Man skal ikke kimse ad bumser…

…det er ganske vist. Og jeg ved det, for jeg er blevet angrebet så ganske eftertrykkeligt. Af en enkelt! (Og allerede nu ved du, at det er et utroligt spændende indlæg, og at du bare MÅ læse det til ende!)

Bumsen startede ganske uskyldigt sådan til højre for hagen, som en helt almindelig én af slagsen, måske en af de lidt større, bevares. Jeg tror, den tog tilløb sidste mandag. Tirsdag morgen tænkte jeg, at der måtte gøres noget inden jeg tog på arbejde (der er trods alt grænser for hvad man kan byde sine kolleger). Det hjalp ikke synderligt. Kunne mærke at presset tog til (ja, undskyld) hele tirsdagen på arbejdet, og da jeg kom hjem tænkte jeg, at jeg nok hellere måtte se nærmere på sagerne igen. Jeg erfarede på det tidspunkt, at spændingerne ikke var der for ingenting, og at jeg faktisk var gået hen og blevet lidt små-deform i den del af ansigtet, hvor bumsen havde holdt sit indtog. Vi taler en radius på adskillige centimeter. Det betød, at jeg pludselig lignede én, der var blevet lokalbedøvet i forbindelse med en rodbehandling eller noget andet grimt. Overvejede omgående en længerevarende sygemelding.

I de efterfølgende dage tog hævelsen til, og jeg ligner på det tidspunkt en krydsning mellem Vito Corleone (Marlon Brando-versionen) og Klokkeren fra Notre Dame. Og ingenting kan skjule det.

Det betyder også, at jeg i disse dage lægger ører til ting som:

“Mor, hvad er det EGENTLIG du har dér?!…” (Mellemste Pode, der – efter at have fået informationen ’bums’ – fortsætter: ”Det er lissom min træner, han har sådan nogle over det hele! De stikker ud i hele verden! Men de er ikke lige så store som din er… Ældste Pode ville synes det er virkelig pinligt at følges med dig. Har vi mere müsli?”)

…og:

“GUD, hvad er det sket med dig?!” (forfærdet veninde på café)

…og:

”Tænk hvis den aldrig forsvinder?!” (Mand)

…og:

”Er den dér død, den du har i ansigtet?” (Mindste Pode efter at have afværget et kram)

Jeg lover dig, hvis det nogensinde skete for Kronprinsesse Mary, så ville den kulørte presse være på den anden ende.

Filipensen bliver efterfølgende til et bombekrater, og jeg frygter om ikke for mit liv, så i hvert fald for mit helbred. Man har vel ikke hørt om nogen, der afgik ved døden på grund af en bums? Eller hvad? … Efterfølgende er der kommet farver og striber på repertoiret. Marlon Brando-versionen bliver nu afløst af Skrumpen fra det Ydre Rum, og jeg sværger, jeg ligner én, det har fået en lastbil i hovedet. Okay, måske en lille lastbil, but still, you get the picture.

Og for at det ikke skal være løgn, så er dette helhedsbillede nu blevet fuldendt med et semiblåt øje i den modsatte side af hovedet. Og hvis jeg så bare havde en god historie at koble op på det øje, så ville den være helt i vinkel, men nej – jeg har såmænd bare ramt mig selv i øjet med en finger. Det sker jo hele tiden, det ved vi alle. Nej? Udgangsforbud, hørte jeg nogen sige? Ingen højere?

For nu at afslutte med noget pænt, så du ikke går rundt med alle de grimme, grimme billeder i hovedet så værsgo’:

Fotograf: Palle Pophår

PS: Nej, dette indlæg har absolut ingen pointe. Det var blot en række ord, der stod i kø og skreg “Skriv os ned, skriv os ned!”. Så i virkeligheden har jeg bare pareret ordre.

PPS: Lover, at jeg snart finder mit alvorlige jeg frem igen. Promise. Ikke så meget fis.
Håber at se dig på domænet snart igen!

32 tanker om "Man skal ikke kimse ad bumser…"

  1. Mette

    Ha ha ha ha sorry men du skriver altså så malende:) selvfølgelig er det ikke sjovt og jeg føler med dig. Men det er altså lidt sjovt alligevel, det er det altså. Sorry :o) blåt øje pga finger i øjet, den kan jeg slå:) lidt hævet og lidt blødende læbe efter telefon blev tabt. Hvad har jeg lært??? Ikke Tjekke telefon liggende ned i sengen…

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Åhh… Dét er en klassiker, den med telefonen! Den overgås kun af at tabe telefon ned på baby (babys hoved helt specifikt, og under amning, så er chokeffekten hos uskyldig baby total 😳). Det er heldigvis længe siden efterhånden…. Det var det, med det dersens udgangsforbud.

      Svar
  2. Pendler-mor

    Nåh….. det var det, du havde på øjet!! Så forstår jeg 😊
    Hvordan filan har du båret dig ad med det??!!??
    Ang. bumser, så citerer jeg gerne en tidligere kæreste, der som 32-årig hilste dem velkommen hver og en. “Det betyder bare, at jeg har en meget ung hud”, sagde han…..

    Svar
  3. Kisser

    Som du kan fortælle – og få smilet (og latteren) frem hos din læser, mig altså.
    For nogle år siden var mine kolleger bekymret for mig, for ved siden af mit højre øre havde jeg en blå stor plet. De mente jeg skulle gå til lægen. Det gjorde jeg, og indenfor 3 dage havde jeg en aftale med byens hudlæge om et besøg (min læge var bekymret for om det måske var noget kedeligt).
    Jeg kom til hudlægen, og hun skar lidt i mig, og hun viste mig resultatet – og så løftede taget sig (as min latter (jeg er ganske lattermild)), for hun havde fortalt mig at det var en kæmpe hudorm.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Hold da op, den må da alligevel ha’ været af betragtelig størrelse!! Godt, at det ikke var noget kedeligt!

      Svar
  4. Anette

    De altså ike sjove
    tak for grinet
    tror dog ikke udgangsforbud vil forbygge det med fingeren (og slet ikke bumser) de fleste uheld sker jo i hjemmet….

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Så sandt, så sandt – de fleste uheld sker i hjemmet… Og således også i dette hjem, hvor en pode så sent som i går skar sig i fingeren så blodet flød! Oh, dear.

      Svar
  5. Waldis

    Hehe herned Eileen Fords skønhedsråd videregivet: kom tandpasta på bumsen når du går i seng, det udtørrer den i løbet af få dage og så er den væk – trylle rylle roller 😊

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Tusind tak for det gode råd, Waldis ❤️ – det kan være at jeg skal gi’ mig i kast med en tube tandpasta! Jeg er desperat; jeg vil prøve hvad som helst!….

      Svar
  6. Malin

    Ha ha ha, du har den skønneste måde at formulere dig på! Tak for at du fik mig at trække på smilebåndene i slutningen af en ret lang, sej dag… 🙂 Knus

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Selv tak, Malin!
      Min dag var også ret lang og sej, så vi kan jo sende hinanden en tanke mens vi sidder og gaber…❤️

      Svar
  7. Emilie

    Den der med megaung hud længere oppe – den hopper jeg også med på. Engang troede jeg, at jeg ville vokse fra bumserne en dag, men jeg er vist arveligt disponeret for at megaung hud til jeg er mindst 60. (Til den tid kan man måske gemme dem mellem rynkerne?)

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, jeg troede vitterligt også at den slags uhyrligheder var indkapslet af teenageårene, men jeg skal da love for at jeg tog fejl! Den med rynkerne er god, men dog jeg har (endnu) ikke så mange rynker på hagen, så de virker ikke (helt?) efter hensigten endnu (hvis man kan tale om at rynker har en hensigt)….

      Svar
  8. Ellen

    Fnis til Emilies kommentar – men det er svært at gemme dem mellem rynkerne, når man kun får bumser på næsen 😀
    Tak for dagens (meget store) smil! Jeg kender ingen andre, der kommer bare i nærheden til at få en bums til at blive så hamrende interessant …

    Svar
  9. www.rikkes-planet.dk

    ha ha ha hvor er det godt. Håber at den snart har trukket sig tilbage igen. Ved heller ikke lige hvad der sker her, tror jeg er blevet teenager igen WTF.
    kh Rikke

    Svar
  10. Fruen i Midten

    Hahahahah, åh altså. “De stikker ud i hele verden” er simpelthen den bedste beskrivelse af et bumsefjæs ever 😀 Det der blå øje vil jeg til gengæld gerne have forklaret. Hvordan i alverden kan man stikke en finger i øjet på sig selv med sådan en kraft, at det giver et blåt øje? – Faldt du samtidig eller løb ind i en væg??

    Og så er jeg helt med på den med ung hud. Det er da det, du har 🙂

    Desværre må jeg meddele, at rynker ikke nødvendigvis er en god kombi med bumser. Har selv udviklet en tendens til – ahem – ‘uren hud’ lige over næsen ved det ene øjenbryn. Havde jeg aldrig tidligere, og det skyldes helt klart den rynke, der har lusket sig til at sidde lige der. Altså: ung hud + rynker = suk!

    Jeg føler med dig og håber, at du snart er klar til at gå ud i verden igen – med alle Poderne ved din side 🙂

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Åh Gud, suk! Det bliver jo bare værre og værre!
      Det med øjet var lørdag eller søndag morgen, hvor jeg faktisk ikke løb nogen steder, men lå i min seng og var en kende træt og dermed tilsvarende fejlkoordineret i mine bevægelser; jeg skulle bare klø mig på næsen eller over øjet, eller hvad det nu var, og BANG! Det var ikke super-elegant…. 😳

      Svar
  11. Monica

    HAHAHA – åh hikst hvor sjovt.. ellerjegmener, ejdetersyndfordig…
    men åh – altså… Er der mere müsli? fnis…
    nej – IKKE hold dig tilbage med fis… alvorlig kan man altid være.. når man bliver gammel… og det gør du jo ikke. vel!
    mandekommentaren – typisk.. #dukanligesågodtblivedernedenårnuduliggerder 🙂

    Svar
  12. Celena

    Like previous posters have said, it is because you have such young skin 😉 Maybe you listened too well to the previous skin post 😉 Hope your friend is almost gone now… have a good week xox

    Svar
  13. Laughing

    Jeg tror min kæreste kan slå det blå øje ;-). Han forstuvede sin finger af at tage en t-shirt af. Så meget at de måtte tage til lægevagten for at tjekke at den ikke var brækket… Udover det har han siddet fast i sin standerlampe med sine togskinner – ja, dem man har i munden, hvorfor han bed i den fortæller historien intet om ;-).

    Held og lykke med bumsen!

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Dramatisk afklædning, må man sige! Av for filan, jeg ser det tydeligt for mig… Lidt sværere har jeg det med togskinnerne og standerlampem…. Jeg var død af grin, det er stensikkert, og nu har han en fantastisk historie for tid og evighed!

      Svar
    1. Maude Forfatter

      Tak, Lene!.. Den er på retur, men pt. er jeg bekymret over Mands udsagn; jeg føler mig ikke helt overbevist om, at den nogensinde forsvinder. Helt…

      Svar
  14. JJ

    TAK for grinet! Midt i alvoren! Bumser i voksen alder (såvel som teenagealderen) er en PEST og sindssygt svære at gøre noget som helst ved. I hvert fald noget effektivt, der holder skidtet fra døren. Ansigtet. Æv. Og vi kommer bare ikke udenom, at ansigtet er lidt af et visitkort til omverdenen. Dobbelt-æv.

    Føler med dig – men hvor har du dog en (ufrivilligt?) morsom familie at trøste dig ved! Ikke, at deres kommentarer trøstede lige dér, i situationen, men du ved …

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Tak for din opbakning, JJ! ❤️
      Og ja, min familie er faktisk ret morsom i mange tilfælde… De er dem, der sætter kulør på min tilværelse når jeg selv har malet den lidt for grå…

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.