Hasta luego, España

Hola! Så er hele familien hjemme igen efter en dejlig ferie i det sydspanske.

Her er et par highlights fra turen:

Fantastisk at smugkigge på Mellemste Pode fra køkkenvinduet, som den første morgen (efter at være ankommet sent om natten), lister ud til poolen, og stikker begge fødder i vandet mens det mest frydefulde smil breder sig helt op til begge ører.
Den dreng har alle dage haft det bedst i vand, og jeg under ham hvert sekund. Han boede tilnærmelsesvist i den pool; jeg ville ønske, jeg kunne tage den med hjem til ham.

IMG_Fødder

Mindste Pode (der om bekendt startede til svømning for et par måneder siden, og i den forbindelse straks bedyrede, at han nu ikke blot var vandhund men vandLØVE (med tilhørende brøl)), gjorde relativt kort proces, og undgik i det store hele vand (med undtagelse af et enkelt styrt i strandkant; vi har set det før).

IMG_Rød ninja ved pool

Rød ninja på en afstikker under syden sol.

På ferien har enkelte af os indtaget betragtelige mængder køresygetabletter i håb om at overleve hårnålesvingene rundt i bjergene (ikke meget hjælp at hente fra ældgammel GPS). Vi har kørt skønne ture ad små snørklede veje med idylliske hvide huse, som alle sammen hed casa-et-eller-andet, og hvor man (mens man fedter rundt med brækposen) ønsker, at man aldrig skal hjem. Faktisk bedyrede Mellemste Pode, at det var hans plan.

IMG_Spanske blomster

Jeg har nydt den spanske himmel, som er ferskenfarvet lige før solen går ned; hvor luften bliver helt tynd og klar, og man har lyst til at suge alt ind, eller i det mindste tage det med hjem på små flasker ligesom Elvis Presleys sved. Måske dårlig sammenligning.

Feriens kulinariske udfordring:
Glem alt om tapas, denne update vedrører burros, som betyder æsler. Ikke rigtige æsler, heldigvis, men en friturestegt brødvanskabning, der mest minder om en vældig lang og bæ-shaped æbleskive. Det er meningen man skal bruge noget chokoladedybbelse til at mildne pinslerne under indtagelse af el burro.

Der var delte meninger undervejs. Ikke desto mindre har æslerne nu så eftertrykkeligt sat fodspor i mit ansigt (bumser, forstås), men jeg er også typen, som bare skal skele til et par ostepops før hele fjæset står i fuldt flor.

IMG_Burros

Æsler.

Jeg klarede faktisk for det meste mor-udfordringerne, med undtagelse af et enkelt udfald i flyveren på vej hjem. Jeg tager tilløb til et skulderklap.

Konklusion:
Måske egner jeg mig ikke til at have et job. Måske egner jeg mig bare bedst til at have ferie!

Dagens kloge ord

Plinius den yngre:
”Vi er altid rede til at rejse eller drage over havet for at se ting, som vi, hvis de blev anbragt for øjnene af os, ikke ville vise nogen opmærksomhed”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.