Ærligt talt

Mand forstår ikke det her blogger-halløj. Hvilket er lidt paradoksalt, fordi det egentlig var ham der foreslog det. Og da han først havde foreslået mig at lave en blog tog det mig mindre end et splitsekund at indse, at det slet ikke bare var en mulighed, men derimod en nødvendighed. Og i virkeligheden et svar på meget, som jeg havde manglet.

Som udgangspunkt tænkte Mand nok (tror jeg), at bloggen skulle være sådan lidt mere, hvad skal vi sige, knapt så larmende i sin ordlyd. Derfor er Mand ofte er lidt uforstående overfor bloggens tekster; han forstår med andre ord ikke hvorfor jeg skriver de indlæg som jeg gør. Hvorfor jeg har behov for at udbasunere bestemte typer hændelser på en bestemt måde. For ja, nogle gange bliver fremstillingerne jo ret karikerede. Det ved jeg godt. Og hvis du undrer dig – ligesom Mand – så er svaret dette:

Mit liv er langt fra lige så kaotisk som jeg til tider beskriver det. Mange ting (rigtig mange ting, faktisk, måske endda de fleste) fungerer. Vores unger kommer for eksempel i skole til tiden med rent tøj på. Hver morgen. Om vinteren har de tilmed varmt overtøj, og huer og vanter på, også selvom det hvert eneste år kommer som en stor overraskelse for min mor. Vi har børn der faktisk er så søde, at lærerne spørger om de må få opskriften (I kid you not), og andre mennesker, som ikke ved at jeg blogger om kaos, ville aldrig nogensinde tro det, hvis jeg sagde det. (OK, der er måske et par stykker, som godt ville tro på det….)

Men hvorfor så? Fordi jeg føler kaos. Jeg føler et tab af kontrol så afgrundsdybt at det faktisk er sådan i min virkelighed. Mands virkelighed er en ganske anden, og helt uden kaos (det meste af tiden). Det er forskellen på ham og mig. Og én af grundene til, at jeg slet ikke ville kunne fungere uden ham.

Men for at overleve den kaos, jeg føler, bliver jeg nødt til at gøre noget ved den. I den virkelige verden så prøver jeg at pudse facaden, men i cyberspace bliver jeg venner med noget af det, som omverdenen ikke ser. Jeg bliver – sagt på en anden måde – fortrolig med vasketøj, færdigretter og nullermænd når jeg blogger. Jeg tilsætter lidt humor og måske en gif (please kill me!), og så overlever jeg alle de ting, som ellers ville æde mig op indefra hver gang jeg er så langt fra idyllen i en Bamseline skyllemiddelreklame som det overhovedet er muligt at komme.
Så bruger jeg det hele til noget. En underlig dans, jeg danser, hvor det ikke gør noget, at man ikke har en rytme i kroppen. Og så bilder jeg mig selv ind at du en gang i mellem kan se lidt af dig selv i en enkelt fortælling eller to.

Men det er stadig en balancegang, fordi der er andre personer involveret. Det kan være meget svært at skelne imellem hvad der er privat og hvad der er personligt. Hvor meget jeg skal give efter for mit behov for at få luft via denne kanal, og hvornår jeg ikke skal. Jeg har valgt en del fra, som i min ideelle verden ville blive blæst ud i cyberspace, men det ville nok ikke være hensigtsmæssigt. Der er med andre ord et filter. Et filter, som jeg egentlig gerne ville være foruden, men som ikke desto mindre bliver nødt til at være der. C’est la vie. Man kan ikke både blæse og ha’ mel i munden, er der vist nogen, der siger.
Men når det så er sagt, så er jeg virkelig glad for at du danser med på den skøre dans jeg har gang i her på domænet! Og hvis du mangler lidt musik til dansen, så lyt med her:

Dagens sang

”Bare Necessities”

Pas godt på dig selv derude! ❤️

42 tanker om "Ærligt talt"

  1. Ellen

    Jeg forstår dig så glimrende – måske lige med undtagelse af tab af kontrol, som ikke er et problem for mig. Og den kan man så tolke, som man vil 😉
    Min mand forstår mig heller ikke helt, hvad alt det der bloggeri angår, men jeg har da endnu ikke overskredet hans grænser. Så vidt vides …
    Der var så mange ting, jeg gerne (også) ville skrive om, men den går ikke i et offentligt forum, og nogle meget få gange ville jeg ønske, at familien ikke læste med, men det ved jeg, at den gør, så jeg er nødt til at beherske mig 🙂
    Skriv endelig forsat om din kaosverden – det er underholdning på højt plan!

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Og det der med (selv)beherskelse, det er VIRKELIG en kunst!…. 😳
      Tak for din kommentar, Ellen!

      Svar
  2. Mette

    Ja jeg behersker mig også og tror egentlig alle bloggere gør. Giver Ellen ret i, at sommetider ville det være rart hvis familien ikke læste med. Jeg er glad for du ved, at blogge får lidt styr på dit kaos. Der er rigtig meget vores dejlige mænd ikke forstår. Det er derfor de altid er der for os…. 🙂 dejligt indlæg. Tanker herfra:)

    Svar
  3. Birgitte B

    ALLE bloggere viser jo kun det frem, som de har lyst til. Nogle har kun lyst/behov til noget overfladisk, andre til det mere dybe. Nogle bruger det som ventil for at skrive (mig!) og andre for at få afløb for … ja, kaos i livet. Det er de fleste læsere vist med på (håber jeg). Ligesom Instagram og til dels FB, så viser vi det, som vi vil – eller har brug for.
    Kh. Birgitte

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Jeg tror faktisk at rigtig mange bloggere har lyst til at vise meget mere end de egentlig gør. Jeg tænker selv dagligt på, hvordan jeg kommer omkring det. Jeg ville virkelig godt servere rub og stub; rådt for usødet….

      Svar
  4. Livsglimt

    Jeg synes faktisk at det har været en lille smule trist at erkende, at der er nødt til at være flere filtre end jeg gjorde mig klart fra starten. Jeg var meget drevet af at ville blogge ægte og åbent. Det er jeg stadig, men realitetstilpasset 🙂

    Svar
  5. Henriette

    Altså, jeg havde sagtens fanget, at bloggen er en humoristisk og karikeret bearbejdning af din/jeres virkelighed og jeg har hele tiden været bombesikker på, at du/i er nogle virkelig ansvarlige og gide forældre.
    Jeg synes, det er befriende at læse blogs, som ikke kun viser glansbilledversionen af et liv, desværre er der slt for få af dem tilbage. Desværre skyldes det jo nok, at der sidder mennesker ude foran skærmene, som hverken ejer humoristisk sans eller “Gelassenheit” og derfor er filtre nok nødvendige.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Tak for din kommentar og for dine søde ord! ❤️ Ja, filteret er jo nok kommet for at blive, er jeg bange for. Måske en dag….

      Svar
  6. Fruen i Midten

    Jeg forstår dig godt. Tror jeg helt bestemt. Jeg oplever også kaos på en helt anden måde end Gemalen. Hvorfor ved jeg ikke. Men det er ind i mellem meget heldigt, at det er sådan. Altså, at han ikke oplever kaos …

    Min blog er også realitetstilpasset – sikke et fantastisk godt ord! Anderledes kan det vist ikke være.

    Og ja, selv om jeg ‘kun’ har et styk Donna og ikke tre Poder, kan jeg godt genkende en del 🙂

    Svar
  7. Lene

    Der er så meget mænd ikke forstår. I starten læste min mand meget med og indimellem, når jeg følte, at jeg måske overskred en grænse for ham, fik han lov at læse kladden 🙂
    I og med at familie, kolleger og venner læser med, så har jeg også et filter på. Jeg har utallige kladder, som aldrig er blevet udgivet, men som gjorde at jeg fik skrevet mig ud af en tilstand
    Bliv endelig ved med din vinkel på hverdagslivet, jeg elsker det 🙂

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Tak, Lene! Herhjemme læser Mand også en del indlæg igennem før der bliver trykket ‘udgiv’. En enkelt gang har jeg måttet fjerne et indlæg efter at det var sendt i æteren, ikke heldigt. Jeg tror faktisk at Mand har læst samtlige indlæg på bloggen – hvis han er stoppet så ved jeg det i hvertfald ikke…. 😂

      Svar
  8. jeanette Henriksen

    Kender det alt alt for godt..

    Jeg bruger selv min blog som en ventil, men samtidig har jeg en ret klar grænse.
    Jeg har fra starten valgt at jeg ikke ville udstille andre eller at mine indlæg ikke skulle påvirke folk omkring mig. Derfor har jeg flere gange drømt om at lave en anonym blog ved siden af, hvor jeg kunne komme ud med de lidt svære ting, det er dog aldrig blevet til noget.. Er bange for at det ville være alt for genkendeligt fordi jeg har min helt egen måde at blogge på.. så indtil videre bliver jeg bare på min pind og med mine regler..

    Tak for et dejligt og genkendeligt indlæg..

    Knus Jeanette – http://www.jeasblanketanker.dk/

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Det er mig, der takker, Jeanette! ❤️ Har også selv overvejet ‘den-ultra-anonyme-blog’, men jeg har sgu’ ikke rigtig kræfter til at holde liv i to blogs….

      Svar
      1. jeanette Henriksen

        Ja det forstår jeg godt.. Det kan til tider godt koste lidt tid og kræfter med en blog..

        Faktisk ville det være federe hvis bare der bare var en anonym blog hvor alle bloggere kunne logge ind og skrive de ting, de ikke kan skrive på deres egen blog.. 😀
        En fælles anonym blog.. ha ha

        Knus <3

        Svar
  9. Laila

    Du er super god til at se og beskrive de (måske) mere kedelige og nogen gange kaos agtige situationer i livet/hverdagen.Jeg tænker det er en gave at kunne lave disse beskrivelser, kunne da være fornøjeligt,hvis du lavede en bog om” hverdagen med et lille tvist”;0)
    God dag til dig:0)

    Svar
  10. Dorte

    Interessant emne og et, som jeg naturligvis også som blogger og i livet iøvrigt kender til. Nu ved jeg selvsagt ikke, hvad det er du gerne ville kunne skrive, men jeg ved, at jeg nogle steder har læst med på blogs/interviews eller des lige, hvor filteret ihvertfald ikke har været slået til og jeg må helt ærligt indrømme, at det – for læseren – kan være en ret tåkrummende oplevelse. Filteret er jo nok ikke nødvendigvis kun for forfatterens skyld, men faktisk også for læseren. For mig fungerer det fint med et filter – et filter, som jeg iøvrigt nøje overvejer og tager op til genovervejelse igen og igen. Det vigtigste for mig er nok, at det bliver et filter og ikke bare et glansbillede.
    Kram herfra

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, eftersom filteret jo ikke er sådan en fast størrelse så er det klart at det kræver, at man konstant er opmærksom på, hvad der ryger igennem det. Jeg synes i hvertfald at jeg gør mig mange overvejelser, og i øjeblikket næsten på daglig basis.

      Svar
  11. Anette

    Den med filteret kender jeg, faktisk også når jeg kommentere.
    men filter i tilpas dosis er vigtigt for alle både blogger og læser, samt blogger familie.
    oplever dog selv stor forståelse for hvorfor jeg blogger.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, i stor udstrækning så kender vi det jo alle sammen. Meget spændende fænomen, i virkeligheden!

      Svar
  12. S.

    Dejligt indlæg. Jeg tror som mange andre også at filtre er gode. Jeg lægger selv også et over. Nogen gange mere andre gange mindre. Tankerne om filtrene fylder nogen gange mere andre gange mindre… Det er en sjov størrelse de her tanker 🙂
    Jeg har ikke fortalt nogen venner eller familie om bloggen, så reelt aner jeg ik om de læser med. Jeg tror nej. Og jeg kan jo af gode grunde ikke spørge om de gør, for så må jeg jo røbe min blog. Og det har jeg ikke lyst til. Det er ligesom lidt personligt og privat. Sjovt egentlig, for det er jo ret offentligt…

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, det er lidt spøjst! Tak fordi du lige delte dine tanker her; jeg er meget imponeret over at du sådan har formået at holde din blog helt hemmelig – det gør utvivlsomt behovet for et filter mindre, tror jeg!

      Svar
  13. Celena

    I can appreciate, especially considering you are the lone woman in the house, that you need to vent or deal with the chaos of men in a constructive way. I feel very much the same: when I put my stress on paper (or on a blog), I can actually look at it with a sense of humour. I have a hard time doing that in my daily life 😉 It also keeps me from yelling my head off… well, sometimes it does 😉
    I love your blog! You manage to take the very thoughts in my head and communicate them! I feel less alone! Tak for det! <3

    Svar
  14. Singlehviskeren

    Ja – jeg var slet ikke i tvivl dengang jeg startede min blog – jeg ville kunne skrive lige hvad der faldt mig ind uden at skulle tage hensyn til menneskerne i mit liv 😊 Jeg har så alligevel valgt at fortælle 3 veninder hvad bloggen hedder, og ift dem kan jeg godt mærke, jeg skal træde varsomt hvis jeg inddrager dem, hvilket jeg ind imellem synes er lidt irriterende, men det er virkelig også rart at nogen man kender giver en feedback på noget man lægger mange timer i…. 😉

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, hvis man vil have feedback fra folk man kender, så er man jo nødt til at fortælle om sin virtuelle eksistens… Jeg bruger både folk jeg kender til feedback, men også enkelte gange andre bloggere. Men jeg ville som sagt virkelig ønske, at jeg var helt anonym ‘herude’. Tak for din kommentar! ❤️

      Svar
  15. Miri

    Jeg holder meget af at læse med her hos dig, du lever et liv så forskelligt fra mit eget, men du formidler det så herligt og jeg føler mig tryg herinde, fordi du har sproget i din hule hånd- respekt 🙂
    Jeg bliver selv helt ræd for at jeg deler for meget, bliver for privat istedet for personlig..Men tænker at det har jeg så gjort i mange mange år, så nu kan det så være lige meget 🙂 Jeg prøver at mærke efter, om det jeg vil udgive, er noget jeg også ville kunne lide at sige højt foran levende mennesker.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Tak for de søde ord, Miri – de varmer så meget! ❤️
      Jeg elsker din blog, det ved du, og jeg synes altid du skriver så dejligt, og at tingene er enkle og ukomplicerede hos dig!
      Jeg tror dog for mit eget vedkommende, at jeg tænker helt anderledes: Meget af det jeg skriver herinde, er ting, som jeg ikke ville kunne sige til andre sådan face-to-face. Typisk det med følelserne, og meget af det negative, som jeg lukker ud. I det virkelige liv føler jeg aldrig at jeg slår helt til, eller er helt nok i mig selv, men på bloggen får jeg i høj grad luftet mit sandere jeg, hvis man kan tale sådan om det. Sikke en lang kommentar jeg endte med at skrive her, hva’!?
      Rigtig god søndag til dig 😘

      Svar
  16. gravidgrahvad

    For mig er skriveriet også terapeutisk på den måde, at jeg får styr på mine tanker. Ikke så meget for at acceptere det, jeg slås med, sådan som det lyder til at du gør, men ligeså meget bare fordi at jeg først rigtigt ved, hvad jeg tænker, når jeg formulerer det. Jeg er også sådan et menneske, som tænker mens jeg snakker – og lidt bagefter. 😀
    Der kan godt rumstere en hel masse i mit hoved, men jeg ved sjældent helt hvad der er på spil, før jeg får det formuleret enten skriftligt eller mundtligt.

    Men naturligvis er der nogle filtre, som træder til. Jeg er relativt anonym og kendes så vidt jeg ved kun af min mand + de blogbekendtskaber, som har bredt sig til facebook-venskaber o.lign. (men ikke mere anonym end at et par hurtige googlesøgninger nok kunne afsløre min identitet), og derfor er mit filter ikke særlig meget på hvad jeg tænker og føler. Jeg har derimod et stort filter hvad angår mine børn, for jo større de bliver, jo sværere synes jeg, at det er at skrive om dem. Internettet kan gemme ting i 100 år, og selvom jeg er anonym nu, ved jeg ikke hvad der kan ske fremadrettet, og hvordan det jeg har skrevet kan/vil blive brugt. Jeg er også mere eller mindre holdt op med at poste billeder af de store unger. Mindstefyren får lov at posere lidt endnu, fordi spædbørn ligner hinanden – og fordi han er så lækker! 😀

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Han er MEGA-lækker!! ❤️
      Uha, hele denne her problematik med børn på bloggen, det kunne være vi skulle vende den på et tidspunkt, det er nemlig en rigtig svær kunst når ungerne er så stor en del af vores liv…

      Svar
  17. Pernille

    Jeg synes det er så dejligt befriende at læse din blog. Det er muligt du beskriver dit indre kaos, men det er ikke det jeg står tilbage med. Tværtimod.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *