At være eller ikke at være den ideelle (skolebarns)forælder. En guide.

Hvis du har planer om at slå til i rollen som mor når dit barn entrer skolens matrikel om et splitsekund, så skal du….

  1. …være brændende fortaler for legegruppekonceptet (og ikke mindst også huske at afholde dem…)
  2. …melde dig til minimum ét udvalg i skoleregi; det kan for eksempel være som repræsentant i forældrebestyrelsen, i festudvalget, i picnicudvalget, i lejrskoleudvalget, i julebankoudvalget, i-freaking-fastelavnsudvalget, you name it. Og hvis der ikke er plads, så opfinder du da bare selv et udvalg, som er meget, meget vigtigt.
  3. …kunne stille med fortørnede ansigtsudtryk når nogen foreslår at indføre kvartalsfødselsdage, for det er jo klart, at enhver med bare en lillebitte mikroskopisk smule overskud allerhelst vil stå ganske mutters med en udendørstemafest i silende regnvejr.
  4. …have kalenderen fyldt med legeaftaler, og sige ting som “jo flere, jo bedre” eller “der er bare SÅ meget lettere når der er mere end ét barn!” og “jeg har alligevel tidligt fri, og så spiser vi is på vej hjem”….
  5. …altid have en utrolig spændende weekend i baghånden for det tilfælde, at dit barn er den heldige vinder af klassebamsen. Den utrolig spændende weekend skal helst indeholde samtlige af nedenstående tre komponenter:
  • Noget kultur, der signalerer, at vi er på farten, vi er ude af huset og vi OPLEVER noget.
  • Noget afslapning, der signalerer at vi hygger os, og vi er SAMMEN.
    I forlængelse af samværet skal der tilsættes:
  • …Noget bagværk! Valget er dit, men husk: Jo mere kunstfærdigt, des bedre. Rigelige mængder af frosting og avanceret krymmel anbefales. Suppler med fotodokumentation, og med at berette om den lækre, lækre aftensmad.
    Og nu vi er i køkkenet, så skal du også….
  1. …i al evighed være parat til at bage en kage til enhver tænkelig (og utænkelig) lejlighed, og gerne med ganske kort varsel.

Kan du fornemme, at jeg muligvis er kørt lidt træt i det? Og det er lidt tidligt, ik? Måske jeg bare skulle sende en pressemeddelelse rundt til de øvrige forældre i den nye klasse allerede den første dag.

Den kunne lyde sådan her:

Kære alle!

Ad 1) Jeg hader legegrupper. Jeg skal nok tage min del af tjansen, men forvent ikke, at jeg hylder princippet (eller jo, det gør jeg faktisk. Hvis altså bare jeg ikke behøvede at være en del af det…).

Ad 2) Forget about it. Spørg eventuelt Mand, men regn på ingen måde med mig.

Ad 3) Kan vi ikke bare dele flødeboller rundt i klassen?

Ad 4) Legeaftaler hver dag? I må ha’ spist søm.

Ad 5) Måske får klassebamsen en nærdødsoplevelse hjemme hos os. Looking forward to it?

Ad 6) Hvis jeg er (meget!) heldig, får jeg lavet en shake’n’bake med halvandet års mellemrum. Count me out.

Ser frem til ti års fantastisk forældresamarbejde!
Med venlig hilsen Maude.

35 tanker om "At være eller ikke at være den ideelle (skolebarns)forælder. En guide."

  1. Birgitte B

    Åh jeg er helt på dit hold. Ønsker dig held & lykke. Jeg har kun én i folkeskolen og det er i 6. Så de fleste punkter fra listen er heldigvis overstået. Kh Birgitte

    Svar
  2. /ks

    Synes det er et aldeles udmærket brev. Så har du givet klar besked – og der er absolut ingen af de andre forældre der vil regne med dig de næste 10 år. Tænk, det kunne faktisk være lidt skønt (bare en gang imellem). Er fan af de der tilsæt-kun-vand-kage-pakker!
    Nå. God fornøjelse med det hele. Tænk, at du er næsten ved at være ovre det værste med de 2 ældste. Og selvom Mindste Pode er gudeskøn, har du så nogle gange tænkt på at I må have været skøre, da I besluttede jer for nr. 3. Altså ikke at I vil undvære ham nu han er her – but you know what I mean 😉

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Åhhh, jeg ved så ganske udmærket hvad du mener! Og ja, ingen tvivl om at vi har været utilregnelige i gerningsøjeblikket. Det gik faktisk først op for os et par måneder inden hans ankomst, hvor vi en weekendmorgen vågnede ved at de to store SELV tog dyner med ind i stuen og tændte for fjerneren – og vi kunne sove længe…. Og alt den soven længe havde vi lige stukket en kæp i hjulet på! Bugger!!

      Svar
  3. Henriette

    Jeg oparbejder en større og større taknemmelighed over, at jeg har udliciteret en stor del af forældrerollen til barnefaderen, for jeg var dumpet med et endnu større brag i det univers, end jeg generelt er i kvinderollen.
    I burde ha’ en medalje, alle i udearbejdende mødre, som nu også udover at gøre jer gældende på arbejdsmarkedet, også lige skal trække et 50’er kvindeideal efter jer – om jeg fucking begriber, hvordan i navigerer i det univers..,
    Og hep til dig, fordi du trods slt holder hovedet koldt og – nogenlunde 😂- fornuftigt!
    KH herfra!

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Elsker dit sprog, Henriette!! Keep it coming, jo værre, des bedre! ❤️
      Det er netop det med at navigere i de mange roller og de mange årtier, der til tider er så satans svært! Og man skal virkelig være god til at læse mellem linjerne, og høre alt det usagte, og det er jeg bare slet, slet ikke…
      I øvrigt er Mand også den primære forælder herhjemme – hvis du skulle være i tvivl!
      Kram til dig 😘

      Svar
  4. Laila

    Må jeg kopiere??
    Sidste skud på stammen er klar til børnehaveklassen og efter 5 søskende,synes jeg faktisk har taget min del 😉

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Du må absolut kopiere!! Du har da SÅ meget taget din tørn; det er klart din tur til at fise på hamlen (min gamle morfars glimrende landmandsudtryk)…💕

      Svar
  5. Ellen

    Åh, altså … jeg elsker dig. Uden det skal misforstås, altså! Og jeg vil elske dig endnu højere, hvis du tør sætte den sidste del af dette indlæg op på opslagstavlen i de relevante klasseværelser henne i skolen – også selv om det bliver i en lettere redigeret udgave 😀

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Tak, Ellen – jeg elsker skam også dig! 😂
      Jeg overvejer at kaste printede eksemplarer ud fra en flyver. Tror du det går an?

      Svar
    1. Maude Forfatter

      Åhr, TAK, Malin! ❤️
      Det er en hårfin balancegang, for langt fra alle er enige. Jeg oplever altid massivt frafald når jeg skriver den slags, men hvis ikke jeg skriver det, så er det jo ikke ‘mig’ der sidder derinde bagved. Og jeg skriver jo hovedsageligt for min egen skyld. Tusind tak for din kommentar! 😘

      Svar
      1. Livsglimt

        Det læser jeg først nu. Er det virkelig rigtigt at det giver frafald? Det er jeg meget overrasket over … Jeg tænkte at du ville blive klassens mest populære forælder, hvis du – med et glimt i øjet – turde sætte det op …

        Svar
  6. Fruen i Midten

    Åh, hvor ville jeg bare ønske, at du faktisk fik afleveret din pressemeddelelse på rette sted. Om du så vil sende den via forældre-intra eller smide den ud fra fly, må du sådan set selv om, men du vil garanteret blive en helt blandt de andre forældre (bort set fra et par indædte speltmødre, der er uden for pædagogisk rækkevidde), som faktisk er enige med dig, men bare ikke tør sige det. Jeg kan stadig huske, hvordan vi sad til noget sammenskuds-tam tam i Donnaens 6. klasse, da døren gik op, og et af de mest kompetente/respekterede/tjekkede forældrepar kom ind af døren med en stabel købe-pizzaer og med et stort grin slog ud med armene og fortalte, at der havde været så meget tryk på derhjemme, at de virkelig ikke havde haft tid til at kreere noget selv. Alle de andre forældre syntes, det var fantastisk, for nu var forventningerne skruet helt ned for tid og evighed. – Og ungerne elskede selvsagt at få købe-pizza 🙂

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, ungerne er VILDE med købepizzaer; hvem har brug for økologisk bulgursalat med forårsløg….?
      Måske forældreintra faktisk er et udmærket bud på en distribueringskanal – må lige se at ta’ mig lidt sammen!

      Svar
  7. Rikke Holm

    du har bare så meget ret, jeg hader hader hader, de der SKAL ting, og derfor portesterer jeg alt det jeg kan.
    Og klassebamsen… den snakker vi slet ikke om, det lykkes os et år at få den væk, og det var ikke fordi vi overhovedet havde forladt matriklen, for at lave alle de spændende ting.
    hilsen Rikke

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Nej, lad os endelig ikke komme for godt i gang med at tale om klassebamsen!… Måske den også kunne finde på at forsvinde hjemme hos os?…

      Svar
  8. gravidgrahvad

    Du er helt sikkert ikke alene – men man opdager det aldrig før der er nogen, der tør bryde isen. Det skete på sidste forældremøde i ældstens klasse, hvor en mor gav udtryk for, at hendes datter faktisk mest havde brug for fred og ro om eftermiddagen, og at legegrupper derfor ikke var the shizzle hjemme hos dem.

    Det fik ikke konceptet til at forsvinde helt, men vi fik det i det mindste ned på kun hveranden måned og ikke noget i december.

    – og hvor ER jeg glad for, at der ikke er noget, der hedder “klassebamsen” hos os. Jeg får krea-stress nok over de åndssvage julenisser og deres dagbøger, som ungerne slæbte med hjem fra børnehaven.

    (i øvrigt, hej, igen. Jeg har været væk lidt tid, men nu regner jeg med at læse med igen. Og muligvis kommentere i ny og næ 😀 )

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Hvor skønt at du er tilbage (og jeg havde godt set det, men havde bare ikke fået kommenteret)! ❤️
      Ja, vi skal liiiiige ha’ nedjusteret forventningerne lidt, det ville jeg sætte meget stor pris på!

      Svar
  9. Lene

    Forventningens pres er da også steget i den grad. Vi havde ikke legeaftaler sat i system, og jeg har endnu ikke fattet konceptet. Vi havde mange børn med hjem, fordi mine børn elskede at lege med andre, og på det tidspunkt arbejdede jeg med hjemme i kartoflerne, og vores børn gik derfor ikke i fritidsordning, så vi kunne få det til at fungere.
    Og jeg er en af dem, der altid har elsket klassekomsammener og spiseaftener, men når det bliver til et pres om hvad man skal have med, så står jeg af. Hos os var det ofte pølsehorn/lasagne og pizza, som vi havde med. Og så var det i de slemme gamle dage med ingen sukkerpolitik 😉
    Mon ikke dit indlæg skal udgives til glæde for mange forældre og så må må de andre tygge lidt på bulgursalaten 😉

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Jeg tror mange ting er helt anderledes i dag. Og jeg er spændt på, hvor vi er på vej hen. Hvordan forælderrollen ser ud om bare ti år… Jeg er til gengæld som bekendt ikke så god til forælderaftenerne heller; jeg er en meget mærkelig størrelse!

      Svar
  10. Emilie

    Du er SÅ meget den ideelle skoleforældre! Flere af din slags tak 🙂

    I øvrigt vil jeg klart anbefale en skrivelse som din… Har prøvet at sige noget om, at jeg måske ikke var helt med på det der med legegrupper på et forældremøde. De andre forældre kigger stadig mærkeligt på mig her et år senere.

    Et lille brev – måske anonymt – må være vejen frem.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Hvad er der med de dér blikke, som forældre kan sende til hinanden, og som man ved præcist hvad betyder, selv laaang tid efter at det, som blikket hentyder til, har foregået? Om jeg begriber det….. Men tusind tak for dine søde ord!

      Svar
    1. Maude Forfatter

      “Jeg vil blive en super he….” – hmm… Det er altså lidt som om det ik’ virker?! Og mod, siger du? Hvor?…
      Tak for din kommentar 😘

      Svar
  11. Anne R

    Kender det.
    Har det som dig med legegrupper. Synes egentlig, de kan noget godt, men jeg hader det alligevel. Jeg har endda været med til at sætte det i søen i vores søns bh-klasse, fordi jeg ikke ville blive ved at sige nej til de forslag, en anden kontaktforældre-mor kom med. Jeg overtog præsentationen af konceptet og fik kørt det helt ned i gear. Man bestemmer selv, hvornår man har legegruppe. Vi har det altid en weekenddage og kun i to timer. Jeg foretager mig intet med dem, udover at skære lidt frugt ud og yde almindelig omsorg.
    Forældrefester uden børn deltager jeg ikke i. Det er et princip. Et sted må vi stoppe, og jeg ser sgu ikke mine venner nok – så ikke om jeg vil bruge aftener på fremmede mennesker.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Åhh ja, de der forælderfester er virkelig et kapitel for sig. Vi er heller ikke for gode til at få deltaget i dem. Kender én, der kører samme princip som dig, og som notorisk afviser den slags – og stor respekt for det, for det kan virkelig være svært at prioritere, og som du selv skriver er det svært nok at få tid til at se dem, man gerne vil se! Fedt at du har fået legegrupperne ned i gear, så bliver de helt sikkert også mere hyggelige for ungerne – og det er jo det, der er meningen! ❤️

      Svar
  12. Mette

    Min den ældste er lige startet i 0.klasse i går, og jeg kan fornemme, at jeg har lagt alt for hårdt ud – når man tænker på, at der også er flere børn, der skal igennem møllen senere. Meldte mig til alt for meget, og har allerede skrevet mig på kagelisten… Tænkte også at legegrupper da er meget smart, nu må vi se 🙂 Der var dog ikke snak om kvartalsfødselsdage (men jeg har øvet mig på det forargede ansigtudtryk, hvis det bliver aktuelt!), men legeaftaler har vi allerede nok af. Kan godt se, at jeg kan nå at blive træt – mon næste barn tager det ilde op, hvis jeg ikke deltager lige så heftigt til den tid 😉

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ak, den forpulede kageliste! Men altså! Den hårde spurt du har lagt for dagen kommer dig ingenlunde til skade: Du vil blive betragtet som en sand supermor, hvilket gør, at du uset kan slippe afsted med meget nøleri senere hen! Faktisk skidesmart, nu jeg tænker over det!…

      Svar
  13. Pernille

    Udvalg – der var vist kun et trivsels-af-slagsen da mine børn frekventerede skolen.. som jeg sjovt nok fik meldt mig ind i… Og legegrupper var heldigvis ikke det store hit dengang. De legede – helt sikkert – og jeg tog gerne en med hjem, omend den store oftest var hos andre. Det hang muligvis sammen med at vi boede lidt alternativt og langt fra skolen.
    Til gengæld viste det sig at være en blændende ide at lære yngste at bage boller selv. Jeg har ikke tal på de gange hun er kommet hjem og har lovet friskbagt brød med næste dag. Det stopper i øvrigt ikke selvom sidste skoledag er overskredet. Nu lover hun rask væk tripel chocolate muffins fra den ene dag til den anden… (de skal åbenbart også have bagværk på ungdomsuddannelserne) og forventer vi betaler. Hun bager heldigvis (stadig) selv…

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Det lyder som en rigtig god idé at lære poderne at være selvforsynende med kager! Måske ikke som 6-årig, men måske….snart!
      Ha’ en skøn dag derude, Pernille! 😘

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *