Masterchef (with a little help from my friends)

Ældste Pode har gennem længere tid næret en drøm om at begive sig ud på madkundskabens dybe vande, stærkt inspireret af TV-programmer som ‘Masterchef’, ‘Den store bagedyst’ og deslige. Jeg må med røde ører erkende, at det nok er mere end et år siden han første gang proklamerede, at han gerne ville have en fast ugentlig maddag, men min manglende planlægning (og måske også manglende overskud i forhold til køkkenpædagogik sidst på dagen?), har været skyld i, at han ikke endnu har fået udlevet den ambition.
MEN: Nu er han på vej! Godt kickstartet af, at han har fået madkundskab i skolen (jep, det er det, det hedder nu om stunder; fint skal det være!). I den forbindelse har han fået en kogebog i skolen, hvilket har afstedkommet en del kokkerier fra hans side. Ret så skønt, at han har fået blod på tanden, og (igen) tager initiativ på den front!

I weekenden stod menuen således på stegt flæsk med persillesovs. Han er sød, min Ældste Pode, som han sidder der, og møjsommeligt skriver ‘kruspersille’ på indkøbslisten.

Der kræves selvfølgelig lidt hjælp i forbindelse med projektet, og min ambition er (også på dette område), at forsøge at være mere pædagogisk korrekt i min tilgang til ‘Mission køkkenassistance’. Nu får vi se. I det konkrete eksempel med stegt flæsk og persillesovs, var det primært min mand, der som udgangspunkt assisterede (eftersom det er hans livret, der her er tale om, og helt klart ikke min). Dog slog min mands hjælp ikke til så langt hen ad vejen, som jeg havde gjort mig forhåbninger om da jeg placerede min flade i sofadybet.

Første udfordring: Sovsen. Min mand proklamerede kort og godt: ”Jeg kan ikke lave sovs!”.
Da jeg stiller en meget skeptisk grimasse an, siger han (i forsvarsposition): ”Jamen, det kan jeg virkelig ikke!! Hvis jeg ku’ lave sovs, så lavede jeg sgu’ da sovs hele tiden!”. Til min bemærkning om, hvad han så egentlig troede han foretog sig når han f.eks. laver tarteletfyld, svarede han (panisk): ”Jamen, det går jo også galt hele tiden! Det siger du selv!!”. Hmmm. Jeg ved ikke hvem der er den største synder i dette scenarie, men der skal ikke herske tvivl om, at jeg på det tidspunkt følte mig suget baglæns ud af anno 2015 og tilbage til et afsnit af ‘Mine glade 60’ere’ (mig, som Kevins mor), hvor sovseproduktion udelukkende var forbeholdt kvinder med forklæder og meget lyseblå øjenskygge. Ikke desto mindre tænkte jeg, at det ikke var et velvalgt tidspunkt at starte en ægteskabelig diskussion midt i Ældste Podes sovsedebut.
Ergo tog jeg teten på den sovs.

Næste udfordring (forkert ordvalg. ‘Erkendelse’ er nærmere det rette udtryk) er på det tidspunkt, hvor min mand med stor forundring og med hovedet halvvejs inde i ovnen siger: “Har vi ikke nogen bagerist til ovnen?!”. Og nej, det har vi ikke, og har ikke haft det siden vi flyttede ind for mere end otte år siden, og jeg dengang konkluderede at der manglede sådan én. Og ikke siden har fået gjort noget ved det (man kan som bekendt sagtens tilberede frysepomfritter uden).

Det siger en lille smule om i hvilken grad min mand deltager i madlavningen. Det siger også noget om, at når poderne skal lære nye ting, lærer forældrene også nye ting om hinanden.
Og det kan være både godt og skidt. Sidst, men ikke mindst, siger det også noget om, hvor lang tid jeg bruger på at anskaffe mig en bagerist….

Jeg skylder min mand at sige, at selv om han ikke laver så meget mad (eller sovs), så laver han til gengæld mange andre ting.
Jeg vil fortsat bestræbe mig på at hjælpe sønnike til at få succesoplevelser i køkkenet.
Og tilgive mig selv, hvis det ikke lykkes…..
IMG_Stegt flæsk med persillesovs

Dagens citater

Oscar Browning:
”Mennesket er det eneste dyr, der spiser til middag”

John Harvey Kellogg:
”Det er rart at spise et måltid og ikke skulle bekymre sig om, hvad ens mad mon kan være død af”

Stan Clifford:
”I Amerika er en god kok en kvinde, som ikke skærer sig, når hun åbner dåserne”

2 tanker om "Masterchef (with a little help from my friends)"

  1. Søs

    Jeg er straks sendt tilbage i tiden til dengang, du som stor teenager f…. ikke gad tage med dine forældre på skiferie, og jeg blev indkaldt som house- & teenagesitter for en uge. Og da rollen som kokke-stue-enepige ligger mig fjernt blev det gjort klart fra starten, at det dér med madlavning, det var noget, vi skiftedes til. Ydermere fejede jeg dine forslag om ”pitabrød med salat” og deslige af bordet, da det i mine øjne ikke havde noget med mad at gøre, selvom du hævdede, at det var det ENESTE, du havde lært at lave i skolen. Efter en del diskussioner blev vi dog enige om en madplan, og da det var din tur, valgte jeg den pædagogiske indfaldsvinkel at fortrække til bryggerset og hygge mig med noget vasketøj, for at undgå at blande mig for meget. Det varede ikke længe, før du panisk stod derude og bad om assistance, for det, der var kommet ud af den dåse tomater, du lige havde åbnet, det lignede I HVERT FALD ikke tomater, men snarere noget peberfrugt-agtigt-ish og nu var det hele nok ødelagt. Mine forklaringer -efter at have besigtiget tomaterne- om at det var en særlig, aflang sort, som voksede i syden og var specielt god til dåse-fremstilling, blev modtaget mere end skeptisk og med bemærkninger om, at dén måtte jeg længere ud på landet med. Det krævede en del overtalelsesevner at få den aftensmad færdig… 😀

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *