A steaming pile of shit

Dette indlæg handler om bøger. Og lokumslitteratur. Og om et tilstoppet toilet. Og det er egentlig ikke en anbefaling.

Nå.

Jeg har læst ’Noget om Grace’. Jeg havde glædet mig. Meget. Jeg var nemlig vild med Anthony Doerrs forrige bog ’Alt det lys vi ikke ser’, og mine forventninger var derfor skyhøje. Men højt at flyve, dybt at falde, som man siger.

Bogen er på 447 sider; jeg blev glad på side 341. That’s a long way to go.  Når jeg har læst den til ende, hænger det udelukkende sammen med, at Doerr skriver godt. Det gør han. Men historien var jeg ikke vild med. For dem, der ikke har læst den, handler den om en mand, Winkler, der pludselig flygter fra sin familie og sine vante rammer, fordi han – som følge af en drøm (eller et mareridt, ret beset) – er overbevist om, at han ikke kan redde sin datter fra at drukne under en oversvømmelse.

Herefter følger vi Winklers miserable tilværelse i forsøget på at forlige sig med sin skæbne.
Vi kommer vidt omkring, men hele historien er skrevet i mol, og faktum er, at jeg ikke var vild med at være med Winkler på Grenadinerne. Jeg var heller ikke vild med at rakke rundt i USA sammen med ham, eller at overvintre med ham i Alaska. Jeg kunne godt have undværet de ind til flere par ituslåede briller, de oliedryppende biler og de ørkesløse vandringer i saneringsmodne sko. Der var generelt for mange summende insekter og for meget kulde.
For meget misforståethed og kummerlighed.

Og jo, jeg fangede godt pointen, og jeg kunne godt lide al hans fordybelse i vand og sne, men jeg synes mest af alt, at det var en udvidet udgave af John Williams ’Stoner’ med et snert af tv-serien ’Twin peaks’ og ingen af delene synes jeg ærlig talt fortjener en gentagelse på det plan. Didn’t really get it.

Nu er jeg videre. Jeg læser pt. ’Min geniale veninde’; anmelderrost roman af Elena Ferrante.

Og nu er det så jeg begynder at miste modet en smule, for den er jeg altså heller ikke særlig vild med. Hvad fanden sker der? Jeg ved, den er gal når det pludselig bliver mere interessant at se præmieoverrækkelse for damedoublen ved Dubai Open, som kører i baggrunden mens jeg læser. Eller Melodi Grand Prix med Annette Heick og ham der gutten, som ingen alligevel ved hvem er. Doesn’t make it any better. Men jeg er selvfølgelig ikke kommet så langt i bogen endnu, kun til side hundrede-et-eller-andet, så måske der er håb endnu.

Alt imens jeg afventer slagets gang, anbefaler Mellemste Pode i mangel på bedre denne her:

Overvejer om tiden er moden til et genreskift; måske jeg vitterligt skulle kaste mig ud i noget lokumslitteratur? Jeg ved da for mit eget vedkommende, at jeg stoppede toilettet til igen her i den forløbne weekend. Jeg er den eneste på matriklen, der gør det, og jeg prøver virkelig at gå under radaren når det sker, men ja – nu har jeg altså alligevel indviet dig, du stakkels sagesløse læser. Og jeg beklager på forhånd, for jeg bliver ved lidt endnu. (Ja, sådan kan et indlæg pludselig tage en helt ny og uventet drejning….).

Mand er ikke hjemme i det konkrete tilfælde, så jeg bruger rundt regnet en halv eftermiddag på skiftevis at gå og trække ud i toilettet, og samtidig stå og glo stift og inderligt ned i kummen for at se, om der sker noget (ikke at det kan anbefales…) suppleret med nogle bønner til toiletguderne.

Men intet sker. Stadig same-same. Ungerne formanes efter tur om kun at bruge ganske, ganske lidt papir når de really need to go. Og alt imens jeg trasker rundt som katten om den varme grød (…), håber en del af mig på, at Mand kommer hjem og fikser det NU, men mest af alt håber jeg selvsagt på, at toiletproblemet løser sig selv, så han slet ikke behøver at blive indviet i at hans bedre halvdel skulle virkelig meget. Med andre ord: He doesn’t need to know. Helt på samme måde som du måske sidder og tænker, at alt det her kunne du egentlig også sagtens være blevet forskånet for.

Men grunden til at jeg skriver det er, at i virkeligheden handler det tilstoppede toilet ikke om selve toilettet og hvad der skete (eller ikke skete…) dernede, men det handler om det dér med at konstatere, at man har gjort noget, som man ikke er stolt af, og nu har det lissom udviklet sig til at være et problem, der skal løses. Aktivt. Med andre midler end tankens kraft.

For som sagt er tilstanden i toilettet stadig status quo uagtet mine bønner og bedende blikke. Ved første toiletforsøg står Mindste Pode derfor og stirrer lige så stift og vantro ned i kummen som jeg, samtidig med at jeg prøver at bagatellisere alt det, der befinder sig dernede med et “Pytttt med det, det er HELT lige meget, mens husk, kun ganske, GANSKE lidt papir! Fik du fat i det?”. Flyt fokus. Og så: Denial, denial, denial. Hvis jeg nogensinde skulle være Dronning for en dag, så skulle dette være mit valgsprog.
Mindste Pode har dog på ingen måde været i nogen form for fornægtelse, og kommer efter sit toiletbesøg stolt ud og bedyrer: “Jeg ved godt, hvad det var, der var NEDE i toilettet! Det var LORT!”.

Ja tak, så fik vi det på plads.

Efter en halv dags tomgang har problemet desværre fortsat ikke løst sig selv, kan jeg afsløre; det er tværtimod kun blevet værre på det tidspunkt, da Mand vender hjem fra noget sport med en pode.

Og så er det man virkelig skal veje sine ord på en guldvægt for at få historien vinklet så det fremstår som om, det ikke er én selv, der har forårsaget hele miseren, men derimod en unavngiven pode. Jeg gjorde mit ypperste – nej, jeg er ikke bedre end det – men jeg nåede aldrig særlig langt i min søforklaring før Mindste Pode gjalder ud i verden: “Det var mor, der gjorde det!!”.
”Selvfølgelig var det mor, der gjorde det!” siger Mand, og fikser det hele en-to-tre og vupti: Et styks funktionsdygtigt toilet. Igen. Praise.

Altså jeg kunne jo også bare lære selv at fikse det satans lokum. Jeg lader det blive ved tanken. Det bliver nok ikke aktuelt igen. Som om.

Ja, jeg skriver som sagt ikke ovenstående for at få dig til at kløjs i din chokolademuffin, eller fordi jeg fuldstændig har mistet fornemmelsen for hvad der sig hør og bør. Jeg skriver det, fordi man – eller jeg, i hvertfald – nogle gange kan konstatere, at det er lidt op ad bakke med det dersens gode indtryk man gerne vil give. Hvordan man gerne vil fremstå. Selv over for ens bedre halvdel. Og nogle gange er det skidesvært. Bogstaveligt talt. Jeg har det i hvert fald sådan, at gerne vil give Mand indtryk af, at jeg aldrig laver noget som helst på toilettet – intet! – selv ikke efter sytten år (i dag faktisk! Smuk og poetisk måde at få det flettet ind i indlægget på, ikke?).

Men uagtet mine intentioner, lykkes det ikke. Og man kan sige, at selvom Mand heldigvis synes det er ret morsomt at have en kone, der fra tid til anden næsten sprænger kummen, så synes jeg slet, slet ikke det er sjovt.
Ikke det mindste.

Nå, det var det, med de der bøger, vi kom fra… Har du nogle gode anbefalinger?

Dagens bemærkning:

”Har far fikset det dér nede i toilettet?…”

Dagens nytårstale:

”Mine tanker går i aften til sømændene, og til Færøerne.
Til alle jer, der er udsendt i dansk tjeneste, og til jer, der er på natarbejde.
Mine tanker går til Grønland, Sydslesvig, og til de få af jer, som har TV-signal.
Husk: Kun ganske, ganske lidt papir.
Denial, denial, denial.
Gud bevare Danmark”

(Just for the record: Jeg er stor fan af Margrethe. Elsker hende.
Muligvis ikke på de helt samme stormfulde højder som min afdøde farmor (may God have mercy on her soul) – but still)

27 tanker om "A steaming pile of shit"

  1. Ellen

    Tillykke med de 17 år! Det, din mand har klaret så elegant på selve denne dag, minder mig om mine ord til John engang for mange år siden: “Jeg elsker dig ikke på grund af… jeg elsker dig på trods af… ” 😉
    Jeg kan på enhver måde nikke genkendende til problemet med tilstoppet toilet – bortset fra, at det ikke er min skyld, at det stopper til, men ikke desto mindre er det Johns problem at få det ordnet, ikke mit. IKKE mit. Hader den slags noget så inderligt …
    Bruger du for meget papir, din slyngel? Så må du jo sige det samme til dig selv, som du prøver at få dine børn til – men det er ikke nemt 😉
    Jeg er i øvrigt imponeret over din bogtålmodighed. Hvis ikke jeg er fanget på senest side 50, bliver den ikke læst færdig! Der er så mange gode bøger, at jeg ikke gider spilde min tid på de mindre gode.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Tak, Ellen! Det må helt klart også være tilfældet herhjemme at Mand elsker mig på trods af, og ikke på grund af….
      Hvad det tilstoppede toilet skyldes skal jeg lade være usagt(…), men jeg er glad for at høre, at jeg ikke er ene om problemet! ❤️

      Svar
  2. Birgitte B

    Tillykke med jer ❤
    Jeg forstår dine forbehold overfor bogen, men jeg synes nu alligevel den var fantastisk. Måske jeg bare har en forkærlighed for det miserable 😉
    Kh Birgitte

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Tak, Birgitte! 😘
      Jeg kan godt huske, at du var glad for bogen. Jeg er heller ikke mere skrænt end at jeg nok også skal læse det næste han skriver, men igen: ‘Noget om Grace’ kommer jeg helt sikkert nok aldrig til at læse igen…
      Håber du får en fantastisk weekend!

      Svar
  3. Søs

    Du skal ikke være ked af det; det ER slet ikke sikkert, at det er din skyld! Første gang, toilettet stoppede her, viste det sig at være så tilkalket derinde, hvor børsten ikke kan nå, at diameteren var ca. den samme som på en femkrone. I kid you not. Det kostede et nyt toilet. Peanuts.

    Anden gang ti år senere viste problemet sig at være et træ udenfor, der havde slået rødder i kloakken. Det kostede på den pæne side af hundredetusinde. Men så havde jeg også både fået nyt badeværelse og nyt tag (det ene tog det andet, da håndværkerne først gik i gang). Okay, med de højder I bebor, er det nok ikke troværdigt at give bevoksningen udenfor skylden…

    Mht bøger, så stemmer jeg med Ellen; livet er for kort til dårlige bøger. Jeg læser 25% (20%, hvis den er meget tyk), og har den ikke fanget mig dér, ryger den ud.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Jeg kan godt huske det træ der, og hvordan omfanget af skaderne tog til undervejs i processen… Jeg tror desværre heller ikke at jeg kan gi’ skylden videre til noget fra planteriget, men tak for din support! 😘

      Svar
  4. Lene

    tilstoppede toiletter er noget …. og sådan noget skal mænd kunne ordne 🙂

    jeg var vild med den første bog, jeg tror jeg hopper over anden bog så 🙂
    God weekend til jer uden tilstopning

    Svar
  5. Aargang73

    Ja, hvad skulle vi gøre uden de kære mænd. Jeg lader også lortet stå indtil han kommer og fikser i et fluks! Sidste gang det skete, var han dog ude og rejse og da han skulle være væk i flere dage, var jeg nødt til at løse det selv. Det var ikke mig der havde forårsage stoppet, men min ældste søn. Han havde jo lært af sin mor hvordan man hånderer den slags; man lader det stå, indtil der kommer nogen og fikser problemet. Denne ‘nogen’ var så mig. But I did it!

    Svar
  6. Kisser

    Annette Heick og ham der gutten, ingen alligevel ved hvem er! Jeg ved godt hvem han er – jeg kender nemlig hans far temmelig godt 🙂
    Tilstoppede toiletter! Suk. Sikke en gang hm.
    Jeg er kun mig på matriklen, og træerne der groede ind i kloakken, blev fikset for mange år siden, og kloakken er temmelig ny udenfor (det kan kommunen sørget for). Og toilettet er også rimelig nyt, og slamsugeren var her for et år siden og skylle alle kloakker igennem indvendigt.
    Når toilettet så alligevel tilstopper, er det jo min egen skyld. Jeg klagede min nød til en god ven, som også er smed og også ved noget om det der med toiletter og vand. Han gav mig det ganske fortrinlige gode råd: tag en spand og fyld den med – helst 10 liter vand og hæld den hurtigt ned i toilettet!
    Det virker. Hver gang 🙂

    Svar
    1. Søs

      Rådet fra smeden er godt nok, men man behøver ikke bøvle rundt og få diskusprolabser af tunge og uhåndterbare tilitersspande, der oven i købet har en tendens til at skvulpe over undervejs.

      Man tager en svupper og presser den ned i bunden af kummen, så den blokerer for vandafløbet, og så fylder man simpelthen kummen op ved at skylle ud (mens man holder på svupperen, forstås). Hold knappen nede indtil vandet når kanten, fjern så svupperen, et voila: vandtrykket skyller proppen ud og man har igen et virksomt toilet. 😄

      Svar
      1. Maude Forfatter

        @ Kisser: Ej, undskyld med ham der fra Melodi Grand Prix! Det var bestemt ikke for at jokke nogen over tæerne! 😳

        @ Kisser og Søs: Jeg er bange for at 10-litersrådet (one way or the other) slet ikke er tilstrækkeligt herhjemme. Er forsøgt op til flere gange; der må HELT andre midler i brug…. 😝

        Svar
  7. Helle

    Åh, jeg griner af dit indlæg, tak for det – og for selvironi på højt plan, det elsker jeg 🙂 Desværre fik din historie rippet op i et flere år gammel traume, som jeg havde fortrængt, men som nu står lyslevende i min erindring:

    Jeg var på toilet på mit arbejde, og ja – lad mig bare være ærlig og sige ‘ALVORLIGT på toilet’ … og da jeg vil skylle ud, viser det sig (you know exactly how) at toilettet er stoppet, og at det (DEN) som jeg gerne havde set forsvinde, nu flyder i vand helt oppe ved kummens kant. Og der er INGEN flow eller tegn på at vandstanden har tænkt sig at dale.

    Her var gode råd seriøst dyre. Hvad skulle jeg gøre?

    10 minutter efter så man mig opsøge pedellen på mit arbejde. ‘Øh, du må nok hellere lige tjekke det første dametoilet, jeg skulle lige til at gå derind, men så så jeg at det er stoppet og der ligger en lort og svømmer rundt’, siger jeg og slår mig på lårene af grin.

    Svar
  8. Anne R

    Syv satans lange dage, af Jonathan Tropper.
    Tør aldrig tårer bort uden handsker, trilogi af….øv, navnet er væk. De tre dele hedder Kærligheden, Sygdommen og Døden.

    Svar
  9. Monica

    ej hvor godt – det er da true love !
    kender så godt det med at komme med bortforklaringer samtidig man jo bare VED man er busted.. igen – er med på den med denial-denial-denial… i flere sammenhænge.. 🙂
    har lige kværnet alt jeg kunne finde på Mofibo af Liane Moriarty. Dejlig læsning – kan anbefales.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Jeg er selv stor Moriarty-fan, og har vist læst alt undtagen en enkelt. Den ligger og venter til når jeg engang bliver færdig med ‘Min geniale veninde’.

      Svar
  10. Mette

    Åh, sødeste Maude. Som du kan formulere det 🙂 😀 Kan så afsløre du ikke er den eneste…. Det der med, at manden min ikke skal vide for meget stoppede da sclerosen sagde goddag. Vi boede i London. Jeg kunne ikke gå op af trapperne og deroppe lå toilettet altså…. så vi fik en toilet-stol til mig og sådan en skal tømmes… bye bye dignity. Manden havde ikke noget i mod det 🙂 Nok mest mig og min forfængelighed. Læs Harold og Queenie bøgerne. De er gode.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Åhh, Mette, altså!…. ❤️
      Jeg vil SÅ meget læse Harold og Queenie-bøgerne, glæder mig!

      Svar
  11. Maria/Slinkypiinky.dk

    Åh, præcis dén bog havde jeg med på camping i Italien sidste år. Og det var den eneste jeg ikke læste færdigt, den var bare så tung og miserabel, som du beskriver det.
    Jeg læser ellers ALTID bøger færdige, uanset hvor piv ringe de er. Med undtagelse af denne.
    Har læst vanvittig meget i min barndom og tidlige voksenår, men dét var jo også BC (before child…)…Nu bliver det til en krimi i ny og næ…og andet let læselig skønlitterautur. Fx Rum, den var god! Og alt af Khaled Hosseini, alt! Men det har du helt sikkert læst. Det er så hjertet brister, og følelserne trampes på af Hagrid fra Harry Potter. Nå ja, og Harry Potter – altid godt.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      ALT af Khaled Hosseini, jeg er rørende enig, han er min absolutte yndlingsforfatter. ‘Og bjergene gav genlyd’ er min favorit! Bortset fra det, så sidder jeg og griner af mit indre billede af dig, der kæmper med Winkler i lejrbålets skær… Sikke en fest!

      Svar
  12. gravidgrahvad

    Som flere andre her er jeg også imponeret over, at du læser bøger til ende, som du ikke bryder dig om. Det gør jeg kun med film, men der varer miseren jo sjældent mere end et par timer. Jeg kan til gengæld finde på at sende bøger i skammekrogen (= tilbage på hylden), hvis ikke personerne opfører sig ordentligt. “Pave Johanne”, fx., står stadig og glor fordi hun havde gang i en glimrende karriere som “kvinde forklædt som munk”, men så rodede sig ud i noget kæresteri med en dum pralhals. Den slags tolererer jeg ikke, så hun må stå og vente på hylden, indtil hun har tænkt sig godt om!

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Hehe… Jeg var faktisk glad for at læse ‘Pave Johanne’ kan jeg huske! Apropos det der med at læse bøger til ende: Jeg har i mellemtiden givet op med ‘Min geniale veninde’. Kunne ikke. Kom ikke rigtigt nogle vegne…

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.