I say no more

En podes mor vågner op til erkendelsen af, at sommergarderoben er krympet i løbet af vinteren. Moren har med andre ord lagt sig noget ud.
En podes mor erfarer også, at poden har mellemørebetændelse.
Eftersom podens far var hjemme med poden fredag må det siges at være morens tur til at have barn syg.
Podens mor har møder.
Eftersom poden ikke er synderligt mærket af sin sygdom, slæber podens mor poden med på arbejde.
Podens mor bestiller tid hos lægen.
Poden konstaterer, at wifi’en på morens arbejde er noget værre lort.
Som direkte følge heraf keder poden sig efter cirka 28 minutter. Og der er meget lang tid til lægetid klokken 11:50.
Pode bliver sat til at stemple. Ka-klonk, ka-klonk, ka-klonk.
Stempleriet tager om sig, og inden moren får set sig om, er mødebordet stemplet meget ’Fortroligt’.
Podens mor konstaterer, at blækket fra stempleriet ikke sådan uden videre lader sig fjerne.
I de efterfølgende timer prøver podens mor – der er flyttet på delekontor i forbindelse med ny stilling – at bagatellisere podens papirmassakre og tilhørende lydeffekter.
Poden erfarer i den forbindelse, at moren er små-stresset, og at hun kan mange bandeord.
Poden og podens mor kører endelig(!) til lægen. Lægen konkluderer efter lang tids venten, at der må en specialist på banen.
Moren formår at få manipuleret med tiderne så det passer med vigtigt møde. (Morens selvbillede er på dette tidspunkt krakeleret væsentligt).
Pode keder sin røv i laser under møde.
Efter meget vigtigt møde frekventeres speciallæge.
Pode og mor vender tilbage til kontoret, nu forsynet med penicillin og kage.
Undervejs den ørkesløse vandring efter kaffe og kage, opgiver morens sko sit ævred, og giver fortabt. Midt på den lange gang, og med stor kaffetsunami til følge. Sandal vil muligvis forfremmes til sejlersko.

Moren udlever resten af arbejdsdagen i bare fødder. Moren høster mange kommentarer på barfodslooket.

Efter udtjent værnepligt drager poden stolt ud i verden beriget med cirka 40 stykker A4-papir, der er ’TIL ORIENTERING’. ”De skal hænge på mit værelse, mor!””Ja, det bliver flot, skat!….”

Undskyld til alverdens skove. Undskyld!

Hjemme venter der en bunke vasketøj og en sommerfest i 6.B på moren. Hvis du er i tvivl, så er moren IKKE fan af sommerfester. Eller nogen former for fester i skoleregi for den sags skyld. Overhovedet.
Tilsæt hertil, at faren i familien har tilmeldt sig et forunderligt løbearrangement, som kræver hans tilstedeværelse samtlige aftener i denne uge. HELE ugen. Moren har med andre ord ingen wingman til sommerfesten. Bugger. Til gengæld har moren tre hyperaktive poder, heraf den ene med mellemørebetændelse OG næseblod. Der bliver også vist teater, og cirka ti minutter inden teateret starter, kommer teaterpoden, og spørger efter sit kostume. Kostume? Moren har sgu’ da ALDRIG hørt noget om noget kostume. Og moren har desværre ikke sørøver-accessories i næbposen.

Efter to-og-en-freaking-halv time vender moren hjem fra sommerfest. Moren er træt. Moren sætter sig ned og skriver et skodindlæg på sin blog, og tænker på, at der mangler et kodak-moment i denne her ligning. Sådan ét, som man kan finde hos Idabida. Jeg elsker hende faktisk. (Og synes generelt der er for lidt linklove i det her Blogland). Moren overvejer at sende Idabida et ægteskabstilbud. Vil du, Idabida?

Men måske der alligevel godt kan presses et lille Kodak-moment ind i fortællingen…. For nu kommer moren i tanker om, at podernes far, hendes wingman, faktisk lige købte et par bundter roser på vej hjem…:

Og det kan man da altid bruge!

Godnat, og sov sødt!

34 tanker om "I say no more"

  1. Anne

    Jeg synes slet ikke dette er et skodindlæg – nej, jeg synes det er ganske underholdende og morsomt 🙂

    Svar
  2. Fruen i Midten

    Imponerende, at du ikke alene overlevede dagen, men også var i stand til at skrive om den – på vanlig fornøjelig måde. Jeg tror, jeg havde givet op sammen med sandalen.

    Svar
  3. Birgitte B

    Åh altså, de mandage… Og sommerfest oveni. Mit hjerte bløder for dig… Du må tage en barn-syg i dag og gå på shopping (evt. online). Det synes jeg afgjort du har fortjent. Kh. Birgitte

    Svar
  4. Anette

    Fik både ondt af dig, ondt i siden (af at grine) og mindes egen dage på os arbejde når jeg var syg… skønt indlæg
    god bedring til poden
    Held og lykke til moren
    og klogt valg af faren (blomster ikke væk alle aftner i skole afslutnings uge)

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, nu du siger det, så kommer jeg også pludselig til at tænke på min egne sygedage som barn. Heldigvis var der ikke mange, for de var godt nok heller ikke særligt opmuntrende!…. 😳

      Svar
      1. Anette

        Jeg husker at komme med mor som en fest… men jeg lokkede også sodavand og slik med mere fra håndværkerne så snart jeg var frisk nok til at lave andet end at sove….. at sende tegning med fax var også magisk…

        Svar
  5. Ida

    Seriøst, skal vi ikke starte et kvindekollektiv?? Jeg er klar! TAK for linklove <3 Hvorfor jeg har været så langsom til at opdage din fabelagtige blog er mig en gåde. Jeg har lige scrollet mig to infinity and beyond i dit internethus, og her er jo helt fantastisk.

    Og de der 40 stempelark – de må da kunne sælges på Etsy? Det' kunst!

    Kram Ida

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Kvindekollektiv – klart! Jeg tænker noget med udsigt over søerne. Det må kunne fåes for en rimelig penge.
      Og selv tak, i øvrigt – men nu kan jeg se, at mit link har lagt er tåbeligt link i dit kommentarfelt – det var så ikke meningen. WordPress lever vist sit eget liv fra tid til anden.

      Svar
  6. Livsglimt

    Som læser er der kodak- moment all over dette indlæg, men forstå godt at det ikke har været din fremherskende følelse i øjeblikket 😉 Godt at mand lige kunne toppe med blomster!

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Afhængigt af hvordan man definerer et kodak-moment, selvfølgelig!
      Jep, blomster er altid rart! 😜

      Svar
  7. Pendler-Mor

    Og så var det ikke engang torsdag!!

    Der er bare nogle dage, hvor man ønsker sig en au pair mere end andre dage…..
    Jeg var personligt nok brudt sammen ved sandalmiseren; alene tanken om togturen hjem på bare fødder – adr!!

    Knus fra mig 🙂

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, gudskelov er toget forbeholdt dig!… Men ja, virkelig underligt at det skete på en helt almindelig mandag? Ku’ godt bruge en slags au pair. Hver dag!….
      Kram til dig 😘

      Svar
  8. /ks

    Også næseblog?
    Og hvordan har pode det så nu?
    Og mødebordet – står det til udskiftning eller har du camoufleret med kaffepletter?
    God weekend. Det er vist tiltrængt 😀

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Pode er up-and-running. Har dækket mødebordet til med papirer…. Ingen finder nogensinde ud af det!… 😳

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *