Mens bladene rasler

Jeg sad i går ved stuebordet og var kreativ sammen med Mindste Pode. Han lavede en perlekæde med sine små 4-årspølsefingre, mens jeg (med mine lidt større (…) 40-årspølsefingre) sad og klippede lidt til et kæmpestort patchworktæppe, som jeg er i gang med.

Stik imod mine egne forventninger ser tæppet, som jeg har gang i, ikke umiddelbart ud til at blive den succes jeg håbede på (…), men jeg fortsætter ufortrødent ud fra en buddhistisk tankegang om, at det ikke er resultatet, men processen, der er det vigtige….

IMG_patchwork

Argghhh!
Any suggestions?

Nå, men det som jeg egentlig ville beskrive, var ikke denne frygtelige rædsel af et tæppe jeg sidder og nørkler med i skumringstimerne, men derimod den skønne og intense lykkefølelse jeg følte sammen med Mindste Pode, som vi sad dér med hver vores syslerier.
I lang tid blev der slet ikke talt et ord (tale er sølv, men tavshed er guld….); vi sad bare dybt koncentrerede med hver vores, men lige ved siden af hinanden, og havde så meget nærvær og samvær, helt stille. Jeg nød hvert sekund! Det er ikke altid at man er bevidst om lykken når den viser sig ren og intens (og nogle gange synes man der er lang tid imellem at den viser sig), men denne stund vil jeg gemme i min skattekiste.

Jeg håber at du også har fået indsamlet lidt til din skattekiste her i efterårsferien (hvis du altså har holdt fri). Man har brug for disse skattekisteting til at holde varmen med!

Jeg selv har allerede lidt brug for mere varme.
Hjemkommet fra weekend i sommerhus med tre maskinfulde vasketøj, som ligger og venter i åndeløs spænding på at det bliver deres tur.
Vi kører lidt fra den ene yderlighed til den anden her i familien. Som allerede beskrevet har der været gode stunder i ugens løb, også selvom de voksne i familien har været på arbejde.
Én pode har været udstationeret hos en bedste i det jyske, og selvom han er savnet (!), så ændrer det ikke på, at det i den grad kan mærkes, at man har en pode mindre… (I’ve said it before: DON’T go there…..)
Udstationering hermed anbefalet.
Dertil har der været skåret drastisk ned på sportsaktiviteterne og skoledramatikken. Jeg har været happy.

Ikke desto mindre krakelerede familieidyllen igår aftes efter den store genforening.
Ingen skal klandres, men vi var flere der fældede tårer – længe!! – over alt lige fra savnet over den jyske bedste til almindelig frustration og overtræthed. Min mand (én af de to, som ikke hylede (heldigvis)), sukkede på et tidspunkt til den pode, som heller ikke tudede: “Det går sgu’ godt; tre ud af fem… “

Afslutningsvist vil jeg lige benytte lejligheden til at flashe et par græskar:
I min ideelle picture-perfect-verden lignede vores græskar dette (som står i Mindste Podes børnehave):

IMG_Børnehavens græskar
I den virkelige verden ser vores græskar sådan her ud:

Z

Anyways, who can tell the difference…..

Dagens kloge ord

William Shakespeare:
”Lykken er som en parfume: Vi kan ikke stænke den på andre, uden at et par dråber rammer os selv”

Ingrid Bergman:
”Lykken er at have et godt helbred og en dårlig hukommelse”

Dagens kommentar

Mindste Pode:
”Mo-ar?! Ved du hvad? Min tissemand hedder AR-THUR!!”

2 tanker om "Mens bladene rasler"

  1. Miri

    Synes dit tæppe er fint ! Giv ikke op, tror det vil få en mosaik, mønster i mønster effekt, når det om lange lange tider er færdigt.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Miri!
      Tusind tak skal du ha’! Jeg har nu ellers næsten givet op… Er gået igang med et guld-inspireret tæppe… Håber det bliver flot (hvis du har lyst kan du evt. tjekke næstsidste indlæg fra december 2015).
      Dit tæppe var godt nok flot!!

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *