Et spørgsmål om (god) stil 

Det her er et af de indlæg, som jeg virkelig håber Mand IKKE læser.

Det handler om fejlkøb; om at blive revet med af en forestilling om en beklædningsgenstand – og hjembringe den, for dernæst at stede den for evigt til hvile i klædeskabet.

Der er for eksempel de fejlkøb man gør sig når man er på ferie. Kender du dem? Det er her man lissom bliver grebet af stemningen, og måden de lokale ser ud på. Musikken. Solen skinner, og den sidste drink man fik var rigtig, rigtig god. Og så er det man nogle gange investerer i ting, som ret beset er skudt sådan temmelig meget ved siden af ens sædvanlige stil. Adskillelige tusinde kilometer, faktisk; det er lige før vi taler lysår. Men det opdager man først når flyet er landet i Kastrup, man har kramper i benene, og det er gråvejr.

Derfor bebrejder jeg solen og vinen at jeg for et års tid siden købte et ret rustikt læderbælte i Spanien. Et STORT et (og dyrt). Da jeg købte det føltes det fuldstændigt som om at bæltet og jeg var meant to be, men jeg overså dog den lille detalje, at jeg ikke ejer den mindste smule tøj som matcher sådan et voldsomt og meget dominerende bælte, og derudover så var det af indlysende årsager bare en kende for eksotisk da vi kom hjem – for i virkeligheden passer bæltet stilmæssigt bedst, hvis du står og skal til tyrefægtning eller flamingodans (eller hvis du planlægger at være stand in for Nikolaj Coster-Waldau i en sæson af ‘Game of Thrones’).

Nå, ind i skabet med det.

Det var også i Spanien jeg kom til at købe sådan nogle bukser her på et marked, fordi de kun kostede 10 euro, og fordi de sikkert ville være fantastiske, og eksotiske på en helt naturlig, casual og cool måde når jeg kom hjem:

(Så mangler jeg kun et par fjer og en panfløjte.
Ses vi på Strøget?)

Også ind i skabet med dem.

Og nu kom jeg lige hurtigt ind på det med at øjne et godt tilbud. De findes som bekendt også i Danmark. Oh yes. Alt for gode til at overse. Det har tilsvarende resulteret i en del ting. For eksempel i et par bukser, som jeg købte for flere år siden, og som faktisk slet ikke er min stil, men til gengæld var de røvbillige. Og meget smukke: Sart beige og fyldt med noget guldbrokade-et-eller-andet-jacquardvævet-halløj. Meget boheme-agtige. Og uagtet at jeg ligner en gris i guld, så stod mit navn utvivlsom skrevet på de bukser, følte jeg. Og klæder skaber som bekendt folk, så mens jeg stod der i butikken med løbsk mundvand og dollartegn i øjnene, virkede det meget plausibelt at bukserne på mirakuløs vis ville få mig til at ligne en helt anden type kvinde. For eksempel Naja Munthe? Men det skete så ikke, kan jeg oplyse. Stadig gris, med andre ord. Og selvom jeg faktisk godt kunne have fundet på at trodse Miss Piggy-faktoren og bruge bukserne alligevel, så har jeg ikke gjort det af den simple årsag, at jeg faktisk ikke nænner det. Altså overfor bukserne. For jeg ved med sikkerhed, at i det øjeblik jeg gør det, så rammes jeg af rødvin, fugleklatter, kaffe og cykelolie i en lind strøm. Derfor har De Smukke Bukser også taget permanent bolig i mit skab og er nu efterhånden virkelig umoderne. Men stadig meget smukke….

Udover feriefejlkøb og diverse slagtilbud, så er der også de fejlinvesteringer man foretager, når man får akut trang til at købe noget. Et eller andet, hvad som helst, etwas. Kender du det? Hmm? Men den slags kan også gå galt. For eksempel købte jeg for kort tid siden (netop i et anfald af sådan noget desperado adfærd i Frederiksberg Centeret) en skøn grå bluse, som jeg syntes var immer so cool, altså lige ind til jeg begyndte at gå med den. Så blev den lissom ret deform og lang i det, og jeg følte lidt at jeg lignede et eller andet kønsløst plysdyr (og det til trods for, at der slet ikke var indblandet nogen former for fake fur overhovedet). Og så var det at jeg besluttede mig for at begynde at klippe lidt i lortet, men det viste sig hurtigt ikke at være nogen god idé.
Anbefaling hermed videregivet: Lad være med det.
Farvel 650,- kroner.

Ikke ind i skab, men i skraldespand.

Ovenstående er bare et par eksempler. Og når jeg sådan tænker over det, så overvejer jeg lidt, om det mon afspejler at jeg simpelthen er blevet tappet for stil? Den sikre stil; den gode stil. Har jeg mon mistet al æstetisk sans? Og kan man miste den (hvis altså man nogensinde havde den)?

21 tanker om "Et spørgsmål om (god) stil "

    1. Maude Forfatter

      Ja, det er virkelig spøjst hvordan sådan noget bare giver perfekt mening i gerningsøjeblikket?! 😳

      Svar
  1. Skalotteløg

    Åååh yes. Hver eneste gang, jeg er i Netto, kommer jeg ud med et eller andet ikke-brugbart. Fx en iPad-holder til bilen. Du ved, hvis vi nogensinde får råd til/brug for at købe en iPad. Jamen, den var billig! Så billigt kan man sikkert aldrig få den igen!

    Det har man så kunne mange gange siden. Og vi har endnu ikke nogen iPad. Og jeg kan heller ikke huske, hvor jeg har lagt holderen anyway…

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Det er en kategori for sig, Skalotteløg – Nettos spotvarer! How could I forget?! Hos os er det faktisk mest Mand, der bevæger sig i Netto. Men hey – jeg skriver lige, hvis jeg ser et knald-godt tilbud på en iPad til din holder! 😝

      Svar
  2. Gitte

    Jeg indtager klart 1.pladsen her.
    Købte i et eller andet anfald en ferskenfarvet badedragt i crepe stof.
    Jeg er mere bleg end gennemsnittet og bliver allerhøjest en smule rød.
    Hvad i alverden skete der lige der’????
    Kan afsløre at jeg på samtlige strandbilleder ser ret så nøgen ud, da den fik samme farve som min hud da den kom i kontakt med vandet 😳😩

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Wow! Jeg sender fluks pokalen til dig; din beskrivelse er meget malende!.. Har du den stadig, eller?…. Altså ikke at jeg umiddelbart er interesseret i den, men bare lige for at vide om du stadig lægger hus til?
      I øvrigt: Alt ferskenfarvet burde forbydes – i hvertfald hvis du spørger mig!…

      Svar
    2. Gitte

      Nej heldigvis , den røg ud, men i guder hvor var den grim.
      Har også haft en sort hvid badedragt, hvid i overdelen og sort i underdelen; gæt selv hvad der skete når den blev våd 😬😩
      For ikke at tale om et par meget stramme harlekinternede gamacher 😝
      For det ikke skal være løgn, er dette foreviget på flere fotos 😓

      Svar
      1. Maude Forfatter

        Jeg har også haft sådan en bikini, samme koncept som din sort/hvide badedragt…
        Fotodokumentation er noget fanden har skabt! 😳

        Svar
  3. VenterPaaVinBlog

    Her er det dummeste køb en blender.. Altså. Somom jeg nogensinde blev en ’smoothiepige’- Altså, bare nej.

    Jeg har en stavblender til suppe, fromage osv.. men en lille, lilla hip en, bare til hipster-yoga-smart frugtgrød med sugerør og et kernesundt smil? Nej vel? Røg ud efter 6 år med introduktionshæftet intakt i kanden B-)

    – A

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Åh, altså – sikke da noget! Køkkenmaskiner der bare optager plads er altså et kapitel for sig. Kommer lige i tanker om, at Mand på et tidspunkt ønskede sig en foodprocesser. Jesus. Tror faktisk vi havde den med i et par flytninger – ind til den røg videre. Suk.

      Svar
  4. Fruen i Midten

    Sådan et bælte har jeg også. Plus et par lækre sandaler, nogle vildt flotte sko og – øh – en blender lige som Anne 🤦🏻‍♀️ Håber stadig, jeg vokser fra det. Men fik fornyligt en fejlkøbt trøje af min mor, såeh …

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Man skal tilsyneladende tage sig lidt i agt for blendere, lyder det som om. Måske de ligefrem springer op på ryggen af én, hvis man står og er lidt desperado i Imerco?

      Svar
  5. Birgitte B

    Da jeg var yngre gjorde jeg præcis de fejlkøb du omtaler. Efter jeg blev skilt og pengene lidt mindre, så blev jeg også bedre til at købe, hvad jeg virkelig ville have og som klædte mig. Så nu har jeg da, bevares, én ting i skabet, som er en fejl. En paillet bluse. Virkelig smuk men slet ikke mig. Jeg har solgt/givet væk alle andre fejlkøb. Så nu er der kun de ting tilbage, som jeg ikke kan passe mere 🤣 Kh Birgitte

    Svar
  6. Ellen

    Hvis din mand læser indlægget, læser han forhåbentlig også kommentarerne, for du er tydeligvis ikke alene om dette her. Vis mig én kvinde, der siger, at noget tilsvarende, som du beskriver, har hun aldrig gjort. Hun lyver med statsgaranti … 😉

    Svar
  7. Anne R

    Jeg har mange gange i årenes løb købt et stykke tøj, fordi jeg håbede, at det kunne give mig en lidt anden stil/Vibe.
    Synes desværre altid, det går omvendt, således at JEG smitter af på tøjet. Og så er tøjet ikke længere interessant. Jeg mangler vist også den der sikre stil….er 43 år nu, så jeg får den nok aldrig.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Det kender jeg virkelig godt, Anne R.! Men jeg håber, at det bare er noget man føler. Måske det faktisk ikke ser helt sådan ud? Know what I mean?… 😘

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *