Fucking up the master plan

Kender du følelsen af at jinxe noget? Følelsen af at man udfordrer universet? At man træffer nogle valg, som man forestiller sig kan vise sig at være ret fatale? At grusomme ting sker, som aldrig ville være sket, hvis man havde undladt at gøre noget?

Den følelse har jeg lige nu. Det handler om Mindste Pode. Og skolestart (…også selvom der stadig er halvanden måned tilbage i børnehaven, og skole og SFO først venter på den anden side af sommerferien).

Melodramatikken beror på følgende:

Én af mine poder går i en fantastisk klasse. Den anden pode går i en knapt så fantastisk klasse. Det kunne jeg skrive en del om, men jeg tænker det nok er bedst ikke at gøre det (jævnfør sidste uges filtersnak). Begge mine poder går i det samme spor, for det gør man på den skole, som mine poder går i. Når først det ene barn er røget i A eller B-spor, så ryger de resterende søskende i det samme spor. Med mindre man gør noget aktivt. Og det er så det, som vi (læs: jeg) har gjort. Jeg har kort og godt skrevet til skolen, og ønsket et andet spor. For nu at sige det som det er, er der søskendebørn vi gerne vil undgå. I særdeleshed ét søskendebarn (og ikke mindst også forældrene til dette barn). Historien bag er ret smertefuld, så fordi dette her søskendebarn skal i A-sporet har vi altså ønsket B-sporet.

Og nu er det så det viser sig, at der er to fra Mindste Podes fodboldhold og én fra håndbold, som skal i A; altså klassen vi har valgt fra. Men til gengæld skal Matthias fra børnehaven i B-sporet, og det er jo godt. Men Matthias’ fodboldkammerat skal også i B. ”Jeg håber IKKE det er ham med nummer 23 på ryggen, for han sparkede mig over benet sidst vi spillede!” sagde Mindste Pode så her forleden, og pludselig er jeg stensikker på, at det er ham i nummer 23, der skal gå i B-klassen, og pludselig koger gryden med alle rædselsscenarierne over inde i mit hoved. Og for at gøre en lang historie kort, så går jeg nu rundt i overbevisning om, at min pode havner i en forfærdelig klasse fordi jeg har gjort en indsats for det. Jeg har været inde og pille ved noget. Og på grund af min pillen, forestiller jeg mig nu at min pode skal henslæbe ti forfærdelige år i grumt selskab, og komme desillusioneret og kraftesløs ud på den anden side. You get the picture?

Jeg ved det godt; det er hysteri, men ikke desto mindre er jeg vågnet adskillige nætter badet i angstens sved (eller i overgangsalderens sved?…) over hvad jeg dog har gjort. Og selv om Mand bagatelliserer det, og siger at det bliver en fiiiin(!) klasse, så røv-panikker jeg kort sagt. Og om ganske få dage, på podens fødselsdag tilmed, skal vi over på skolen, og ha’ oplyst klassesammensætningen.
Jeg er ved at skide i bukserne over det.

Jeg håber så meget, at B-klassen bliver en fantastisk klasse. Det trænger jeg til. Jeg har nemlig som følge af alt det som er hændt i den knapt så fantastiske klasse længe slæbt rundt på en bestemt følelse, som ikke er så rar. For noget udefinerbart er sket i forhold til nogle af de andre forældre, og det er virkelig ubehageligt. Jeg er faktisk lidt målløs over i hvor høj grad forældre skal præstere og brillere i forbindelse med deres poders skolegang. Jeg har måske været blåøjet og naiv, men altså….. man skulle fra tid til anden tro, at vi selv var tilbage i skolegården (det kan godt være jeg spinder lidt videre på dette tema herinde ved en senere lejlighed, det vil tiden vise). Jeg ved godt, at man selvfølgelig skal huske at adskille sig selv fra poderne, og minde sig selv om, at vi ikke (nødvendigvis) føler det samme – men når ens børn er sårbare, så bliver man som forælder også selv meget sårbar. I hvertfald hvis man er indrettet som mig.

Nå, anyways – kryds lige fingre for en fantastisk klasse, gider du?
  

Fotograf: Palle Pophår

Dagens kloge ord

”Skæbnen blander kortene, og vi spiller.”
Schopenhauer

”Ikke det, vi oplever, men hvordan vi opfatter det, vi oplever, det udgør vor skæbne.”
Marie von Ebner-Eschenbach

”Skæbnen retter adskillige fejl hos os, som fornuften ikke ville være i stand til at rette.”
La Rochefoucauld

29 tanker om "Fucking up the master plan"

  1. Ellen

    Jeg krydser alt hvad der kan krydses! Fingre, tæer, øjne … men kun hvis du lover at følge op … vi er nødt til at høre fortsættelsen af denne potentielle gyser.
    Og dog … jeg tror nu ikke det går så galt, som du frygter, men det kan du jo ikke bruge til noget som helst lige nu 🙂

    Svar
    1. Maude Forfatter

      TAK for krydsede fingre, tæer og øjne! 😘 Jeg håber virkelig også at al min frygt bliver gjort til skamme!

      Svar
  2. Dorte

    Jeg forstår 110% bekymringerne – det er jo os forældres lod, men jeg er sikker på at du har handlet ganske velovervejet og at B bliver et hit. Måske skal du bare (prøve at) sige til dig selv, at det gør det SGU – det kan faktisk gøre en ret stor forskel (har jeg hørt ;)). Stort kram og god søndag aften

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Dét prøver jeg… Tak fordi du ikke synes jeg er fuldstændig gak-gak!….
      Også rigtig god søndag aften til dig, Dorte! 😘

      Svar
  3. Eva

    Generelt går drenge efter, hvad de selv har lyst til her og nu, hvor piger igen generelt går efter veninderne Derfor er det lettere for drenge ikke at følge bedstevennerne , generelt igen, de er ikke så fasttømmerede som hos piger. Eller på en anden måde.
    Så det skal nok gå for poden.
    Jeg var folkeskolelærer.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Oooog pust ud!… TAK, jeg tager alle de gode ting, der bliver sagt, og putter dem i min skattekiste! 😘

      Svar
  4. Emilie

    Åh, den fornemmelse kender jeg alt for godt. Jeg synes, at det er ret sejt, at du faktisk gjorde noget. Om det bliver en god eller dårlig klasse afhænger af så mange ting, og at du vil en god klasse, kan kun trække i positiv retning.

    Svar
  5. Marie

    Nej, hvor kan jeg bare følge dig. Puha det er en gyser, og det sagt helt uden ironi. Min skal i skole til næste år, og jeg er allerede ret bekymret, noget med bedstevennen der skal flytte og to valgmuligheder i forhold til skole. Og så lige det faktum at min egen ret så fortidige folkeskoleklasse var drengene simpelthen så stride ved hinanden, hvilket jo ikke er tilfældet i min søns fremtidige klasse naturligvis, men altså… I øvrigt kan jeg sagtens forestille mig det der med konkurrence mv. forældrene imellem, nøj det gider jeg godt nok ikke – ja tak til flere historier om det tema. Jeg håber og krydser for, at det hele går i orden med din pode.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Jeg krydser fingre, både for din og for min pode! Helt utroligt så meget krudt man bruger på at bekymre sig om den slags. Men apropos, så kommer der helt klart mere om temaet på et senere tidspunkt…
      Tusind tak for din dejlige kommentar! 😘

      Svar
  6. gravidgrahvad

    Jeg krydser med – men jeg tror faktisk at det afgørende er, at du/I er kommet væk fra det, der har været en dårlig oplevelse med nogle bestemte mennesker. Hvis han blev i A-klassen, så vidste I, at det ville blive sammen med dén familie, og så ville det med garanti blive svært – særligt for jer forældre – at være åbne og imødekommende overfor klassen og forældrene. Jeg oplever med mine unger, at min/vores tilgang smitter rigtig meget af på børnene – både når det er noget godt, og når det er noget skidt, så jo mere I kan signalere, at det bliver SÅ godt at komme i skole, jo mere vil Mindste Pode kunne glæde sig og se det som noget spændende, men hvis I er forbeholdne og i forsvarsposition, så kan han komme til at kopiere det.
    Lang forklaring… men min pointe er: prøv at have ro i, at du har træffet et godt valg for din søn og undgået noget som potentielt kunne blive svært. Så må I så stå i en periode med usikkerhed, men sådan er det jo med fremtiden… man kender den ikke før den bliver til nutid.

    I øvrigt er jeg også meget spændt på Rumpenissens klasse. Han er jævnaldrende med din mindste pode og skal i skole nu her til sommer, og rundt omkring fra byen børnehaver hører jeg at det er en årgang med… udfordringer. I Rumpens børnehave har de arbejdet sindssygt meget med at gøre børnene i hans gruppe mere fællesskabsorienterede. Det der med, at jeg ikke altid kan være først, at jeg nogle gange skal vente og nogle gange skal sige pyt er en stor udfordring. Desuden er Rumpen sådan en medløber-type, som ikke nødvendigvis laver ballade af sig selv, men hvis nogen finder på gale streger, så er han ikke den, der siger nej.
    Åh, det bliver spændende med det der skole…

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Åh ja, det er alt for spændende med det dér skole! Heldigvis ved Mindste Pode selvfølgelig absolut intet om alle mine skrubler, og han glæder sig som en tosset, og vi glæder os sammen med ham. Hvor er jeg spændt på at høre om din podes skolestart! Hvis du fortæller om den, vel at mærke…
      Tak for din lange, skønne kommentar! ❤️

      Svar
  7. Anette

    Tror det godt i har gjort noget.
    her en mindste pode ikke kan med (måske) end flere + forældre som I ikke snakker godt med.
    krydser hvad jeg kan, håber at høre mere.

    Svar
  8. Macu

    Nej nej nej DET MÅ MAN ALDRIG GØRE, det er så skide farligt, du leger med skæbnen…..
    Resten af hans skolegang skal du tænke:” hvis bare jeg ikke have ønsket B klassen.”

    Svar
    1. Maude Forfatter

      JA!!! Det er jo dét, jeg er skidebange for at skulle tænke fra nu af og i al evighed! Damn it!!

      Svar
      1. Macu

        Nemlig! Det er lige der du er 🙂

        Jeg har gjort noget lignende, med mine børn, 3 gange faktisk, med de 2 af dem.
        Har været så ufattelig bange og bekymret hver gang, præcis som dig.
        Jeg har ikke fortrudt det, eller jo, har mange gange tænkt:” åh gud var det fordi jeg legede med skæbnen, at …. skete?” Men så er jeg nået frem til, ” nej det ville være meget værre med Hans Børge fra C klassen, han er jo sindssyg, de er kun besværlige i B klassen” Eller at måske er der problemer på denne skole, men den jeg valgte fra er da helt sikkert 1000 gange værre.
        Det er som skæbnen er nådig, når jeg har kæmpet med de svære og store valg, så får jeg ro i mit hoved igen, efter et stykke tid.

        Men alt det, er jo mig og mit liv 😉

        Held og lykke med dit 🙂

        Svar
  9. Pernille

    Jeg tænker du har valgt noget fra, du ikke havde lyst til at leve med – og det er godt. Kan det så ikke kun blive bedre? Bekymringer und alles…

    Jeg krydser hvad som helst 🙂

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Jeg tror det bliver godt! Efter tyvskolestarten har jeg ro i maven; håber min mavefornemmelse holder stik! 💕

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *