Noget om lydniveau

Kender du den her: Man putter i bedste mening vand på tandbørsten, hvorefter den fireårige på gradens rand piber: “Jeg ville SELV putte vand på tandbørsten!…” og sådan fortsætter det.
Vil selv. Opgiver. Anklager forælderen for at få hjælp: “KAN ikke!…”

Jeg rummer sjældent den slags udfordringer i særlig lang tid ad gangen, hvorfor jeg temmeligt hurtigt hæver stemmen, og siger noget i retning af: “Du har IKKE slået dig, og du er IKKE syg, så hold OP med at pive!”… Imens knurrer min mand, der har plantet sig i sofaen over det stigende stemmeniveau, og blander sig med følgende kommentar: “Vi kan ikke høre hvad de siger i fjernsynet!” – og det er vigtigt, for der er jo Superliga.

Det varierer fra minut til minut hvem der står for de høje tonelejer hjemme hos os (og ikke sjældent er det mig, der er hovedsynderen), men det er meget sigende når f.eks. min veninde ringer og spørger, om vi er i zoologisk have. Jeg går ud fra vi er at sammenligne med abeburet.
Mindste Pode kan i perioder næsten måles på richterskalaen, og jeg har i ramme alvor overvejet at anskaffe mig et høreværn i mine bestræbelser på at undgå at miste forstanden. Eventuelt bare til bilture?
Jeg ved ikke, om jeg synes det er værst når man er midt i det, eller når man er på afstand, fordi man forsøger at skabe lidt ro i sit kaotiske hoved, måske med noget læsestof, men ikke desto mindre stadig er en del af larmuniverset. Og man bruger ti minutter på at læse den samme sætning fyrre gange fordi man hele tiden bliver afbrudt. I mild grad må det svare til søvntortur, for man bliver jo vanvittig! OG ramt på både kort- og langtidshukommelsen, når det har stået på længe nok. Sådan føles det i hvert fald.

Nogle gange er det heldigvis også sjove ting, der kommer ud af munden på poderne:
Mindste Pode udbrød forleden helt spontant: ”Wa det hak?!” (Der blev ment “What the heck?!”)
Mig: “Hvad betyder det?”
Mindste Pode: “Det ved jeg ik’!!” (stort smil)
Længe leve iPads og storebrødre…..

PS fra mig: Husk at nyde det smukke og skønne efterår!!

IMG_TRÆ

IMG_TRÆ nedefra


Dagens kloge ord

Longfellow:
“Tungen er skabt som et himmelsk orgel, men tit er det djævelen, der spiller på det”

Philippe de Commines:
“Man fortryder aldrig at have sagt for lidt, men ofte at have sagt for meget”

Arabisk ordsprog:
“Det er bedre at beklage en ting, man ikke har sagt, end en ting, man har sagt”

2 tanker om "Noget om lydniveau"

  1. Søs

    En historie fra det virkelige liv, fra da du selv var ca 3-4 år:
    Jeg var på besøg, og der spises frokost. Din mor smører dig en leverpostejmad, som bliver skåret ud i “ryttere”, som den plejer.
    Tallerkenen sættes foran dig, der resolut skyder den tilbage over bordet til din mor ledsaget af kommandoen: “Saml igen”.
    Udskæring af leverpostejsmadder er det, vi i fysik kalder en irreversibel proces.
    Støjniveauet blev pludselig meget højt, og du endte (igen) på det lille toilet, indtil du havde fået hylet af.
    Går ud fra, at den form for pædagogik ikke vil gå ubemærket hen, hvis den praktiseres i en lejlighed på Frederiksberg. Der var trods alt længere til naboerne, da du var barn.
    😀

    Svar
    1. Mor-monsteret fra Skøre liv Forfatter

      Kære Søs! Jeg takker inderligt for genopfriskningen af denne beretning fra det virkelige liv!….
      God uge til dig fra mig!

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *