Projekt køkken

Vi har fået nyt køleskab. Utroligt hvad indkøb af den slags kan forårsage.

Faktisk startede det helt tilbage fra den weekend, hvor vi havde klassebamsen med hjemme (og jeg gik lidt i panik søndag aften fordi det mest eksotiske jeg havde foretaget mig i den pågældende weekend var et besøg hos Skousen, samt at se ’Der Untergang’ på DRK.
Så var scenen ligesom sat for mit eget vedkommende).

Med hensyn til det nye køleskab, så var vi blevet lidt trætte af konstant pladsmangel i det gamle; det manglende greb i lågen (det faldt af for længe siden) og af, at der konstant var en jævn blanding af is og vand i bunden af køleskabet.

Nå, men det nye køleskab afstedkom et helt nyt køkken. Næsten, da. Det er i hvert fald blevet malet, og spisebordet, stole og vitrineskab har også fået en omgang. Det har taget noget tid. Godt, at min mand ikke på forhånd vidste hvilket omfang ’projekt køleskab’ ville tage, da det forvandlede sig til ’projekt køkken’…

Der har dog været en mindre krise undervejs. En farvekrise, nærmere betegnet. Efter en del overvejelser besluttede jeg, at køkkenstolene skulle være grå (min mand går ikke op i den slags lavpraktiske deltaljer). Noget gik dog galt under indkøb af grå maling, så nu er stolene en skønsom blanding af grå, brun og lilla. Meget ubestemmelig og udefinerbar. Og jeg kan ikke finde ud af om det er en ok farve(???), eller om det ligner én af de der brækfarver fra 70’erne. Man åbner bøtten, og tænker ”Ahhrrr… var den virkelig SÅ lilla henne i butikken?!”
Ak, uanset, så er den i alle tilfælde lilla nu! Og så er det jeg begår den fejl, som jeg altid gør:
Jeg begynder at male, i håbet om, at farven viser sig at være okay. Og jeg ved ikke hvornår jeg lærer, at jeg bare skal stoppe op indledningsvist inden jeg har spildt både tid og maling med et resultat, som jeg ikke er tilfreds med. Og får noget, der minder om periodisk identitetskrise, fordi jeg ikke anser mig selv for at være typen, der har lilla stole. Men det har jeg så nu (både lilla stole OG identitetskrise).
Men jeg gider omvendt heller ikke male dem om….

Nogle af mine bekendtskaber vil kunne huske da jeg ved en fejltagelse fik malet min étværelseslejlighed lyserød (den skulle være ’svagt mokkafarvet’). Eller mit pastelfarveflip på de svenske almuemøbler. Eller da jeg malede vores sommerhus diarréfarvet (det skulle være helt mørkebrunt).  Sommerhuset er stadig diarréfarvet.

Spørgsmålene er disse:

  • Skal køkkenstolene fortsat være lilla?
  • Sker det mon nogensinde for kronprinsesse Mary? (uden sammenligning i øvrigt?)

Utroligt at man kan se så forkert på sådan et lille-bitte farvefelt i dårlig belysning….

***

Nå, midt i alt det hersens malerhalløj, skulle vi jo også have tømt det gamle køle-/frysedyr.
Og det er virkelig spændende hvad man finder i sådan en fryser allerinderst inde. Det er lige før der er indhold nok til en gyser.

Udfordringen er, at jeg går ind for at man skal undgå madspild (nogle gange er det bare virkelig svært). Derfor bliver alt frosset ned. Det gjorde min farmor også (kan du huske det, Søs?); jeg undrer mig lidt over, at jeg ikke selv er kommet over det stade.

Tilsyneladende har vi haft et væld af rester i fryseren.
For at være helt præcis, har vi levet af rester fra fryseren i tre uger. Det er ellers en lille fryser. Med mange frysepomfritter. I virkeligheden siger det nok mere om, hvor lidt fast føde mine poder har indtaget ved aftensmåltidet i den periode.

Jeg er stødt på et utal af ugenkendelige retter i varierende størrelser. Kun et ord er dækkende: Kaos. Årsagen til dette kaos skyldes, at der jo tydeligvis ofte hersker lidt småpaniske tilstande i køkkenet på det tidspunkt, hvor den pågældende rest puttes i fryseren, som regel med en tanke a la “Jeg kan selvfølgelig godt huske at der er en rest chili con carne i denne her boks, og hvis jeg VIRKELIG ikke kan huske det, så er det jo tydeligt for enhver, man kan jo bare se efter!…”.
Men næste gang jeg tager beholderen frem kan jeg intet huske, ligesom det heller ikke længere giver sig selv, hvad det er der er dernede…

For eksempel dette:

FullSizeRender (3)

????

Har du et bud??
Kylling i karry? Muligvis noget kotelet i fad…
Hmm…?

Men nu er resterne udryddet; der er for en gangs skyld utroligt nysseligt i køkkenet, i hvert fald for en lille stund. Måske fem minutter…….

9 tanker om "Projekt køkken"

  1. Liv ☆

    Hahahahahahaha. Nej jeg kan ikke gætte det! Har haft forstørret billedet helt op. Men jeg giver fortabt!
    Fantastisk hvordan projekt køleskab har forvandlet sig til projekt køkken – sikke en masse nyt inkl. lilla spisestuestole og diarréfarvet sommerhus. Muligvis skal du søge farve-råd ved en af de der maleruddannet nogen næste gang. Alt går godt med sort, siger hende med sorte spisestuestole og sort sommerhus (altså hvis jeg havde et sommerhus that is).

    Svar
    1. Mor-monsteret fra Skøre liv Forfatter

      Kære Liv!
      Ja, sort går man aldrig galt i byen med…. Jeg havde faktisk i et kort øjeblik rent tankemæssigt bevæget mig ud på overdrevet og tænkt i pangfarver a la postkasserød eller mega-gul. Men tænkte det nok var lige satset nok. Men set i bakspejlet helt klart bedre valg end det, jeg traf. Nå, det må blive et nytårsprojekt.
      Vedr. retten på billedet: Jeg kan faktisk ikke helt huske hvad jeg endte med at konkludere det måtte være, men det røg ned. Sammen med ris går det meste…
      Kærligst, mig.

      Svar
  2. Søs

    Har faktisk ikke nogen klar erindring om, at vores farmor skulle have nedfrosset rester i større mængder.
    Til gengæld kan jeg huske, at hun købte piskefløde, når det var på tilbud og frøs DET ned. Det kan jeg også godt selv finde på. Men jeg bruger det f….. kun i varme retter, når det er tøet op igen; jeg laver IKKE flødeskum af det.
    Hun excellerede også i saftkogning mm om sommeren og det er selvfølgelig al ære værd, men beklageligvis var hendes årlige FORBRUG af hindbærsaft væsentligt mindre end hendes PRODUKTION, og da varelageret blev tømt efter FIFU-princippet (også en god, gammel husmodervane), fik serveringerne en mere og mere underlig smag (og farve) som tiden skred frem.
    Utallige er derfor de gange, hvor jeg har fået ris a la mande lavet uden skygge af mandler, men med grynet flødeskum og hindbærsaft af ubestemmelig karakter (og bundfald).
    Yummi…

    Svar
    1. Mor-monsteret fra Skøre liv Forfatter

      Hej Søs!
      Nej, jeg tager muligvis også fejl – måske er det netop de nedfrosne flødesjatter, jeg får blæst op til noget større end det egentlig var. Men jeg havde helt glemt den med hindbærsaften! Den var også ret tit meget sur, så vidt jeg husker. Men farmor – may she rest in peace – døde heldigvis ufortrødent i overbevisning om, at du var VILD med hendes mandelløse ris a la mande, som hun serverede – kun til ære for dig – hele året rundt. Så du har holdt masken meget godt. Eller også var det de grå eller grønne stær, der havde sat ind på det tidspunkt…..

      Svar
  3. Birgitte B

    Inden jeg læser indlægget helt færdigt, må jeg lige kommentere. Det sker ikke kun for dig – det med farver! Vi har på 2. år nu hudfarvede låger på skabene i gangen (og ingen håndtag, for vi skulle jo ikke leve videre med den farve). Den ligner meget grisehud og meget lidt den café au lait farve, som vi valgte i butikken…

    Svar
  4. Birgitte B

    Altså, jeg har også fryseren fuldt af rester – og lidt samme problem som jer. Ved ikke helt, hvad der er i bøtterne. Har i hvert fald én gang optøet noget, jeg troede var karry-suppe, men som viste sig at være æblemos. Pænt nedtur med to sultne børn! Kh. Birgitte

    Svar
    1. Mor-monsteret fra Skøre liv Forfatter

      Kære Birgitte!
      Omend jeg gyser lidt ved tanken om grisefarvede låger, så er jeg GLAD for at jeg ikke er den eneste, som kvajer mig big time på dette område!! Tak, Birgitte! Og jep: Kan kun forestille mig de Pinocchio-lange næser dine unger må ha’ haft ved synet af æblegrød. Mine Poder ville ha’ indsendt en skriftlig klage. Og dog…. Al variation i forhold til frysepomfritter – og nu også toasts – ville måske være kærkomment i mit lille hjem.

      Svar
  5. Mette

    Åh jeg elsker lilla så stemmer helt klart for, at I beholder de lilla stole :o) synes der ret så cool projekt køleskab blev til vi-maler-lig-lidt-nu-vi-er-i-gang projekt 🙂 kan ikke finde ud af om det evt kan være babymos eller guleærter??

    Svar
    1. Mor-monsteret fra Skøre liv Forfatter

      Kære Mette!
      Jeg fandt heller aldrig ud af hvad det var, vi fandt i fryseren…. Men mht. til de lilla stole, så bli’r det ikke en permanent løsning – heller ikke selvom lilla i mange andre henseender er pænt!

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *