Om ferievemod og hjerneløse honningmeloner

Jeg kan åbenbart ikke helt slippe den dér ferie, men det er jo selvfølgelig heller ikke hensigten med sådan én. Jeg er fuld af vemod, og savner sommeren, som aldrig helt kom; jeg savner paradiset. Og roen. Som forplantede sig helt ind i knoglerne, men som allerede nu viger til fordel for en tiltagende rastløshed. Sirener i gaderne, og ting, der skal nås. Alt det, som gør tilværelsen hektisk, og sætter pulsen i vejret.

Så jeg vælger at forblive mentalt i uge 30, og apropos, så fik jeg endda slet ikke nævnt vores lille ekskursion til Nykøbing Sjællands Psykiatriske Museum i mit forrige indlæg. Meget fint lille museum; smukt beliggende, hyggelige ansatte og gratis is til alle små skattejægere.

Faktisk har jeg i flere år haft lyst til at se det museum, så da Ældste Pode en dag i sidste uge trippede lidt desperat rundt i Sommerhuset Uden Internet og spurgte, om vi ikke skulle ud at se et eller andet (om det så bare var en skide mølle, så ville han blive glad), så lå det lige til højrebenet, da Mand foreslog at vi skulle tage på museumsbesøg.

Og – måske fordi beslutningen var lidt impulsiv – havde vi (altså jeg) slet ikke taget højde for de forklaringsproblematikker, man som forældre må rode sig ind og ud af sådan et sted:

”Er der stadig rigtige mennesker derinde?
”Hvad var det for nogle mennesker, der var der?
”Hvad mener du med anderledes mennesker?
”Hvorfor kom de så på hospital?

Og det var bare de indledende spørgsmål.
Senere kom der spørgsmål af denne her slags:

”Mor, hvad skal sådan én her bruges til?….” (Hmm… Jo, altså…. i gamle dage, der vidste man jo ikke helt så meget, som kan gør nu, så derfor….)
”Hvordan gjorde de så?…” (Se, det er et rigtig, rigtig godt spørgsmål!)
”Hvorfor gjorde man det?….” (Ja-eh, ser du…)
”Gør man så stadigvæk sådan??” (Nej, dét tror jeg bestemt ikke!…)

Og så var der forklaringsproblematikken omkring de hjerneløses kirkegård, som faktisk hedder sådan eftersom de døde blev begravet uden hjerner, fordi man fjernede dem i en højere sags tjeneste (til fremtidig forskning, med andre ord). Jeg tror, jeg fik bevæget mig ud i en ret vævende og springende forklaring, som ikke umiddelbart gav mening. Senere faldt brikkerne langsomt på plads for poderne, og da de efterfølgende – på en 24 tommers fladskærm – bevidnede Peter Lund Madsen lave det hvide snit på en honningmelon ved hjælp af remedier der til forveksling lignede et par overdimensionerede pålægsgafler, ja så var der slet ikke behov for yderligere forklaring. Slet ikke. Der var tale om en meget livagtig gengivelse, og i løbet af nul komma fem havde vi poder der stod klistrede til skærmen med sådan et udtryk her:

Jeg tror nok lige jeg skal ha’ sådan et par honningmeloner liggende permanent i frugtskålen herhjemme til forklaringer og svar, der skal skæres ud i pap. Eller melon, rettere sagt.
Så effektivt som det var for Hjerne-Madsen, må det koncept kunne overføres til mangt og meget.

Nå, men til trods for mine nerver, der blev tiltagende mere flossede undervejs, havde alle poder en god tur, og Mindste Pode gengav sin helt egen version af Hjerne-Madsens forelæsning mens vi børstede tænder før puttetid: “Mor, nu ved jeg godt hvordan man får hjernen ud af hovedet! Man tager sådan nogle spidse no’en, som man stikker IND i øjnene på folk, og SÅ!……”

Yes, tak – got it! Det bliver Djurs Sommerland næste gang. Eller Randers Regnskov, whatever….

Gammelt kastanjetræ i forvalterens have.
Elsker store, gamle træer.

Håber du er kommet godt i gang med ugen derude! ❤

16 tanker om "Om ferievemod og hjerneløse honningmeloner"

  1. Fruen i Midten

    Haha, hvor ville jeg gerne have været flue på væggen til det museumsbesøg 🤣 Og så lyder det helt vildt smart med den der melon-undervisning. Hvorfor har ingen tænkt på hvor meget, der kan forklares, bare man har en melon til rådighed??

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Jeg forstår simpelthen heller ikke, at man (næsten) til dato ikke har udnyttet meloners potentiale bedre??

      Svar
  2. /ks

    Jotak, i gang med ugen – men bestemt ikke “godt” i gang med ugen. Suk.
    Guillotiner kan fx også snildt forklares med en melon 😉 Og så kan sådanne hjerne/hoveder jo spises bagefter. What’s not to like?

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Exactly! What’s not to like?! 👍
      Er ked af at høre du ikke er kommet godt i gang med ugen – was passiert?

      Svar
  3. Emilie

    Hurra for melonpædagogik! Det koncept skal helt sikkert afprøves herhjemme…

    …om et par år forstås. Ellers ender børnene nok bare ned på det der museum.

    Svar
  4. Anette

    Lyder som et skønt besøg, lyder næsel som om I var der ved en særlig lejlighed, med gratio is ovs….
    har aldrig selv været da …. da de ikke vil tillade en psykiatrisk service hund i træning adgang 😲 om de vil færdig trænet ved jeg ikke…. men fik indtrykket at det også ville være et nej…
    hørte i nogle af de sange der blev lavet til jubilæumet? De skønne.

    Svar
  5. Birgitte B

    Jeg har overvejet det museum, nu vi er heroppe i Odsherred. Men i morgen skal vi til fodbold golf og i dag var vi til Sandfestival i Hundested. Og der skal jo bades hver dag også 😉 Kh Birgitte

    Svar
  6. Lene

    Jeg læste det som hjemløse meloner, men godt at de bare var hjerneløse 😉
    Har hørt om en far, der demonstrerede cykelhjelmens fortræffeligheder vha to meloner, en med hjelm på og en uden. Så lad os bare få melonerne ind i undervisningen.

    Svar
  7. S.

    Det lyder som er virkeligt dejligt besøg og skønne og vigtige snakke i har haft efterfølgende. Gad alligevel godt ha været fluen på væggen lige der 😊
    Håber du er godt igang med ugen efter ferien. Kh S.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Selv tak! ❤️
      De små klip ligger frit tilgængelige på nettet, prøv at søg på ‘GIF’, og en helt ny verden vil åbne sig for dig! Man skal virkelig holde sig selv i kort snor for ikke at gå helt amok!…

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *