10 vilkårlige fra dagen derpå

Jeg fik (mindst) et par genstande for meget i går, som nu sidder og trykker inde bag mit højre øje. Det er resterne af to flasker (temmelig sur) hvidvin, der – orkestreret af mine pulsslag – banker heftigt på indersiden af hjernebarken, særligt når jeg skal bøje mig ned efter et eller andet vilkårligt, der befinder sig i gulvhøjde. Ach du Liebe. Og når man er ramt af tømmermænd i 40’erne på et tidspunkt hvor ens afkom stadig har behov for en eller anden form for sporadisk yngelpleje, så er det man spørger sig selv om følgende:

– var det overhovedet nødvendigt at drikke sig fuld med 0.B. i går aftes? Eller måske ikke lige 0.B., men så i hvertfald forældrene fra 0.B. Var det det?

– og var jeg monstro den eneste, der fik bare en lillebitte smule for meget?….. Og var det i den forbindelse noget jeg drømte, eller havde vi rent faktisk gang i en snak med Cecilies forældre om noget arrangeret ægteskab mellem vores respektive poder om en 15-20 års tid? Nå. Time will show.

– spiste Mand simpelthen lige den sidste ciabattabolle lige foran næsen af mig og min kummerlighed? Når nu det er det eneste, der tiltaler de dersens tømmermænd? Jeg tænker dødsstraf. Subito.

– hvorfor er man så tilstrækkeligt ubegavet, at man rent faktisk på forhånd har lagt planer for dagen derpå? Og hvorfor involverer planerne buskørsel med Mindste Pode til et håndboldstævne? Jeg gentager: Buskørsel?!
Fuldstændigt uoverstigeligt projekt.

– og hvorfor er lydene i hallen så høje? Kunne vi som minimum lige få lagt en dæmper på den dersens yderst fæle halvlegslyd?

– og den dér odeur af småsvedige indendørs gymnastiksko med ruskindssåler, og klamme, hengemte sportstasker, der har hængt i murstenene siden start-80’erne; den er jo dræbende. Og så er der ham på rækken foran mig, ej at forglemme, der muligvis kører efter en eller anden middelalderlig badepolitik. Eller måske er han bare aldrig blevet introduceret for en deodorant? Er der overhovedet nogen som helst, der gør noget?!

– og hvorfor er der så mange mennesker og bolde og hotdogs over det hele, når jeg egentlig bare har lyst til at dø ganske stille og ubemærket? Måske herovre i hjørnet, på række 2, (plastik)sæde 32, 34, 36 og 38?

– til helvede med klasselotteriet og ti tusind skrabelodder, fik vi lige et lift af Annas farmor? Am I the luckiest (wo)man on earth, or what?! Herren være hendes sjæl nådig, og stå hende bi i al evighed, amen.

– har vi eventuelt nogle poser liggende i Annas farmors bil? Nej? Okay. Ikke kaste op i Annas farmors bil, ikke kaste op i Annas farmors bil, ikke kaste op i Annas farmors bil….

– efter denne række af prøvelser, må man så godt græde – bare lidt – når pizzamanden misser ens bestilling på pizzasandwich, og spiser én af med et pitabrød? Et pi-ta-brød?! Hvad i alverden tænker han på???

Okay. På trods af pitabrød og alting, så tror jeg efterhånden, at jeg begynder at kunne se lyset for enden af tunnelen (på en anden måde end i form af en nærdødsoplevelse). Og hvis jeg skal slutte af med en positiv bemærkning ovenpå al min jamren, så viser det sig faktisk, at den spritnye nederdel, jeg fandt på udsalg, simpelthen ikke har skyggen af den røde Vermouth, som Alberts mor ellers i en enkelt armbevægelse fejede ned i skødet på mig under festlighederne. Jeg er virkelig fan af smudsafvisende beklædningsgenstande.

Hov, rettelse: Hold pitabrødet udenfor ligningen. Jeg er ikke i nærheden af at kunne bagatellisere katastrofens omfang.

18 tanker om "10 vilkårlige fra dagen derpå"

    1. Maude Forfatter

      Tak, Lene – jeg må prøve at gøde hukommelsen med et eller andet, så den kan rejse sig fra møddingen igen! 😂

      Svar
  1. Birgitte B

    Jeg var til pigefødselsdag sidste lørdag og kom hjem midt om natten godt lakket til. På en eller anden måde havde jeg ikke tømmermænd dagen efter. Og det er jeg ret så glad for, nu jeg læser din beskrivelse… Kh. Birgitte

    Svar
  2. Ellen

    Tømmermænd er bare det værste! Især efter sur eller på anden måde halvdårlig vin – det er livet simpelthen for kort til. Hvis jeg virkelig nød vinen, kan jeg meget bedre acceptere eventuelle tømmermænd 🙂

    Svar
  3. Celena

    Hahahahaha! I know the feeling a little too well 😉

    I am just happy when my boys don’t notice 😉 They are just happy that they get french fries for dinner 😉

    xox

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.