Så er der det dér med skabene…

Det er meget mystisk. Måske ved du, hvad der sker? Hvad i alverden jeg taler om, spørger du? Jeg taler om, at man drøner rundt, og sørger for at ens hjem ser poleret ud; at fladerne er ryddede og at nullermændene er klappet nogenlunde ned. Nogenlunde, sagde jeg. Visse elementer i indretningen er måske endda farveafstemt, og man har tilmed den dér plante med huller i, som alle skal ha’. Man tror med andre ord at alt ånder fred, men det er kun indtil man åbner skabene, for så….

… Ja, så ser det for eksempel sådan her ud:

Eller sådan her:

(Hvem sagde FIFO?)

Det er virkelig underligt.
How? Ja, det er jo det, jeg spørger om.
Hvad er det, der foregår i de skabe, hvor tingene (nogle gange) bliver lagt pænt ind, men næste gang man åbner skabet, så ligner det Beirut.

Er det fordi man køber skabe med skjult tørretumblereffekt? Altså den samme effekt som tasker fødes med; hvor tingene uvilkårligt slynges rundt og rundt og rundt i det uendelige indtil til det er ganske umuligt at finde så meget som en lillebitte Kleenex med mindre man er gjort af et ganske særligt (og overnaturligt) stof? (- men hvor man til gengæld under sin søgning efter den fordækte Kleenex støder på cirka ti år gamle (og nu dødbringende) rosinpakker, foruden den øverste halvdel af en kuglepen? Og nu har man ledt i så mange minutter at ellevetallet efterhånden er blevet fire kilometer langt, og det er ikke engang podens, men ens eget. Okay, (rimelig klam) afstikker).

Eller er det fordi andre roder? Det er altid godt at skyde skylden på ‘de andre’. Og jeg er desperat, skal du huske, så jeg skyder skylden på hvem som helst. Mand, poder, tandfeer, you name it.

Og det værste er jo ikke rodet. Det værste er de jordskred og laviner der følger med, når ens skabe opfører sig på den måde. Tsunamier af ting, der vælter ud. Så når man sådan lidt sent på aftenen (klokken 19:57, that is…) lister ud i køkkenet for at gå på chokoladerov, og man med to strittende fingre prøver at lirke den Yankeebar ud, som sidder klinet fast mellem en pose peanuts og en pakke mikrobølgepopcorn – ja, så er det, at man pludselig overdænges af alverdens afarter af chips og Karen Volf-produkter, og intet af dette foregår i stilhed skal jeg lige hilse at sige (så meget for ens snedige listen rundt).

Så altså… hvad er der med de skabe? Og findes der overhovedet skabe uden tørretumblereffekt? Hmm?

Nå, ha’ det skønt derude, og  pas på dig selv (og tsunamierne)! ❤

21 tanker om "Så er der det dér med skabene…"

  1. Fruen i Midten

    Det er derfor, man skal have skuffer! Ikke at det afhjælper rod (ved jeg af erfaring), men der skal meget mere til, før tingene falder ud i hovedet på en som en lavine i Alperne. Jeg har hørt om skabe uden tørretumblereffekt, men om de findes i virkeligheden, ved jeg ikke 😄

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Jeg kan godt se, at skuffer kan afhjælpe en del hvad angår lavineeffekterne – men altså… er vi så ikke bare ovre i noget vulkanudbrud af en art?… 😳

      Svar
  2. Karen

    Hos mig står rodet frit fremme på bordet… eller ligger frit fremme på gulvet… takket være en meget arbejdesom 1 1/2 årig…. børnesikringer siger du? Tja, vi havde dem i det gamle hus, og her tænkte jeg at vi jo kun skylle have hende som sidste barn, så hvorfor ødelægge lågerne – det er jo bare en fase – det siger jeg stadig til mig selv her 1/2 år senere… suk!!!

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Absolut bare en fase (jeg er generelt VILD med fase-undskyldningen! ❤️), selvfølgelig er det dét! Altså hvis jeg stadig havde arbejdsomme halvanden-årige herhjemme, så lå alting også (stadig) fremme hos os – og tro mig, det gør det ret ofte endnu, nu jeg tænker mig om… Men at den ene halvanden-årige har udviklet sig til at være en teenager, det gør i hvertfald gulvrodsdelen mindre!

      Svar
    1. /ks

      Ha. Ja, det vil jeg altså også gerne vide. Jeg må være last-mover (igen). For jeg vidste ikke at man skal have en blomst med hul i. Og har nu tjekket alle potter i huset – og ingen af planterne har hul?!

      Svar
    2. Maude Forfatter

      @Anne R og /ks: Det er sådan en 70’er-plante der har brede blade med huller i. I blogger-regi er den tit kombineret med et hvidt tæppe med sorte rudemønstre. Sådan et har jeg ikke. Men jeg hører vist heller ikke til i kategorien ‘rigtig’ blogger! 😂
      Må jeg anbefale at I går i gang med en hulmaskine?

      Svar
  3. Ninna

    Jeg bliver også nervøs. Vidste ikke man skulle have en hullet plante!!! Må man selv lave hullerne? Og må det være i en kaktus? Det er der eneste der har en nogenlunde levetid her…

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Det er i visse kredse meget vigtigt. Det er apparently the shit inden for sådan noget med planter, what do I know… Anbefaler at du gennemhuller din kaktus, så er du med på beatet!
      Ha’ en skøn søndag, Ninna ☀️

      Svar
  4. Ellen

    Min første tanke er en fingerfilodendron – især hvis du siger 70’erne. Er de virkelig blevet moderne igen? Jajada – alting går i ring.
    Jeg tror tørretumblereffekten delvist forsvinder, når børnene er flyttet hjemmefra, men det kan du nok ikke rigtig bruge til noget lige nu 🙂

    Svar
    1. Maude Forfatter

      ALTING går i ring!… Ja, det kan godt være, at kaos fortager sig når poderne rømmer matriklen, det får jeg tidsnok at se! 😂

      Svar
  5. Birgitte B

    Altså, mine skabe var sådan nogenlunde ok før jeg flyttede sammen med kæresten. Men han er altså et mega rodehoved, så nu har det bredt sig til mange skab og mange skuffer… suk. Har lige taget en oprydning i mit make-up i torsdags. Det var godt nok også tiltrængt 😉 så helt hellig er jeg ikke.
    Kh. Birgitte

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, man bliver lissom nødt til at kapre sine egne områder, ikke? Jeg har også steder, hvor ‘de andre’ ikke kommer. Relativ sirlig orden dér… 🙃

      Svar
  6. MaleneL

    Suk. Vores skabe ser også sådan ud. Først og fremmest fordi jeg bor her, tror jeg. Min stakkels mand (som er en ordentlig tysker) har efterhånden opdaget, at det er spild af tid at rydde op i skuffer. Og skabe. Altså bortset fra hans eget, som kun ligner det du kalder Beirut, når jeg har lagt hans rene tøj på plads.
    Og hey, jeg var med på moden med den hullede 70’er blomst! Jeg læser nok for mange blogs… nå, men min yngste på 1 1/2 år hyggede sig straks med at rive alle bladene fint i stykker, hun troede nok det var meningen, så min smarte blomst fremstår nu med lange, tynde, grønne stængler.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Åhr, nej – stakkels din smarte blomst! Jeg havde engang en julestjerne, der led samme skæbne. Faktisk blev den ædt, nu jeg tænker mig om, og vi måtte ha’ fat i ‘Giftlinjen’ und alles, det var noget værre noget (så lad være med at stille sådan nogle i gulvhøjde i decembermåned!)
      Tænker ellers det er et godt match du har med din tyske mand – det kunne godt være, at man kunne lære noget af det! 😜

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *