Når man taber sine bolde

Jeg er simpelthen så vred og sur og ked af det i de her dage, at det er komplet ynkeligt.
Så er du advaret.
Der er ingen årsag (hvilket gør det endnu mere ynkeligt); det er bare en slags grundfølelse, som jeg frygter er ved at tage permanent bolig i min krop. Som gør, at jeg bliver frådende arrig og højeksplosiv ved udsigt til den mindste lille bitte ting der ikke kører efter samme dagsorden som jeg gør. Altså min dagsorden, faktisk. Nok.

Men jeg føler mig lidt som klovnen i cirkus, der har alle sine bolde i luften. Og jeg føler at jeg taber dem, én efter én. Og det er i alle henseender:

…Når for eksempel ledelsen på mit arbejde beder mig om feedback (på deres ledelse, forstås) under en tretimers sceance i forbindelse med noget strategidag. Et par andre kolleger deltog også, men spørgsmålet der blæser i vinden er: Why me? WHY?? Som om jeg nogensinde har sagt noget som helst fornuftigt i plenum.
Venter stadig på det dersens anbefalede brev.

…Når tørreloftet er taget. Hallo! Det er mit tørreloft (føler jeg). Do NOT mess with me!

…Når Mellemste Pode skal cykle til fodboldskole et helt nyt sted, og jeg forestiller mig, at han bliver kørt ned, og at jeg aldrig skal se ham mere. Så forekommer denne her verden meningsløs, og jeg skal virkelig koncentrere mig på mit arbejde for ikke at sidde og vande høns i fuld offentlighed.

…Når to ører er alt, alt for lidt til tre børn. Mand er virkelig meget ude for tiden. Can’t blame him. Men igen; ører på overarbejde.

…Når der skal pakkes ud og pakkes ned i ét væk til forskellige poder, der skal på forskellige sommerferiecamps, og som skal bruge både solcreme og regntøj og gummistøvler i én pærevælling, og hvornår passede de overhovedet sidst? Gummistøvlerne, altså?

…Når Mindste Pode har afslutningstamtam ovre i Fort Knox lige om lidt, og nogen også har fødselsdag i weekenden, og vi har styr på….. ingenting?

…Når der kraftstejleme er legetøj over det hele så langt øjet rækker, og dét i et omgang så al færdsel i hjemmet næsten er forbundet med livsfare. Slår muligvis Thomas Tog ihjel når jeg har udgivet dette indlæg. Eller nogle LEGO-ninjaer. De messede helt klart med den forkerte, og survival of the fittest er mit motto her til aften. Og lad mig bare slå fast: I’m not the forgiving type.

…Når man er gået kold på projekt aftensmad. Sådan for alvor. Og man er så tilpas udfordret af kønsløse middagsretter, at man supplerer med ostemadder efter podernes sengetid. Og der er heller ikke mere ingefærmarmelade. (Jeg sagde jo, jeg var ynkelig!).

Som du kan se: Absolut småting (hvis vi ser bort fra trafikkatastrofescenarierne), men ikke desto mindre:
Jeg har tabt mine bolde.
Og jeg er som direkte følge heraf reduceret til at være en mor, der er ‘need to have’ og afgjort ikke ‘nice to have’.

Jeg prøver virkelig at holde fokus. Fokus på vejrtrækning og de små åndehuller: Solskin. Dagens hjemtur med Mindste Pode, som er en hyggestund. Og det kan godt være at jeg sådan generelt hudfletter sagesløse mennesker der står på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, men til gengæld lærte jeg i dag Mindste Pode at samle de tomater op, som manden på cyklen foran os tabte – fordi så er man bare et godt (eller knapt så slemt) menneske. Period.
Og så taler vi, poden og jeg, om, at vejret er dejligt og hækkene omkring os dufter som vanillekranse, og at de lover os lune sommerdage. Vi hapser en blomst fra hækken og konstaterer, at ja – det var den, der bragte vores tanker hen til et sted, hvor der var fredeligt og rart at være. Flere af de steder, tak!

Jeg spekulerer på hvor stor indsats det kræver, at lade alle de tabte bolde være, dernede på jorden, hvor de ligger og triller rundt. Ved du det? Jeg er virkelig træt.
Og trænger til ferie.

Måske vil jeg – indtil ferien melder sig – forsøge mig med denne her metode:

Hvor glad tror vi Chef bliver på en skala fra ét til ti?

32 tanker om "Når man taber sine bolde"

  1. Ellen

    Jamen du godeste dog!
    Du skrev det selv til sidst. men tanken dukkede også op hos mig: Du trænger i særdeles høj grad til en lang ferie – jeg håber ikke der er for længe til den indtræffer.
    Kan dog godt genkende nogle af punkterne 😉

    Svar
  2. Dorte

    Sådan er det altid op til ferier – man orker bare ikke flere rutiner, pligter og andet hejs. Heldigvis er vi snublende nær ihvertfald min sommerferie og forhåbentlig også din. Rigtig god ferie iøvrigt. Kram D

    Svar
  3. ingenkæremor.dk

    Du får lige en virtuel krammer herfra❤️
    Du er ikke ynkelig – du er et menneske (der trænger til ferie)!
    Og selvom jeg godt kan læse (og forstå) at du er lidt i kulkælderen, så får du altså stadig et smil frem hos undertegnede. Tak for en fed blog!!

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Åhr, kæmpe tak til dig, ingenkæremor.dk! 😘
      Også en stor krammer til dig, fra mig under dynerne!

      Svar
  4. Lene

    Håber din ferie snart nærmer sig. Selv små ting kan føles uoverskuelige, når først alt driller. Jeg opgav i fredags at lade som om jeg kunne holde boldene i luften, og så parkerede jeg boldene et sted og sagde på gensyn til dem om tre uger.

    Svar
  5. Emilie

    Chokolade? Kan det ikke løse bare noget af det, mens du venter på ferien?

    Ps. Du må gerne låne et par ører af mig – jeg drømmer om at kunne tage dem af en gang imellem.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Tak, Emilie! Måske jeg også bare skal lægge mine ører i skuffen en gang i mellem!
      Chokolade fikser mangt og meget, ingen tvivl om det, men lige nu – hvor jeg tilmed er løbet ind i en influenza eller noget henover natten – så…. ikke lige nu….
      Tænk at jeg skulle sige det!

      Svar
  6. VenterPaaVinBlog

    Åh, der er intet noget at føle sig som boldmongol i overført betydning – den ene dag kan være top multi-taskingsmester og det næste helt fortabt i boldhavet. Og så er det nemlig, man trænger så grusomt ekstra til ro, fri og fred – håber de bliver kastet i langsommere tempo de næste døgn, til ferien rammer jer (:

    – A

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Tak for gode tanker – jeg er blevet influenzaramt siden i går, så jeg er med andre ord tvunget ned i gear. Ingen bolde!

      Svar
  7. Anette

    Åh får lyst til at give dig et kram..
    at pode stopper i fort know må da hjælpe lidt. … husker nogle sindssyge dør historier….

    Svar
  8. Macu

    Føler med dig og lever i det.
    Uanede mængder af arbejde, forurettede børn ( fordi de skal i SFO, alle andre børn har jo ferie, undtagen os (indsæt selv klynke lyde)), børnefødselsdag lørdag i en Funpark ( ja de lover meget regn) og så slutter vi af med: HELE familien til fødselsdag søndag. Sagde lige til min mand, at jeg ikke rigtig gad, at holde flere fødselsdage, for hans side af familien. Det var umiddelbart efter, at jeg kaldte ham “dyr i drift”. Nu mener han, at jeg ikke kan lide ham mere. Som om jeg ikke havde skyld følelse nok !!!!
    Det MÅ blive bedre om 3 ½ uge når min ferie endelig starter.
    God bedring og et tanke kram
    Macu

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Tusind tak for din backup, Macu! Jeg ville virkelig elske hvis du havde en blog, hvor jeg kunne følge med!
      Hjemme hos os ville Mand helt klart også føle sig dødeligt forurettet hvis jeg kaldte ham dyr i drift…
      Håber du overlever al tamtam’et – og klart: Om tre uger er alting MEGET, meget bedre! ❤️

      Svar
  9. Celena

    You need to take some time to do nothing!
    It is tough to work, be responsible for a home… and have 3 boys! It is like having 2 jobs (at least) and you never get to shut down. I often feel the same (I am also blaming upcoming menopause- that is another story in itself). Remember to be patient and kind to yourself… or keep doing your last suggestion in your post 😉
    Sending you big hugs! xox

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *