Blinde vinkler. (Om lidt snaps og et par mandler).

Da min far døde, fandt vi en del snaps blandt hans ting. Alle flasker var uåbnede; han drak det ikke selv – i hvertfald kun når der var en lejlighed til det. Derfor var vi noget forundrede over, at vi kunne hive så mange flasker ud fra et skab, som måske i virkeligheden var dét fra Narnia-fortællingerne. Bare med en form for beværtning på den anden side af bagvæggen i stedet for løver, og den slags.

Når jeg siger en del flasker, så mener jeg i virkeligheden rigtig mange. Og alle sammen den samme slags, nemlig O.P. Anderson Aquavit. Efter sigende en ganske glimrende snaps.

Selv min fars kone var lidt mystificeret over mængden (men igen, hun vidste jo heller ikke at min far havde en død hund liggende under skrivebordet i en sportstaske). Hun havde dog konstateret, at han altid købte snapsen når den var på tilbud, men bagefter havde ingen tilsyneladende tænkt mere over det, og så købte min far en ny flaske næste gang der var tilbud i Dagli’ Brugsen, eller hvor han nu fandt dem.

Bottom line: Jeg har fundet ud af, at jeg åbenbart gør det samme. Ikke med snaps, men med mandler. Jeps. Jeg har åbenbart en eller anden iboende frygt for, at jeg står med ris a la mande-tjansen, og alt er udsolgt. Alt. Dårligt mandelår (mandel-år, ikke mande-lår), hvad ved jeg. Man har hørt om det. Ikke at det er noget jeg tænker over til daglig, men når der er tilbud på mandler, så ryger de åbenbart mere eller mindre ubevidst i kurven.

Mand har godt luret det. Og Mand har for længe siden stiltiende erkendt at vi simpelthen har alt, alt for mange mandler. Men som med så meget andet her i tilværelsen, bærer Mand over med en del ting, og således også med mandlerne.

Eller, det var så lige indtil vi tog til Tyskland og jeg kaprede et helt kilo, som jeg klamrede ind til kroppen hele vejen hjem i bilen. Det er jo for helvede snart jul, var mit argument, og jeg var ikke i det forhandlingsvenlige hjørne.

Hjemme tænker Mand, at nu er det tid til handling; Mand har besluttet sig for at tømme Skabet Med Tørretumblereffekt, hvilket sker med nogen ståhej (altså en del drama), mens han hvisler ting om være ude på skråplan, og at nogen må ta’ ANSVAR. Værst for Mand er nok i virkeligheden, at FIFO-princippet er røget helt og aldeles. Men anyways: Ud i dagens lys ryger poser med maste ostepops, og gammelt knækbrød. Og mandler. Masser af mandler. Helt præcist 2,75 kilo.

“Er vi enige om, at vi ikke mangler mandler?!” spørger Mand med en meget alvorlig mine, og fortsætter: “Ikke nu, ikke i december, men først om lang, lang tid!”

Mand synes utvivlsomt jeg bør skifte til noget andet end mandler. Måske vi er ude i noget konserves. Flåede tomater, for eksempel. Jeg tror, han har mange forslag, faktisk. Men ham om det, jeg skal nok få styr på mine mandler.

Come on; hvad med dig – sig, at du også har et blind spot! Hvad er vi ude i? Neglelak? Lakridspiber?

29 tanker om "Blinde vinkler. (Om lidt snaps og et par mandler)."

  1. Ellen

    Jeg har for nylig opdaget, at jeg åbenbart har det sådan med køkkenruller … da jeg kom hjem fra supermarkedet og skulle sætte de nyerhvervede fire ruller på plads, var der ikke mere plads, for der stod allerede 4 x 4 ruller.
    Jeg må nok indrømme, at jeg holder med din mand, hvad mandlerne angår: Du HAR nok til risalamanden.
    I de næste 20 år 😀

    Svar
  2. Anne R

    JEG har ikke noget mærkeligt indkøbsmønster.
    Men min mand køber ALTID ting, vi har masser af i skabene. Torskerogn, hakkede tomater, makrel, kikærter. Jeg bliver vanvittig af det. Og han kan ikke handle for under tusind kroner.

    Svar
  3. Nicole

    Da jeg havde hund, var det hundeguffer.
    Da han døde, forærede jeg 15 kilo væk.
    Forærede til 2 forskellige og de havde guffer til halvandet år.

    PS han døde ikke pga overvægt, var måske 7 kilo overvægtig og var en meget stor hund.

    Efter han er død, er der ikke noget jeg køber meget af. Det tog mig tilgengæld 2 år efter han var død, til ikke automatisk at tjekke tilbuddene på hundeguffer

    Svar
  4. Lene

    Jeg har virkelig forsøgt at finde noget, som jeg køber stort ind af, men uden held. Jeg har åbenbart ingen shoppegen, jeg hader jo også at shoppe, især tøj, sko og tilbehør. Sorry, I know, min svoger mener jeg skal se en psykiater, for jeg kan ikke være kvinde 😉 Men mandler må man ikke gå ned på, jeg spiser en håndfuld hver dag 🙂

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Du skriver bare, hvis du mangler en pose eller to! Måske jeg låne lidt af dine ubrugte shoppe-kvoter til gengæld, når nu du ikke selv bruger dem?….

      Svar
  5. Birgitte B

    Nææææh, så har du til at lave salt-mandler, brændte mandler og soya-mandler. Alt sammen godt 🙂
    Jeg har det med make-up og creme. Jamen, du skulle have set kæresten i hovedet sidste gang jeg ryddede op i de kasser, hvor jeg opbevarer dem i. (det var ikke meningen, at han skulle se det). Lad os bare sige, at jeg nok kunne klare mig igennem et par (!) år uden yderligere køb… Kh. Birgitte

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Nej, der er nogle ting man helst vil skjule! Hvor længe kan alle dine cremer holde sig, Birgitte? Ja, jeg spørger bare, for det var nemlig ikke alle mine mandler, der sådan havde en holdbarhedsdato, der rakte særlig langt ud i fremtiden…

      Svar
    1. Maude Forfatter

      Kanon, så er du min redningsmand når jeg mangler Zendium! 😜 Må kraftigt overveje at skifte mandler ud med tandpasta! Men måske ikke i vores ris a la mande…

      Svar
    2. Nina PB

      Totalt det samme her – Zendium i rå mængder. Men jeg har sat mig under administration, så nu er jeg bange for at løbe tør! Ligger det mon til navnet?

      Svar
      1. Maude Forfatter

        Uha! Det lyder som om det er det samme, der er sket herhjemme; vi har simpelthen overtrådt tolerancetærsklen! 😳 Men altså, jeg skifter over til Zendium nu, så kan I bare ringe!

        Svar
  6. MieC

    Jeg må indrømme at jeg har en svaghed for tuscher og farveblyanter. Begge dele findes i store mængder, her på matriklen.
    Men altså, en død hund i en taske? Håber ikke det var en Grand Danois …

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Åhr, det lyder som et dejligt hjem du har, MieC, fyldt med krea! ❤️
      Det var en hund af betragtelig størrelse, men heldigvis en kremeret én af slagsen…

      Svar
    1. Maude Forfatter

      Søde Bente 💕 – UNDSKYLD, at din kommentar først ser dagens lys nu, jeg skal have mig en seriøs snak med min kommentarfeeder! Makrel i tomat – jeg mangler ALTID!

      Svar
  7. Gitte

    Du bliver nød til at fortælle historien om den hund 😳😊
    Her er det manden der hamstre; hårshampoo og håndsæbe 😳
    Til gengæld mangler vi altid balsam .

    Svar
  8. VenterPaaVinBlog

    Hvis alt går galt og der ikke er penge til julegaver, starter du sgu bare en brændte-mandler bix nede på bytorvet og sætter poderne til børnearbejde – det er altid godt med en plan B :p

    – A

    Svar
  9. Monica

    ummm, mandler. lav en kæmpe portion salte mandler, server til mand med en kold øl, og når de er spist på nulkommafem, så er det ham der slæber dem hjem i uanede mængder.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Der er mange gode bud efterhånden; det er i hvertfald ikke jeres skyld hvis vi stadig er stucked med ældgamle mandler efter den 24.december!…. 😜

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *