Om dessert og udfordrede kommandoveje

Jeg har verdens sødeste kolleger. Ingen tvivl om det, og nogle af dem deler jeg også kontor med. Så overhører man fra tid til anden en enkelt telefonsamtale, som ikke er arbejdsrelateret.
For eksempel blev Kollega en dag i sidste uge ringet op af sin førstefødte, der er jævnaldrende med Ældste Pode. Kollegas førstefødte, der var alene hjemme, havde givet sig i kast med en omgang rabarbertrifli. Stor respekt for det; jeg ved da med sikkerhed at min ældste i samme uge spillede iPad stort set uden ophør i samtlige døgnets vågne timer.
Ingen rabarbertrifli hos os, med andre ord.

Nå, men dét der slog mig, da jeg – uden at ville det… – overhørte samtalen, var, hvor pænt Kollega talte til sit barn. Og det virkede faktisk som om de kommunikerede. “Har du prøvet at trykke på nogle af knapperne, Anders?”, spurgte Kollega for eksempel deltagende med sin rare stemme, og det lød faktisk som om at Anders i den anden ende rent faktisk havde en idé om hvorvidt han havde trykket på nogle af de omtalte knapper eller ej. Og sådan fortsatte det.
Jeg var meget imponeret; dels over at der faktisk var en form for tovejskommunikation, og dels over at Kollega tilsyneladende er verdens bedste og mest tolerante mor ever, hvilket fik mig til at tænke, at jeg nok bør bruge ferien på at fokusere på en omlægning af min egen militaristiske kommandocentral.

Jeg forstår ikke helt hvordan Kollega gør det. Altså fører sådan en samtale med sin teenager. Der blev også givet flere instrukser på samme tid (godt nok med et indledende “…og nu skal du høre RIGTIG godt efter, Anders!….”).
Det var aldrig gået hjemme hos os, jeg siger det bare. Samtalerne vi fører herhjemme strander mange gange langt tidligere.
For eksempel på denne her facon (som også er et eksempel fra den forgangne uge):

Jeg ligger i sengen, og er syg. Ældste Pode kommer ind i soveværelset for at spørge om noget, og da han har fået svar, går han igen.
“Bare lad døren stå åben!” siger jeg.
“Okay!” svarer Ældste Pode, og lukker døren.
“Ældste Pode?”
Ældste Pode åbner døren: “Hvad?…..”
“Bare lad døren stå åben!”
siger jeg igen.
“Okay!” gentager poden, og lukker døren endnu engang.
Dette scenarie udspiller sig utroligt nok yderligere to gange.
Nu var jeg som sagt sengeliggende og dermed en mere fredelig udgave af mig selv. Men mit sædvanlige jeg ville uden tvivl langt tidligere i processen desperat have ytret noget i retning af “HVILKEN DEL AF SÆTNINGEN ER DET, DU IKKE FORSTÅR?!”

Vi er kort sagt meget langt fra rabarbertriflien.

Men altså. Ens fornemmeste opgave som mor er jo (udover at være en chokoladefontæne af kærlighed) at være rummelig, tålmodig og ikke mindst voksen. Jeg vil prøve at lade alle disse ting komme lidt klarere til udtryk når jeg taler med (og ikke til) poderne. Det er mit mål, mit nye indsatsområde. Og hvem ved, måske det ender med rabarbertrifli?

Dagens kloge ord

“Det er bedre at beklage en ting, man ikke har sagt, end en ting, man har sagt”
Arabisk ordsprog

“Den hund, som giøer mest, bider ikke gjerne”
Ludvig Holberg

21 tanker om "Om dessert og udfordrede kommandoveje"

  1. Birgitte B

    Jeg får ofte ros fra mine kontor-kollegaer om at jeg er anerkendende overfor min yngste, når jeg snakker med ham. De ved ikke, at jeg bare har lært at snakke ham efter munden. Han ringer nemlig stort set altid for at ‘komme af med et eller andet’, f.eks. en forsinket bus. Og når budskabet er leveret, så siger han ‘vi ses hej’. Så det er virkelig nemt, bare at sidde og sige ‘det kan jeg godt forstå’ osv…
    Kh. Birgitte
    PS. Men ellers nogle virkelig sjove samtaler, man nogle gange kan overhøre, fra kollegaer. Og så dem om emner, man bare ikke vil vide noget om 😉

    Svar
  2. Henriette

    Min absolut eneste tvangsarving er på alder med din ældste pode – og jeg vil bare sige, at hos os er vi også meget, meget langt fra rabarbertriflien. Bare tanken…😂😂😂😂

    Svar
  3. /ks

    Jeg føler mig snydt. Hvad er rabarbertrifli?
    Det er der vist ingen der nogensinde har lavet til mig. Og da slet ikke mine børn. Ældste kan bage kage: Amos den bedste i pakke og stede fiskefileter. Yngstemand er en killer til spejlæg. Når de en gang imellem kokkererer sammen, bliver det sådan det ene eller det andet, for det er ikke verdens fedeste kombi 🙂
    Apropos kommunikation, vil jeg også øve mig – i Birgittes version. Lyder nemmere.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Nej, der er heller ingen der NOGENSINDE har lavet rabarbertrifli til mig (-det er sådan noget dessert-halløj med flødeskum)….

      Svar
  4. Laila

    Rababertrifli er lækkert,så måske en anden bedre/anden kommunikationsform også skal med i overvejelserne her på matrikelen.😉

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, prøv det endelig! Jeg hører gerne om det så i sidste ende ender med rabarbertrifli?

      Svar
  5. Susanne / Flesthverdage

    Jeg må indrømme at sætninger med flere instrukser til teenageren her i huset også er overflødig. Det er dog blevet lidt bedre efter han skulle tænde gasgrillen den anden dag. Instruksen var: tænd for gasflasken, tryk på knappen og hold hovedet væk fra grillen. Han hørte de første to….
    Jeg har afbestilt hans frisør tid i næste uge…… 🙂

    Så kan han lære det, og siden er han faktisk blevet stående, indtil beskederne var færdige, og i hvert fald set ud som om han forsøgte at fatte det hele:-)

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Åh ha!…. 😂 – ja, det må trods alt ha’ en vis effekt, sådan at få hovedet flamberet!

      Svar
  6. Celena

    I think that it is all staged: your colleague pays someone to call her at work so she can have an apparent “civilized” conversation with her “son”. I am convinced. I try to have calm conversations with my boys but it never works after 10 minutes. Maybe I will hire someone too 😉 xox

    Svar
  7. Udkastet

    Ak, det var nedslående nyt for mig. Jeg troede den slags blev bedre med alderen. Min treårige er konsekvent vil-døv og i trodsalderen, hvilket er en jævnt trættende fase i livet. Nu imødeser jeg med gru 15 år mere med den slags. Tak for hjerteknuseren, Maude.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Åh ja, den fase havde jeg nær glemt!….
      Beklager meget at jeg har skudt dine illusioner i sænk – jeg tror selv jeg har minimum 13-15 år mere på kontoen at ta’ af….. 😝

      Svar
  8. Anette

    At høre en instruktion er svært….. specielt for teenage poder…
    tror desvære det forsent at træne ældste pode til at servere trifli… måske yngste

    Svar
  9. S.

    Jeg er helt på linie med dig… anede ik man kunne give andet end korte enkelte beskeder til sin teenager?! Er hjernen ik under ombygning, eller noget i den stil? Nå men jeg har jo ik engang en teenager endnu omend det føles sådan. Min ældstepode på 8 er lige pt en højeksplosiv cocktail. Ohhh my. Det blir lystige teenage år :-/

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *