Add-ons

De dér dage med ekstra tryk på, dem kender vi alle sammen. Og faktisk er der for mange af os i virkeligheden smæk på de allerfleste dage. Fordi der i forvejen er fuldt program, og så er der lige den ekstra ting, som strammer logistikskruen en tand mere. Les autres choses. Det er for eksempel gaven, der skal købes i den anden ende af byen fordi nogen har fødselsdag lige om lidt, eller det kan være noget så simpelt som en punkteret cykel, eller en aftale med revisoren, hvis man ellers havde sådan én. (Det har jeg ikke, men du ved, hvad jeg mener.)

Fra morgenstunden har man lagt en sindrig plan for at få den ekstra ting til at gå op i en højere enhed sammen med alle de faste ting, der i øvrigt er på programmet (og som man ikke bare kan se bort fra eftersom det faktisk handler om at få dækket helt basale behov såsom behovet for mad og nogenlunde rent tøj) sideløbende med at en pode skal ekspederes til svømning alt imens Mand befinder sig i en spøg og skæmt-butik et eller andet sted i Bagsværd. Yes.

Og det handler om virkelig at holde tungen helt lige i munden, for hvis først det ene led knækker i den forkromede masterplan, så knækker alle de efterfølgende led også. Det er dominoeffekten af les autres choses. Det er lavinen, der ruller.

Men: Udfordringen er i virkeligheden slet ikke les autres choses. Det troede du måske, men nej. Udfordringen består faktisk i de små add-ons, som dagen byder på i form af ting, der i sig selv næsten er umærkelige, fordi de ikke umiddelbart vælter nogen tidsplan, ikke kan opgøres i kilometer eller træskolængder, men som ikke desto mindre alligevel fylder. Det er de ting, som man ikke har planlagt; det er alle de små ting, der kommer oveni, og er som et af den slags jordskælv, der indimellem udløser en tsunami fordi summen af den samlede mængde add-ons kan skylle den sidste rest af opsparet overskud bort (ja, vi er i det dramatiske hjørne i dag). Og hvad er det så, spørger du måske, disse add-ons? Det er for eksempel Ældste Podes købechip til kantinen, der har brug for en temmelig akut saltvandsindsprøjtning og ingen kan huske hvordan man overfører penge til sådan én, og det er Mellemste Pode, der skal bruge en passer I MORGEN(!), og det er støttebenet på Mindste Podes cykel, der ganske ubelejligt nægter at rokke sig ud af flækken, og jeg kunne blive ved. Sådan nogle ting. Add-ons. Og de findes også hjemme hos dig – jeg ved det!

Og så står du dér, midt i det hele, og tænker, at om fem sekunder, så får du en hjerneblødning.

Men så er det, at det mirakuløse sker; at du alligevel – stik imod dine første antagelser – overlever, og det ville du på ingen måde ha’ troet var muligt bare ti minutter tidligere. Så selvom du er på randen af kolaps, så ved du, at noget er lykkedes, og at du er på vej mod målet. Du kan næsten smage de skumbananer, der ligger og lumrer i skabet, og venter på, at der er fri bane.

Og det er lyset, dér for enden af tunnelen – skumbananerne med andre ord – der gør, at du lige kan køre lidt ekstra på den sidste liter, også selvom du i virkeligheden allermest bare kører på dampene. Derfor får du faktisk lige skiftet sengetøj hos to poder, fordi at så er du på forkant med det – også selvom du dingler lidt, og går ind i ting – men tanken om at være på forkant er virkelig tiltalende, også selvom du ved, at du nok i bund og grund bare burde lade være. For det lidt til at pisse i bukserne for at holde varmen; det giver bagslag på et tidspunkt, men lige i dag, der virker det. Det er i virkeligheden ret utroligt hvad blå himmel kan gøre, ikke?

(Nogen havde travlt)

14 tanker om "Add-ons"

  1. Maria

    Det er fannerme spots on !
    Åh hvor jeg ofte føler jeg er liiiiige på kanten af en hjerneblødning af frustration over endnu en ting i bunken. Og nogle gange er jeg en milimeter fra at kaste hele lortet fra mig og rendyrket ride på bølgen af ødelæggelse. Men som du skriver det her, så sker miraklet. Halleluja!

    Tak fordi du påminder at ingen af os er alene, vi er i hvert fald mindst to 😊

    Kh Maria.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Vi er MINDST to, Maria. Det er hverdagen i al sin enkelhed; bølger af lort og mirakler! Tusind tak for din opbakning i mum-life og i blog-life! 💕

      Svar
    1. Maude Forfatter

      Jo, det må du hjertens gerne fortælle mig, Ellen – og fortvivl ej; jeg nyder det heldigvis også selv! ☀️

      Svar
  2. Jannie

    Hold uuuudddd. Når dine drenge er 14 år og derover, så får du masser af tid. Bilka har åbent til klokken røv og nøgler. Der kan du købe en passer. Gå ind på intranettet og find vejledningen til at fylde spischippen op. Sæt en vaskemaskine over hver dag, læg det tørre tøj sammen mens du ser tv-nyheder. Brug strygebrættet som bord. Og husk at uddele gerne alt hvad der kan uddelegeres.
    Mange hilsner fra en fuldtidsarbejdende mor til 4

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Du er bare SÅ imponerende med de fire børn! Og jeg holder ud… og hænger i med neglene. Og takker min herre og skaber for den døgn-Netto (som det godt nok mest er Mand, der frekventerer). Og jeg ved godt, at jeg skal huske at nyde det hele – og det gør jeg også – men måske ikke every single step of the way…

      Svar
  3. Birgitte B

    Så enig med Janni. Når mindste når de ca. 10-12 år, så ser alting meget lysere ud og man kan stå som mig i tirsdags og handle kl. 20 i netto. Samtidig med at man tænker, det er rart, fordi der stort set ingen mennesker er. Før det har yngste selv været med til at ordne/klargøre cykel og ældste indfinder sig først til spisetid. Kh. Birgitte

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Jeg ved det godt – og mange ting er vitterligt blevet så meget lettere med tiden. Men nogle dage er stadig… lidt udfordrende for sådan en type, som mig… 🙃

      Svar
  4. MaleneL

    Oh, yes. Det er sådan, det er. I midt i alt det du nævner der, kan jeg bare lige tilføje en ekstra tåbelig detalje som prikken over i’et fra det liv, der er vores: To-årig gemmer sig og nægter at give sig til kende på vej ud af døren i morgen. Hun har heller ikke fået tøj på endnu. De to andre står med tøj og tasker og er klar til at gå. Jeg kan ikke find på andet end at råbe: Vil du ha en is??? Og det vil ungen. Og de to andre med. Så jeg havde en, der skreg på is i klapvognen hele vejen til børnehaven og to der surmulede… det kan godt være himmelen er blå. Men hvor kan ens hår dog stritte ud til alle sider kl 8.15 og arbejdsdagen begynder.
    Vi skal have is i eftermiddag.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Åhr, jeg håber den is var god – og at der blev til en til dig også; du har da så meget fortjent den! Jeg ser det hele soleklart for mig; what a morning… Og så ved jeg godt, at så kan himlen et eller andet sted være nok så blå…. Håber du får den skønneste weekend! ☀️

      Svar
  5. Fruen i Midten

    Hæ hæ, ret genkendeligt vil jeg sige. Også selv om jeg kun har et barn. Det er meget rigtigt, at det hele bliver nemmere, når ungerne bliver større, men det er bestemt ingen garanti for, at alting bare kører på skinner. Slet ikke, hvis man putter en hund ind i ligningen. (Så lad være med det, siger jeg bare).
    Min ‘bedste’ add on i denne uge var mandag aften, hvor skruelåget røg af en A38, som jeg stod og rystede. Det betød akut behov for at udskyde aftensmaden til fordel for vask af hund, skabslåger og køkkengulv. Godt, det var aften og ikke morgen …

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Haha, den er god, den med A38 uden låg!… 😂 Længe leve de smådistræte øjeblikke, der bare bliver ved med at give længe efter at de er overståede…. Og nej tak til hunden – den holder vi lige ude af ligningen!…. Rigtig god weekend til dig! 🌱

      Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, det er næsten ligesom historien med sokkerne, der altid bliver væk i vaksemaskinen… Altså hvad er der med de opladere?…

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.