Det var så den uge…

Det er nu en lille uge og rundt regnet ti tøjvaske siden vi kom hjem fra ferie. Den sidder stadig godt fast – ferien – og heldigvis for det. Også selvom jeg allerede trænger til én mere. Og en lille kylling, nu jeg er i gang. Det har været en uge der har budt på lidt af hvert, og nu er det så, jeg sidder og tænker over hvad minutterne (også) gik med af både stort og småt:

Det var ugen, hvor budgettet med deadline i dag, blev væk. Pist væk. Save complete, meddelte systemet, hvorefter et dybt, sort hul opslugte alle indtastninger. Farvel ti millioner kroner.

Det var ugen, hvor jeg – igen – forsøgte at gå op ad den rulletrappe, der kører nedad. Vi taler to parallelt placerede rulletrapper; én kører op, en anden kører ned. Og her er det så jeg spørger: Hvem helvede har placeret nedadtrappen i højre side?! Hallo; vi går venstre mod venstre her til lands! Lorte-Føtex (ja, det er dig på Nordre Fasanvej, jeg taler til!).
Kvik ung mand sendte mig et smil, og medgav, at de godt kunne være lidt tricky, sådan nogle rulletrapper.
Right.

Det var ugen, hvor min kaffe kastede op. På mig, underforstået. Jeg tænker bagholdsangreb. Basically.

Det var ugen hvor jeg (næsten) glemte min mors fødselsdag. Hurra for Interflora, jeg er virkelig fan.

Det var ugen, hvor en speciallæge konkluderede, at jeg ikke har åreknuder (fortæl mig venligst noget, jeg ikke ved i forvejen), men at jeg muligvis er i besiddelse af en bindevævssygdom. Det må han virkelig selv ligge og rode med.

Det var ugen, hvor den ene halvdel af min bh-strop (som jeg slet ikke vidste var todelt) gav slip på den anden halvdel, og hvor jeg (efter nogen roden rundt dér under blusen) måtte bede Kollega om assistance cirka to sekunder inden kursus-departure. Ikke mit stolteste øjeblik ever.

Det var ugen, hvor min veninde ringede til mig fra indre by, og meddelte, at hun lige havde set en narkoman køre rundt på min cykel. Tak søde, stikker du lige efter ham, så er du en skat?

Og apropos cykler, så var det også ugen, hvor Mindste Pode var ved at blive pløjet ned i et lyskryds, fordi han pludselig spottede sæbebobler, der kom svævende rundt om gadehjørnet, og derfor glemte alt om at holde for rødt og passe på biler. Jeg gyser stadig når jeg tænker på, at ordene “SE, mor! SÆBEBOBLER!!” kunne være blevet hans sidste. Og jeg råbte (skreg…) så højt, at jeg havde helt ondt i hovedet bagefter. (Jeg er i øvrigt også fan af Panodil og Ipren).

Men det var også ugen, hvor jeg har været til frisør (ja, her går vi lige fra den ene yderlighed til den anden) – helt fantastisk oplevelse. Det sker virkelig sjældent; man kan klare meget med en neglesaks. Eller en hækkesaks. Det var også ugen, hvor jeg fik drukket kaffe med min gamle roomie, som jeg elsker more than life itself, men som jeg ser alt, alt for sjældent. Og sidst men absolut ikke mindst var det også ugen, hvor jeg faktisk havde det meste af en eftermiddag (eller i hvertfald det meste af to timer…) alene hjemme, fordi alle poder var ude af huset, og jeg valgte at lave…..INGENTING, ud over at have Dixie Chicks på repeat. Det er de små ting, you know.

Og nu har vi ramt Disney Sjov. Dammit, det var tiltrængt. Tror lige jeg ta’r mig en Angela Merkel.

Ha’ en FANTASTISK weekend derude!
Kram fra mig ❤

6 tanker om "Det var så den uge…"

  1. Ellen

    Haha – en Merkel må være lige så god som en morfar 😀
    Det ser da – helt overordnet – ud som om det har været en okay uge … sådan lige bortset fra sæbebobleepisoden.

    Svar
  2. Birgitte B

    Ih frisør, det er så dejligt. Og når man har kort hår, så skal man ofte afsted. Det er jo reglen… Jeg elsker det!

    Håber du ramte weekenden helt som du skulle. Kh. Birgitte

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Åh, tak, Birgitte, det gjorde jeg! ❤️ Måske jeg skulle overveje en ekstra gang at blive helt korthåret!…

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *