tusind tak for de søde ord, Anne, de varmer virkelig meget!! ❤️
      Håber du bliver hængende, du er så velkommen!

      Svar
  3. Mette

    Ha ha ha ha og giver Emilie ret:o) Åh, de kære børn.
    Mindstemanden har lige lært ordet algorithm via Youtube. Lyder så sødt når han siger det….. og han snakker også non-stop om de life hacks han ser på Youtube.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Åhhh ja! Det har vi også en del sjov med, de dersens youtube-kanaler!.. Hvis jeg nu siger water bottle flips, hvad siger du så?….

      Svar
  4. Laila

    :0))) Lyder bare så bekendt,på nær det med håndklæderne.Det lykkedes ikke hver gang for mig at tie stille,ind imellem må det bare ud også selv om det bliver en hvislen mellem tænderne.(her tænker jeg faktisk også godt der kan forkomme røg ud af ørene,men selvfølgelig kun i de grelle tilfælde;0)
    Aflastning for øret…….kan desværre ikke tilbyde noget sådan,jeg tænker den ret har vi frasagt os, da vi fik børn;0)

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Nåhr, ja, var det noget af det, vi skrev under på da de blev leveret? Glemte at læse det med småt!…. 😘

      Svar
  5. Karin

    Kan fornemme lidt af det du trænger til. Lige her hvor jeg sidder nu er der kun lyden af tasterne på min laptop. 😉

    Yngstepigen fortalte lige om deres søndag. 7 mdr. gamle Frida har fået en hvinelyd på hjernen, det er en udvikling som Otto der lige er fyldt 2 synes er sjov at efterligne, og ja, det kører i ring fra kl. 5.30 til kl. 19.00 kun afbrudt af middagssøvnen. Kan godt huske det fortsætter, bare med anden dialog 😉

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Det lyder som en paradisisk stilhed, du oplever. De der hvinelyde, til gengæld, dem er jeg nu glad for ikke er en del af repetoiret herhjemme! 😝

      Svar
  6. Miri

    Jeg sender , i al stilhed, en masse varme knus 🙂
    (Jeg har også haft 3 børn.. Ja, har dem stadig, de er bare meget store og mere stille)

    Svar
  7. Mette T

    Efter sigende bliver de mere stille når de bliver teenagere…. jeg har lige været på juleweekend hos min mor – alene med to børn (6 og 8 år). Her lavede vi julepynt, konfekt (med frugtfarve!) og bagte figurkager. Min mor er ikke den bedstemoderlige og overbærende type, og mine unger talte og talte og talte – alt imens der blev jonglereret med frugtfarve og kagedej…. jeg er såååå trææææt nu.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Åhh! Det var jo fordi du sku’ balancere BÅDE de talende unger OG moderen! Den slags er VIRKELIG anstrengende, puha! Jeg lader dig komme foran køen til det dersens spaophold! 😘

      Svar
  8. Ellen

    Hahahaha – du er forrygende til at skrive.
    Undskyld. Skulle der slet ikke grines der? Kunne altså ikke lade være … 😀
    Jeg sender en masse sympatitanker i din retning, hvilket vist skulle være nordpå, hvis jeg har forstået det rigtigt.
    Jeg vil ikke gå så vidt som at tilbyde at tage over – jeg ville dø både af grin og af udmattelse på én gang, hvis ellers det er muligt – men der burde virkelig være en lov imod manderejseri for fædre med mere end ét barn under fem år.
    (Og jeg ville nok have råbt temmelig højt over de der chokoladehåndklæder).

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Tak for de søde ord, Ellen, dem vil jeg dyrke lidt i dag! 🌹
      Jeg tror i øvrigt godt, at man kan dø både af grin og af udmattelse!…

      Svar
  9. Birgitte B

    Åh altså, jeg er glad for disse indlæg (og for at mine unger er lidt større nu). Men… manden har vel gaver med hjem til dig, som tak for indsatsen 😉 kh, Birgitte

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Åh, det ville i hvertfald være DEJLIGT med en lille gave… 🎁 Bortset fra, at jeg er PISSE-svær at købe gaver til…

      Svar
  10. /ks

    HI-5 til dig. Jeg var gået hjemmefra i dén situation. Mest over det med håndklæderne … eller nej. Suk. Men fik han så en hjortebluse med eller hvad?!

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Nej, hjorteforespørgslen gik i sig selv, og jeg tog ikke emnet op igen. Da han så kom hjem havde de alligevel ikke fremført stykket. Årsagen er vist uvis, men jeg hører nok om det, når det bliver aktuelt igen. Indtil da: ignore, ignore, ignore….

      Svar
      1. Marina

        Typisk! Det var da godt du ikke stod på hovdet efter en hjortebluse midt i kaoset når den nu alligevel ikke skulle bruges. Hvordan mon sådan en overhovedet ser ud?

        Svar
        1. Maude Forfatter

          Ja, det er ikke til at vide… 😳
          Vi er muligvis ovre i fake-fur-afdelingen, men hvis/når jeg finder ud af det, så giver jeg straks besked!! 👍

          Svar
  11. Anette

    Sikke en morgen… tak for grinet

    Måske flere spejle og tandbørstning i køkken kunne hjælpe på trængsel? …. ved ikke så du også kun i lokale med en støjende af gangen.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ikke plads til flere spejle og håndvaske, desværre. Vi har til gengæld en ordning hvor man er på badeværelset på skift; nogle gange går det bare ikke helt som planlagt….

      Svar
  12. Monica

    Uh, dronning Maude med de evige panderynker!! sikke en morgen – kan godt forstå der var stemning for at tænke bandeord – for vi andre var det MAX underholdende !!!

    Svar
  13. A+K/VenterPaaVinBlog

    Åh ha’ – jeg sender lidt telepatisk ro til hjernen (;
    Ps. Bare man siger ordet “bananer” får jeg “køb bananer” på hjernen i mindst en uge. Og jeg háder den sang (som den eneste af Kim’s)

    – A

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Der er ro på, nu er Mand kommet hjem 😝. Men åhh, den der ‘Køb bananer’, den smitter, kan jeg mærke!…😳

      Svar
  14. Marina

    Hold da op hvor kan jeg genkende det. Jeg har stort set altid været alene i dagligdagen med alle tre børn og det har altså nogle gange været hektisk for man er jo bare en og de er tre til at snakke og komme med underlige ønsker om hjortebluser, diskokugler og andre ting de har glemt før det øjeblik tingene skal bruges. Det bliver dog bedre. Faktisk kommer det lidt bag på mig hvor meget arbejde der stadigt er med at have store børn, men lige den del der, det bliver SÅ meget bedre!

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *