Lidt om hjembragt gips og ler. En overspringshandling.

Hvis du har en enkelt pode eller to (måske tre?), så er du sikkert den lykkelige indehaver af en del kreationer, som dine poder har hjembragt fra diverse institutioner. Glem alt om nogen som helst former for Nordic living i afdæmpede grå nuancer.

Jeg elsker simpelthen disse kunstværker, fulde af farver og historier, som fragtes til vores hjem.
For eksempel denne her:

Ronaldo (hvis nu du var i tvivl).
Lavet af ÆGTE gips…

Jeg er især vild med bolden. Og det faktum at Ronaldos øjne er omkranset af et lag guldglimmer. Jeg elsker at den ene arm sidder en anelse løst, og at Mindste Podes små fingre har fremtryllet alt dette næsten ud af det blå.

Så er der de kreationer, som man også elsker, men hvor det måske ikke med al tydelighed fremgår hvad det er, det forestiller.

Det er sådan nogle kreationer her:

Hvor man siger ”Neeejjj, en fin…. øhh…. blålilla….én! Den er bare SÅ flot!!… Helt bestemt….”

Og poden smiler stolt, og man smelter langsomt, både over sin pode og den dersens blålilla’e tingest man ikke aner hvad er, og som man ikke vidste man manglede, men som man nu synes er vidunderlig (og næsten) uundværlig.

Og inden jeg flyder over af lyksalighed over hjembragte gips- og lergenstande, så bliver jeg nødt til at slutte af med at betro dig, at indlægget faktisk er skrevet som en undvigelsesmanøvre. En form for virkelighedsflugt, en overspringshandling, et forsøg på at fjerne fokus. Lige nu har jeg nemlig lyst til at være alle andre steder end hjemme, hvor vi i skrivende stund har besøg af verdens mest irriterende barn ever. Virkelig. Jeg vil spare dig for detaljerne, men jeg sværger, det er et mirakel hvis han er i live når hans mor kommer for at hente ham. Om TO timer.
Vil nogen derude be’ en lille bøn for mit mentale velbefindende, tak? Og fortæl mig i mellemtiden venligst hvad mirakelkuren mod røvirriterende lånebørn er?

PS: Den blålilla’e ting skal faktisk forestille at være Shrek. Pågældende pode glemte det lissom bare undervejs, og derfor blev Shrek både hovedløs og lidt lilla i det. Og faktisk slet ikke grøn, som mange vil vide ellers er Shreks normale farve. Men altså. Det handler vel bare om at være lidt omstillingsparat?

18 tanker om "Lidt om hjembragt gips og ler. En overspringshandling."

  1. /ks

    Op på kaminhylden og glimmer på 🙂 Fantastisk Ronaldo og ikke mindst Shrek. Love it!
    Husk … verdens mest irriterende barn = du får guldmedalje for at have huset vedkommende og så endda i flere timer = du er et godt menneske = op på kaminhylden og glimmer på

    ps. alternativ til mental godhedsfølelse er vodka. Og masser af det. Sådan kan man også overleve mange ting 😉

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Det må blive husholdningssprit! Har ingen vodka. Hvor dum har man lov at være at lave legeaftale uden først at have helgarderet sig med diverse former for sprut!!.. 😳
      Men du har ret: Glimmer skal der til. Jeg må ha’ fat i et restparti. En palle glimmerpatroner, hvor meget tror du jeg skal slippe?

      Svar
  2. Volapyk

    Shrek? Ahahahhaha…det der P.S. er fandeme sjovt.

    Jeg lavede i øvrigt en gris i ler. Eller jeg tror det er en gris. Den ligner godt nok en krydsning mellem en gris, et pindsvin og noget med blomster. Den står og kigger på mig fra mit tv-bord – ja, den er flyttet hjem til ophavskvinden. Det er et ægte stykke kunstværk, som jeg tror bliver mange penge værd en dag. Uden tvivl.

    Jeg har ingen forslag til, hvad du skal stille op med djævleungen. Men du har sgu fortjent en medalje for at holde ud. Men også et rap over fingrene for overhovedet at sætte dig selv i den situation. Tsk tsk.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Det er utvivlsomt en yndig blomstrende pindsvinsgris du dér har! Måske Ronaldo og Shrek også flytter hjemmefra en dag, hvem ved? Det 21. århundredes ukendte kunstværker. Eller noget…

      Svar
  3. Emilie

    Det værste ved de megt irriterende børn er, at de altid har de sødeste forældre, så man igen og igen kommer til at lave nye legeaftaler. Set fra den lyse side bekræfter deres besøg dog bare, at man selv har de skønneste og mest velopdragne unger i verden. Og det kan der jo også være brug for at blive mindet om. Altså bare engang imellem…

    Jeg vil i øvrigt også have ting i gips og ler. Mine børn kommer kun hjem med ombyggede papkasser i str. XXXL, og holdbarheden er desværre ikke lige så lang som den påkrævede udstillingstid.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Nej, jeg kunne faktisk godt forestille mig der var et mis-match med holdbarheden hvad angår sådan nogle papkasseinstallationer?! Særligt hvis man glemmer dem ude i haven i regnvejr…. Det ville måske ske hjemme hos os. Særligt hvis vi havde en have.
      Apropos møgbarnet, så kommer han aldrig hjem til os mere. Aldrig. End of story. Period.

      Svar
  4. Birgitte B

    Jeg har ikke mange af de der ting 😂 Men de er altid at finde i børnefamilier 😉 Kh Birgitte. Håber du overlevede (og at barnet også overlevede)

    Svar
  5. Celena

    Love the works of art 🙂 We have quite a few of those too 😉

    Regarding your annoying child: may the force be with you 😉 I feel your pain, sister 😉 xox

    Svar
  6. Monica

    arbejdede engang på et hotel i en restaurant. Hotelchefen – af hunkøn – HADEDE børn.. Så når børn – som de af og til gør når forældrene bare sider og sidder ved bordet og drikker og spiser – kom til at bevæge sig rundt, muligvis i løb, spændte hun mere eller mindre diskret ben for dem, så de faldt og græd, forældrene tog dem op osv osv. og hun var konsekvent må man sige…
    så… you do the math…
    🙂

    Svar
  7. Ellen

    Vidunderlige kreationer fra vidunderlige og velopdragne børn… må dog indrømme, at Charlottes kunstværker røg ud, da vi flyttede fra rækkehuset – efter jeg spurgte, om hun ville have dem over til England 😉
    Møgunger skal bare ikke geninviteres, men det har du selv konkluderet, kan jeg se 😀

    Svar
  8. Lene

    Jeg elsker når børns kreationer påskønnes i den rette ånd. Indimellem får jeg åndenød over at komme steder, hvor kreationerne bliver gemt væk, de skal da stå fremme, så tak 🙂

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *