Råkost one way or the other

Nå, det var køreturen hjem, vi kom fra.

Tre timers kørsel fra Århus til Frederiksberg. Det kan godt være tre lange timer, især når de sidste kampe ikke er gået fuldstændig som planlagt (…) og stemningen derfor måske ikke er sådan heeelt spitze, men når så den ene pode efter kort tids kørsel tilmed konstaterer, at han har det ret dårligt, så er tre timer virkelig lang tid.

Først prøvede vi at klappe dårligdommen ned med en spisepause. Pågældende pode havde ikke været overdrevet begejstret for forplejningen under håndboldstævnet, og havde tilsyneladende haft (alt for) lavt blodsukker i minimum halvandet døgn. På en rasteplads fik poden derfor hældt betragtelige mængder pastasalat, rugbrødsmadder og ikke mindst gulerødder indenbords. Tilbage i bilen blev der fundet en pude frem, og poden blev beordret til at tage en lur. Poden tog en (meget) kort lur, og bedyrede efterfølgende, at nu gik det bedre. Det var dog en stakket frist, for efter ganske få kilometer var han igen ligbleg og skeløjet. Poden fik vand og en pose. På det tidspunkt ligger vi og rutter rundt på motorvejen hvor det ikke sådan lige er til at holde ind til siden. Poden åbner et vindue, men intet hjælper, og poden siger, at nu har han det VIRKELIG dårligt. Fra denne ytring og til frokosten får sit glædelige gensyn med verden, går der kun ganske, ganske kort tid; ud kommer pastasalat, rugbrødsmadder og i særdeleshed gulerødder. Poden begår undervejs den fejl, at han prøver at kaste op ned posen, der ligger i skødet, og ikke ned i posen, sådan som forældrene havde tiltænkt. Bugger.

Derfor er det nu pludselig ikke kun poden, men faktisk i aller højeste grad bilen, der er ramt af køresyge. Og faktisk også mig, der sidder på sædet foran. Pode rammer med andre ord stort set alt. Delicious, not?

De øvrige poder har aldrig nogensinde set noget lignende, og er nu helt, helt stille. Sjældent er de blevet underholdt så godt, og de sidder som stenstøtter, den ene mere foroverbøjet end den anden for ikke at gå glip af noget.

Vi kører således et ukendt antal kilometer i larmende tavshed overhældt med pulveriserede gulerødder, indtil vi (igen) havner vi på en rasteplads.

Her skal der skal skiftes tøj. Fra top til tå, fra inderst til yderst, intet mindre. Og der skal rengøres bil så godt som den slags nu lader sig gøre ved hjælp af uanede mængder toiletpapir, sure håndboldhåndklæder og vand fra uhumsk motorvejstoilet. Mand er ikke glad. Poden derimod er vældig, vældig glad, for han har fået det godt igen. (Heldigvis!).

Hele seancen tager sin tid. Mens Mand renser måtter, giver jeg den pågældende pode et lynkursus i hvordan det er meningen, at man skal brække sig ned i en pose og ikke en pose. Vi står midt på parkeringspladsen, og jeg gør mig i nogle relativt store bevægelser, som muligvis bedst kan sammenlignes med en stewardesse, der illustrerer hvor nødudgangene er, og hvor iltmasken hænger. Jeg ville så meget ønske, at vi var nogen af dem, som sad i de andre biler, og drak kaffe rundt omkring. De er virkelig blevet underholdt af al vores renden frem og tilbage. Og de har kunnet tænke ’godt det ikke er os’. Men nu var vi desværre ikke ’de andre’, vi var jo faktisk ’os’. Os, der efterfølgende fortsatte rejsen i en bil, der faktisk godt kunne have lugtet værre end den egentlig gjorde, men stadigvæk var meget langt fra lækker. Jeg tror i skrivende stund, at Mand har rengjort bil minimum tre gange. Og jeg har vasket et par maskinfulde ekstra tøj.

‘Lang dags rejse mod nat’ er der vist en bog der hedder. Tror ikke den handler om en lang køretur, men titlen var pludselig meget rammende. Og apropos bøger (og for at indlægget ikke kun skal handle om køresyge), så vil jeg lige runde af med at slå et slag for de to seneste bøger jeg har læst:


De er fantastiske! Læs dem, hvis du er en sucker for det velformulerede og gode drama.

Håber du er kommet godt i gang med ugen, det er heldigvis en kort en af slagsen!

41 tanker om "Råkost one way or the other"

  1. Mette T

    At rejse er at leve…. bare ikke med børn, der dør man en lille smule hver gang! Din (i øvrigt ganske underholdende) historie bragte en masse (brækfyldte) minder op i mig af rejser med syge børn.

    Sidste år fangede jeg fx min søns bræk i hånden, mens jeg kørte på en svensk motorvej i tæt tåge midt om natten. Det var MIG der kørte. Min mand vågner fra bagsædet og siger jeg skal dreje fra (som om jeg ikke havde tænkt det?!). Det er bare rigtig svært at skifte gear, når man har fanget brækket. Det var på vej TIL skiferie. På vej hjem var 3 ud af 5 ramt af sidste års onde influenza, og selv samme lillebror kastede op samtlige 1000 km. Jeg kan bevidne at de poser man får på de svenske tankstationer er så smart indrettede at der er huller i, så børnene ikke bliver kvalt i dem! Ikke praktisk til brækposer!
    Suk….

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Hahaha!… 😂 – undskyld, jeg hyler af grin (vi må gerne grine af hinanden, ikke?) – det lyder virkelig ualmindeligt rædselsfuldt! Hold kæft jeg ville ha’ kogt suppe på den fortælling i lang tid, hvis det var mig… Hjemme hos os er det som regel altid Mand, der præstere at gribe brækket, men han har også er klart større talent for at gribe ting end jeg har. Heldigvis er det kun sket indenfor hjemmets fire vægge, jeg tør slet ikke tænke på hvad man gør i en situation som den du beretter om… Men tusind tak til dig fordi du deler! ❤️

      Svar
      1. Mette T

        Du må grine lige så højt du vil 🙂 Det plejer heller ikke at være mig der er bræk-griber! Det er min mand. Jeg fik i øvrigt en pose om hånden, kørt af fra motorvejen og tørret hånden af i sneen.

        Svar
        1. Maude Forfatter

          Respekt! I har simpelthen formået at holde hovedet iskoldt midt i opkastningshelvedet og med 120 i timen bogstaveligt talt! Jeg er big time imponeret! 👍

          Svar
  2. Ellen

    Puhhh – sådan noget kan jeg slet ikke klare, men man er jo bare nødt til det, når man står i situationen.
    Både Mettes og din historie gjorde mig helt dårlig, samtidig med at jeg grinede af dem begge to.
    Jeg føler med jer. Og morer mig 🙂

    Svar
  3. M

    Måske det er værd at overveje at kaste penge i et sæt Sea Bands akkupresurarmbånd. De er guld værd mod transportsyge. 🙂 Hilsen den næsten 30-årige, der stadig bliver køresyg

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, jeg har godt hørt om dem; det kunne være jeg skulle overveje sådan nogle (- jeg bliver også virkelig let køresyg… 😜)

      Svar
    2. Mette T

      Vi har dem, både i voksen og børne størrelse. De virker faktisk – ikke meget men dog noget. Jeg har mine på når jeg er i Tivoli 🙂

      Svar
  4. Anette

    sikke en tur, men maden kan da ikke være meget fordøjet. hvis lugten stadig er der, mos så den spray jeg brugte mod hunde bræk (og andre ydgydelser fra kroppen) virker på podebræk….
    håber i er vel hjemme nu, alle friske og at pode har lært at bruge en brækpose rigtigt.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Det lyder som om vi skal ha’ fingre i sådan en spray!… Samt et eller andet, der fjerner skjolder…. 😳

      Svar
      1. Anette

        Det gør den også lidt… altså om den kun virker på hunde udgydelser ved jeg ikke… den er lavet til urin… men jeg finder den virker på det og afføring og bræk.
        heder urin væk eller ligne.
        cilitbang har også nogle gode sager til det… normalt ikke vild med dem (primært fordi jeg ikke kan fordrage deres reklamer)

        Svar
  5. Mette

    Vores mindstemand er heldigvis god til at ramme posen når han bliver køresyg. Han kastede op i går aftes og ramte heldigvis toilettet. Håber bilen er bræk-lugt-fri snart. Tak for boganbefalinger:)

    Svar
  6. Fruen i Midten

    Årh gys altså, hvor fantastisk forfærdeligt og skrækkeligt ulækkert – og utroligt skægt at læse om. I må have fat i professionelle for at få den bil til at lugte godt igen, er jeg bange for. Og så er jeg ret imponeret af ‘de øvrige poder’, der bare er totalt fascinerede af underholdningen. Jeg er 300% sikker på, at Donnaen under lignende omstændigheder havde valgt at være solidarisk med bræk-poden. – Og jeg ville selv have haft mit hyr med ikke også at være det …

    Nattergalen er kommet på vil gerne læse-listen – tak 🙂

    Svar
    1. Maude Forfatter

      ‘Nattergalen’ er fantastisk!
      Ungerne havde the times of their lifes! Har aldrig set dem så paralyserede, virkelig spøjst.

      Svar
  7. Dorte

    Vi har sådan nogle riller i vores bil, som vores sæder kan køre frem og tilbage i (vi har det der kommer tættest på at minde om en bus, som bil pga vores mange børn). I disse riller, som på det nærmeste er umulige at komme til med voksne menneskerfingre kan der både gemme sig opkast, tic-tac (aldrig uddel tic tac i bilen), chips og andre lækkerier. Vi har prøvet at være dem der render rundt som I gjorde. Det er helt sikkert sjovere at være dem der kigger på end dem der er den :-).

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Uden tvivl! Nej, der bliver ALDRIG uddelt noget som helst (som i intet) spiseligt i bilen, Mand er meget OBS på at holde bilen nysselig og undgå chips og deslige utilgængelige steder. Vi har også en ret stor bil. Nu med opkast…

      Svar
  8. Monica

    uh.. åh hvor minderne kommer til én… havde en pipfugl som lige pludselig kunne pippe “jeg har ondt i halsen” og så skulle bil kastes ind til siden i en ALLERHELVEDES fart, og barn ud, ellers så… vi nåede det.. somme tider..
    eeelsker Liane Moriarty !!

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, Moriarty er SKØN!
      Jeg vil tro man faktisk ikke rigtig sådan for alvor er prøvet udi rollen som forælder, hvis ikke man har bare en lille bitte opkastningsepisode at reklamere med! 😝

      Svar
  9. Laila

    Kan blive helt træt bare tanken om al den rengøring af bilen. Men selvfølgelig var det værst for poden både at kaste op og de der kampe som ikke gik som planlagt(hele to ting😉)
    God aften.😊

    Svar
  10. Karen

    Sidste år havde vores den ældste omgangssyge nytårsnat, dagen gik og han fik det godt og jeg var ved at få spat af de tre unger, så jeg tager en rask beslutning at tage hele familie i IKEA. På vej mod ikea bliver jeg overbrækket af mellemst barn (er dog lidt glad for at han ikke brækkede sig i kugleland i ikea). Vi vendte bilen og mens jeg vaske mig og barn og manden vasker bil, krydses vores vej. Her siger manden; jeg har også kvalme… det har jeg også svare jeg! Kan godt afsløre at begge voksne på martriklen gik ned med opkast ca. 1 time efter….

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Oh Lord!… Det lyder godt nok som en voldsom omgang. Bræksyge i uskøn forening med køretur, IKEA og kugleland, det lyder ganske enkelt som et sandt mareridt! Godt at det er overstået, og transmogriffet om til en god historie! Stor tak til dig fordi du tog dig tid til at dele den med os andre! 😘

      Svar
  11. S.

    Åh hvor jeg føler med dig. Og manden. At rengøre en overbrækket bil er ikke let. Overhovedet. er forresten ret imponeret over poder der ikke kommenterer opkastende pode. Det ville ik ha sket her. håber i får bugt med lugt… kh S.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, jeg er stadig målløs over de øvrige poders reaktion! Ikke så meget som et ‘Adr!’ eller noget som helst andet undslap deres mund.
      Ved ikke hvad det ender med med den bil. Tror det er værre med de fysiske skader i bilen end lugten som sådan. Min svigermor har netop spurgt Mand, om ikke han skulle ha’ ny bil. Det var selvfølgelig en løsning! 😝

      Svar
  12. Øglemor

    Hahhahahhh – altså, jeg ved godt, at det næppe har været ret sjovt i situationen, men det er RET sjovt at læse om det. Primært fordi det ikke er mig, der har fået udspyet råkost over det hele 🙂 Håber, alle mand er rene og friske igen!

    Har lige læst to af Moriartys bøger, både den du anbefaler og The husband’s secret. Jeg var faktisk mest vild med sidstnævnte, men det skyldes måske, at det var den, jeg læste først. Eller at jeg gik lidt død i ‘cliffhanger’-halløjet fra førstnævnte. ForTÆL nu, hvad der skete til den barbeque, goddammit! 🙂

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Hehe… 😝 Det er jo hendes måde at skrive på! Hvis du blev irriteret over barbecue’en, så bare vent til du læser ‘Store små løgne’, så bliver du SINDSSYG!…. Jeg elsker det nu, synes hun er genial!

      Svar
  13. LP

    Da min store dreng kastede op i bilen midt i den værste myldretraffik, fik hans dengang 3-årige lillebror travlt med at deklarere, at det altså ikke var HAM, der var ked af det og kastede op, og at han da bare var glad og i godt humør. Super u-empatisk som kun sådan nogle rollinger kan være, og storebror skummede af raseri. Puh, det blev en lang dag…

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Verdens LÆNGSTE dag, må det ha’ været! Jeg havde egentlig også forestillet mig, at mine øvrige poder ville benytte lejligheden til at skinne på en billig baggrund, men det skete som sagt sjovt nok slet ikke. Heldigvis, for jeg var nok kommet til at hugge hovedet af dem, hvis de havde gjort det….
      Rigtig god weekend til dig og dine! ❤️

      Svar
  14. Livsglimt

    Der er så utrolig mange ting at lære: I pose, ikke PÅ 🙂
    Stakkels mand, der passer så godt på sin bil … Og lidt dig, der måske fik bræk i håret! 😆
    God weekend Maude ❤

    Svar
    1. Maude Forfatter

      OG i hovedet. Bræk i hovedet altså. Lige da jeg vendte mig om. Ik’ sjovt.
      Også rigtig god weekend til dig, Lisbet! ❤️

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *