Perlehyacinter, min bare…..

Jeg bringer her et par billeder af min yndlingsforårsblomst: Perlehyacinter.
Jeg elsker dem.

Den opmærksomme læser vil bemærke, at det ikke er frit græssende perlehyacinter, der her (med sparsom opløsning) er foreviget af min iPhone. Det er derimod bur-perlehyacinter, som lever en lidet autentisk plantetilværelse i min vindueskarm. Jeg HAR ellers forsøgt at fremavle frit græssende OG økologiske eksemplarer i sommerhushaven. Uden held. For det viser sig, at jeg stik imod min første antagelse ikke er ene om min passion for netop perlehyacinter. Dådyrene er OGSÅ vilde med dem, til min store fortrydelse. (Eller rådyr, rensdyr, what ever. Noget med gevir). Derfor står jeg hvert forår med næsen parkeret nede i plænen, kun for at opdage, at der har været andre før mig. Og hvert år bliver jeg stadig lige skuffet. Jeg ser på slatne, afgnavede rester af noget der engang var en perlehyacint, men som nu er forvandlet til vraggods fra andre eksistensers hengemte salatbuffet. Det ER vitterligt ikke meget jeg forsøger at få til at gro i den have, det skal guderne vide, og der er ingen tvivl om, at jeg ville være blevet en ustyrlig dårlig gartner. For eksempel er det pæretræ, som jeg købte for snart syv år siden, cirka ti centimeter lavere end da vi plantede det. Og der er da alligevel lidt af en præstation. Men også her skylder jeg min egen ære at sige, at det er de dersens gevirudrustede eksistenser, der igen har været på spil.
Og dermed er blevet min erklærede fjende nummer ét.

På trods af deres høje nuttethedsfaktor, udsteder jeg derfor dødstrusler i flæng. Også selvom vi ikke ejer skydevåben, har jagttegn eller deslige som kunne fordre, at vi tog livet af den slags kræ. Måske jeg skal gøre brug af ungernes nerveguns (så kan de da endelig blive brugt til noget fornuftigt!). Har overvejet noget skiltning. Tror nu desværre de er ligeglade.

Det er med andre ord endnu ikke lykkedes mig at nedlægge synderen (perlehyacintdræberen), men jeg holder hof den dag det sker, og DU er inviteret med som æresgæst.

Og indtil den dag: Perlehyacinter i vindueskarm.

Og nu er løgsæsonen så slut, meddelte min lokale plantepusher mig forleden. Oh no.

Så sprøde og knasende. Så levende. Altså lige indtil de bliver spist.

Take care out there!

Dagens ordveksling
(som godt nok er fra i fredags….)

Mor til Mindste Pode: ”Skal du ha’ denne her med i sommerhus?”
(Der viftes lidt med et tøjdyr, formerly known as ’Hunni’)
Mindste Pode: ”Den hedder Noah.”
Mor: ”Hedder den Noah?!”
Mindste Pode: ”Ja!”
Mor: ”Hvor længe har den heddet Noah?”
Mindste Pode: ”I så’nnnn… tre dage?”

Godt så.

28 tanker om "Perlehyacinter, min bare….."

  1. Mette

    Her dør alt uden dådyr hjælp. Hækken er det eneste i vores have der ikke dør… Smukke blomster som ville dø hurtigt i det her hus. Don’t know what we do wrong…. God søndag:)

    Svar
  2. Laila

    Her hos os gror tingene fint (inkl. ukrudtet )vi har valgt (hmm været nødt til ) en “blomsterne gror hvor de vil gro have” Må indrømme jeg er vild med den,specielt nu hvor alt titter frem.
    Vi får ikke så tit besøg af dådyr (selv om vi bor på landet) men andet vildt(ikke løver,tigere ect nærmere fasaner og harer )kigger da forbi.
    God søndag😊

    Svar
  3. /ks

    Jeg tror det er rensdyr!
    Og så er det da klart at Hunni hedder Noah. Doh! Kan du da sige dig selv.
    Det med grønne fingre og have-fiduser vil jeg ikke kommentere på. Noget med ikke at kaste med sten når man selv bor i et … orangeri med det fineste glas-mosaik. Eller noget i den stil.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Åh, tak for den kommentar, søde /ks! ❤️ Ja, det med Noah burde være indlysende. Ved ikke hvad i alverden jeg dog tænkte på!

      Svar
  4. Birgitte B

    Åh ja glæden ved et sommerhus. Den tror jeg du deler med mange. Der er noget med at hegn rundt om træer kan hjælpe, men ellers så er der vist kun jagttegn tilbage 😉 kh. Birgitte

    Svar
  5. Ellen

    Stakkels dine smukke perlehyacinter! Du har sikkert heller ingen tulipaner, så?
    Jeg holder meget af de vilde dyr – de skal bare holde sig væk fra min have, uanset hvor stor nuttethedsfaktoren er – og det gør de da heldigvis også; de har ikke en kinamands chance for at komme ind. Nu er der så heller ikke så mange rådyr her helt ude langs Præstøfjorden … har på fornemmelsen, at de bedre kan lide skove end vand …

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, de er nemlig stakkels, mine perlehyacinter! Jeg har aldrig set skyggen af en tulipan i haven, men jeg har faktisk heller ikke gjort forsøget…

      Svar
  6. Lene

    Hjortetaksolie siger jægeren og landmanden, det skulle få dem til at afholde sig fra træerne. Blomsterne har jeg dog ikke noget råd til, nogen siger at menneskehår skræmmer dem væk, men det vænner de sig til.

    Svar
  7. Anette

    Kommer gerne til hjortebøf, tror du har då eller rå, næppe rensdyr (så det da en imigrant) http://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-miljoe/Ud-i-naturen/Naturformidling/Hjorte
    fine perlehyacinter.
    imponerende med skrumpelever pæretræ
    prøv at skræmme bæster med lyd, problemet er nok at i ikke er der ofte nok…. hegn er nok ligegyldigt, medmindre i vil bygge en mindre fæstning.
    selvfølgelig skifter bamsen navn, det da klart være nu vågen 😉

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, hegn er helt underordnet, og du har ret; vi er der simpelthen alt for sjældent til at kunne gøre noget ved problemet. Suk.

      Svar
  8. Fruen i Midten

    Hjortetaksolie har også en vis effekt på blomster. Minder mig om, at jeg må gøre noget, mens mine tulipaner stadig står i mit bed og ikke ligger i en bambi-mave. Men spær poderne inde, mens du har gang i det der olie; det stinker noget så grusomt, og hvis man ikke passer gevaldigt på, ender det på fingre eller værre steder. Rådyrene er sikkert ligeglade med jeres besøgsfrekvens. Her har vi ofte rådyr i haven på trods af både Kamel og daglig tilstedeværelse. Søde, men irriterende bæster.

    Svar
  9. MaleneL

    Hos os æder bambierne også alt. Friske grønne kirsebær, rosenknopper, tulipaner you name it. De to ældste af mine børn og jeg lagde ellers mindst 1000 løg ud i efteråret, nu blot for at konstatere, at bambierne har spist det, der er pænt, inden vi når at se det. (Heldigvis går de uden om rabarber!!!) – Til ungernes store forargelse, lige indtil jeg mindes dem om, at vi spiste lækkert hjortekød for et par uger siden, som en lokal jæger havde nedlagt og som jeg havde lagt billet ind på. Så syntes de også, at det måske gik lige op…

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Hehehe…! 😂 Det er alligevel godt gået at I spiser dem! Det ku’ være jeg også skulle investere i et par hjortebøffer til weekenden!
      Håber ikke jeres løg er all gone-gone…. Tusind løg; det var alligevel en del! Håber VIRKELIG de kræ får bare LIDT ondt i maven 😉….

      Svar
  10. Miri

    Dine “bur” perlehyacinter er nu meget smukke 🙂
    Jeg kender meget godt til alle de udyr, der æder tulipaner, krokus og andre skønheder………

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Tak, Miri – jeg synes også de gør sig godt til i vindueskarmen! Hvor er det dejligt at se dig i Blogland igen! ❤️

      Svar
  11. Pernille

    Vi har dem også kun fra bur. I vores have lever der nogle usædvanlig klamme sneglearter, der æder alt hvad de kan komme i nærheden af. Allerhelst spæde skud 🙂
    Men når de burdrevne visner, får de selvfølgelig muligheden ude i det fri. Også selvom de aldrig når en højde over en halv centimeter.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Det lyder godt nok ikke rart med de klamme, klamme snegle 🐌. Så hellere dådyr, fristes jeg til at sige….

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *