Bloggertanker (med stiv kuling fra vest)

At blogge er virkelig en skør og lidt skizofren form for tidsfordriv, der indimellem fylder lidt rigeligt. Tankerne er nok det, der for mit vedkommende fylder allermest. Og man kan gøre sig MANGE tanker – og afhængig af vejr og vind, blæser de i forskellige retninger. For eksempel under tilblivelsen af et (hvilket som helst) indlæg, hvor tankeflowet som regel gennemgår disse fem faser:

Fase 1: Hold kæft, det er genialt det her! Det bliver pissegodt; det bedste indlæg jeg har skrevet NOGENSINDE!! Walla min ven, sikke ordene flyder fra min pen!

Fase 2: Hmm… Gud ved hvad jeg egentlig mente med det dér?! Var det fedt? Var det sjovt? I should think not…
*Klapre-klapre-klapre*….

Fase 3: Ooookay, nu hænger det vist noooogenlunde sammen, hva’? Eller…?

Fase 4: *Publish*

Fase 5: Arghh! Trykkede jeg lige ‘udgiv’ på det indlæg?! Folk tror sgu’ da jeg er blevet idiot!… Lad os håbe INGEN læser det!! Det er det værste indlæg IN HISTORY! Ever! Oh my God…

Set i lyset af denne skriveproces sætter jeg utrolig stor pris på hver en positiv tilkendegivelse, der der flyder mod mit hjørne af Blogland.

Samtidig gribes jeg lidt af tungsind (jo, faktisk!), hvis folk springer fra på Facebook eller Bloglovin. Omend jeg forstår dem så glimrende – for som det fremgår af ovenstående, så tænker jeg jo ved hvert indlæg, at nu må alle, der nogensinde har læst med, nødvendigvis forlade domænet for altid. De må have fået nok. Og det får folk jo ind i mellem. Særligt når jeg brøler virkelig meget; så er der forståeligt nok læsere, der sidder derude på den anden side af skærmen, og trækker følehornene til sig. Det er også begrænset, hvad man kan byde folk; jeg ved det godt.

Alligevel bliver jeg ramt af det, og ja – det er skideskørt, for i virkeligheden er det jo bare et tal. Men det gør lidt ondt alligevel; det giver et lille hak i tuden.

Det hænger selvfølgelig sammen med at en blog er knyttet op på ens identitet. Altså min identitet. Mig selv. Jeg er min blog, og min blog er mig, sådan groft sagt, i hvertfald. Så man kan godt føle sig lidt valgt fra som person når man er sådan en føle-føle-én som mig. Og så tænker man pludselig også over, hvordan det er man er i virkeligheden. Altså ohne net. Og det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg drømmer om at være både mere og mindre af al det, som gør os til mennesker. Kender du det?…

Men vi er jo som bekendt som vi er, så mens jeg øver mig i at holde lidt mere af mig selv, så kan jeg passende spørge dig:

Er der noget, du undrer dig over her på domænet? Noget du mangler? Gerne vil spørge om?
Fyr løs, I’m all ears!

34 tanker om "Bloggertanker (med stiv kuling fra vest)"

  1. Skalotteløg

    Det kan ikke være Cavling hver gang, men jeg læser gladeligt det hele! Du får mig altid til at smile 🙂

    Kan desværre ikke lige komme på, hvad jeg savner. Mangler søvn, men det kan du vel ikke trylle frem? Såehm… Bare fortsæt. Så skal jeg nok sige til, hvis jeg kommer på noget 😉

    Og jeg har det på præcis samme måde, når nogen hopper fra. Det er fuldt forståeligt, og jeg gør det også selv nogle gange. Enten hvis en person kører for meget rundt i et emne, det ikke interesserer mig, hvis vedkommende gør mig deprimeret ved enten selv at være for trist eller ved at være for glad, har for meget succes (!… ja, men altså…) og så videre. Det er virkelig sjældent personligt, nogle gange trænger man bare til en pause, ikke?
    Men derfor tager jeg det stadig helt vildt nært, mår nogen vælger at skride. Særligt hvis det er en, jeg selv følger. Så føles det faktisk som at blive fravalgt af en veninde. Fjollet. Men vist nok helt normalt (holder jeg lige krampagtigt fast i, for det er jo ikke mig, der er noget galt med. Eller dig.)

    PS: Jeg følger stadig med 😉

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Tak fordi du stadig følger med, det er jeg virkelig glad for! Og søvn… nej, sådan noget kan jeg nok desværre ikke lige stampe op af jorden! Rart at høre du har det på samme måde – det er måske meget normalt, som du skriver! Jeg tager tanken med mig videre…

      Svar
  2. Henriette

    Ja, jeg undrer mig over, hvordan du kan skrive så geniale indlæg igen og igen og igen…😂
    Nu er jeg hverken på FB eller Instagram, så jeg kan ikke rigtig tale med – men selvfølgelig kender jeg til gerne at villevære en del af “gruppen”, men jeg har forlængst besluttet, at det aldrig skal være på bekostning af den jeg er.
    Sådan er det også med min blog – som jeg ikke er flink til at vedligeholde! – nogle gange er det for personligt eller for politisk og alt det der – men det er mig og sådan må det være 😁

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Jeg synes du skriver nogle dejlige indlæg! Og det er jo netop sådan det er: De indlæg man udgiver er et udtryk for hvordan man er, og hvor i livet man er lige nu. Det kan på ingen måde være anderledes.💕

      Svar
  3. Marina

    Altså jeg synes jo du er genial og har ikke noget behov for at du ændre dig på nogen måde.

    Når jeg holder op med at kommenterer, følge eller hvad det nu er på en blog, er det næsten altid noget med at jeg selv har brug for mere ro i hjernen og derfor følger mindre med i resten af verden. Når jeg så har overskuddet til at stikke næsen udenfor igen, hænder det nogle gange at det er nogle lidt andre input jeg har brug for.

    Derfor er det så godt som aldrig bloggeren jeg er blevet træt af, men bare mig der er i et lidt andet humør. Tænker ikke at jeg er den enste der har det sådan.

    Pointen med det er at man ikke skal gå alt for højt op i om folk i en periode ikke kommer så meget forbi. Det kan jo fx også være blogloving mere end dig de har valgt fra. Altså sådan at de ikke gider blogloving mere, men bare besøger dig på andre måder.

    Kram og tak for dig!

    Svar
  4. K.Stender

    Keep going. Er vild med din stil. Har ikke så mange andre i mit feed, der leverer ironisk selvdistance og hverdagskarikaturer, så jeg klukler. Faktisk overhovedet ingen, der når dig til knæende. Bonusinfo: min 13-årige spørger jævnligt ‘Er der noget nyt fra Skøre Liv?’ Og så læser jeg højt (til tidet lettere censureret ahem).
    Vi hepper på dig og din lyst til at skrive videre.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Hold da op, tusind tak, søde K.Stender – det er jeg virkelig utrolig glad for at høre!
      Rigtig god søndag til dig derude!😘

      Svar
  5. Birgitte B

    Jeg tror nok, at læsere bliver hængende fordi de kan lide det der sker på bloggen. Jeg tror Bare du skal forsætte som du gør. Det virker! 😉 kh Birgitte

    Svar
  6. Macu

    Jeg undre mig over, du har så lidt tiltro til dine egne evner 🙂
    Du påvirker mig næsten altid, når du skriver noget og får mig så tit til at tænke over noget i mit eget liv.
    Jeg ville ønske at du skrev oftere, men kender også til mængden at ting, man skal nå i et liv med 3 børn, så forventer ikke mere end det, du allerede overkommer.
    Jeg kan rigtig godt lide dig ( men det ved du forhåbentlig allerede) 🙂
    Kærlig hilsen Macu

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Tak, Macu! Tak, og i lige måde – jeg er vild med at du er derude på den anden side (seriously!)❤️. Hvis du bare vidste hvor lidt tiltro jeg har til mig selv på samtlige fronter – tror du skal lede længe efter én, der kan matche mig på det punkt. Ak.
      Men du har ret i, at jeg nok ikke kommer til at skrive oftere end jeg gør nu. Ikke så længe jeg har fuldtidsarbejde og tre børn, that is….
      Kram til dig!

      Svar
  7. S.

    Jeg sys du skriver sjovt. Jeg kan lide din selv ironi og fortællingerne fra hverdagen. Det er derfor jeg læser med. Her er hvad jeg af og til tænker…
    Mit sted i blogville har sikkert ikke så mange hits som dit eller andre. Jeg havde i en periode et kommentarfelt med mange sjove gode kommentarer. De er der ikke i samme omfang mere. Det er ok. Jeg kan jo se nogen læser med. Jeg aner ik hvem det er men den primære grund til jeg skriver er egentlig også en slags digital hukommelse som minder mig om at passe på mig selv og holde fast i en masse gode ting i mit liv.
    Kh S.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Tak, S.! Det er spøjst så mange forskellige måder man kan bruge sit domæne på. Mit skriveri er mere en ventil og en slags afløb for noget akut skrivetrang, som jeg ikke ved hvor kommer fra. Ved ikke hvor meget mine poder kan bruge min blog til et tilbageblik senerehen. Det vil tiden vise. Håber du får en skøn søndag aften! 😘

      Svar
  8. Ellen

    Kommentarerne betyder mere, end man først tror og senere er villig til at indrømme over for sig selv 🙂
    Men folk,’skrider’, som du siger – det er ikke så smart at blogge mere, som det var engang; flere og flere falder i Instagram-fælden, og når de ikke selv blogger længere, gider de heller ikke kommentere hos dem, der stadig gør. Det er lidt ærgerligt, men der er lige som ikke rigtig noget at gøre ved det. Jeg ved, at der er mange, der ikke længere kommenterer hos mig, men som stadig læser med – det er så dejligt uforpligtende, når man ikke føler sig nødsaget til at aflevere en begavet kommentar 😉
    Jeg mangler ikke noget hos dig – det er din blog, og du bestemmer dens indhold – jeg nyder bare det der kommer fra din hånd.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Tak, Ellen! Ja, det er egentlig spøjst at blogging er ved at være lidt outdated. Jeg mener, man kan selvfølgelig godt være både til ord og billeder, men for ‘ord-mennesker’ vil det vel fortsat være det skrevne, der trækker? Sådan har jeg det i hvertfald. Men jeg er muligvis også 127 år hvad det angår…. 😝

      Svar
  9. Lone Nielsen

    Du er et opløftende element, som skriver rigtig godt! Morsomt, vedkommende og uden (ret meget) klynk 🙂
    Jeg glæder mig altid til at læse et nyt indlæg og tror ikke jeg er gået glip af ret mange.

    Svar
  10. Anne R

    Haha, din skriveproces minder om min neglelaksproces!

    Første negl med rød lak: “Gud, hvor er det pænt! Jeg er slet ikke så tosset til det her”
    Første hånd: “Hm, der er lidt ujævne kanter, og jeg har malet udenfor neglene flere steder. Men det ses nok ikke på afstand”
    Begge hænder færdige: “Nå. Det blev ikke rigtig godt, men hvis jeg nu sørger for at bevæge hænderne hele tiden, så bemærkes det ikke”.
    Ved første møde med andre mennesker: “Hvor er det pinligt. Jeg ligner en, der er blevet slået over fingrene med en hammer”.

    Anyway, min pointe er, at der er ingen som en selv, der kan se ting, som ingen andre lægger mærke til😊

    Jeg elsker, at jeg kan genkende så meget i dine skriverier. De absurde situationer man står i med børn af og til.
    Jeg savner ikke noget, andet end flere indlæg, men hey, venter gerne 😊

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Haha😂, jeg er flad af grin over din neglelaksproces, det er lige vand på min mølle! Jeg er vild med dig! 💕

      Svar
  11. Mette

    Jeg forstår slet ikke dem der smutter. Din blog er et friskt, begavet og humoristisk indspark i mit blogfeed. Rigtig mange blogindlæg skimmer jeg kun, eller læser dem hurtigt når jeg er på farten. Men hvis der er et indlæg fra din hånd, så venter jeg altid med at klikke ind på det, til jeg har god tid til at læse dine ord (og gerne en kaffe ved min side).

    Svar
  12. Jeanette Ohrt

    Jeg synes, at du har en herlig tone på din blog – en skøn blanding af refleksion og humor, som efterlader både tanker og smil/latter.
    Fase 5´s chok kan jeg fint genkende. Men jeg husker mig selv på, at jeg skriver, fordi det føles rigtigt for mig, at jeg er nødt til at være tro mod mig selv, og at jeg HAR LYST TIL at give det til andre. Hvorvidt andre ønsker at tage imod, er sekundært. Men selvfølgelig bliver jeg meget, meget glad og taknemlig, når andre finder værdi i mine ord.
    Jeg finder værdi i dine.
    Bedste hilsner
    Jeanette Ohrt

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, det evige afsender-/modtagerdilemma! Fedt, at du kan abstrahere fra det; jeg er i tvivl om jeg nogensinde lærer det. Måske en dag. Tak for din dejlige kommentar! 😘

      Svar
  13. Rikke

    Jeg mangler ikke noget, som regel giver dine indlæg mig, smil på læben.
    Så jeg er er ovenud tilfreds.
    Jeg læser som hobby, både blogs, bøger osv, så nyder det bare.
    hilsen Rikke

    Svar
  14. Emilie

    Hej med dig,
    Jeg plejer ikke at kommentere herinde, men følger troligt med på sidelinjen. Jeg elsker dine indlæg, jeg griner højtlydt (næsten) hver gang jeg læser et indlæg og det er bestemt ikke enhver blog der kan det. Samtidig indeholder din blog også mere alvorlige emner, som giver stof til eftertanke. Men fremfor alt elsker jeg dine samtaler med poderne (Jeg fik en sidste sommer og glæder mig til at se hvilke samtaler jeg får med hende)

    Nå, men det jeg vil sige er at jeg elsker det du gør og jeg er 100 procent sikker på, at hver gang du trykker udgiv, så elsker vi det! Så bliv ved med det du har lyst til at skrive om, så skinner det også igennem 🙂
    God dag!

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Tusind tak for din kommentar, Emilie! Jeg er virkelig glad for at høre, at mine indlæg falder i god jord hos dig! Og så glæder jeg mig super-meget på dine vegne til alle de guldkorn du må stå til mål for med din datter – det bliver en verden fuld af fest og farver, det garanterer jeg! Kæmpestort kram til dig! ❤️

      Svar
  15. Livsglimt

    Ja det er virkelig skørt det blogging! Jeg tror aldrig, jeg er stoppet med at følge en blog, fordi jeg syntes, at den blev dårligere. Det er altid noget med, at jeg selv er gået lidt til højre eller lidt til venstre og derfor prioriterer nogle lidt andre input. Nogle gange bliver jeg nok også bare “mæt” af noget. Det er med andre ord aldrig noget bloggeren har grund til at tage personligt. Det prøver jeg at minde mig selv om, hvis det er mig/min blog der bliver valgt fra, for så føles det sjovt nok lidt anderledes …

    Det er irriterende, at blogger-relationer kan gøre ondt, for det kan de også på mig, men omvendt er det jo også udtryk for, at det netop er virkelige relationer. Det er fordi, det er helt rigtige mennesker, man møder herinde (også selvom de muligvis ikke hedder Maude i virkeligheden) at vi gider at være her. Sådan har jeg det i hvert fald <3

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Det vil jeg prøve at tage med mig videre, jeg synes du har fat i en rigtig god pointe her, som andre også har været inde på. Tusind tak for dig, Lisbet! 💕

      Svar
  16. Celena

    I love your blog posts because they are not all about fancy hand bags or shopping or how nice your luxurious life it or advertising links (which I find a lot of bloggers fall into). It is your life… right now… uden filter… with the good and the bad… and the laugh about it. Tusind tak!

    Svar
  17. Dina Reiff

    Jeg er vild med din blog, og jeg griner specielt meget, når jeg læser dine poders mere eller mindre vanvittige måder at se livet på. Du har virkelig fat i noget godt dér i din opdragelse. Så bliv endelig ved, også selvom jeg ikke skriver mange kommentarer.

    Men jeg læser altid din blog.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *