Det’ sørme, det’ sandt, (næsten) december….

I overmorgen er det første søndag i advent. Og lige om lidt er det december, og hermed per definition næsten jul. Og jeg er lidt i panik. For nu at sige det mildt.

Så selv om man burde skrive noget hyggeligt, og indlede med noget ”Glædelig december!”… har jeg mere lyst til at skrive dette: Ak! Du har min dybeste medfølelse; rædselsmåneden rammer os lige om lidt igen. En gigantisk hurdle af praktikaliteter står for døren. Ej, den er grov, jeg ved det godt, og sandheden er da også den, at jeg er meget splittet i mine følelser omkring julen.

På den ene side synes jeg, at julen er vanvittigt hyggelig. Som i helt fantastisk (og for det ikke skal være løgn, har jeg hørt julemusik hele dagen på mit arbejde, hver dag siden medio november)… Og på den anden side er julen bare kulminationen på en måned, der er stressende på samtlige tænkelige niveauer.

Konklusion: På et forestillingsplan er julen for mig magisk og fantastisk.
Rent praktisk et helvede.
Hvad der skål nås inden fireogtyve dage er omme, er følgende:

  • Der er nissevenner i skolen, hvilket betyder at børnene får en hemmelig ven, som de skal give smågaver, og så er det SPÆNDENDE, om det bliver gættet hvem der er ens ven inden skoleafslutningen. Ergo: der skal købes gaver til klassekammerater, gerne to små gaver om ugen (med to børn i skole, er det seksten gaver).
  • Der skal indkøbes en større mængde af småskrammel til pakke- og/eller adventskalender foruden julegaver. Jep, ’julen varer længe, koster mange penge… ’.
  • Ud over nissevennerne i skolen, er der er nisser, der går på omgang i børnehaven og som skal have skrevet dagbog. Dét har vi lissom prøvet. Lokalmesterskaberne i forældrekreativitet og overskud.
  • Der er juleafslutningsarrangementer i både skole- og fritidsaktivitetsregi (Christ, man får sat mange æbleskiver til livs!).
  • Der er Luciaoptog og glögg-arrangementer foruden forældrenes julefrokoster og de tilhørende logistiske udfordringer omkring børnepasning i disse sammenhænge.
  • Der skal indkøbes politisk ukorrekt og herredyrt ikke-økologisk juletræ hos lokal juletræspusher, som herefter fremstår som et skrækeksempel på manglende æstetisk juleudsmykningssans.
    Vi taler Georg Jensen i uskøn forening med skæve, børnehaveproducerede guirlander, bastnisser og andet hjemmegjort. Så ganske ikke farvekoordineret som jeg ellers altid har forestillet mig mit juletræ når jeg har tænkt på mig selv som perfekt mor med perfekt juletræ.
  • Adventskransen: Om jeg forstår hvordan de i boligmagasinerne fremstår dekorative, friske og sprøde. Jeg ved, at vores adventskrans (som regel indkøbt i Netto eller Fakta til en billig penge), efter fem minutter fremstår knastør og brandfarlig (måske endda højeksplosiv?!) mens stearinlysene vælter ud mod alle verdenshjørner.
  • Der skal fodres nisser på bagtrappen (pebernødder og/eller risengrød), og endnu mere vigtigt: Man skal huske at fjerne ‘levningerne’, så ungerne fastholdes i deres naive barnetro på at nissen rent faktisk eksisterer, og spiser af godterne…. Jeg er stadig, efter mange år i branchen som mor, i tvivl om hvorvidt dette er pædagogisk fuldstændig uacceptabelt?
  • Oh! I almost forgot: Invitationerne til juleafslutningerne afsluttes altid med denne sætning:
    Husk at medbringe en ret til fællesspisning og en lille gave til pakkespil…
    Et godt fif: Det gælder om at skrive sig på paptallerkner når der skal medbringes ting til fællesspisning i skolen. Jep. Så kummerlige er vi hjemme hos os….

Ku’ man skrue bare en lillebitte smule ned for det her halløj? Ja, jeg spørger bare (igen…).
Thank God, at julen ikke varer li’ til påske!!
Ho-ho-ho….

IMG_6658 IMG_6661

Fotograf: Palle Pophår

9 tanker om "Det’ sørme, det’ sandt, (næsten) december…."

  1. Mette

    Hi hi hi julen er en skør tid:o) vi elsker julen her og holder den jo på to måder på skift. Det ene år i England på traditionel vis og det andet år i Danmark. Jeg elsker begge. Det jule ræs skoler m.m. laver kunne nu godt skrues lidt bed. Jeg hadede den der nisse der skulle med hjem og så skrives om. Det er ren tortur…. heldigvis synes det er blevet lidt nemmere nu begge unger går i skole. Så er der kun en julefest. Vi stresser ikke så meget her måske fordi både manden og jeg på en eller anden måde har formået, at lave børn der elsker jul men ikke forventer mere end vi kan leve op til. Lucky us:o) måske vi har den store fordel, at være i et land et år og et andet det næste:) vi har hverken nisser hverdag.4 adventskrans eller andet i den retning. Men ungerne tror stadig på julemanden og at juletræsfest

    Svar
    1. Mette

      Ups…. var ikke færdig:) der skulle stå juletræsfe levere juletræet. Det er mandens tradition som holder gående:) næ, det blev lidt langt.
      Vi havde hotdog med sidste gang der var fællesspisning. Såååå nemt og alle elskede det:)

      Svar
  2. Liv ☆

    Bliver da helt stresset på dine vegne Monster Mor. Tænk at du når i mål med alt det, på trods af at det betyder lidt vanvid og armsved. Jeg er sikker på at i får en hyggelig december – og lidt æbleskive-kvalmen. Og Jul bliver det nok uanset 😉 Nyd de sidste 2,5 dage inden december sætter i gang. Kh. Liv

    Svar
  3. Helle

    Jeg brugte så mange år af mit voksne liv, også efter at jeg fik børn på at gå IMOD julen i stedet for at gå MED den …. Men i de senere år er jeg blevet mere og mere medgørlig og imødekommende overfor alt julehurlumhejet – og det sammen med stram struktur og planlægning – så er jeg landet et sted, hvor julen ganske vist stadig er noget, der skal overståes, men jeg glædes, hygger mig og har det rart, mens den står på 🙂
    Havde jeg ikke børn og mand, ville jeg rejse langt væk hvert år til jul.

    Svar
    1. Mor-monsteret fra Skøre liv Forfatter

      Undskyld min langsommelige svartid på jeres skønne kommentarer; det har været en lidt hektisk weekend, som blev rundet af med 80-års fødselsdag i Jylland, og en tur hjem med Gorm i hælene foruden truslen om lukning af broer undervejs. Vældig opslidende for i forvejen tyndslidning nerver.

      @Mette: Det lyder som nogle skønne juletraditioner! Jeg stemmer dog fortsat for, at aktiviteterne i skoler mm. skrues lidt ned. Ja, jeg er nok bare mega-kedelig (også) på det plan, sorry! Og, ja, jeg kan godt huske dit gode råd med hotdogs til fællesspisning fra din blog, det kan være vi tager det til efterretning på et tidspunkt, hvor andre har skrevet sig på paptallerkner før os……

      @Liv: Tak for din opbakning, jeg er sikker på det nok skal blive jul. Den 24. december rammer os alle før eller siden, uanset graden af forberedelse…. Håber jeg når at komme op i gear, og få has på forberedelserne inden!

      @Helle: Jeg har store planer om at prøve at gøre dig kunsten efter med den gode planlægning næste år. Pt. er status denne: Adventsgaver til ungerne nåede frem til sokkerne i morges, dog uindpakket. Jeg ved det. Det er godt nok skidt. Mand får ikke adventskalender i år, det blev der ikke helt tid til…. Mand har fået besked på at fremskaffe kalenderlys og u-landskalendre i morgen. Han er en skat!

      Pt. sidder vi og venter på at overleve Gorm, der kommer en update i morgen, tror jeg.
      Pas på jer selv derude!

      Svar
  4. Øglemor

    Altså, stillet op på dén måde, så lyder det også af virkelig meget. Vi har heldigvis hverken børnehavenisser eller nissevenner i skolen, men derimod pakkekalender i begge institutioner – totalt nemt; bare én gave af sted i dag, og så er dén ikke længere.
    Pakkekalenderen på hjemmefronten er dog langt fra færdig. 4 gaver down, 44 to go. Suk. Drillenissen er så småt flyttet ind med dør og det hele, og jovist er der mange ting at huske, men jeg synes simpelthen, det er så hyggeligt. Derfor ender jeg også med at gøre det hele lidt mere omstændeligt, end det er strengt nødvendigt – med pixibogs-julekalender, julebog til godnatlæsning og oven i købet også breve fra nissen (som jeg købte færdige sidste år, men aldrig fik brugt. Må udnytte, at ungerne ikke er store nok til at læse datoer endnu :-)) Summasumarum – jeg er enig i, at der er meget at se til i december (og mange æbleskiver, der skal spises), men så længe det hele dufter lidt af gran og kanel, går det nok altsammen. Håber jeg. (Det kan være, jeg vender tilbage om en uges tid og har en helt anden holdning :-))

    Svar
    1. Mor-monsteret fra Skøre liv Forfatter

      Kære Øglemor og Birgitte!

      Ja, der skal skrues lidt ned for forventningerne, men helt rigtigt – når det dufter af gran og kanel, så går alting lettere 🙂

      Svar
    2. Cille

      Øglemor – vi har også de der breve fra nissen – flaskeposten… Nå, men jeg synes det var SÅ hyggeligt på papiret men ungerne blev sådan lidt trætte af det i løbet af måneden. Måske de var for store.
      Jeg ELSKER julemåneden men jeg synes også den er presset. Der er dog ikke rigtigt noget jeg egentlig har lyst til at vælge fra – og dermed bliver stressen jo selvforskyldt. Og det må jeg jo så leve med 😳😬

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *