Næsten five minutes of fame…

Lige inden vi tog til Malta (helt specifikt på dagen før min fødselsdag), fik jeg en mail, der gav mig en del kvaler og hovedbrud.

Den lød sådan her:

Hej! Jeg er journalist på tv2 og har læst din blog om tvungne legegrupper. Har du mulighed for at give mig et kald?….

Denne her journalist ville godt ha’ mig til at medvirke i et indslag om legegrupper, spisegrupper, kald dem hvad du vil. For som han sagde, “…det kan jeg jo læse, at du har en holdning til!”. 

Åh, ja.

Jeg blev virkelig smigret, så er det sagt. Og glad og beæret, foruden det løse.

(Jeg lader mig vældig let rive med…)

Og jeg havde lyst til – uden tøven – at hoppe i med samlede ben, men efter den første bølge af benovelse havde lagt sig, vandt fornuften indpas. For det er jo ikke kun mine hensyn, der skal tages. Der er jo børn i bilen, undskyld på bloggen, og det er jo for deres skyld, at jeg udlever en form for under cover-tilværelse herinde.

Så min medvirken i nyhedsindslaget stod og faldt mestendels på i hvor høj grad jeg kunne forblive (relativt) anonym. Sort of. Altså i virkeligheden allerhelst med stemmeforvridning, sløret billede OG med sorte felter henover øjnene. Okay så, mindre kunne måske også gøre det, men nej, sagde den meget venlige journalist: Intet af dette var en mulighed med mindre man var truet, eller kunne forvente alvorlige repressalier på grund af medvirken i programmet.

Manden har tydeligvis aldrig været konfronteret med en ægte speltmor.
Jeg prøvede at forklare ham, at jeg ved at udtale mig faktisk ville skulle lægge billet ind på en form for vidnebeskyttelsesprogram: Er du, spurgte jeg, godt klar over, at efter at have udtalt mig negativt om legegrupper, så er jeg mere eller mindre tvunget til at få hemmelig adresse, navneforandring, en kønsskifteoperation og måske endda leve som eksilcubaner på den spanske solkyst?

Nej, det var han ikke klar over, men heller ikke mere forhandlingsparat af den grund. Han mente muligvis, at jeg overdramatiserede. Come on. Moi?!

Med det på det rene fulgte alle de øvrige overvejelser. Overvejelser omkring hvad jeg for eksempel ville opnå ved at deltage i den nyhedsudsendelse, og om jeg var eventuelt var klar til at blive hængt ud i et kommentarfelt eller i en Facebook-tråd, som jeg ikke selv var herre over? Klar til at lukke alle mulige trolls ind på domænet? Klar til at gå all in uden Maude-filteret? Hvad ville konsekvenserne være? Fordele og ulemper?

Og til alle disse spørgsmål, der poppede op i mit hoved, og som jeg luftede i flæng både forfra og bagfra for uskyldige – men tålmodige – mennesker (Søs, Mand, Øglemor og Kollega) kunne jeg kun svare nej. Det er bare ikke dér, jeg er lige nu. Så i sidste ende takkede jeg pænt nej, og derfor blev mine five minutes of fame aldrig til noget. Men når jeg tænker på, hvad jeg har oplevet herinde i Blogland, så er det helt klart et af højdepunkterne alligevel. Og hey: Hvis ikke du har læst mit indlæg vedrørende legegrupper (og er nysgerrig), så kan du læse det her (og en smule mere her). Hvis du samtidig drikker en kop kamillete og kværner et glas Baldrian-tabletter, så er du sikret en god nats søvn.

Og nå ja; det var dét med den fødselsdag… Se en gang hvad Mand havde fundet til mig på Samsø i sommer (=køber du også nogle gange dine egne gaver?….):

Fin, ik’?

Dagens kloge ord

“Alting har sin pris”
“Man kan ikke både blæse og ha’ mel i munden”

28 tanker om "Næsten five minutes of fame…"

  1. Birgitte B

    Jeg forstår 100% dine overvejelser. Jeg havde personligt ikke stillet op, trods jeg jo har samme holdning som dig 😉
    Og ja, jeg køber også nogle gange (ok, mange) mine egne gaver – eller også så peger jeg og siger den der, hvorefter jeg går ud og venter udenfor. Kh. Birgitte

    Svar
  2. Malin

    Uh, jeg forstår også dine kvaler! Du er jo også ganske anonym på bloggen, så det ville alligevel være noget af et skridt at tage. Jeg tror nok også at jeg takket nej, hvis jeg var blevet spurgt, men jeg hader også at være foran at kamera! Når det er sagt, kan jeg SAGTENS forstå at du føler dig smigret <3

    Og hvor er den flot den ring!! Tillykke med den og med dagen (lidt forsinket).

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, det er nemlig ret svært! Jeg er heller ikke mere anonym end at en stor del af min omgangskreds alligevel ved det, og allerede det lægger en dæmper på nogle af de ting man godt kunne finde på at skrive… Så i mit næste liv vil jeg være helt og aldeles anonym, og ikke kun semi-anonym. Det giver immervæk den største skrivefrihed!
      Tak for din kommentar! ❤️

      Svar
  3. Henriette

    Den er godt nok fin den ring! ( – og ja, jeg køber også nogle gange mine egne gaver… 😂😂😂)
    Jeg forstår dine overvejelser, men du kan ikke forvente, at en mandlig journalist forstår speltmorjuntaens magt og hvad, som er på spil)

    Du er sikkert ikke gået glip af noget. Jeg blev engang kontaktet af en journalist på et avis, hvor jeg havde deltaget i debatten via et indlægs kommentarspor. Jeg så næsten lige så selvfed ud som dig og forberedte mig grundigt på interviewet via mit bagland, emnet vidste vi meget om og havde problematikken tæt inde på livet.
    Jeg talte med journalisten en halv times tid og var ved at eksplodere af spænding indtil artiklen udkom – og det viste sig, at jeg, sosu-assistenten, slet ikke var nævnt, men alle mine synspunkter nu var repræsenteret af læger og forskere.
    Det gider jeg ikke hjælpe med en anden gang, det må de selv ligge og rode med 🤥😂

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ej, sikke da en historie! Jeg sidder her og bliver ganske fortørnet på dine vegne; det er da godt nok virkelig dårlig stil fra den journalist!
      Men fedt at høre at andre også finder deres egne fødselsdagsgaver, det gør mig virkelig varm om hjertet! 😜

      Svar
  4. Skalotteløg

    Den er SÅ fin! Han har virkelig god smag i smykker 😆 Øj, har siddet med helt samme tanke som dig, da nogen kontaktede mig omkring det der indlæg, jeg skrev, om voldtægt. Det ville jeg helt vildt gerne! Hvis bare jeg ikke skulle udsættes for folks latterlige kommentarer bagefter. For de kommer! Det er det eneste, man kan være fuldstændig sikker på. Nåja, og så døden…

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, jeg synes også at Mand har en virkelig god smag! 😝
      Og tak fordi du også lige forstod dilemmaet man står i, du har den jo fra begge vinkler, både den faglige og den personlige. De kommentartråde jeg synes man ser rundt omkring kan virkelig være nasty, jeg forstår ikke helt hvorfor det skal være sådan og hvordan folk kan holde til det? Det er noget underligt noget….

      Svar
  5. MaleneL

    Jeg synes, det er så befriende med ærlige og ufiltrerede indslag her på din blog. Jeg mener selv, at jeg er i stand til at gennemskue overdrivelser og ironisk distance i dine indlæg. Jeg ville meget nødig undvære din kant, så tak fordi du ikke stillede op og at vi kan beholde bloggen, som den er. Så længe du stadig har lyst 🙂

    Og nej, jeg køber ikke selv mine gaver. Min mand insisterer stadig på selv at finde ud af det. Med svingende succes…

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Åhr, den er jeg glad for, den kommentar! 😘 Hvor dejligt at du kan li’ mig som jeg er her på bloggen!
      P.S. Gi’ din mand et klap på skulderen fra mig; jeg tager hatten af for ham! 🎩

      Svar
  6. Ellen

    Hurra for denne verdens mænd, som er SÅ gode til selv at finde på gaver til deres livs udvalgte 😀
    Jeg forstår fint, hvorfor du meldte fra – ét er, at man måske gerne vil stå ved ens egen (stærke) mening, men det skal helst ikke kunne gå ud over børnene. Men for pokker, hvor ville jeg have haft svært ved at sige nej …

    Svar
  7. Øglemor

    Først: Stort tillykke (pænt meget forsinket!) med fødselsdagen. Håber, du havde en dejlig dag. Og virkelig flot ring, du har fået. God smag i smykker, ham din mand har 😉

    Dernæst: Jeg synes helt klart, du traf den rigtige beslutning, når nu tv2 ikke kunne tilbyde vidnebeskyttelse. Kunne ellers være sejt med en helt ny, undercover-tilværelse et eller andet sted. Men måske resten af familien ikke var enige? 🙂

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Tak, tak! 😘
      Altså Mellemste Pode ville helt klart være med på en tilværelse som excilcubaner, men de andre… Not so much.

      Svar
  8. Fruen i Midten

    Gys! Godt, du nåede at slå bremsen i, inden din indre linselus fik overtaget. Kan sagtens forestille mig, hvor svært det må være ikke bare at sige ‘Ih, det vil jeg da frygtelig gerne’, før man overhovedet har tænkt sig om.

    Dejligt med sådan en hittepåsom mand 😉 Og forsinket tillykke 🙂

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, og det havde jo været noget værre rod med alle de autografer foran Brugsen. Og tænk lige engang hvor meget tid, det ville ta’?!…

      Svar
  9. Pia

    At blogge giver mange gode og sjove oplevelser. Jeg selv er også blevet kontaktet af forskellige journalister. Man kan da ikke undgå at blive smigret, men det er ikke alt man bare skal sige ja til. Det er sundt at tænke tingene igennem først.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, man bliver da røv-smigret! Det er jo en slags anerkendelse, og sådan noget vil menneske-dyret jo gerne ha’!

      Svar
  10. Macu

    HVOR FEDT !!!!!
    Ikke mindst fordi jeg er så enig med dig om legegrupper 🙂
    og helt vildt sejt og sådan, du ved hvad jeg mener 😉
    Kh Din store fan

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *