Hørt i påsken. Vi skyder med spredehagl….

Jeg undskylder på forhånd over den manglende røde tråd i dette indlæg; jeg føler for at skrive lidt rodet lige i dag, som er den sidste dag i ferien. Uf, den fik alt for hurtigt ben at gå på, den påske!

Vi tilbragte fem dage i sommerhus, og apropos, så har jeg i den anledning en status på sommerhusdilemmaet, som jeg luftede for et par indlæg siden. Og status er: Vi går all in på projektet. Vi beholder det, og bygger til. Og tager livet af det avocadogrønne badeværelse. Simpelthen. Beslutningen traf vi ret hurtigt, og blev i virkeligheden foranlediget af at vi opdagede et hul i taget.

Hullet blev opdaget fordi ungerne skød et eller andet op på taget, som fordrede noget voksenhjælp, og da først Mand havde spottet hullet, syntes han, at det var en rigtig god ide at fikse det med en gang gaffatape (eller gaffeltape, som det hedder herhjemme) helt uagtet at han kort tid for inden havde gjort kål på en halv liter lokalbryg med en alkoholprocent på 9,5. Måske ikke det bedste tidspunkt at stille sig op på en stige, heller ikke selv om jeg jo generelt er stor fortaler for at tape ting, men der må trods alt være grænser, tænker jeg.

Næste dag kom der en autoriseret tagmand på banen, som på mindre end et nanosekund konkluderede, at en mår har splittet vores tag ad, og efterladt isoleringen i et syndigt kaos tilsat et hav af døde fugle og mårlort.

I kølvandet på de døde fugle og al mårlorten lavede vi en lille brainstorming over potentielle forbedringsmuligheder.
En af poderne bidrog med denne liste:


Hvad det hele ender med, kommer der sikkert mere om på et senere tidspunkt, men pt. vil jeg blot sige, at jeg til tider er på nippet til at give poden medhold i førsteprioriteten, for hold nu op hvor er vi (eller faktisk mest jeg) udfordret på signal derude på landet. Hvis jeg står på tæer på havebordet og vifter lidt med telefonen i en syd-sydvestlig retning, så kan jeg til tider være heldig. Og ja, jeg ved godt man siger, at alt godt kommer til den, der venter, men det er ikke tilfældet hvad angår langsomt internet, skulle jeg hilse og sige. Christ, altså.
Tilsvarende kommer langt de færreste opkald igennem på min telefon.
Derfor ringer Mand nogle gange til én af ungerne, hvis han har brug for at ringe til mig; for eksempel i mandags, da han var på arbejde mens vi andre stadig var i knaldhytten.
Det kommer der sådan nogle samtaler her ud af:

Riiiiing!
Mellemste Pode: “Ja hallo, det er Mellemste Pode!”
Mand: “Det’ far. Kan du ik’ lige finde mor?”
Mellemste Pode: “Jamen mor er her ikke….”
Mand (bestyrtet): “Er mor der ikke?!”
Mellemste Pode: “Nej, jeg ved ik’ lige hvor hun er!”
Mig: “Jeg er herude!…”
Mellemste Pode: “Nååh, hun er ude i udestuen…”
Mig: “Jeg kan godt tale med far!”
Mellemste Pode: “Nej, hun maler!”
Mig: “Hallo! Jeg kan godt tale med far!”
Mellemste Pode: “Okay far, det siger jeg!”
Mig: “Skal jeg tale med far?”
Mellemste Pode: “Nej, nu er det for sent, nu har han lagt på. Du skal ringe når du er færdig….”

Og nu vi har gang i de skøre samtaler, så er påskedagene blevet krydret lidt ekstra af Ældste Pode, der vælter sig i vittige kommentarer for tiden, her er én af de bedre:

Mindste Pode sidder på toilettet, og kalder:
“Mor, du ska’ tørre efter!….. Og der er en MYRE herude!”
Ældste Pode: “Det er nok fordi det er en TISSEmyre…..”

Ja, han sprøjter dem ud i en lind strøm. Der kommer simpelthen næsten en bemærkning til alt, for eksempel “Er der kogt æg?! Ægcellent!” – og så ligger ungen flad over sine egne vittigheder et halvt minuts tid indtil han fyrer den næste af. Og efterlader mig cirka sådan her:


Jeg vælger at trække ‘det er en fase’-kortet.
Det det være (pleasepleasepleaseplease)…..

I de sidste påskedage har vi været i Jylland til noget håndboldstævne, som ældste poderne deltog i.

Her var det mig, som kom til at ytre mig yderst uhensigtsmæssigt:
Vi befinder os i det klasselokale på en skole i Århus, hvor Ældste Pode sammen med sit hold er ved at indlogere sig. Man skal forstille sig et virvar af luftmadrasser, ildelugtende præ-teenagere og frikadellemadder. Høj stemning, lidt boogie woogie, men også nogen forvirring.

Ordene der kom ud af min mund var disse: “Skal jeg hjælpe dig, Ældste Pode?” ….

Ganske uskyldigt, n’est pas? Det skulle man mene, men ikke når der er en næsten-teen i billedet. “Nej tak”, sagde poden sammenbidt som en bugtaler, mens han skammede sig så åbenlyst, at jeg ikke havde været det mindste overrasket, hvis gulvet havde åbnet sig og opslugt ham lige foran næsen på mig. Og hvis podens kropssprog kunne udtrykke sig med ord, ville det være noget i retning af “Åh Gud. Lad mig dø. Nu.”

Man skal virkelig veje sine ord på en guldvægt.

Afslutningsvist vil jeg lige dele denne kommentar, som Mindste Pode stod for fredag aften klokken lidt i syv:

“Kan man overhovedet SE Disney Sjov i Jylland??”
(Efterfulgt af et: “På hvilken kanal viser de det så?”)
Ak, mine københavnerunger.

Køreturen hjem taler vi ikke om. Eller det gør vi måske. Men ikke i dag….
Håber din påske har været skøn! ❤️

12 tanker om "Hørt i påsken. Vi skyder med spredehagl…."

  1. /ks

    Nu forstår jeg bedre, hvorfor du gerne ville smittes med oprydningsfeber 😀
    – jeg troede I havde noget a la “vi gemmer os helt væk fra verden og spiller ludo, drikker grøn te og spiser KUN speltboller med chia-frø” kørende i det der sommerhus. Det viser sig åbenbart at det mere er “mårlort, døde fugle og dårlig toiletdør”?! Hmmm … godt ferien er slut i morgen 🙂

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Speltboller, siger du?! Nej, Gud fri og bevar mig vel! Vi foretrækker mårlort og fuglelig til hver en tid.
      Ja, en bedre toiletdør står højt på podens liste over forbedringsønsker – det var sjovt nok ikke noget af det, som nogle af os andre havde i tankerne! 😆

      Svar
  2. Karin

    Selvfølgelig har vi Disney Sjov i Jylland, det kommer også kl. 19 om fredagen på DR1 😉
    Jeg stor nyder dine poders trin i udviklingen, og perioden med jokes med sproget, mindes jeg var en lang periode. eller var det bare fordi nr. 2 overtog efter ældste, osv. Der går desværre lang tid før børnebørnene begynder på dette, sproget skal jo lige side i skabet, før det er muligt.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Åhhh, jeg har også én, der kunne finde på at tage over, når Ældste Pode stopper. To, faktisk…. Ak, den fase kan vise sig at blive lang! 😳

      Svar
  3. Laila

    Jeres sommerhus lyder til at være det som ejendomsmægleren vil kalde er håndværkertilbud.
    Kan godt forstå I beholder det,så er der aldrig risiko for at kede sig i ferierne 😉
    God aften 😊

    Svar
  4. Monica

    kære skøre mor – tusinde tak for din blog! tænk jeg syns det var så træls at trække i arbejdstøjet efter 5 dages påskefri – men så læste jeg her hos dig og straks kom der smil på læben!
    Kan næsten ikke vente med at høre om turen hjem!!
    Skønne unger ! og skønne forældre!
    God sommerhusbeslutning!

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Tusind tak for dine søde, søde ord, Monica – de varmer virkelig! ❤️
      Og bare for en god ordens skyld, så syntes jeg også det var røv-hårdt at stå op i morges!….

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *