Mit hjerte slår revner af stolthed

…når jeg møder én af ældste poderne i trafikken.
Det er som regel Ældste Pode jeg ser komme kørende den modsatte vej efter at jeg har afleveret Mindste Pode i børnehave. Så er jeg på vej tilbage, mens Ældste Pode først på det tidspunkt er på vej i skole. Han ser mig ikke, for imellem os er der vejbaner, midterrabatter, parkeringspladser og cykelstier. Men jeg ser ham. Min store dreng, der kører tilbagelænet med armene over kors; han har ikke travlt, han har al den ro og tid, som verden kræver. Og så tænker jeg, at denne lange, smukke og fantastiske dreng derovre, han er min. Og så får jeg tårer i øjnene.

Fotograf: Palle Pophår

Dagens samtale

Mindste Pode: ”Tænk, Ældste Pode har haft GEBIS!!”
Mig: ”Hmmm… gebis, siger du?”
Mindste Pode: ”Ja!”
Mig: ”Neeeej, det har han nu ikke…”
Mindste Pode: ”Johow!”
Mig: ”Hvorfor tror du han har haft gebis?”
Mindste Pode: ”Fordi han på et tidspunkt havde tabt ALLE sine tænder!!”

20 tanker om "Mit hjerte slår revner af stolthed"

  1. LP

    Undskyld, jeg bliver nødt til at skrive det her…. min bror plejede at køre på cykel uden hænder, indtil han faldt af og fik kraniebrud og lå i koma 2 uger på intensiv. Han var heldig og er nu helt ok igen, men altså… det var en ene-ulykke og han brugte ikke cykelhjelm. Undskyld, men jeg blev nødt til at nævne det.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Uha; sikke en omgang! Hvor heldigt for jer alle at han overlevede – og tak for påmindelsen! Jeg har også påpeget det for poden adskillige gange, men du ved… Når man er tæt på at være teenager, så gør man næsten det modsatte af det, som de voksne siger. Heldigvis husker han hjelmen – indtil videre, i hvertfald!
      Ha’ en skøn fredag aften! 😘

      Svar
      1. LP

        Tak – og lad mig så lige tilføje det mest dobbeltmoralske, jeg var teenager dengang og kunne bare ikke få mig til at tage cykelhjelm på selv 🙄

        Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *