Kom-kom…..

…er noget, man har kaldt efter de små poder sådan fra kan-gå-selv-alderen og nogle år frem. Man kalder til hudløshed. ”Kom-kom…” lyder det, når den lille spire er ved at slå rødder ved en vandpyt, og det i øvrigt er pænt koldt. Også selvom man ikke altid skal nå noget, men måske bare gerne vil lidt videre. Bare en meters penge. Eller måske skal man tisse, og man har modsat visse andre ikke ble på. Jeg har selv været igennem ’kom-kom’-fasen ad tre omgange, eftersom jeg jo har tre børn, men det er som om det aldrig er stoppet helt med den mellemste. Han har det nemlig med at kunne falde helt i trance. Over alt. Snørebånd, der skal bindes. Bøger der skal op af eller ned i skoletasken. Måltiderne, ikke mindst. Og det er jo på sin vis sundt nok, men ikke sådan så praktisk. Ikke altid, i hvert fald.

Det kan være om morgenen, som her:

Poden er ret langsom om at komme i tøjet. Og i overtøjet. Om at putte madkassen ned i skoletasken. Og nede i gården tager det uforholdsmæssigt lang tid at få cyklen låst op og påsat lygter. Mellemste Pode kan faktisk slet ikke se noget dér i det mørkeste og fjerneste hjørne af cykelskuret, men ignorerer ikke desto mindre alle opfordringer om at slæbe cyklen ud i noget belysning af en art. Bagefter skal der vanter på, og det tager også sin tid, men ak, så har han glemt at putte nøglerne ned i tasken, og det kan han jo ikke med de kæmpe, kæmpe store handsker, så de ryger af og på igen-igen. Klar til afgang spørger jeg lige for en sikkerhedsskyld om idrætstøjet er med? Pode svarer: ”Ja!.. Eller øh. Nej.”
Altså nej.

Pode beordres med strakte pegefingre til – hurtigst muligt – at drøne op i lejligheden og fluks indfange noget idrætstøj, og komme tilbage igen. Hastigheden bliver dog ikke mere toptunet af at moderen nu tillægger sig militaristiske kommunikationsmetoder. Det går med andre ord fortsat langsomt. Man tror det ikke, men der går faktisk et helt kvarter med at fremtrylle idrætstøj. Femten minutter. Er der nogen, som har undladt at bide mærke i, at der er frostgrader i det ganske land i disse dage? Femten minutter er lang tid. Undervejs møder jeg flere andre af ejendommens beboere, som kommer med friske kommentarer a la ”Nå! I er nok sent på den i dag!” og ”Ja, nu er det jo lige før I ikke behøver cykellygterne længere!” ….
TAK!…blev der sagt.

Vel nede igen, erfarer poden, at kæden er røget af cyklen. For helvede.

Det kan også være om eftermiddagen, hvor han skal hentes til noget sport. Poden har sendt mig en SMS med besked på, at han går i bad nu. Det giver mig tid til at køre hjemmefra og møde ham ved hallen, hvor poden sjovt nok aldrig dukker op til det dikterede tidspunkt. Poden har nemlig brugt al krudtet inde på banen. Dampen er bare gået helt og aldeles af, og alting foregår derfor pludselig (igen) i slowmotion. Pode stener, og hverken ser eller besvarer derfor den lettruende besked jeg sender efter tyve minutter, hvor jeg slet og ret skriver Mellemste Pode…?! ( – læg dog mærke til, at jeg undlader et ’God damn it’ og diverse ’du-er-en-død-mand-nu’-symboler).

I virkeligheden kan det være på alle tidspunkter af døgnet. Og med andre ord kalder jeg stadig ”kom-kom”, og vil nok blive nødt til at gøre det en rum tid endnu. Måske stopper det aldrig.

Jeg er i tvivl om hvorvidt det er godt eller skidt for andet end mit blodtryk (som i går aftes var så højt, at det susede for mine ører). For det er jo meget godt at man (altså poden), kan sætte i et gear der betyder, at han ikke konstant pisker rundt efter egne eller andres dagsordener.
Man skal skynde sig langsomt, som Kejser Augustus sagde. Festina Lente, hastværk er lastværk. Jeg tænker, at det bliver en fordel for knægten en dag. Jeg skal nok bare lige lære at tænke det som en fordel når jeg står og venter….

Venter du også på dine poder?

Fotograf: Palle Pophår

Dagens kloge ord

”No matter how slow you go, you are still lapping everybody on the couch”
Ukendt.

”Den, der rider på tigeren, opdager, at det er vanskeligt at stå af”
Kinesisk ordsprog.

26 tanker om "Kom-kom….."

  1. Pendler-Mor

    Story of my freaking life…. Mit ældstebarn er jo din Mellemste Pode op ad dage. Man skulle tro de var i familie!
    Heldigvis er det faren, der klarer svømmetjansen – ellers tror jeg nok jeg skulle ha blodtrykssænkende medicin. Distrætheden er næsten det værste – gad vide hvornår det stopper??!??

    Svar
  2. Søs

    Du har skam været igennem fasen FIRE gange, når man tæller din egen barndom med… 😉
    Utallige er de gange, hvor turen gennem den lokale stribe træer tog EVIGHEDER, fordi du skulle stoppe ved ALLE skovsneglene og forsigtigt trykke dem på følehornene, så de trak dem ind… Heldigvis var det ikke gået op for dig, at de på et tidspunkt også ville komme UD igen, for så havde vi sgu’ nok også skullet vente på det…

    Tænker, at det i dag må være lidt nemmere (i hvert fald, hvis man ingen deadline har)? Min sudoku-app har kvalt mangt en ventetid, og jeg har også ladet mig fortælle, at der er en slags magasin-app, hvor man kan downloade magasiner eller blade og læse dem på sin telefon. For usselt mammon, bevares, men fattig-/nærigrøve kan vist podcaste ganske gratis.

    Måske du kan finde en app med zen-øvelser eller noget? Så du kan bruge ventetiden på at få blodtrykket normaliseret? Ellers prøv at lukke øjnene, tænk tilbage og tæl skovsnegle. Der var MANGE 😀

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Egne faser tæller IKKE med!… Tænk, jeg har ingen erindring om lige præcis de skovsnegle…🐌 Men måske jeg skal se mig lidt om i app-store’n, det skal bare lige blive lidt varmere inden det bliver en mulighed; alt uden vanter er jo dødsdømt i de her dage. ❄️

      Svar
  3. Lene

    Har jeg ventet på dem? Mon ikke jeg har? Men tænk, det er væk. Ergo bare vent til de er 30, så husker du det ikke, med mindre man har så god hukommelse som Søs 🙂

    Svar
  4. Mette

    Jep jeg venter på The tween… Og der skal ikke skyndes på en pige på elleve et halvt år som er ved at sætte hår…. Det kan blive farligt. Mindstemanden er ok men distræt “hvad sagde du lige, mor” høres ofte!

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Hehe!.. Vi har også den sprængfarlige ‘sætte-hår-cocktail’, den findes også i prinseudgaven, skulle jeg hilse og sige! Men ham din mindste, han har da trods alt så meget selverkendelse, at han står ved, at der er midlertidige udfald på radaren! 😝

      Svar
  5. Mette T

    Suk, det er min MAND du taler om… han er så laaaangsom med alting. Han får mit blodtryk i kog! Yngstedrengen ligeså… de to er en farlig og langsommelig kombi.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Åh nej! Jeg kan virkelig godt forestille mig at det må være en udfordring at have voksenudgaven gående på fri fod også!… 😳

      Svar
  6. Anne R

    Jeg venter helt vildt meget på mine drenge på 10 og 7!
    Nogen gange sætter jeg den lille i gang med overtøjet kl 7 – selvom vi først skal køre halv 8.
    Vi kan stadig godt have travlt til allersidst, men der går længere tid, før min stemme bliver skinger.

    Svar
  7. Ellen

    Jeg troede ellers kun det var drenge, der var sådan – lige indtil jeg læste Mettes kommentar, for enten har jeg glemt det lige som Lene, eller også har jeg virkelig aldrig skullet vente på Charlotte. Jeg tror selvfølgelig mest på det sidste 😉

    Svar
  8. Fruen i Midten

    Om jeg venter?! Mon ikke. På Donnaen, Kamelen og Gemalen. Sidstnævnte mener dog, at han venter på mig..? Donnaen skal lige på toilettet en ekstra gang. Kamelen er jo nødt til at snuse til alle lygtepæle, hækkehjørner, træer, elskabe og hvad der nu måtte være af interessante ting der i mellem. Og Gemalen – ja, han har det med at diktere et afgangstidspunkt, hvor alle skal være klar. Hvorefter han snildt kan bruge 20-30 minutter på at pakke bilen færdig (ja, vi taler primært ferier). Når Gemalen så har pakket færdig, er det helt sikkert, at både Donnaen og jeg skal på toilettet igen …

    Det går ALDRIG over 🙂

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Aldrig? Ohh skræk og ve! Men altså, det lyder da trods alt som om du har forstanden i behold endnu?…

      Svar
    1. Maude Forfatter

      Jeps; skoletasken er også smuttet en enkelt gang. Men faktisk er denne pode ikke så udfordret på hukommelsesfronten (det lader vi andre om!…), så selvom jeg lige havde episoden med idrætstøjet, så er det primært tempoet (eller mangel på sammme) der er det store issue…

      Svar
  9. /ks

    Han er en sund dreng, ja han er så. Ældstebarnet skynder sig udelukket langsomt. Altid. Hun kender slet ikke et hurtigere gear. Og for mange år siden sagde Mester en dag til hende “skynd dig nu lidt”. Det blev besvaret med et oprigtigt undrende “hvorfor?”. Og nej, himmelen er ikke faldet ned endnu. Så måske har hun og mellemste pode (lidt) ret … ?!

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Jeg tror, de har helt ret, de unger! Og hvor stiller børn da bare nogle begavede spørgsmål ind i mellem: Hvorfor skynde sig?… Heldigt nok, at himlen ikke faldt ned, og at jorden ikke åbnede sig… 😝

      Svar
  10. Birgitte B

    Min yngste er heller ikke for hurtig. Især ikke om morgenen… Jeg kører uden dem, hvis de ikke er klar efter 3 (!) advarsler (ikke sket endnu irl, men de ved jeg kunne finde på det). Kh. Birgitte.

    Svar
  11. Karen

    En pædagog i børnehaven sagde om min ældste dreng… “ja, Magnus får aldrig stress, det er kun hans omgivelser der gør!”

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Det er nemlig rigtigt!! Men jeg vil nu sige, at min pode faktisk godt kan blive lidt (ret!) stresset fordi vi andre stresser. Men det skal vi lade være med, for det går jo absolut ikke hurtigere af den grund!…

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *