(Kulturelle) slipstrømstanker

Advarsel: Ret langt indlæg med flere omfartsveje, en smule reklame, men absolut ingen rød tråd.

Shall we?

Nå, men selvom jeg (jævnfør mit forrige indlæg) føler mig sådan relativt handlingslammet, så fortæller min kalender mig faktisk, at jeg – til trods for mine forstandsmæssige tilisninger – ikke står komplet paralyseret og blændet af forlygterne på den dersens december-bæ mens jeg passivt venter på at blive dens næste roadkill. Faktisk har der i den forløbne uge været nogle rigtig gode ting på programmet – og her taler jeg ikke bare om skole-/hjemsamtaler, men også om de mindre alvorlige ting. De sjove ting.

For eksempel har jeg været med Mand til foredrag igen. Det kan godt gå hen og blive en god vane. Sidst hørte vi Hjerne-Madsen, men i denne her omgang vil jeg slå et slag for to andre oplægsholdere.

Den ene er Jakob Søndergaard, som du måske kender fra ’Rigtige Mænd’, der blev vist på DR. Jakob er coach og træner, og under sit oplæg slog han et slag for seks ting, man kan lære af rygere – og som jeg fluks vil give videre til dig:

1)      De får trukket vejret dybt
2)      De gør noget godt for sig selv
3)      De får sollys
4)      De er en del af et fællesskab
5)      De får bevæget sig
6)      …og de gentager det hele mange gange hver dag.

Og det er ikke fordi Jakob Søndergaard mener, vi skal spurte ned til den nærmeste 7-eleven og forsyne os med smøger og cerutter; det han mener, er, at vi burde kopiere konceptet. For en ryger sætter i gennemsnit cirka 10.000 timers fokuseret velvære ind på pensionsopsparingen, og det er en virkelig god investering. Jeg kan i dén grad se pointen.

Den anden oplægsholder er Lasse Spang Olsen. Halleluja. Han skulle egentlig holde oplæg om hvordan man som filmproducent får individualister til at arbejde sammen på meget kort tid, men eftersom denne model jo netop har… skal vi sige… været oppe i medierne på den sådan ikke så positive måde, så tog hans oplæg en drejning til noget helt andet. Nemlig til noget omkring nærdødsoplevelser og mysticisme. Og hvis der noget, jeg synes er spændende, så er det alt, hvad der har et touch af noget overnaturligt. Noget, som får mig til at tænke, at det hele ikke bare drejer sig om primobudgetter og Black Friday-tilbud, men at der faktisk er noget større ’derude’. Somehow, hvor udefinerbart det end måtte være. For nej, jeg har selvfølgelig heller ikke svaret, men jeg er nysgerrig. Og derfor synes jeg det er enormt spændende at høre beretninger om sådan nogle ting. Lasse Spang Olsens fortælling var dog lidt til den aparte side; den handlede kort og godt om hans korsfæstelse. Jeg er tilsyneladende den eneste i hele verden som slet ikke har fulgt med i Lasse Spang Olsens eksperiment udi korsfæstelser, men never mind. Og uagtet hvor arbitrært og grænseoverskridende det hele forekom mig, så er det altid interessant, at høre folk af den støbning fortælle. Og Spang Olsen’erne kan altså noget, helt på linje med brødrene Lund Madsen og the Willerslevs.

Og hvad er det med de brødre, som bare kan det dér med at fængsle os andre med alene ved at åbne munden? Jeg har for nyligt tænkt en del over hvad de her mennesker har med sig. Hjemmefra, altså. Jeg kunne med andre ord godt tænke mig at finde ud af, hvad opskriften er. ”Det er noget med deres gener!…” sagde Mand henkastet, da jeg på et tidspunkt spurgte ham. Og det kan da godt være, men jeg tænker, at deres forældre også må har gjort et eller andet. Andet end at lave ungerne, altså.

Nå, men tilbage til sidste uges gode ting i kalenderen, så rummede den faktisk også en tur i biffen – og det er her, indlæggets reklamedel indfinder sig, for Lindhardt og Ringhof inviterede til forpremiere på ’Mordet i Orientekspressen’ hos Nordisk Film.

Jeg elsker på den ene side virkelig meget at blive luftet på den måde, og på den anden side, så bliver jeg så usikker på mig selv, at man skulle tro det næsten var umuligt. Jeg føler mig helt forkert: I det forkerte tøj, med det forkerte hår (og håret er jo per definition altid-altid-ALTID forkert) – og når jeg træder et skridt til højre, så tænker jeg, at jeg skulle ha’ trådt et skridt til venstre i stedet. Og måske har jeg i virkeligheden også dårlig ånde? Tror du? Nå, men i den kontekst løb jeg ind i (læs: overfaldt jeg) Superheltemor, og jeg sværger, jeg troede, jeg skulle dø en lille smule af ren og skær starstruckness. Superheltemor troede muligvis også at hendes sidste time var kommet i den forbindelse, men helt sikkert ikke af samme grund som mig. Men altså, hvad kan jeg sige? Man er vel fan, right? Jeg tror faktisk, jeg lægger billet ind på at være Superheltemor i mit næste liv. ❤

Filmen var flot, og jeg sendte mange længselsfulde tanker tilbage til den tid, hvor Mand og jeg gik i biffen hver fjortende dag. Those were the days. Så må jeg se, hvornår jeg får genlæst bogen.

Hva’ så? Mistede du pippet undervejs derude?! Jeg skal nok gøre det lidt kortere næste gang… Promise.
Kram fra mig. ❤

12 tanker om "(Kulturelle) slipstrømstanker"

    1. Maude Forfatter

      Tak for linket, Birgitte – altid godt at være ajourført! Synes jeg er dækket fint ind for nuværende, men skulle det modsatte være tilfældet, så giv mig endelig et praj mere! 😘

      Svar
  1. gravidgrahvad

    Det hang da meget godt sammen? Nu ikke så hård ved dig selv, søde Maude. Den røde tråd var jo netop tre forskellige kulturelle oplevelser, og de refleksioner de hver især gav.

    I fht det med rygerne, så kan jeg godt se pointen. Jeg ved bare ikke, hvordan man gør det socialt acceptabelt – samt får andre med på ideen, så det der fællesskab kan opstå – bare lige at stemple ud og gå udenfor i 10 minutter for at trække vejret dybt og få lidt sol. Hvis du finder tricket så sig til! 😉

    Og sig lige et par ord om Orientexpressen? Jeg vil på en måde rigtig gerne se den, for jeg er en sucker for Agatha Christie, men jeg kan heller ikke helt lure, om filmen mest er en namedroppende parade af en gammel cliche, eller om den faktisk er noget ved som historie og filmfortælling.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Jeg siger lige til hvis/når jeg finder tricket – Promise!! Ja, jeg er meget hård ved mig selv i disse dage, it ain’t easy. Men ok så, lidt rød tråd. Der var vist også noget med nogle nærdødsoplevelser, der gik igen, nu jeg tænker over det…
      Filmen: Sindssygt flot synes jeg (på måden, der skal ses i biffen, eller på en meget stor skærm) – hvis du er en sucker for Agatha Christie, så afsted med dig! Det eneste jeg syntes var irriterende var at alle skal sidde på rad og række når plottet afsløres, men sådan gjorde Agatha Christie / Hercule Poirot det jo, så det ville jo næsten være mærkeligt andet. Jeg syntes der var mange skønne detaljer og musikken var fabelagtig. Ad sti, afsted!! 😜

      Svar
  2. Lene

    Jeg var med dig hele vejen 🙂 Gid jeg kunne tage mig sammen til foredrag og biograffilm (minder mig om min 60 års gave fra min bank med biografbilletter, som udløber d. 7/12, ups) Så jeg synes du er sej, at du oven i at have fuldtidsjob, er mor til tre meget aktive sønner og er blogger, får dig taget sammen til sådanne ting. Godt gået.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Åhh, hvor er du sød! Jeg suger det hele til mig; jeg hænger lidt med skuffen for tiden, og synes min sejhed kan måles i milimeter. Så tak!! 😘

      Svar
  3. Ellen

    Herligt, at du, trods din travlhed og non-sync, giver dig selv lov til den slags egoistting – også selv om det er sammen med manden. Det er vigtigt, og det er godt for sjælen.
    Ingen indlæg er for lange, når de er så velskrevne som her 🙂

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ihh, tusind tak, søde Ellen!! Ja, vi prøver at prioritere en smule kultiveret tosomhedstid – det er nemlig guld værd! ❤️

      Svar
  4. Livsglimt

    Åh, det vækker minder om dengang, vi ofte slentrede hånd i hånd over i biografen om tirsdagen, hvor der var halv pris 🙂 Det er godt nok længe siden, men hvor var det hyggeligt. Skønt at I prioriterer at gøre noget bare jer <3

    Kh Lisbet

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *