Status på Projekt Teenager

Jeg er i stadig forundring over min teenage-podes hjerne. Forleden pakkede han sin toilettaske ned sammen med sin dyne og lidt andet habengut, klar til en overnatning hos Faster. Toilettasken var fuld af… ja, fuld af ingenting. Så langt tænkte han ikke lige dér. Til gengæld har han lige fået sine første karakterer i skolen, og har formået at komme hjem med nogle virkelig flotte resultater. Hvordan, spørger jeg, hænger de to ting sammen?!

Vi var også til forældersamtale for ganske få dage siden, hvor vi fik tudet ørerne fulde af lovprisninger over vort afkom, helt business as usual hvad angår denne pode. Og mens vi sad dér, pænt bænket med hænderne foldet i skødet, kiggede podens nye fysiklærer grundigt på min pode henover sin brille, og sagde: “Jeg har sådan på fornemmelsen, at du er en meget eftertænksom fyr… (*kunstpause*)… Er du det?”.
“Ja, er du det?”, havde jeg nær suppleret – ja, for din mor tror nogle gange, at der er ganske aldeles tomt derinde i dit hovede, min dreng?

Det ved jeg selvfølgelig godt (ikke helt) er tilfældet, men mine antagelser bunder jo i hans opførsel på hjemmefronten, og i oplevelser som dem med toilettasken. Men det kan også være andre ting, for eksempel når det drejer sig om noget så simpelt som at lægge tøj på plads.
Det kræver måske lidt uddybning:

Jeg har jo som bekendt de her uhyrlige mængder vasketøj. For at minimere arbejdet lidt, er der visse ting, jeg bare ikke gør. Sokker, der bliver smidt til vask med vrangen udad, bliver tørret og lagt sammen på vrangen. Så må den pågældende pode selv vende dem rigtigt før brug. Eller lade være. Og så er der teenage-podens rene tøj, som kun bliver ekspederet ind på værelset – på sengen rettere sagt – herefter er det meningen at poden selv skal lægge det på plads. Det går for det meste også rigtig godt. Men ind i mellem smutter det. Som for eksempel forleden. Dagen forinden havde jeg kæmpet mig igennem en tsunami af rent vasketøj, og havde dermed også lagt en del af det ind til bemeldte pode. Da jeg dagen efter vil ryste dynen, opdager jeg til min store overraskelse, at tøjet ligger nede under dynen. Ser vi bort fra at tøjet nu befinder sig cirka fem centimeter nærmere jordens overflade, så er det med andre ord ikke kommet forfærdelig meget længere på de 24 timer der er gået siden jeg lagde det fra mig. Ikke desto mindre har det tilsyneladende ikke været en hindring for at poden retmæssigt har kunnet indtage sin nattesøvn. Hvordan? spørger jeg igen undrende.
Poden selv havde ikke umiddelbart nogen forklaring.
Akkeja.

Nå, men midt i min forundring faldt jeg over nogle sundhedsplejerske-papirer, fra da min teenage-pode var 6 år, og gik i 0. klasse.

Tegn din familie, lød opgaven, og sådan her blev resultatet:

Forklaring:

Yderst til venstre har vi Mellemste Pode, og ved siden af ham, har vi Mand. Længst til højre (med det meget store og muligvis overdimensionerede hoved) har vi mig. Monteringen på min højre side under strudsehalsen, er ikke en eddersmart taske eller en kunstinstallation; det skal tværtimod forestille at være min gravide mave indeholdende Mindste Pode.

Kors, hvor jeg dog savner min skønne teenage-pode på 6 år. Også selv om han er fantastisk som 13-årig. ❤

21 tanker om "Status på Projekt Teenager"

  1. Emilie

    Årh, hele familien ser jo ud til at have lyst til give ældstepode en kæmpe krammer. At give sine børn den følelse med sig, er jo bare så meget vigtigere end vasketøj.

    Svar
  2. Ellen

    Der er da bare ikke et øje tørt.
    Billedet er et glimrende eksempel på, hvor godt det er at have kompetente guider på en kunstudstilling, for uden en forklaring havde jeg formentlig aldrig gættet, hvad tegningen skulle forestille. Nu, hvor jeg kender forklaringen, synes jeg det er et kunstværk på internationalt mesterniveau!
    Og så har jeg i øvrigt selv været der. Der, hvor man går fra at tænke, at her lades alt håb ude, til: WOW – det er et menneske, som er intelligent, som kan tænke selv og som rent faktisk ser ud til at blive et individ, der vil være i stand til at klare sig selv. Godt, oven i købet. 😀

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Guider er uundværlige i stort set alle henseender 😂 – ja, jeg er spændt på at se, hvem der dukker ud på den anden side af tågen!….

      Svar
  3. Karen

    Min ældste skulle lave præcis samme tegning for to år siden da han gik i 0.klasse. Her blev far bare en hovede og et ektra ben bag ved mig… jeg overvejer fortsat om han bare var doven eller om han prøvede at sige noget om hvem der fylder (måske lidt for meget) i familien…

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Hahaha!… 😂 Åh, ja – alle de tanker man gør sig…: VAR Sønnike monstro bare lidt doven, eller er der noget, der skal graves lidt i?… Jeg tror, han var doven! 😘

      Svar
  4. vibeke

    Hvor er livet fantastisk både med teenagere og alt over og under 🙂 om nogle år tager du dig selv i at savne ældste pode som 13 årig med at hvad det førte med sig af manglende evner til at tage sig af vasketøjet 🙂 De er som i mange andre aldre så uforudsigelige. her er det den. 16 årige datter der udfordre moderens ocd -gen hun sover ovenpå kaskader af makeup som “tilfældigt ” ligger i sengen og har ligeledes bjerge der tangerer mount everest af rent tøj der ligger oven på den kommode det rent faktisk skal ligge i … rigtig god fornøjelse i nogle år fremover min erfaring siger mig at det slipper omkring de 18 år 🙂 🙂

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Åhhh, jeg ser det komme, gør jeg! Uomtvisteligt! 😳 Hvordan overlever man? Hvordan? Du burde ha’ en præmie for at have bevaret din fortand, synes jeg. Men når det så er sagt, så ved jeg godt, at når han er 17 år, så savner jeg ham som 13-årig. Jeg ved det godt. Det er vist tilværelsens ironi. Ha’ en SKØN lørdag derude! 😘

      Svar
      1. vibeke

        🙂 🙂 man overlever fordi det er der nogle der har fortalt at man skal nej jeg er blevet rigtig god til at messe for mig selv i sådanne situationer : ” det er kun en face, det er kun en face” 🙂 rigtig dejlig weekend til dig og dine 🙂

        Svar
  5. Volapyk

    En af meget få grunde til, at jeg ville ønske jeg havde børn, er den uudtømmelige inspirationskilde til blogindlæg jeg ville have.

    Er glad for,a t jeg har dig til at underholde <3

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Tak for det, søde Volapyk! Men altså… det er jo også det evige moralske dilemma: Kan jeg virkelig tillade mig at skrive alt det jeg gør? Jeg er meget ofte i tvivl. Men om ikke andet, så slukker og lukker bloggen den dag ungerne flytter hjemmefra 😝…

      Svar
  6. Eva

    Skøn læsning og rammende. Jeg er kommet igennem to, ganske vist piger, men forskellen er ikke så stor. Desværre…
    Til gengæld er mine tre ældste børnebørn stadig teenagere, og jeg tror, de af og til driver deres forældre til vanvid, men når de er på besøg hos os i København, de bor normalt i Århus , er de høflige, lyttende og hjælpsomme. En ren fornøjelse.

    Svar
    1. Eva

      PS. Megastolt mormor, den ældste 18 år, er på instagram som ginger.goes.banana. Og desuden har lavet de syvdødssynder til middelalderudstillingen på Moesgaard.

      Svar
      1. Maude Forfatter

        Det synes jeg er fantastisk, Eva! Tusind tak for den opløftende kommentar; det lyder som nogle skønne, skønne børnebørn, du har! ❤️

        Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.