Lidt om bøger, om hvad børn siger, og en update på legegruppen…

Efter at bøger i en årrække har været degraderet til noget, der har ligget brak og samlet støv i min bogreol, har jeg nu endelig i løbet af det sidste års tid fået tid til at læse lidt igen. Der kan godt gå mange dage imellem kapitlerne, og jeg kan sagtens bruge laaaang tid på en enkelt bog. Men noget ryger der igennem systemet. Jeg har planer om, når børnene bliver endnu større, igen at blive en gedigen læsehest. Pruh….

Jeg har lyst til at sprede lidt gode læse-wibes her på siden, og hvad jeg kan anbefale (som jeg har læst inden for de sidste halvandet år), er:

  • Niceville / Kathryn Stockett
  • Min mands hemmelighed / Liane Moriarty
  • Åndernes hus / Isabel Allende (kan godt tåle en genlæsning!)
  • At høre hjertet slå / Jean-Philipp Sendker
  • Stoner / John Williams

(Og nej; selvom jeg holder uendelig meget af Sverige, så er jeg altså ikke til krimier….)

Min favourite of all times:
Khaled Hosseinis “Og bjergene gav genlyd”. Knusende fantastisk beretning fra Afghanistan.

Med få afbrydelser læser jeg pt. “Livsfarlig ledelse” af Christian Ørsted. Jeg er ikke selv leder, men bogen kan sagtens læses alligevel; den handler om de psykologiske mekanismer som er i spil på arbejdsmarkedet, og om hvorfor vi knækker sammen som aldrig før. Det er VIRKELIG skræmmende, og samtidig meget spændende og super-aktuel læsning, skrevet så det fænger!

Her til aften tog jeg dog en lille deroute med en læs-let-bog, som jeg kom til at grine en del af.
“Forældre skal tale pænt til deres børn – også anden gang”, hedder bogen, og er skrevet af Grethe Dirckinck-Holmfeld.

IMG_1102

Det er børn, der er citeret hele bogen igennem, og jeg har lige grebet et par udsagn her i forbifarten som passer udmærket til de øvrige indlæg her på bloggen:

***

Tone, 8 år: ”Når man har mareridt og ikke kan sove, skal forældrene ikke sige: ”Hvis du ikke sover NU, får du ikke lov til at gå til ridning””

Morten, 8 år: ”Jeg synes forældre skal tale pænt til deres børn, hvis børnene har fået et eller andet i hovedet”

Cecilie, 8 år: ”Jeg synes ikke forældre skal blive rasende og komme op at slås, bare fordi jeg spilder vand på bordet og lidt på gulvet”

Nanna, 9 år: ”Jeg synes ikke forældre skal tvinge børn med i biografen, hvis man nu HAR set filmen”

Olga, 9 år: ”Jeg synes, forældre skulle være mere ligesom pædagogerne. For når man bliver trøstet af pædagogerne, så griner de ikke”

***

Jeg har det bedst med at have en lille stak bøger, som ligger og venter, så jeg ved, at jeg ikke løber tør. Den næste bog, jeg skal i gang med er “Alt det lys som ingen ser” af Anthony Doerr, og jeg glæder mig afsindigt!

Får du mon tid til at læse? Og hvad læser du?

***

Til noget helt andet: Jeg har lovet nogen en update på legegruppen fra forleden…

Det forløb relativt stille og roligt. Min mand forbarmede sig over mig, og tog faktisk ungerne med på legeplads – muligvis inspireret at mit forrige blogindlæg, som han dog ikke mente, gav ham tilstrækkeligt credit. Sagen er nemlig den, at han ikke kun én gang, men faktisk flere gange har taget legegrupper med på legepladsen. Jeg har nok bare lykkeligt fortrængt hovedparten af alle legegruppeoplevelser (for traumatisk…).

Så faktisk skylder jeg min mand her offentligt at sige, at jeg er meget, meget glad for hans indsats (er du glad nu, Honey?), og at jeg overvejer et hyldestindlæg til ære for ham når han fylder rundt næste år.
Min mand lægger ører til lidt af hvert, og til trods for, at han er bekendt med bloggens indhold, så har jeg lovet at skrive, at han langt fra altid er enig.

Når det så er sagt, så synes jeg stadig ikke om det dersens legegruppefænomen. Mellemste Pode selv var ikke super-happy i gruppekonstellationen, så selvom de andre unger virkede som om de nød det i fulde drag, så var det altså ikke tilfældet for min pode, som jo var værten.
Det er lidt som om, at når der er mere end to unger samlet ét sted, så går der lynhurtigt anarki i den, på den der ’amok-i-legetøjsbutik’-måde.
En abe i smoking, er stadig en abe…

Nå, nu er der heldigvis noget tid til den næste legegruppe.
I mellemtiden er der gået ’projekt køkken’ i den herhjemme, det kan være, at der kommer en update på det på et tidspunkt.

Rigtig god uge til dig derude!

8 tanker om "Lidt om bøger, om hvad børn siger, og en update på legegruppen…"

  1. Mette

    Godt det gik nogenlunde med legegruppen 🙂 skøn mand du har dig :o) jeg har også altid en bunke bøger liggende. Jeg er lige startet på The Accident. Den er af samme forfatter som Before you go to sleep. Den var jeg vild med så har store forventninger til The Accident. Den der bog med børnecitater, hvor kan den fås henne? Den lyder ret sjov:o)

    Svar
    1. Mor-monsteret fra Skøre liv Forfatter

      Kære Mette –
      Ja, dejligt med legegruppen, og endnu mere dejligt med skøn mand! Hvad genre er de bøger du nævner? Vedr. bogen med børns udsagn, så er det en lille sag fra Aschehoug – jeg fandt den på biblioteket, den er ret skæg (og man kan kværne den på en aften, selv i mit tempo)… Håber det lykkes dig at finde den!
      Take care!

      Svar
  2. Birgitte B

    ‘Alt det lys du ikke ser’ er en fantastisk bog… Jeg elsker at læse (en sjældent gang krimi også) – og vil gerne anbefale Nadia Plesner ‘simple living’. Troede ikke den ville være noget for mig, for jeg er ikke til biografier, men den var faktisk ret god. Livsfarlig ledelse vil jeg gerne læse. Han har holdt et foredrag på min arbejdsplads (som jeg desværre ikke deltog i) og skulle være meget ‘to the point’. Andre bøger? Jeg læser pt. kvinden i toget. Ellers prøv (i den lette genre) ‘store små løgne’ 🙂 kh. Birgitte

    Svar
    1. Mor-monsteret fra Skøre liv Forfatter

      Kære Birgitte!
      Jeg har skam ‘Store må løgne’ liggende i bunken, og jeg GLÆDER mig! Jep, Christian Ørsted er meget konkret; jeg ville gerne høre et foredrag af ham, det kan kun være godt, tænker jeg. Imellemtiden ku’ være jeg også skulle opstøve ‘Simple living’ til min bunke, tak for tips!
      Ha’ en dejlig dag!

      Svar
  3. Lisbet/Livsglimt

    Niceville var jeg også fascineret af! Jeg læste den tidligere i år og følte mig lidt snydt, da den var færdig: hvad skete der med dem alle sammen?? Dejligt når fiktion næsten føles som virkelighed.

    Jeg har altid elsket de der “Hvad børn siger” bøger. Det er en hel serie med mange gode smil 🙂

    – og så fandt jeg lige mig selv på din blogroll. Tak for æren 🙂

    KH Lisbet

    Svar
    1. Mor-monsteret fra Skøre liv Forfatter

      Kære Lisbet –
      Tak for din kommentar!
      Ja, Niceville er fantastisk! Jeg hader når en god bog slutter, og man pludselig har mistet alle sine nye bekendtskaber…

      Svar
    2. Cille

      Lige til Lisbeth – der er en fortsættelse til niceville. Den hedder ‘Trange tider i Hope River’. Den er også en lille perle og det opklares hvad der sker i den videre færd…

      Svar
      1. Mor-monsteret fra Skøre liv Forfatter

        Fantastisk! Det vidste jeg slet ikke, den må jeg fluks ha’ fat i!
        Tusind tak for tippet 😘

        Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *