Det er vist det, man kalder for kvalitetstid?

Jeg er græsenke i disse dage. Mand er draget til Flensborg eller Kiel, eller hvor dælen det nu er han render rundt med ældste poderne for at se på noget håndbold. De har glædet sig længe, og har tilsyneladende en fest dernede in Deutschland. Tilbage er Mindste Pode og jeg; vi fester også på vores egen måde. Big time! Jeg har sagt det igen og igen, og nu får du den så én gang til for Prins Knud: Det der med ét barn, det holder max!

Vi har ikke lavet så sindssygt meget, det er primært på dette faktum festen beror, men vi har dog lavet lidt ude af huset. Vi har blandt andet været et smut i LEGO World:

Vi var der da det åbnede, altså klokken 10:00 (dut), og jeg tænkte som udgangspunkt, at vi skulle være der til den bitre ende. Stor var min overraskelse derfor, da jeg allerede klokken 10:21 hørte det første “Mor, hvornår skal vi hjem?”….
Her gik det op for mig, at jeg muligvis ikke havde behøvet at pakke som om vi skulle afsted på en polarekspedition.

Jeg prøvede ihærdigt at forhale ungens trang til at vende snuden hjemefter ved sige ting som “Skal vi ikke se på det?” (Nej….) og “Har du ikke lyst til at prøve den dér?” (Nej, det gider jeg ikke).
”Ahr?… Jeg går jo med?” (Okay, så….. med et træk på skulderen, underforstået: hvis det kan gøre dig glad).

Ergo har jeg erhvervet mig adskillige badges, der dokumenterer mine færdigheder udi noget med LEGO City (fang tyven, sluk ildebranden osv.). De skal i glas og ramme.

Med sidste kommentar in mente kan man sige, at jeg også selv var ude om, at jeg næsten kastede op i en karrusel. Den så sjov ud, og var det også, særligt de første cirka tre sekunder, måske fire. De resterende alt for lange minutter var knapt så interessante, og kort opsummeret føltes det lidt som om alle ens indvolde blev kastet rundt som kruspersille i en salatslynge.
Burde muligvis have tænkt over det en enkelt gang, da jeg nærlæste skiltet med påbud, der advarede mod at tage turen hvis man for eksempel havde hjerteproblemer, ryg- og nakkesmerter eller var nyopereret. Listen var lang. Skulle have taget et billede.
Har været på et uforholdsmæssigt højt Panodil-indtag siden, sikkert helt uden sammenhæng i øvrigt.

Derudover kan det konstateres, at Mindste Pode generelt ikke er fan af voksne mennesker, der er klædt ud i bizarre heldragter. Det er nemlig efter alt at dømme ikke kun Monster fra Sommer Summarum vi er betænkelige ved, det samme gælder for Spies-reklamernes Lollo og Bernie, foruden det løse. Der var indtil flere af den slags sluppet løs i Bella Center Copenhagen, og Mindste Pode har nu konkluderet, at vi faktisk på ingen måde foretrækker overdimensionerede plysdyr af nogen art. Got it.

Alt i alt hittede det mod forventning ikke så meget, som jeg havde regnet med. Vi taler jo om drengen, der sover med LEGO om natten. Måske det var for overvældende med mennesker og plastik i primærfarver overalt? Lige den del kan jeg virkelig godt følge ham i. Spekulerer ikke desto mindre på, om jeg mon gjorde noget forkert? Føler ungen instinktivt, at moderen bare ikke er på hjemmebane?

Uagtet turens relativt lave succes-score, skal det siges, at ungen er overmåde begejstret for det LEGO Ninjago-minifort med indbygget toilet han fik skuldret sig derude. Toilettet har tilmed en katapultfunktion for det tilfælde, at man skulle få brug for en flugtmulighed mens man sidder på tønden. Jeg er vild med det.

Mon man kan få sådan et i virkeligheden?….

For nu at slå en sløjfe på dagens oplevelser, så kan jeg runde indlægget af med at fortælle, at jeg slutteligt på vej hjem fra LEGO World mistede og genfandt poden i Føtex med stor opstandelse til følge:

Mens jeg bippede varer ind på selvbetjeningsmodulet meddelte poden helt som sædvanligt, at han gik tilbage i butikken for at se på legetøj. Da jeg var færdig med at betale, satte jeg kurs mod legetøjsafdelingen. Nej, her var ingen børn, meddelte man mig. Jeg gik mod sengetøjsafdelingen, hvor poden for mindre end ti minutter siden (med ukontrolleret mundvand), havde stået bøjet over noget Ninjago-sengebetræk. Heller ingen pode. Rulletrapperne var mit sidste bud; poden elsker rulletrapper. Ej heller nogen pode her. På det tidspunkt er hele to Føtex-medarbejdere på sagen, og taler om efterlysning. Jeg kan konstatere, at jeg for mit eget vedkommende har set alt, alt for mange film om børn, der bliver kidnappet, og jeg kan godt fortælle dig, at i en situation som den jeg netop beretter om, der gør den slags film ikke noget godt for dig. Intet.

Men, men, men. Poden befandt sig selvfølgelig i legetøjsafdelingen, og havde været der hele tiden, helt uvidende om alt det postyr der havde været. Jeg burde have vidst det, for han gør altid hvad han siger. Tænk så glad man kan blive for at se sin pode, når man tror han er blevet væk for altid. Til gengæld fik han bagefter lov til at køre op og ned ad rulletrapperne ligeså mange gange som han ville. De tænker sikkert, at jeg ikke har så skidemeget styr på min unge. Pyt nu med det.

Vi havde en skøn dag, som vi sluttede af med sukker. Masser af præfabrikeret og politisk ukorrekt sukker:

Ummenum!
Ha’ det skønt derude!

32 tanker om "Det er vist det, man kalder for kvalitetstid?"

  1. Mette

    ha ha ha eller ikke really for selvfølgelig ikke sjovt mindste poden lod til, at være væk. Ser godt nok lækkert ud med kage og varm chokolade:)
    Da the tween lige var fyldt to år og elskede Noddy på tv/dvd, tog manden hende med til et live show med Noddy og vennerne et sted i London. Det eneste ungen sagde mellem hulkene var “me no like big Noddy” hun var nu ikke mere traumatiseret end hun glædeligt så ham på tv/dvd senere den dag:o)

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Nåhr, den lille mus… ❤️
      Jeg kan levende forestille mig det! Og nu har jeg så fået “Her kommer Noddy!” på hjernen… Det bliver en munter aften! 😂

      Svar
  2. Anette

    Åh alene tid med pode lyder godt, måske ligner pode bare sin mor, gider ikke de der store arrangementer. … forøvrigt hvad også ideen med voksne i hel plys dragt, det da skræmmende, helt enig med mindste pode der.
    godt du fandt mindste pode, mærkligt de siger Ingen børn når pode er der…. dejligt med pode der gør som pode siger….
    og mums til aften hygge.
    hvor lang tid har I alene?

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Jeg tror han har siddet på hug og nærstuderet et eller andet i gulvhøjde….
      Den resterende del af familie kommer hjem inden så længe, så i næste uge melder hverdagen sig igen. For nogen, i hvert fald! 😝

      Svar
      1. Anette

        Jamen det jo det børn gør….. så man kikker da i gulv højde det må de da vide i legetøjsafdeling….
        hverdag skal man heler ikke kimse af.

        Svar
  3. S.

    Elsker alenetid med enkelte poder. Og hvor lyder jeres dag super skøn ❤ Vores piger (når de er alene med en voksen) snakker ører af altså i flertal. Manner. Det er sikkert fordi de skal indhente den forsømte tid eller noget 😊
    Nyd søndagen med mindste pode inden alle de resterende mænd kommer hjem, kh s.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Tak, du kan tro vi vil nyde det! Kender godt det der, når snakketøjet går i selvsving. Det er dog ikke så udtalt hos netop denne her pode! 😝

      Svar
  4. /ks

    Ja det er vist det der kaldes for kvalitetstid 🙂
    Jeg er i øvrigt også pænt begejstret for den der katapult-toilet-ting. Til når “nogen” har siddet rigeligt længe derude … med en Motor/Goal/Anders And?
    Film med kidnappere har heller ikke gjort noget godt for min paniktilstand i slige situationer. Øver mig i overhovedet at lade dem gå alene (poderne, ikke filmene) … altså det har de måttet længe, men jeg øver mig stadig i at være ok med det.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Kender det godt, /ks! Måske vender man sig aldrig til det? Har du tænkt på hvordan det bliver, når de skal ud og male byen rød?!…. 😳

      Svar
  5. Emilie

    Det lyder faktisk som en ret dejlig dag, trods forsvindingskrise og begrænset succes i Legoworld. Det er altid svært at vide, hvad der hitter.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, nogle gange er det ikke så let… Men en skøn dag til trods! ❤️
      Ha’ en dejlig søndag derude!

      Svar
  6. Helle

    Det lyder som en herlig dag, men kun ganske få bump på vejen. Jeg får det altid varmt og klaustrofobisk ved synet af de der omvandrende plysdyr – kan ikke abstrahere fra tanken om hvor forfærdeligt det må være at være INDE i den!!!
    Vi møder med jævne mellemrum ulven Billy, som bor i Bilka og deler slikposer ud til børn. Mine piger var rædselsslagne for den, da de var yngre (Lillepigen er det stadig), så jeg skulle altid være den, det gik hen til Billy og fik slikposer …. Ved ikke hvad der gjorde mig mest utilpas; Det hæslige syntetiske slik eller tanken om at være inde i BILLY :-/ ha ha 😊

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ulven Billy har jeg aldrig hørt om, men en overdimensioneret ulv, der deler slik ud, siger du? Jeg tænker umiddelbart, at der er nogen, der slet ikke har tænkt sig om her!… Tror det er et sundhedstegn, at dine piger ikke hoppede på dén!
      Ha’ en dejlig dag derude! 😘

      Svar
  7. Ellen

    Jeg husker så glimrende, hvor fantastisk det var en sjælden gang at være alene med den ene af mine forældre. Det var vist aldrig begge på én gang, men det gjorde heller ikke så meget.
    Charlotte var naturligvis altid alene med mig, men hun sørger for at give hvert af sine to børn alenetid, når det kan lade sig gøre – og hun er ikke i tvivl om, at de nyder det – heller ikke selv om pseudotvillingerne er meget tæt knyttede til hinanden.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Uhh, det kan jeg godt forstå, Aase! ❤️ Monstro der kommer et par børnebørn på et tidspunkt, som du kan få lov at forkæle?

      Svar
  8. Karen

    Stod en mandag morgen og afleverede børn i børnehaven, da en anden mor siger; Nå, så fandt i Magnus! Jeg ligner nok lidt et spørgsmålstegn, så hun tilføjer; Ja, i Bruuns galleri i lørdags! Jeg opdagede ham da han kørte alene på rulletrappen ned til p-kælderen, men jeg havde lidt travlt så afleverede ham i informationen….
    Sjovt nok havde manden som var af sted med ungerne om lørdagen, ikke lige nævnt at han havde mistet et barn på turen.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Hold da op! Det lyder ellers interessant, har jeg lyst til at sige, selv om det er det helt forkerte ord…. 😳 Hvad havde din mand at sige til sit forsvar?…. Tænker at den samtale godt kunne blive spændende hjemme hos os!
      Godt at din dreng blev fundet igen! ❤️

      Svar
  9. Monica

    kender så godt den hysteriske fornemmelse der overmander én når et barn er væk. Der var engang en fireårig datter der blev væk.. på færgen mellem Larvik og Hirtshals.. HOLDAOP sikke billeder man kan fremmane..
    så jeg syns bestemt der måtte være grundlag for dulmende sukkerindtag efterfølgende for pode og mor. især mor.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Puha, det lyder godt nok ikke rart at miste sit barn på en færge! ‘Panik’ er vel på ingen måde et dækkende ord, kan jeg forestille mig! 😳

      Svar
  10. Lene

    Det lyder som en dejlig weekend, på nær det med at blive væk. Det er så væmmelig en følelse, og den kan sidde i kroppen længe efter.
    Mine børn fik egentlig aldrig alenetid, fordi min søn og min mands interesser var så langt fra hinanden, så begge børn ville hellere være med mig , manden elskede fodbold, sønnen elskede udklædning og ridderkampe 🙂

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Det var en rigtig dejlig weekend!
      De har utvivlsomt haft det skønt, dine poder, og de har jo haft rigtig meget mor-tid med dig! ❤️

      Svar
  11. gravidgrahvad

    Haha åh altså, det kunne have været mig, det der med LEGOworld. At man har sat sig et eller andet for, som man tænker LIIIGE er noget for ungerne – og så viser det sig at de synes det er røvsygt, men man insisterer, for nu har man jo planlagt og gjort ved, og det er jo FOR DERES SKYLD, så tag da lige og nyd det! (indsæt selv hysterisk græde/grine smiley)

    Men fedt med alenetid med det ene barn. Vi stræber efter at have i hvert fald bare fem minutters one-on-one med hvert barn hver dag (altså de to store, ikk? Lille D får så rigeligt med one-on-one under natteamningerne og ved skift af lortebleer). Det er med streg under “tilstræber”, for det lykkes slet, slet ikke altid, men det er et ønske og et mål vi arbejder på.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Det lyder som en god målsætning! Vi var ikke gode til det da Mindste Pode var lille, desværre. I øjeblikket har vi ret ofte en ‘Mand + ældste poderne’ og en ‘mor + Mindste Pode’-opdeling. Tror nogle gange, at særligt den mellemste trænger til lidt alenetid….

      Svar
  12. Pia

    Hi hi – sidder stadig og fniser over så meget jeg godt kunne tænke mig en katapult-funktion på vores wc. Ikke til mig selv, forstås – men kan godt komme i tanker om situationer hvor det ville have været fint at have 😉

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, der kan faktisk godt opstå en situation eller to, hvor man virkelig godt kunne tænke sig sådan et toilet!! Måske man skulle arbejde lidt på designet til voksenudgaven, but still! 😝

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.