Lidt løse skolefakta. En semi-direkte transmission.

Måske det er undsluppet din opmærksomhed at Mindste Pode er begyndt i skole – men bare rolig: Det er muligvis også gået Mindste Podes egen næse ram forbi. For godt nok bliver han afleveret og hentet på skolens matrikel, men når vi spørger, hvordan han haft det og hvad han har lavet, så er han fuldstændigt blank. Helt og aldeles. Tilsyneladende aner poden ikke hvad der foregår derovre. Der er kun få varianter blandt de åndsfraværende svar vi får, som veksler imellem “…det ved jeg ikke…” og “…det kan jeg ikke huske…”.

Men heldigvis kommer der en bemærkning hist og pist i andre sammenhænge, så vi på anden vis kan få lidt viden om hvad der passerer. Også selvom det mestendels er sådan nogle informationer her, vi får:

“Mor, var det ik’ bare MEGA-klamt, Malthe han nyste NED i den skraldespand hvor man altid taber sin blyantspidser?!”

Eller:

“Ved I hvad, i dag fik Jonathan sin juice galt i halsen, og så kastede han den burger op han havde haft med på madpakke…” (- og hvad kan man så lære af det, spørger jeg bare? Rugbrød!, mine damer og herrer. Og velbekomme, i øvrigt.)

Det er med andre ord ikke så meget selve undervisningen, der refereres til. Den hører vi kun om når har været meget seriøse og eksistentielle emner oppe at vende; for eksempel når læreren har sagt, at hvis man er død, så skal man ha’ høreapparat. Det gjorde et ret stort indtryk på poden.

Og man kan også sige, at selvom størsteparten af bogstaverne stadig volder virkelig meget besvær, så har han ret meget styr på de ting, som har at gøre med klassekammeraterne. Hvis man for eksempel spørger hvem der var med på tur til legepladsen i SFO’en, så kommer der prompte morseagtige sætninger som “Anna. Sydafrika. Kan ikke tåle mælk. Joachim. Kan HELLER ikke tåle mælk. Simon, kan tåle alt, ooooog Jakob. Han kan osse tåle alt.”

Ja, så har vi i hvert fald allergenerne på plads. Han ved også hvem der er bedst til fodbold (efter pålydende ham selv), og at Beate er den højeste pige i klassen, for hun er 135 meter høj.

Dén slags ting ved han. Så noget ryger trods alt ind på lystavlen, og resten kommer nok. Om ikke andet så er det godt at vide hvor mange (meter) indlæg ungen skal ha’ i skoene inden han skal på date med Beate om en ti-tolv års tid.

Take care! ❤

Fotograf: Palle Pophår

24 tanker om "Lidt løse skolefakta. En semi-direkte transmission."

  1. Lene

    ha, hor er du bare god (grinte højlydt af de høje indlæg i skoen 🙂
    Min søn fortalte ingenting, datteren gjorde også meget lidt i det med at fortælle. De var altid for trætte til at indvie deres mor i skolelivet. Til gengæld slog det aldrig fejl, at der opstod trang til at fortælle tre måneders oplevelser, når jeg var dybt koncentreret om noget andet. Jeg lærte efterhånden at sætte alt på still og så lytte, for ellers skulle jeg vente tre måneder mere 😉

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, det er lidt det samme jeg er ude i! Hvorfor er det altid på sådanne mærkelige og toppressede tidspunkter de får akut fortælletrang?!

      Svar
      1. Anne R

        Det er det virkelig altid. Enten når alle er på vej ud af døren, eller når de skal sove (og man selv længes efter sofa og te), eller når de netop er blevet afleveret på skolen…..
        Det er ALDRIG om eftermiddagen, når man har lavet en kande te og beordret hygge om spisebordet!

        Svar
        1. Maude Forfatter

          Nej, det er virkelig skørt! Mon der er en instans, man kan klage til?! Det lyder ellers som nogle hyggelige eftermiddage, du har! 😘

          Svar
          1. Maude Forfatter

            Ohhh!… Det forklarer en del! Set fra min vinkel sprænger det ganske enkelt pointskalaen. Jeg har rent undtagelsesvist haft en eftermiddag alene; det var fan-tas-tisk!!

  2. Ellen

    Pudsigt, at drenge er sådan – jeg har også oplevet det med min nevø, som heller ikke huskede meget af skoledagen – der er for mange andre ting, der er mere interessante …
    Faktisk kender jeg vist ingen børn, der frivilligt har fortalt om deres skoledag … gad vide hvad jeg selv gjorde? Tror egentlig ikke, jeg fortalte ret meget 🙂

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Nej, jeg kan heller ikke erindre, at jeg satte mig ned og berettede om skoledagen fra start til slut. Men altså. Lidt information kunne da være meget rart!…

      Svar
  3. Dorte

    Det gør rent faktisk også indtryk på mig, at man skal have høreapparat når man er død. Det må være en slags kommunikationsdevice med højere magter :-). Lyder som en helt klassisk skolestart 🙂

    Svar
  4. Emilie

    Øhm, hvordan skal jeg få det her ud på den rette måde… for øh jeg er vist Mindste Pode i voksen udgave. Skole og arbejde er jo bare ikke særlig spændende, når man kan fortæller om de andres allergier eller hysteriske anfald. Så det gør jeg altså også… 🙂

    Og hey – vi er i gang med samme bog!

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Du bliver med statsgaranti færdig med bogen før mig – jeg læser virkelig ikke meget those days… Men jeg er glad for, at den lille del af min blog om hvad jeg læser, bliver brugt!
      Kram til dig, Emilie – en forvokset Mindste Pode, hehe!… 😜

      Svar
  5. Birgitte B

    Min veninde har høreapparat… hun er nu ikke spor død 😉
    Men jeg får nu heller ikke meget af vide om undervisning og min dreng går i 6. klasse.
    Kh. Birgitte
    PS. Hvad synes du om ‘den underjordiske jernbane’?

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Det skal jeg fortælle dig når jeg kommer lidt længere ind i den, pt. er jeg næsten kun lige startet. 👍
      Ja, jeg havde også en gang et høreapparat – helt uden at være den mindste smule død. Jeg må ha’ mig en snak med den lærer….

      Svar
  6. Maria

    Tjoo, min teenagerpige fortæller ikke stort mere end dét heller. Måske ikke så meget om allergener, men ellers…. Ved ikke rigtig om det giver håb for fremtiden 😉

    Dejlig fredag til dig,
    Kh Maria.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Min teenager fortæller faktisk fra tid til anden en del. For eksempel berettede han i går med stor entusiasme om, at de havde skåret i en svinelever i biologi-timen. Meget lækkert sådan midt i aftensmaden. Brækposer, anyone?….

      Svar
  7. Pendler-mor

    He he – det må være ligesom den selektive hørelse; den meget selektive hukommelse 😂😂

    Men trods alt lidt bedre end de dage, hvor ældstebarnets svar på “hvad har du lavet i børnehaven i dag, skat?” var: “ingenting. Jeg har siddet og kigget ind i en væg hele dagen” 😄😄
    Mindste Pode har trods alt alkergener med……

    Har hende Beate i øvrigt kæmper som forældre?? Min ældste er to år ældre og tre cm mindre end hende!!! 😱😱

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Du har ret, den selektive hukommelse må hænge sammen med den selektive hørelse – HVORFOR har jeg ikke tænkt på det?! Det må være den samme del af hjernen, som har en eller anden form for udfald…. 😜

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *