Project management, anger management, whatever…

Jeg har fundet ud af, hvorfor det er, jeg bliver så stresset når Mand er væk, og jeg har morgenen med tre unger foruden den komplette afleveringstjans tout seul. Mine projektlederevner slår tilsyneladende ikke til; der er noget, der forpurrer slagets veltilrettelagte gang. Man kan nemlig planlægge sig ud af mangt og meget, men der er nogle faktorer, som ikke arbejder til min fordel.

Det er primært disse to, der er tale om:

1) Man kan ikke være inde i andre folks hoveder.
Det lyder jo mere eller mindre som en selvfølge, men ikke desto mindre er der faktisk behov for, at man alligevel besidder denne evne. For udover at man skal holde sin tidsplan, altså den overordnede og forkromede tidsplan, så skal man hele tiden (HE-LE TI-DEN) have i baghovedet, hvor ens poder er henne i processen. For man kan med andre ord langt fra altid gå ud fra, at de helt af sig selv gør det, der vil være det logiske at gøre, hvis man nu tænkte som en voksen.
Og det gør børn jo (heldigvis) sjældent.
Men når jeg gennemgår, hvad det er mine unger skal klare på sådan en morgenstund, så ville jeg som et voksent og relativt rationelt tænkende menneske ræsonnere mig frem til følgende handlingsplan: Tøj på, morgenmad, pakke skoletaske og sportstaske; fikse hår og børste tænder, and off we go-go.
Det er ikke rocket science.

Men sådan fungerer virkeligheden desværre langt fra altid. Så én ting er, hvad man forestiller sig, ville være logisk; noget helt andet er, hvad der rent faktisk sker. Derfor kræver det at man tænker som en pode. Og i virkeligheden ikke bare én pode, men tre, i mit tilfælde. Man skal derfor forsøge at forestille sig mulige faldgruber og scenarier der kunne påtænkes at vildlede ens arvinger undervejs i processen, og som forårsager, at de i samme nu glemmer alt om de voksnes agendaer. Dette fordrer, at man – ved siden af de tusind ting man selv er i gang med at skulle huske – samtidig skal huske, hvad poderne skal huske, og ikke mindst også minde poderne om hvad det er de netop skal – ja – huske.

Dette kræver en form for metastyring. En overdimensioneret masterplan in your head. Vi er ude i noget overjordisk her, som bedst kan sammenlignes med en småsyret ud-af-kroppen-oplevelse, og i løbet af blot ganske få minutter på sådan en morgen føles det ret meget som om nogen har drevet rovdrift på den småskizofrene multitasker man sædvanligvis er som forælder. Metastyring er virkelig en meget, meget vanskelig kunstart når der er børn involveret.

Og nu er det så, at jeg skal prøve at huske hvad jeg i sin tid lærte om projektledelse:

Det allervigtigste er, at styre sin egen og andres tid (tak, så meget er jeg med). Der er et starttidspunkt (jeps; vækkeuret ringer) og et sluttidspunkt (når den sidste pode er afhændet). I den givne periode projektet varer, er det projektlederens opgave at sikre, at der er tilstrækkeligt med ressourcer (indsæt fæl quizlyd her).
Et projekt består af fire faser: Målsætningsfasen, planlægningsfasen, udførelsesfasen og evalueringsfasen. Årsager til succes og fiasko ligger typisk i forhold til hvordan man har grebet de to indledende faser an, altså målsætningsfasen og planlægningsfasen, og som udgangspunkt er det et succeskriterie, at der i det hele taget ER styring (dét skal vi huske…). Projektlederen skal simpelthen vide hvad der foregår. Ahhhh…!

Alt dette leder mig til den anden faktor, der i spil på disse morgener:

2) Man kan ikke forudse (mængden og omfanget af) de uforudsete hændelser.

Uforudsete hændelser er nogle af de førnævnte faldgruber, som er af en slags, der fordrer, at man beskæftiger sig med dem. Det kan være knager, der flåes ud af væggen (”Jamen jeg skul’ bare ha’ min jakke….”); det kan være noget tøj, som pludselig er meget vigtigt at få fundet frem, og som ingen har nogen som helst idé om hvor befinder sig (og som teoretisk set kan være mange steder).

En uforudset hændelse kan også være en pode, der pludselig er hensat til en trancelignende tilstand fordi han netop har erfaret, at den hvide Real Madrid-hue, nede i skoletasken, tilsyneladende har været i en yderst uhensigtsmæssig form for nærkontakt med en ildelugtende og i virkeligheden svær identificerbar genstand. En kulstof-14 analyse vil afsløre, at vi har med en banan at gøre, og at bananen faktisk er så gammel, at den i bananår svarer til at være Egtvedpigen, og ikke nok med at det er gået ud over huen, så lugter hele tasken faktisk gudsjammerligt dårligt. ’Vederstyggeligt’ er muligvis det ord man ville ha’ brugt dengang bananen var ung.

(Her var det så, jeg planlagde at indsætte et billede af henholdsvis en banan og Egtvedpigens sørgelige jordiske rester med underteksterne ’Potato – potato’, men eftersom jeg var i tvivl om graden af blasfemi, tænkte jeg at det var bedst at lade være).

Men se det er sådan nogle ting, jeg glemmer at kalkulere med når jeg er alene med poderne, og jeg har en plan for morgenen. Når jeg lægger min plan, glemmer jeg ofte at inkludere bananer. Men når de så dukker op, så er det at man med fordel kan iværksætte den såkaldte ’tilbageløbsfase’; det er med andre ord her, man går tilbage og justerer på den oprindelige plan. Men det virker bare langt fra altid, og så er det at man (eller jeg) bliver højtråbende, og træffer de forkerte beslutninger. Og betydningen af at træffe de rette beslutninger skal ikke undervurderes, det ved enhver forælder noget om, for i virkeligheden er projektet allermest effektivt når alle parter føler sig inddraget, og når man råber, så føler 90% af de involverede parter sig på ingen måde hørt, det ved vi godt.

Jeg tror bare jeg kapitulerer, og dropper evalueringsfasen (det var den fæle quizlyd igen).
Når alt kommer til alt minder mine morgener nogle gange mest af alt om Monty Pythons 100 meterløb for folk uden retningssans (se den eventuelt her, hvis du har lyst).
Så meget for dén projektledelse.

Fotograf: Palle Pophår

Dagens kloge ord

“I’m dead as a doornail”
Shakespeare

36 tanker om "Project management, anger management, whatever…"

  1. Ellen

    Kan man, uden at blive misforstået, sige “jeg elsker dig” til
    1) en (anden) kvinde?
    2) som man ikke engang har mødt?
    Du er enestående – også selv om du ikke er den optimale hjemme-projektleder.

    Svar
  2. Mette

    ha ha ha ha tak for den beskrivelse:o) Ville bare sige, at du er ikke alene, eller det er du jo så sommetider, men du er absolut ikke den eneste, og prøv at sætte hormon tween aka tidligere prinsepige ind:)

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Oh, jeg tror også godt vi kan sparke ind med et par hormoner eller noget på disse breddegrader, men i dette tilfælde vil det nok være mig, der står for den del (også den del…) – men TAK for supporten, Mette! ❤️

      Svar
  3. Gravidgrahvad

    Præcis! Kender det så godt. Hos os består de uforudsete hændelser ofte af pludselig ihukommelse af biblioteksdag og efterfølgende jagt på biblioteksbøger, spontant, selvantændt raserianfald og akut lorteble, netop når alle er i overtøj og helst også spændt fast i autostole.
    *deterenfasedeterenfasedeterenfase*

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Biblioteksbøger! Fantastisk eksempel på uforudsete hændelser! ❤️ Lortebleerne er jeg heldigvis passé, og det bliver du også en dag (#thistooshallpass), absolut bare en fase! Og nu skal du jo nyde, at du er forkølet, by the way! 😘

      Svar
  4. Anna

    Du rammer så godt, det der foregår i mit hovede om morgen – kun med to børn.
    Det er helt klart lettest at møde på arbejde før resten af familien står op…..så slipper man for alt det der projektledelse.
    Bliv ved med at skrive – så vi andre ikke føler os så alene <3

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ork, du han tro jeg bliver ved! Og ja, det er SÅ meget lettere at starte dagen før alle andre… Kommer der mon en dag, hvor vi kommer til at savne det?…

      Svar
  5. S.

    Jeg elsker dine beskrivelser. Ligger i mørket i min seng og klukker af grin over Banan fortællingen. Hvis det er bogen form fort trøst så er du ikke alene. Her kan gymnastiktøj, hvem der må åbne bilen eller andre tilfældigheder sætte hele kabalen ud af funktion. Vederstyggeligt.
    Kh S.

    Svar
  6. Lene

    Hold nu op, jeg ku sige som Ellen, men nu er jeg ingen copycat, så i stedet for vil jeg bare sige: det er sjældent at jeg klukgriner så meget ved et blogindlæg som hos dig. Din evne til at se på hverdagshændelserne i et ganske særligt lys og inddrage historien og litteraturen er unik. Hvem anden ville kunne se bananer og Egtvedpigen i samme lys ( forstår det med blasfemi nu, stavekontrollen vælger af sig selv at skrive hende med stort) 🙂

    Svar
  7. Pia

    Gid jeg dog havde haft dette indlæg for lige omkring 25 år siden, da mine unger var små og dagene var travle. Om ikke andet, så havde jeg haft muligheden for at få et godt buldergrin over den præcise beskrivelse 🙂

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Tusind tak, Pia!! ❤️ Ja, jeg bestræber mig på meget i det daglige, men jeg kan desværre IKKE skrive med tilbagevirkende kraft, hvor end jeg gerne ville! Har faktisk mange gange fortrudt, at jeg ikke begyndte at blogge for længe, længe siden…

      Svar
  8. Lisa

    Jep, Bananer… en uge inde i skoleåret blev yngsteøglens spritnye skoletaskes midterste rum permanent aflukket fordi det var blevet inficeret af en banan – det hedder stadig lugterummet efter 8 måneder og bliver ikke brugt til andet end ekstranøglerne…heldigvis holder min ældsteøgle meget nøje med minutviserens gang, og skal nok skynde på os andre hvis vi er bagud – jeg tror hun har ambition om at komme hele vejen igennem sin skolegang uden at komme for sent – kun ødelagt af den ene gang i 1.klasse hvor vi sov over os. Ak, mødre!

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ak ja, mødre! 😳
      Åhh, nu gør du mig lidt bekymret med det lugterum der… Jeg havde jo lidt sat næsen op efter, at det nok gik over af sig selv! Men det kan jeg godt se har lange udsigter!….

      Svar
  9. Celena

    I just end up yelling my head off 😉

    Actually, I do better when my husband is not around… it is easier with 3 boys than with 4 😉 xox

    Svar
  10. Fruen i Midten

    Hahahaha 🙂 Jeg kan se, at jeg lige på det punkt har været ret heldig med Donnaen, som altid stort set – STORT SET blev der sagt – har haft ret godt styr på sine morgener. (Altid dejligt at finde ud at, at noget egentlig er gået/stadig går over forventning – så tak for det).

    Meeeen tror du ikke, at du bliver nødt til at hive hende projektlederinden ind i manegen igen og alligevel snakke lidt evaluering? Jeg forestiller mig (muligvis totalt naivt??), at hun med et vist udbytte kunne indføre, at diverse tasker blev pakket dagen før.

    ..Og læg så lige mærke til, at jeg ikke foreslår noget lignende for tøjet, for jeg ved meget vel, at det tøj man føler for en tirsdag aften absolut og slet ikke behøver at være brugbart onsdag morgen.

    Svar
  11. /ks

    Åh, men nu er det jo sådan, at man/vi iflg. de nye ISO-standarder er forpligtet til at indtænke risici og muligheder i alle processer – ellers er man/vi ikke certificérbare. Hjælper det på selvfølelsen at vide det? Nå ikke? Hmmm … så tyr jeg til pust-pust, så-så, vil du have plaster på? (helhjertet trøsteri – med andere ord). ♡♡♡

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Selvfølelsen, siger du? Hvilken én? Hvis jeg nogensinde havde sådan én, så mistede jeg den for LÆNGE siden, that’s for sure!😝

      Svar
  12. Aargang73

    Ih, altså den måde du kan beskrive tingene på! 🙂 Det lyder så alt igennem bekendt det du skriver, og det var nok det, man skulle have blevet for at kommet godt igennem morgenrutinerne: projektleder. Jeg ved ikke om det er til noget trøst lige frem, men vi har lidt den samme slags morgnener her hjemme med vores store børn, men bare fordi man er 16 og 13 betyder det ikke, at den slags går af sig selv. Han på 19 er dog begyndt at blive ret selvkørende på den konto 😉 Problemet er nok også lidt min egen skyld, da jeg altid har tænkt for børnene, og de derfor stoler på at jeg bliver ved med at vække dem indtil de står op…

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Tak, Malin! Ja, jeg ved sørme heller ikke om det er til nogen trøst, det virker som en temmelig lang fase! 😂

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.