Overload?

Det her indlæg handler lidt om at blogge. Og lidt om at være træt. Og om at arbejde til man segner.

Skal man det? Altså arbejde til man segner? Ja, ja, jeg ved det godt – der er noget, der hedder husleje og regninger; ting der skal betales. We need the freaking money! Men igen: Hold nu op, hvor er det hårdt! Synes jeg! Jeg er helt most. Fuldtidsarbejde og tre unger med dertilhørende logistik. It is killing. Nu er det søndag, og jeg er så småt ved at komme til hægterne igen. Og det er sådan mine uger forløber. Jeg ligger brak i weekenderne så jeg kan overleve hverdagene. Søndag aften er jeg ved at kunne klare ærterne lidt igen, og mandag er også til at have med at gøre, men allerede tirsdag er jeg drænet for kræfter. I den kontekst er onsdag og torsdag (som bekendt særligt torsdag) ikke specielt opmuntrende, og fredag er jeg færdig. Som i helt færdig. Jeg føler næsten ikke jeg kan trække vejret når jeg kommer hjem. Jeg ved godt at jeg har skrevet om det her før, og det er vigtigt at understrege, at jeg ikke skriver det for at blive ynket eller for at få gode tips til en mere overskuelig hverdag; jeg har bare behov for at sætte ord på det, for at tage af brodden lidt af; puste lidt ud. Bande lidt.

Jeg ville give mangt og meget for at få bare en lille flig af det overskud, der er så eftertragtet. For det, som også sker, når man er segnefærdig, er, at det sætter sig på humøret. Og det vil virkelig være synd at sige, at jeg render rundt som et menneskeligt festfyrværkeri. Jeg er faktisk lidt af en fuser. Et vintervådt og selvdødt romerlys. Deprimeret er et voldsomt ord, men ind imellem så er det ikke skudt helt ved siden af. Og når de helt centrale dele af hjernen går offline, så kan det være svært at være menneske. Svært på et relativt lavpraktisk niveau. For eksempel i forhold til ens poder, når man skal mønstre noget begejstring for et sejt fodboldmål, som nogen beretter om, eller hvis man skal udvise noget entusiasme i forhold til noget, som nogen sagde ovre i skolen. Eller hvad det nu kan være. Hvis lydniveauet så samtidig stiger; hvis der er en konflikt under opsejling eller der bare er for mange forespørgsler på samme tid (og som man måske ikke helt forstår), så er det jeg overvejer at indføre fløjtekoder a la von Trapp-familien (vi er nu ovre i ’Sound of Music’, hvis jeg skulle ha’ hægtet dig af undervejs). Og nogle gange er det faktisk også ligefør ungerne sidder på rad og række ved spisebordet og gør honnør. Jeg er ikke stolt af det.

Når alt dette er sket, og man således har været en pestilens for sine omgivelser (bare i et kort øjeblik, mere skal der faktisk ikke til), så rammer det dårlige humør også selvværdet og selvtilliden. Så føler jeg mig som en fiasko. Og bliver endnu mere ked af det. På samtlige fronter. Jeg føler mig som en dårlig kæreste, en dårlig mor, en dårlig veninde, en dårlig kollega, et dårligt menneske.

Og på det seneste er jeg faktisk begyndt at slå mig selv oven i hovedet med min blog. Så synes jeg ikke jeg er god nok, eller at jeg skriver godt nok. Jeg bliver usikker på kvaliteten af mine indlæg, og usikker på min relation til andre bloggere. Er jeg for meget eller for lidt? For frembrusende? Jeg vil gerne en masse; jeg vil gerne skrive gode indlæg, men meget af det, som jeg ser rundt omkring; snak om SEO, læsertal og hvad ved jeg, det har jeg slet ikke koblet mig på, og ofte kan jeg slet ikke forholde mig til det. Jeg skriver ikke med det formål. Men er det så forkert? Måske gør jeg vitterligt det hele forkert, tænker jeg fra tid til anden. Og det er ikke fordi nogen har sagt noget i den retning til mig, tværtimod; for nyligt havde jeg faktisk den enormt store ære at blive omtalt med nogle meget søde ord hos ’Fyrsten og Fruen’, og det var ligefør jeg tudede, så glad blev jeg. Så jeg går ud fra, at der er noget, der ’virker’, kort sagt. Men det ændrer ikke på, at jeg pludselig kan blive bange for at skuffe derude i den anden ende. Skuffe dig, der læser med. Præstationsangst er muligvis – eller faktisk – det helt rette ord i denne sammenhæng. Jeg er sgu’ gået hen og er blevet lidt panikken over min egen eksistens i det virtuelle landskab. Det er muligvis fjollet, jeg ved det ikke. Men det er nok derfor at jeg poster dette indlæg. For jeg ved godt, at de ’sorte’ indlæg ikke er i høj kurs, men jeg har behov for at udfordre mig selv lidt – igen – og jeg har behov for at skrive hvordan jeg har det. Bloggen er mit åndehul, og min mulighed for at kaste op. Ud over det hele. Og undskyld, at det så gik ud over dig (hvis du stadig læser med, og holder spanden for mig). Som sagt skriver jeg ikke det her for at blive ynket, men jeg skriver det heller ikke for at nogen skal fortælle mig, at jeg gør det godt nok. Lige nu skriver jeg bare alt det hersens forvirrende noget….for at skrive. For det var egentlig det, der var mit udgangspunkt da jeg startede med at blogge: Min trang til at skrive om stort og småt. Sætte ord på.

I morgen bryder det løs igen; en ny uge truer. Det var det, med de dersens regninger, der skal betales. Jeg overlever med al sandsynlighed, det gør man jo. Jeg håber, du får en god uge derude i den virkelige verden, og jeg skal nok se, om mit næste indlæg kan blive lidt mere muntert, bare en lille smule!…

Dagens kloge ord

”Når man har haft rigtig travlt må man bagefter stoppe op og vente på sin sjæl”
Kinesisk ordsprog

(Gårs)dagens bemærkning

(mens der spises aftensmad; kylling, nærmere betegnet):
”Mor, ved du godt, vi spiser døde høns!”

Bon appétit!..

Fotograf: Palle Pophår

66 tanker om "Overload?"

  1. Skalotteløg

    Jeg har det på fuldstændig samme måde! Hele vejen rundt. Du beskriver det bare så godt, så tak for at sætte ord på mine følelser <3

    Du vil ikke have råd, og det kender jeg også godt 😉 Smider alligevel lige et par ord, som du ikke skal svare på, men bare kan overveje (og ellers lade ligge): Et andet job (ja, for så nemt er dét jo), en ny eller gammel hobby, kostændring, vitaminmangel, søvnmangel. Det er sgu ikke sjovt at gå rundt og føle sig most hele tiden :S

    Svar
  2. Celena

    I love your blog. Although it is hard for me to comment on how well you write because my Danish is pretty crappy (my apologies to my poor teachers at Danske Sprogcentre 😉 ), I like what you write about and how you write it. I read lots of blogs and many of them seem to be about presenting life as perfect, a constant list of what they bought and where they ate. Not much else…. You bring a sense of your reality, covered with some good humour and it is much appreciated. I think that the majority of your readers can identify with some aspect of your post and, at least in my case, brings a smile to my face and some hope in my heart 😉
    You rock, don’t forget it! xxox

    Svar
  3. Birgitte B

    Du er officielt blogger nu! For du er røget i de tanker, som vi ALLE har engang imellem. Og den eneste måde er at fortsætte, som man gerne selv vil og prøve at ignorere de tanker. Men igen – vi har alle været der – og de kommer tilbage engang imellem. Kh. Birgitte

    Svar
  4. Line

    Kan I finde luft i økonomien til, at du går på deltid i en periode?
    Jeg har også et krævende job (kræftsygeplejerske), så jeg kender godt følelsen af at være drænet efter en lang arbejdsdag/uge. Min barsel med vores 2. barn er snart slut, og vi har besluttet at jeg går på deltid (32 timer) mens vores børn er små. Jeg vil nemlig SÅ gerne have lidt overskud i hverdagen og lidt mere tid sammen med mine små.
    Nu lysner det snart lidt udenfor, det giver også ofte lige et ekstra skud energi, når dagene bliver lidt længere, synes jeg 😌

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Deltid lyder som en rigtig rar ting; vi har faktisk talt om det nogle gange, uden at jeg ved om vi (jeg) får gjort alvor af det. Jeg burde utvivlsomt… Jeg tror det er en god prioritering I har lavet hjemme hos dig!
      Indtil jeg bliver mere afklaret satser jeg også på, at forår og lysere tider gør underværker… 🌱
      Tak for din kommentar! ❤️

      Svar
  5. Livsglimt

    Jeg tænkte på en dag, at jeg ville spørge dig, om du er lige så sjov IRL? Jeg er 110 procent sikker på, at du også er et underholdende og dejligt bekendtskab i virkeligheden, men nogen har jo et særligt talent på skrift! Det er selvfølgelig lidt en bagvendt måde at sige på, at du har styr på det her. Du er helt uden tvivl en talentfuld blogger :-*

    Når jeg læser det, du skriver, kommer jeg til at tænke på, at en blog i starten næsten helt automatisk er et frirum. Man kender ikke nogen. Det er ikke ens sædvanlige verden, så man kan bare skrive ud fra sig selv uden at have en bestemt modtager og “plejer” i tankerne. Men med tiden kommer man jo netop til at kende nogen! Universet herinde får en form og nogle kendte modtagere i form af dem, der kommenterer og de relationer, man danner . Det har jeg selv tænkt på på det sidste (igen) At jeg – som Birgitte skriver længere oppe – er nødt til bare at skrive. Uden at have dig og de andre jeg “kender” for meget i tankerne. For ellers giver det ikke mening, men vilkårene i den virkelige verden og blogland kommer måske til at minde lidt mere om hinanden med tiden. Synes jeg. Giver det mening?

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Det giver perfekt mening, Lisbet! Det hele bliver på et eller andet tidspunkt rystet godt og grundigt sammen, og man skal pludselig forholde sig til virtuelle og ikke-virtuelle relationer på samme tid. Og det synes jeg kan være svært at balancere.
      I virkeligheden er jeg vist mest forvirret. Og små-gnaven. Og træt, selvfølgelig. Du går absolut ikke glip af noget ved ikke at kende mig uden for cyberspace! 😝
      Tak for din lange kommentar og dine søde ord!!

      Svar
    2. Pendler-mor

      Maude er også mega sjov irl!! Vi griner hver dag – også når det overhovedet ikke er sjovt 😉
      Hun er fantastisk på SÅ mange måder, og jeg er virkelig priviligeret at jeg har hende som kollega og ven 😊

      Svar
      1. Maude Forfatter

        Åhr, dét var godt nok sødt sagt! ❤️ – i virkeligheden griner vi faktisk allermest når det slet ikke er sjovt, nu jeg tænker mig om! 😂

        Svar
  6. Rikke

    Tusind tak for et knald godt indlæg, jeg tror at samtlige der læser og skriver en blog og har et arbejde, ved lige præcis hvad du skriver om.
    Ikke for at negligere dine følelser, og jeg kommer heller ikke med en masse velmenende shit, sender dig bare en masse kram – det kan man vel altid bruge, også på en søndag hvor det hele er lidt i overskud.
    Synes personligt det er en fejl at de sorte indlæg ikke er helt så eftertragtede, ind i mellem vover jeg selv pelsen og laver et sort indlæg. Jeg tænker man ikke kan skrive om hverdag uden at ramme de sorte indlæg, sådan er hverdagen jo også.
    kram og soltanker fra Rikke

    Svar
  7. /ks

    Nøj, det har jeg aldrig nogensinde oplevet, det der! Hos os har vi masser af overskud, men det er også fordi vi prioriterer vitaminer, økologiske biler, helt ukomplicerede relationer og masser af løgn i hverdagen!

    Svar
  8. Aargang73

    Kære Maude, jeg ønsker at jeg havde blot halvdelen af dine evner til at formulere mig på skrift. Du skriver fantastisk, og jeg forsvinder helt ind i dine indlæg. Så den tvivl omkring om du skriver godt nok – den kan du pakke langt væk! Din blog skal gerne forblive dit frirum og jeg tror at vi alle har brug for at læse, at det også er lidt op ad bakke for os alle, en gang imellem. Og jeg er sikker på, at vi er mange der gerne vil holde spanden for dig, de dage/perioder hvor du har brug for det. Så bliv endelig ved med at skrive – for din egen skyld og for vores skyld. I forhold til din hverdag, synes jeg virkelig du skal se, om ikke der er en mulighed for at skrue lidt på indkomst eller udgifter. Jeg kan se, at I har talt om at evt. gå ned på deltid og hvis det er en reel mulighed, skal du da overveje det. Eller overveje at få hjælp til noget der hjemme. Tankerne omkring depression kan jeg godt sætte mig ind i, det du oplever lige nu, handler jo mest om at overleve ugen, for at restituere i weekenden og derefter kaste sig ud i en ny uge. Det er måske ikke det fedeste. Jeg har selv haft et par små depressioner af samme grund. Følelsen af at livet kører rundt i cirkler og hvor man selv blot er en passagerer… Håber du snart finder en løsning, som kan kaste lidt lys over din hverdag igen. Knus Malin

    Svar
  9. Ellen

    Du skriver fantastisk, og det sorte er der nok ingen af os, der undgår. Det er bare ikke så tit, der bliver skrevet om det.
    Gad vide om det er en ubevidst modvægt til nyhedsmedierne, som jo helst kun vil komme med dårlige nyheder – bloggerne vil helst kun skrive om de lysere sider af livet. Som regel …
    Du skal bare hælde af – vi har brede skuldre, og uanset hvad, nyder jeg altid at læse noget fra din hånd.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Tak, Ellen! Meget interessant tanke med bloggere som modvægter nyhedsmedierne – det kan der måske godt være noget om? Eller sådan en ‘ulykkerne-rammer-ikke-mig’-trend, måske?

      Svar
  10. Mette

    Som kommentarene så tydeligt viser, er du ikke alene. Og super fint du sætter ord på og får det ud den vej. Jeg holder gerne brækspanden. For jeg har været langt under det der kaldes bunden, da vi stod med en nyfødt, en to-årig og sclerose for snart 10 år siden. Op kan man altid komme og uden at lyde selvglad (håber jeg) så bliver glasset halvfyldt altid efter sådan en tur. Jeg er med på jeg tit kan lyde liiiige glad og lykkelig nok men det er vi altså, for det fik vi overskud til som tak for at acceptere the shit! tror jeg. Men det her er dig og hvor er det dejligt du skriver og jeg håber du finder din vej. Jeg læser med og nyder både disse indlæg såvel som dine sjove:) Jeg har ingen gode råd men er sikker på du er et sjovt og lyst menneske i virkeligheden. Det er jeg altså. For det skinner igennem i dine indlæg. Du er nu mest sej, sej fordi du er ærlig:)

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Du er et kapitel for sig, Mette, jeg tror de færreste kunne have overskud på der niveau du præsterer uanset! Hvis du nogensinde kunne sætte det på formel, så ville verden utvivlsomt være et bedre sted at være for alle. Tak for din meget søde kommentar! ❤️

      Svar
      1. Mette

        Ahh, tak søde Maude:) en ting vi er bedst til er, at sige PYT! at sige pyt er befriende…. Forøvrigt har jeg heller ikke styr på noget som helst teknisk ang bloggen:o)

        Svar
  11. Anette

    Det altid godt at få brækket ud.
    Så holder jeg gerne en spand, og sørger for at håret er af vejen.
    Jeg kan rigtig godt lide din blog, og jeg kan heler ikke alle de tekniske ting…
    det lidt kliché, men jeg mener det men: det vigtigste er at du skriver fordi DU har det godt med det, og har noget du vil ud med…

    Svar
  12. Emilie

    De bedste blogs er gerne dem, hvor der ikke tænkes for meget i SEO mm. Du har helt ærligt (og nu taler jeg på alles vegne) Danmarks sjoveste blog. Jeg er vild med den! Jeg kan godt lide din ærlighed, og du får mig altid til at grine.

    Jeg har på den hårde måde lært, hvad jeg har lyst til at have stående på en blog, og det er derfor meget bevidst, at jeg overvejende skriver positivt. Jeg synes dog, at mere kritiske/triste/reflekterende indlæg er mere interessante at læse end den polerede slags, som jeg selv skriver. Og det er så mit evige dilemma.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Hvor er du sød (du må ikke hade mig hvis jeg skriver, at min første tanke var: you don’t get out much, do you?) – men tusind tak! ❤️
      Jeg kunne virkelig godt tænke mig at høre nærmere om hvad det er det ligger bag dine overvejelser; hvilke oplevelser det er, du har med i bagagen. Hvis vi nogensinde mødes i ‘den rigtige verden’ – hvilket kunne være hyggeligt, i øvrigt! – så bliver du nok sat i den varme stol hvad det angår.
      Ha’ en skøn uge derude! 😘

      Svar
      1. Emilie

        Haha, jeg kommer aldrig ud. I hvert fald kun hvis cykelturen mellem hjem, arbejde og institutioner tæller 🙂

        Jeg fortæller gerne en dag.

        Svar
  13. Margith.

    Din blog er som den skal være. Din selvironi, måden du skriver/beskriver din dag med børn og job er i Super. Dine indlæg giver oftest et grin med på vejen, men også noget at tænke over. Der er nævnt, at nogen/dig bare har et godt skrivergen 🙂

    Svar
  14. Monica

    ej hvor har jeg dog lyst til at kramme dig! Og forsikre dig om det BLIVER bedre! For det gør det! Been there, bought the T-shirt osv.. Det er HÅRDT mens det står på! Men jeg tror på dig – med din herlige humor og skønne observans af poder og mand så skal det nok gå! Om et øjeblik – for så hurtigt går det set i det retrospektive klare lys – er der lige knapt så mange mor-krav, og lige så stille er der både tid og overskud, både fysisk og økonomisk… I kid you not! Just hang in there ! Både mand og poder er keepers! Set fra min stol!

    Svar
  15. Lene

    Bliv endelig ved med min din form og dit indhold. Du har talent for at skrive, du har takent for at kunne se det sorte, det finurlige, det sjove i hverdagen, og jeg tror, det vil hjælpe dig gennem den hårde tid, du/I er i. Jeg tror også som Margith skriver, at det letter på et tidspunkt. Håber bare du så stadig står på benene.
    Jeg foreslår at man lovgiver om, at børn kun må gå til en aktivitet om ugen, ikke noget med træning flere dage, ikke noget med kampe og stævner, ingenting. Resten af tiden er de tvunget til at vaske tøj, lægge tøj sammen, rydde op, handle ind, lave mad, støvsuge, passe godt på deres mødre, og underholde sig selv med leg og kammerater. Det får jeg nok ikke igennem 🙂

    Svar
  16. Macu

    Jeg bliver altid mest fanget af dine sorte indlæg, det er dem, der rører mig.
    Måske siger det mest om mig, åh gud nej, jeg er nok en elendig læser!!! En der svælger i livets sorte sider!!!
    Nå vi siger pyt, for det hjælper altid 🙂

    Da jeg stod med en på 2 år og fik tvillinger, var der en tvillingemor der havde været i samme situation, som sagde:” Det – bliver – nemmere! Det er mit mantra, når jeg det har været sværest.

    Jeg håber aldrig du stopper med at blogge.

    Kærlig hilsen Macu

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Du er en FANTASTISK læser, Macu, jeg elsker at du er derude! ❤️
      Og ja, det bliver nemmere! Ingen tvivl om det!…

      Svar
      1. Macu

        Nå nu skal vi jo heller ikke skam rose hinanden, men jeg er det jo kun fordi, jeg kan læse din blog 😉
        Det skønne ved dig er, at du evner at analysere de følelser og problemer, som du ikke er alene om.
        Så tør du at skrive om de allergrimmeste øjeblikke, dem vi helst ikke vil være ved. Desuden kan du også få mig til at grine både af dig og af mig selv. Jeg har aldrig været god til at skrive, men jeg kan godt genkende en der er god til det og derfor er det så dejligt at læse med hos dig.
        Det var så et Kinderæg fra mig til dig 🙂
        Nu er det snart weekend.

        Svar
  17. Karen

    Personligt er din blog min yndlingsblog. Det er den blog jeg først tjekker ind på når jeg lige skal se hvad der er sket i blogland.
    Jeg har valgt en masse af de mere professionelle blogger fra, da jeg synes deres indlæg ofte er overfladiske. Så vær sød at fortsætte i samne dejlig stil.der må gerne være plads til de mørke tanker, så længe de følges med dine tæske morsomme hverdagsbeskrivelser.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Åh tak, søde Karen! Altså jeg skrev jo slet ikke det her indlæg for at høste alle de roser! 🌹- men wauw, sikke da en mandag jeg har haft! De søde ord betyder meget mere end du aner!

      Svar
  18. Fruen i Midten

    Det her kilometerlange kommentarfelt siger vist det hele: Du gør det fantastisk som blogger! Bliv ved med det, please. Og helt sorte indeni er vi vist alle en gang i mellem. Faktisk meget rart, når nogen en gang i mellem gider skrive om det, så vi alle bliver mindet om, at det vi ser på Facebook og de mere overfladiske blogge altså ikke betyder, at ALLE de andre lever perfekte liv med overskud, hjemmebagte, økologiske boller og håndfodrede høns i haven.

    Jeg håber, du holder måsen fri af vandskorpen, står distancen og kommer glad ud på den anden side med dine skønne poder.

    Og lige om lidt er der kun 4½ dag til weekend 🙂

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Tak, søde Frue! Og nu er der gået en halv dag siden du skrev, så nu er der kun fire dage til weekend, pyhhh! Og du har helt ret, de dersens håndfodrede høns kan du godt stikke skråt op hvis det står til mig, det var nemlig lige præcis derfor jeg begyndte at blogge. Fordi jeg var TRÆT af Facebook og alle de dersens høns. So to speak…. 😘

      Svar
  19. Marie

    Du er vildt sjov! Og indsigtsfuld – dine beskrivelser af familie- og hverdagslivet er altid på et så højt analytisk niveau (seriøst). Og jeg er også etnolog (; Kan i øvrigt godt genkende det med at være ved at bukke under for, nå ja, livet. Men du må altså ikke gå rundt og have det sådan, at livet skal overleves. Ikke alt for længe i hvert fald. Kan du ikke skære ned for ambitionsniveauet et sted? Hvis ikke deltid er muligt? Du er garanteret sådan en, der altid præsterer i overmål, og hvor ingen vil opdage, hvis du tager den lidt med ro noget tid, fordi du gør alting bedre end godt? Ved det, det er lettere sagt end gjort.

    Svar
    1. Anne R

      Så enig her.
      Den følelse må du love mig at tage alvorligt. Sådan skal ingen have det. Slet ikke når man også er livets midtpunkt for en flok børn.
      Jeg elsker din blog.

      Kram.

      Svar
    2. Maude Forfatter

      @ Marie: Hvor fedt med en co-etnolog derude! 👍 Og bortset fra det har du ramt spot on, for ind imellem tænker jeg vitterligt på det hele som ren og skær overlevelse. Men jeg bliver ked af at høre, at du også kender for meget til tilværelsen i hansterhjulet – jeg håber meget at det er blevet bedre hos dig! ❤️

      @ Anne R: Tusind tak! 😘

      Svar
  20. www.rikkes-planet.dk

    Er vild med din blog, så bare bliv ved med at skrive når du har lyst.
    Kender godt det med at hamsterhjulet bare triller.
    Jeg har så valgt at arbejde 30 timer, men lige i tiden bliver det til 37 timer for mig, så jeg er også helt mast i weekenden, og da jeg har været nede med stress, ved jeg, at det ikke kan blive ved.
    Pas på dig selv.
    kh Rikke

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, hamsterhjulet triller indeed… 😳 Tredive timer lyder guddommeligt! Godt at du ved hvornår din grænse er nået! ❤️

      Svar
  21. Anette

    Skønne Maude
    Din blog er perfekt og beskriver “Real life”
    Livet er et hamsterhjul og af og til har man ikke overskud til at springe af og nyde gyngerne og karusellerne.
    Tror din optur er lige om hjørnet og kommer med de længere dage, sol og forår.
    Sender dig god karma ♥️

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Tak for de meget søde ord og den gode karma! 🙏 – Du har ret, jeg trænger sgu’ til en tur i gyngerne! 😘

      Svar
  22. Gravidgrahvad

    Kæreste Maude

    Der er sikkert sagt meget godt i dit kommentarspor allerede (som jeg ikke magter at læse her på mobilen), og du har frabedt dig både ynk og gode råd, så udhvil bare lige slå ned på den lillebitte kommentar om at positive indlæg er i højere kurs: det tror jeg ikke passer. Jeg er måske også lidt selv til den mørke side, men jeg holder allermest af de indlæg, hvor man kan mærke personen bag, og hvor afsenderen tør give noget af sig selv. Det gør du altid, men særligt her, og tak for det!

    Mange kærlige tanker til dig

    Svar
      1. Maude Forfatter

        Hehe, ja den autokorrektur lever til tider sit helt eget liv. TAK for din søde kommentar, jeg er glad for at det ikke er alt for skræmmende når mit mørke sind folder sig ud på slap line. Det vil helt sikkert ske igen og igen… Kram til dig! 😘

        Svar
  23. Pia

    “Det er vigtigt at understrege, at jeg ikke skriver det for at blive ynket eller for at få gode tips til en mere overskuelig hverdag; jeg har bare behov for at sætte ord på det, for at tage af brodden lidt af; puste lidt ud. Bande lidt.”

    SÅDAN! Tak for at sætte så præcise ord på trangen til at få lov til at konstatere at noget er l***, uden at gide blive overhældt med ‘gode råd’.

    Svar
  24. Marina

    Du er jo ude i det der sker for stort set alle der blogger og har succes med det, at bloggen lige pludselig bliver så meget andet end et frirum. Ja faktisk kan den på grumme dage blive et ret krævende arbejde on the side fordi man ligesom selv har malet nogle streger som man på en gang skal holde sig indenfor og samtidigt fylde ud med det man tror ens læsere vil have. Jo flere de bliver jo mere bliver det et pres samtidigt med at det også er en glæde og en ære. Når man som du skriver ud af eget liv kan det være særligt hårdt. Jeg skrev faktisk lidt om det i et indlæg du kommenterede og også lidt om overlevelses strategier. Til mine børn siger jeg altid at berømmelse ikke er en gevinst og noget at stræbe efter men derimod en omkostning. Den omkostning kan godt være værd at betale for noget der er vigtigt nok, men man bliver ulykkelig hvis man tror sucessen i sig selv er målet. Du kan sikkert ikke bruge det til så meget men når du oplever det pres er det fordi du faktisk skriver en virkelig god blog. Sjov, tænksom og helt sin egen. TAK for det.

    Svar
  25. Maria/Slinkypiinky.dk

    Kære du,

    det her indlæg var det første jeg læste efter Thailand. Og jeg blev helt forundret. Du er en fantastisk blogger, levende, sjov og nærværende. Og bliver bare så glad hver gang du kommentarer på min blog:)
    Dit kommentar felt er jo glødende (ikke kun på dette indlæg) som få bloggeres, og dét er virkelig en succes indikator.
    Bliv du bare ved…! Og modsat andre i kommentar feltet, synes jeg da bare du skal overveje at gøre mere ud af din blog. Kommerciel behøver ikke at betyde kedelig eller overfladisk, det er den søde Elisabeth jo et levende eksempel på.

    Din træthed kan jeg ikke hjælpe dig med, vi har kun ét barn af samme årsag; ha ha….og elsker mit job med skæve arbejdstider, som betyder fri 18 ud af 28 dage. Kommer aldrig til at arbejde i slave-hamster hjul igen, tror jeg….
    Det er særlig praktisk, når ungen er syg på niende (!!!) dag…. Og man ingen barn syg aftale har på sit job, argh….

    En masse virtuel kærlighed til dig fra mig <3 Med hjerter und alles.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ak, sygdom på niende dag, det lyder ikke godt! Hold du bare fat i det med ét barn, hehe…
      Tak for dine søde ord! ❤️

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.