Gi’ mig nogle ligtorne!

Listen over mine mørke sider er (ikke overraskende!) lang, og jeg har forgæves forsøgt at få styr på selv de mest basale ting. Derfor prøver jeg, måske som mange andre, at skjule det væmmelige væsen jeg i virkeligheden synes jeg er, ved at farvekoordinere bøgerne i bogreolen, og i øvrigt efterleve de krav som tilværelsen sprøjter ud i hovederne på os i en jævn strøm.

Der er tidspunkter på dagen, hvor jeg ikke kan rumme mere. ”Hold nu kæft!” har jeg lyst til at råbe, men gør det sjældent. Jeg nøjes med at snerre og kommandere, og udfaldet er det samme. Meget lidt hyggeligt.

Grunden til alt dette er, at jeg føler, at jeg slet ikke kan følge med. Jeg er ved at eksplodere over larm og råben og krav.

Det er på det tidspunkt på dagen, som reelt er ren overlevelse. Ulvetimen, populært kaldet. Når den værste frustration har lagt sig, og jeg har haft timeout på mit fantastisk tørreloft, så er det, at hovedet efterfølgende sætter ud. Det er ret skræmmende, og nogle gange er jeg meget glad for, at jeg ikke er i stand til at se mig selv udefra, for jeg vil tro, det er et patetisk syn. Det er på de tidspunkter, hvor jeg nogle gange går meget bevidst efter et eller andet, og når jeg så pludselig finder mig selv i den anden ende af lejligheden, tænker jeg: ”Hvad fanden var det, jeg skulle herinde?”. Jeg mister ord, og siger hvad som helst, helt udenfor sammenhæng i øvrigt. Hvilket får mig til at google ting som ’demens’ og ’Alzheimer’s’.

Igen undres jeg over de dersens super-kvinder i 70’erne, og jeg tror jeg er nået til den konklusion, at de simpelthen klarede det, fordi det i sig selv var stort, at de klarede både hjem og arbejde. Og derfor gjorde det ikke den store forskel i forhold til deres selvforståelse, hvis nogle ting sejlede lidt på hjemmefronten, og måske blev det endda lidt af et statussymbol at have nullermændene flyvende rundt i hjemmet? I dag er der krav om, at det vi gør, skal gøres perfekt, og det ekstra lag på kransekagen, er det, som for mange får det hele til at vælte.

Med andre ord: Vi bliver sgu’ bimse i låget af al den perfektionisme, og stræben efter at lykkes.

Kan man lade være? Jeg tænker bare….

IMG_Padehatte

IMG_svamp i skov

Fotograf: Paparazzi Laila

Dagens kloge ord

Søren Kierkegaard:
Det at være et fuldkomment menneske er dog det højeste.
Nu har jeg fået ligtorne, det er altid noget til hjælp

Hillel den Ældre:
Hvis jeg ikke er tro mod mig selv, hvem er så tro mod mig?
Og hvis jeg ikke er mig selv, hvad er jeg så?
Og hvis jeg ikke er det nu, hvornår så?

PS fra mig: Husk at tankemylder er som nullermænd: De avler i hjørnerne……

2 tanker om "Gi’ mig nogle ligtorne!"

  1. Søs

    Altså, det dér med at gå efter noget og glemme det undervejs, det har en forklaring. Hjernen forholder sig til alle de indtryk, vi får, men bestræber sig på kun at beholde de relevante informationer fremme for at fungere mest effektivt og spare energi. Derfor rydder den op med jævne mellemrum, og det er f.eks. når man går igennem en døråbning. Hvis du bevæger dig fra køkkenet til stuen, smider den alle informationer vedrørende køkkenet ned i en arkivskuffe, og åbner samtidig arkivskuffen med stue-informationerne. På den måde skal den ikke starte forfra med at forholde sig til informationerne, når du kommer ind i et rum, hvor du har været før, men det betyder også, at informationen om, hvad du gik efter, ryger i køkkenskuffen sammen med alt det andet, og derfor står man (og det gælder alle, også ustressede landsbytosser i halvtredserne) tit i et rum og tænker “hvad skulle jeg egentlig her?”. Ofte hjælper det at gå tilbage til køkkenet, for så åbnes køkken-arkivet igen og øverst ligger informationen om, hvad man gik efter (og motion er jo så sundt). Alternativt kan man prøve at koncentrere sig om at holde fast i, hvad man går efter, når man går over et dørtrin (og det gælder selvfølgelig alle dørtrin, indtil man er fremme ved destinationen). Altså ingen demens-alarm her. 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret fra Skøre liv Forfatter

      Kære Søs
      Tak for oplysningerne! Jeg afventer situationen, måske der er bedring undervejs….

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *